L9: Kilderne Flashcards
Nyheder som produkt og implikationer for journalistikken og samfundet
Et produkt der skal sælges -så mange clicks som muligt.
Udbud og efterspørgsel - relevans. Det ender med at handler om at nå ud til det brede publikum - hvordan scorer vi flest clicks. Enten det eller at nå godt ud til sin målgruppe eller differentiere sig fra de andre medier.
Grundværdier som objektivitet kan komme i konflikt med kommercialiseringen - vi skal sælge prpoduktet fremfor at skabe de gode historier (nedprioritering af gode historier, som nyhedsforbrugerne ikke kan lide (mange foretrækker sensationshistorier fremfor dybdegående journalistiske produkter)).
Hurtige produkter sælges - og nyhederne vil ende med at se meget ens ud, hvilket er yderst problematisk.
Hvor går grænsen - journalisterne skal også tjene på en eller anden måde (kan man tjene så en anden dybdegående afdeling kan financieres?).
eksempel på negativ eksternalitet: negative nyheder påvirker borgerne - de begynder at tro, at folk tror at verden er farlig. At folk er med til at financiere de nyheder, der producere de negative historier, der skaber dette skevvredne verdenssyn - men her er det selvfølgelig dem, der abonnere som får dette synspunkt (dog spredes det).
Hvad er kilder?
Gans 2004: “Actors who journalists observe or interview, including interviewees who……. slides
Kilder kan være alle mulige aktører som journalister enten interviewer - optræder som personer i det journalistiske produkt/eller giver baggrundsinformation og forslag til historier.
Torvtrækning: Kilderne trække og såvel gør journalisterne “While sources attempt to “manage” the news, putting the best light on themselves, journalist concurrently “manage” the sources in order to extract the information they want”
“Altohugh it takes two to tango, either sources or journalists can lead, but more often than not, sources do the leading” – det er kildernes information, de kan vælge at lade være med at udtale sig eller trække information/godkende information (kilderne skal have lov til at læse produktet igennem før udgivelse).
En linear eller cirkulær process? (Gans, 2004)
Kilder -> journalister -> publikum
Journalisterne medierer informationen videre til publikum (om så det er baggrundskilder eller kilder, der optræder i det journalistiske produkt)
Men kilderne vil også være publikum - derfor kører det nok mere cirkulært.
Kilder -> Journalister -> Publikum ->
Publikum -> Journalister -> Kilder ->
Hvilke kilder er til rådighed? (hvem tilbyder sig til medierne? - byder op til tangodansen) (Gans, 2004)
- Høje incatamenter - kilden kan vinde noget ved det (vil fremstå i et godt lys)
- Magtfulde
- Evne til at give relevant og medieegnet information (særlig vigtig) - kilder der har styr på medielogikken. Eksempel laver politikere “media events” - offentlige samlinger eller lignende, der er perfekt til et kamera. Events, der er skræddersyet til medierne.
- Geografisk og social nærhed
Hvilke kilder vælges af journalisterne? (Gans, 2004)
- Har tidligere ført til gode historier - en der er tilgængelig og har optrædt før
- Kan tilbyde meget information omkostningsfrit - når man som journalist arbejder med deadlines
- Kan komme med pålidelig information - noget der er til at stole på
- Er troværdige - (i kræft af deres position/erfaring eksempelvis)
- Har autoritet og ansvar
- Er velformulerede og levere præcise pointer - har brug for klare, korte soundbites.
Konsekvensen af samme mønstre i valg af kilder - Mattheus-effekten: de rige bliver rigere, de fattige bliver fattigere.
Indekseringsteorien (Bennett, 2016)
Beskriver forholdet mellem politikere og journalister og beskriver tangodansen mellem dem - hvem styrer. Bennett siger, at det er politikerne, der styrer, hvad der kommer i medierne=indekseringsteorien. Det gør de, fordi:
- de normer og rutiner, som journalister bruger til at udvælge og vinkle nyhedshistorier - for eksempel balance, fairness og objektivitet - derfor vælges nogle bestemte historier
- Normerne og rutinerne indekserer/justerer de synspunkter, der blier belyst, i overensstemmelse med magtbalancen mellem aktørerne i den politiske elite.
- Mediedækningen afspejler således den politiske elites interesser.
Konsekvenser af indekseringen:
- Hvis der er konflikt i den politiske elite -> forskellige synspunkter i medierne. Hvis der ingen konflikt er, er der ingen der kan repræsenterer modparten. Journalisterne bliver ikke kritiske vagthunde, hvis der blot er enighed i regeringen. Eks. Invadering af irak i usa - der var konsensus om at gå ind i usa - derfor ingen kritik eller modparter at dække for journalisterne (i hvert fald fra den politiske elites side) - derfor svært at etablere konflikt i medierne. // Samme med coronakrisen - alle partier var enige om regeringens synspunkter. Husk man altid kan finde den kritiske part - men virkelighedsbilledete skal opretholdes (man kan altid finde nogle, der vil sige imod). Behøver man også altid en modpart? Svært at stille sig udenfor the sphere of consensus med eks. klimakrisen - stor enighed om de er menneskeskabte.
- Konsensus i den politiske elie -> afvigende synspunkter er begrænsede, og afvigende synspunkter kritiseres.
- Kan udfordre journalisterns evne til at agere kritisk vagthund og fortælle befolkningen, hvad der virkelig foregår.
Brugen af eksperter (Albæk, 2004)
- Ser på uafhængige forskere og udviklingen af brug af eksperter henover tid. Opdelt i deres forskningsområde.
- Alle artikler i JP, Politiken, Berlingske fra 15. januar- 14. februar i 1961, 71, 81, 91 og 01
- I 2003: telefonisk interviews med journalist og forsker(e)
- En ekspertkilde stikker af sammenlignet med de andre - eksperter indenfor samfundsvidenskab (samfundsvidenskabseksperter kan udtale sig om en bred pallette og hjælpe med at fortolke samfundet og sætte det i let sprog - fremfor eksperter indenfor naturvidenskab).
- Forksel i hvad, forskerne taler om. Eksempelvis udtaler naturvidenskabelige forskere i højere grad om egen forskning, hvorimod samfundsvidenskablige forskere udtaler mere om andre begivenheder - generelt om samfundet.
- Journalister bruger eksperter som dem, der kan komme med værdidomme - i særlig grad dem fra det samfundsvidenskabelige område
