Kapitel 18 - Larsen et al. (2021): Stress, coping og sundhed - Emilie Flashcards

1
Q

Akut stress

A

Resulterer fra pludselige krav eller begivenheder, som virker til at være udenfor individets kontrol.

Denne type stress opleves oftest som hovedpiner, følelse af pres med mere. s. 487

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Vanedannende påvirkninger

A

Påvirkninger af forskellige former for stress, som ophober sig of akkumulerer sig i mennesket over tid. s. 487

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Alarmstadiet

A

Det første stadie i Selyes generelle adaptions syndrom (GAS). Alarmstadiet består af kæmp eller flygt respons. Dette udløser hormoner, som forbereder kroppen på udfordring. s. 484

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Kronisk stress

A

Er stress som ikke ender. Kronisk stress kan medføre flere sygdomme som bl.a. diabetes. s. 487

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Skabe positive begivenheder

A

Omhandler det at skabe en positiv pause fra stress. Folkman og Moritz nævner, hvordan humor kan skabe positive emotionelle momenter selv i de sværeste tider s. 491

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Daglige besværligheder

A

De store kilder til stress i individets liv. Selvom dette ikke er store livsændrende begivenheder, kan de ligeledes være kilden til stress. s. 482

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Ulykker

A

En omfattende, forstyrrende og stressende begivenhed, der forårsager omfattende skade, vanskeligheder eller tab af liv for et betydeligt antal mennesker på tværs af en eller flere samfundslag. s. 482

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Disclosure / afsløring

A

Det at fortælle andre om private aspekter omkring os selv.

Mange har påpeget, hvordan det at holde tingene for os selv kan være en kilde til stress. s. 496

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Dispositionel optimisme

A

Forventningen om, at der vil være mange gode begivenheder i fremtiden samt sjældne dårlige begivenheder s. 489

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Emotionel hæmning

A

Undertrykkelse af emotionel tilkendegivelse – ofte tænkt som et træk, hvor nogle kronisk undertrykker deres følelser s. 494

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Episodisk akut stress.

A

Gentagende episoder af akut stress.

Eks. at skulle på arbejde på mere end et job om dagen, bruge tid med en svær svigerforælder eller lignende. s. 487

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Udmattelsesstadiet

A

Det tredje stadie i Selyes generelle adaptions syndrom (GAS). Selye synes, at dette var stadiet, hvor mennesker er mest følsomme for sygdom, da de psykologiske ressourcer er opbrugt. s. 484

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Generel adaptionssyndrom (GAS)

A

GAS har tre stadier. Når en stressor opstår, oplever mennesket først alarmstadiet. Hvis stressoren fortsætter, begynder stadiet for modstand. Hvis stressoren stadig er konstant, kommer mennesket i det tredje stadie, som består af udmattelse. s. 484

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Health behaviour model/ Sundhed-adfærds-modellen

A

Personlighed har ikke direkte indflydelse på relationen mellem sygdom og stress. I stedet påvirker personligheden helbredet indirekte gennem sundhedsfremmende eller sundhedsforringende adfærd. s. 480

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Sundhedspsykologi

A

Forskere inden for dette område studerer forholdet mellem krop og sind, samt hvordan de to komponenter responderer til udfoldninger fra miljøet.

Udfordringer kan være bakterier eller stressfulde begivenheder. s. 478

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ilness behaviour model /Sygdom-adfærds-modellen

A

Personlighed har indflydelse på, i hvilken grad mennesket opfatter og giver opmærksomhed til kropslige fornemmelser. Derudover influerer personligheden, om mennesket opfatter disse fornemmelser som sygdom. s. 481

17
Q

Interaktionel model

A

Objektive begivenheder sker for mennesket, men det er personlighedsfaktorer, som determinerer indflydelsen af disse begivenheder, ved at influere menneskets evne til at håndtere (cope) disse.

Personlighed formodes derfor at influere forholdet mellem stress og sygdom. s. 478

18
Q

Store livsbegivenheder

A

Ifølge Holmes & Rahe (1967 kræver store livsbegivenheder, at mennesker laver store tilpasninger i deres liv.

Død eller det at mindste sin ægtefælde i skilsmisse er den mest stressfyldte begivenhed efterfulgt af at komme i fængsel, miste et familiemedlem eller blive meget tilskadekommen. s. 484

19
Q

Optimistisk bias

A

De fleste mennesker undervurderer deres farer. Denne bias kan føre til, at mennesker generelt ignorerer eller nedtoner risiciene, som er iboende i livet – eller tager større chancer end de burde. s. 490

20
Q

Positiv psykologi

A

En relativ ny bevægelse i psykologien, som fokuserer på, hvad der gør mennesker og deres forhold sunde, komplette og tilfredsstillende.

