L19: Konstruktiv journalistik

Question 1

Origin

Answer 1

Konstruktiv journalistik udspringer fra Danmark - Ulrik Haagelunds kronik. Hvis en god historie er en dårlig nyhed, giver nyheden så et realistisk billede af verden? Der er selvfølgelig krig og ødelæggelse, men der er også problemløsninger etc. “Der er behov for at supplere de traditionelle nyhedskriterierne”. Lene-effekten - god jobudviklingi kommunen, men chefredaktøren lod ikke journalisten skrive historien. Bøger skrevet efter + et institut “Constructive Institut”, som var hvor Ulrik forlod DR for at være. I USA har man dog også arbejdet med “Solutions Journalism” - netværk der hedder Solutions Story Tracker, hvor man kan finde tidligere historier. Fænomenet har rettere spredt sig til hele verden. Konstruktiv journalistik er dog også mere end blot løsninger.

Den konstruktive journalistiks kritik af den traditionelle journalistik: der skal skiftes perspektiv, så vi ikke får et et-dimensionelt syn af verden - vi skal have de andre perspektiver. Vi skal åbne begge øjne, så man ikke kun kigger på problemer, men også potentialer, løsninger, etc. Idéen er dog ikke kun at se på det gode, men rettere at det konstruktive skal være supplement til de dårlige nyheder - den konstruktive journalistik udspringer også af problemer.

Konstruktiv er ikke kun løsninger: det er også at dække nuancer - at følge positive udviklinger henover tid, f.eks. Konstruktiv journalistik handler også om at inkludere borgere i demokratisk samtale. Se slides - se forskellen mellem breaking, undersøgende og konstruktiv journalistik.

Question 2

FINT-model

Answer 2

Fælleskab, inspiration, nuancer, tillid.
Sonic-kompasset.

Question 3

Kuren på alle journalistikkens problemer?

Answer 3

Nyhedsundgåelse, tillidskrise, manglende betalingsvillighed, handlingslammelse, håbløshed, unuanceret og misvisende verdensbillede.

Men er det så simpelt?

Question 4

Tidligere bevægelser (Bro, 2018)

Answer 4

• Konstruktiv journalistik har en del tilfælles med tidligere bevægelser, der også vil have mere fokus på problemløsning - men mange af de tidligere bevægelser døde ud, da de manglede begrebsmæssig klarhed - samme problem konstruktiv journalistik står over for; bliver et paraplybegreb.
• Action journalism, public journalism, civic journalism, citizens’ journalism, solutions journalism.
• Pullitzer og Statue of Liberty, dansk journalist i new york - fotografer af the slums og skabe bedre vilkår.

Question 5

Uklarheden i konstruktiv journalistik (Bro, 2018)

Answer 5

• Hvor aktiv skal journalistikken være?
• Vedrører det konstruktive tilblivelsen af det journalistiske produkt (et nyt nyhedskriterie)? I det tilfælde er det ikke så aktivistisk, da det blot er et supplement.
• Eller vedrører det effekten (ændre verden til et bedre sted)? I så fald kan det blive et problem for den konstruktive journalistik - altså, hvor aktivistisk skal den være? Der ligger en fare i, at man kan ende med at dække bestemte løsninger etc.
• Aktivistisk kompas: fra passiv til aktiv. Eksempelvis 19-nyheden belyser en løsning (fokus på løsninger) til at udvælge løsninger (Fyens Stiftstidende med nej tak til broafgift - aktivistisk). Det rejser spørgsmålet: er den konstruktive journalistik aktivistisk, der fremmer nogle bestemte løsninger? Eller er den mere objektiv og blot belyser problemløsninger?
  Konstruktive journalistik kan tilstræbe objektivitet ved at være nuanceret - få alle fordele og ulemper ved forskellige løsninger - man behøver ikke at fastsætte sig på en enkelt løsning - det skal supplere, ikke promovere. Men vi tager holdning altid - ledere, avisen mener, information der ikke vil dække qatar. Uanset om vi vil det, så ændrer journalistikken folks holdninger.

Question 6

Effekter af solutions journalism (McIntyre, 2019)

Answer 6

• Eksperiment på 110 universitetsstuderende inddelt tilfældigt i seks grupper.
• Tre versioner af historie: Ingen løsning, effektiv løsning, ineffektiv løsning
• To emner
• • Mere graffiti (løsning: frivillige, der fjerner det)
• • Højere studieafgifter (løsning: nyt initiativ, der beskytter de studerende).

Folk, der læste en historie om en succesful løsning, var
- I mindre negativt humør
- Og mere positive over for historien
Men var ikke mere tilbøjelige til at
- Agere på historien (like eller dele historien, tale med andre, underskriftindsamling, donation mm.)
- Eller se historien som værende mindre i overensstemmelse med journalistikkens formål (informativ, konflikt, holde magthaverne ansvarlige mm.)

Men hvis dette eksperiment er hvad vi hvad, så ved vi ikke så meget… Engagere det folk? Gør det dem i bedre humør? Gladere for journalistikken?

Question 7

Dansk undersøgelse

Answer 7

• Udført af Epinion for Constructive Institute
• Choice eksepiment: Hvad er efterspørgslen?
• Klassisk eksperiment: Hvad er effekten?
• De lavede en klassisk eller konstruktiv historie på en række emner, hvor de kiggede på hvor mange clicks, de fik. Når det kom til en tuberculosishistorie, var den der gav en løsning med en vaccine mere populær. Men for et hjemmerøverier, læste flere den konventionelle historie. Der er en lille overvægt af dem, der foretrækker de konstruktive nyheder - 57% overfor de konventionelle nyheder på 43%
• Effekt af konstruktive nyheder på spørgsmålet “har vi brug for flere af denne type artikel?” og gør dem mindre ubekvemt - dog påvirker det ikke positivt, om flere vil snakke med hinanden om emnet, gøre noget, osv.
• Siger: de højtuddannede og ældre er dem, der foretrækker de konstruktive nyheder - men var det dem, vi vil ramme?

Kritik: Skildrer det er realistisk billede af verden? Udviklet af Constructive Institute.