Bevægelsen komplimenterer snarere end erstatter den traditionelle psykologi, som studerer negative psykologiske udfald såsom mental sygdom. s. 491

21
Q

Positiv revurdering

A

En kognitiv proces, hvor mennesket fokuserer på det gode i det, som sker eller er sket for dem s. 490

22
Q

posttraumatisk vækst

A

positiv psykologisk forandring, som mennesket kan opleve efter at have gennemgået en intens periode med modgang og udfordringer. Dette resulterer i en højere funktionsevne og bedre velbefindende. s. 492

23
Q

Post-traumatic stress disorder (ptsd)

A

Et syndrom, som opstår for nogle individer efter at have oplevet eller været vidende til livstruende begivenheder. De som lider af PTSD gennemlever ofte oplevelsen i mange år gennem drømme eller intense flashbacks samt andre psykologiske problemer.

Disse kan være voldsomme og langvarige og signifikant svække individets daglige liv, sundhed, forhold og karriere.
s. 487

24
Q

Predisposition model / prædisposionsmodel

A

I sundhedspsykologi foreslår modellen, at der kan være associationer mellem personlighed og sygdom fordi der er en tredje variabel som forårsager dem begge. s. 480

25
Q

Primary appraisal / primær vurdering

A

Ifølfe Lazarus skal to kognitive begivenheder finde sted, for at stress kan fremkaldes. Den første er primær vurdering, hvor mennesket skal opfatte begivenheden som en trussel mod sine mål. s. 488

26
Q

Problemfokuseret coping (mestring)

A

Tanker og adfærd som styrer eller løser de underliggende grunde til stress.

Folkman & Moskowitx mener, at det at fokusere på at løse problemer, selv hvis disse er små, kan give mennesket en positiv fornemmelse af kontrol selv i de mest stressfyldte og ukontrollerbare situationer. s. 491

27
Q

Modstandsstadiet

A

Det andet stadie i Selyes generelle adaptionssyndrom (GAS). I dette anvender kroppen sine ressourcer på et over gennemsnitligt niveau, selvom den øjeblikkelige kæmp/flygt respons er aftaget. Stress bliver derfor modstået, men dette kræver menneskets ressourcer og energi. s. 484

28
Q

Secondary appraisal/ Sekundær vurdering

A

Ifølge Lazarus skal to kognitive begivenheder ske, for at stress kan blive fremkaldt. Denne er, når mennesket konkluderer ikke at have ressourcerne til at cope med kravene fra den truende begivenhed. s. 488

29
Q

Self-efficacy

A

Et koncept som relaterer sig til optimisme. Egen tro på at være i stand til at handle på en måde, så man opnår sine mål. Knytter sig også til den tiltro mennesket har til sine egne evner. s. 490

30
Q

Spektrummodellen

A

Postulerer, at personlighed og psykologi begge kan forstås som manifestationer af det samme underliggende kontinuum.

Eks. bør mennesker med depressive lidelser også have en personlighedsdisposition, som er høj på neuroticisme – hvilket dog ikke altid er tilfældet. s. 480

31
Q

Stress

A

En subjektiv følelse, som skabes af ukontrollerbare og truende begivenheder. Disse begivenheder kaldes også for stressorer. s. 478

32
Q

Stressorer

A

De begivenheder, som forårsager stress. Disse har nogle generelle tilskrivninger:

  1. De er ekstreme på visse måder, da de skaber en følelse af overvældethed og overbelastethed, som mennesket ikke kan håndtere længere.
  2. De skaber ofte modsatrettede tilbøjeligheder i mennesket, såsom at ville noget, men ikke ville det alligevel.
  3. Stressorer er ukontrollerbare – uden for menneskets indflydelse.
    s. 478
33
Q

Transactional model

A

En model for personlighed og sundhed, hvor personligheden har tre potentielle påvirkninger:

  1. Den kan påvirke coping.
  2. Den kan påvirke, hvordan mennesket tyder begivenheder.
  3. Den kan påvirke udsættelsen for begivenhederne.
    s. 478
34
Q

Traumatisk stress

A

Et enormt tilfælde af akut stress, som kan påvirke mennesket mange år frem eller en hel livstid.

Denne differentierer sig fra akut stress ved potentialet til at give PTSD.
s. 487