Bandura (1999): Kognitiv dissonans og "moral disengagement" - Astrid Flashcards
Hvilke to former kommer moralsk handlekraft (eng. moral agency) til udtryk gennem?
Inhibitive form (hæmmende aspekt, dansk): denne form for moralsk handlekraft kommer til udtryk ved, at man har evnen til at afstå fra at handle umenneskeligt.
Proactive form (proaktivt aspekt, dansk) : dette aspekt af moralsk handlekraft kommer til udtryk ved, at man har evnen til at handle menneskeligt. - I det senere tilfælde investerer enkeltpersoner deres selvværdsfølelse så stærkt i humane overbevisninger og sociale forpligtelser, at de handler imod det, de betragter som uretfærdigt urimeligt, selvom deres handlinger kan medføre store personlige omkostninger s. 194
Hvad er kognitiv dissonans?
Når vores holdninger, adfærd og selvopfattelse kommer i konflikt (for eksempel når vi opfører os dårligt over for nogen, men stadig ønsker at bevare et positivt selvbillede), oplever vi typisk noget, der kaldes ‘kognitiv dissonans’
Hvor mange moralsk frakoblings-strategier finder der i følge Bandura (1999) og hvilken funktion har disse?
Bandura (1999) inddrager 8 mekanismer hvorpå man kan mindske kognitiv dissonans
Hvad er “moral justification”?
Man forsøger at argumentere, at ens umenneskelige/uvenlige adfærd er acceptable, ved at fokusere på, at ens gerninger gavner et bedre/større formål. S. 194
På den måde kan man handle umoralsk og gøre skade på andre, mens man stadigvæk bevarer et godt selvbillede. S. 194
Hvad er “euphemistic labeling”?
Eufemisme er en formildende omskrivning af stødende realiteter; fx gå bort eller sove hen for at dø. - Den Store Danske. Man benytter disse fordi sprog former tankemønstre som ligger til grundlag for ens handlinger.
Sanitizing euphemisms; Måden hvorpå man kamuflerer umoralske, uetiske, ondskabsfulde handlinger gennem neutralt, sterilt sprogbrug; fx bombemissioner beskrives som “servicing the target” eller “soliders waste people” rather than kill them. - S. 195
Hvad er “advantageous comparison”?
Brugen af overfladiske sammenligner kan forvrænge det information der danner ens beslutningsgrundlag - fx at terrorister sammenligner deres handlinger med martyrhandlinger - dette skaber en forvrængning af virkeligheden og præger folks syn og indtryk af terroristerne s. 196
Hvad er “displacement of responsibility”?
En anden form for moralsk distancering findes, når gennem Displacement of Resonsibility - altså når man forsøger at minimere eller fralægge sit aktive ansvar i at handle uvenligt mod andre s. 196
Dette sker b.la. ved f.eks. at give de højere statsmagter (autoriteterne) ansvaret for, at man udfører umoralske handlinger - på den måde kan man beskytte sig selv mod at opleve kognitiv dissonans med ens handlinger s. 196
Hvad er “diffusion of responsibility / ansvarsfordeling”?
Ens moralske kontrol svækkes, når ens egne agens/adfærd falder ind i en større gruppeadfærd. Man er mere tilbøjelig til at udføre moralsk kontrol, når umoralske handlinger udelukkende sker på baggrund af ens egen individuelle adfærd, frem for, at ens handlinger opstår i en gruppesammenhæng. S.198
Et eksempel herpå kunne fx være at en handling som kan anses som umoralsk i sit store hele (fx At man bygger en atombombe til at udrydde Hiroshima i Japan) ikke anses som umoralsk, når man deler den store opgave ud i mindre opgaver. Samlebånd, støbning af jern, transport, osv. Alle disse små handlinger anses i sig selv ikke som umoralske, men de tjener i virkeligheden et større umoralsk formål. S. 198
Hvad er “dehumanization”?
Styrken af moralsk selvcensur afhænger til dels af, hvordan gerningsmændene ser på de mennesker, de mishandler s. 200
At opfatte en anden i form af fælles menneskelighed aktiverer empatiske følelsesmæssige reaktioner gennem opfattet lighed og en følelse af social forpligtelse s. 200 Dette er grunden til, at det er svært at handle umoralsk overfor humaniserede mennesker uden at lide under kognitiv dissonans.
Man kan fjerne denne kognitive dissonans ved at dehumanisere de mennesker, man udføre umoralske handlinger overfor. Fratage dem deres følelser, håb og tanker. Se dem som submenneskelige objekter s. 200
Hvad er “attribution of blame”?
At bebrejde ens modstandere eller omstændigheder er endnu en strategi, der medfører fralagt moralsk ansvarsfølelse. I denne proces betragter folk sig selv som skyldfrie ofre, der er drevet til skadelig adfærd gennem tvangsprovokation s. 203
Umoralsk/umenneskelig adfærd ses dermed som en fair reaktion på disse provokationer s. 203
Et eksempel kunne være ofre for seksuelle forbrydelser, hvor krænkeren kunne finde på at sige, at ofret hentydede interesse ved at klæde sig på en “udfordrende” måde.
Hvad betyder “gradualistic moral disengagement”?
Fralæggelsen af moralsk ansvar, er ikke noget som sker/transformeres øjeblikkeligt. Det er derimod en ændring i ens selv-cencur, som sker gradvist - og ofte uden vi er bevidste heromkring. S. 203
Sprinzak (1986, 1990) viste, at terrorister, hvad enten det er politisk venstre eller højre, udvikler sig gradvist snarere end at gå ud til at blive radikale. Radikaliseringsprocessen indebærer en gradvis frigørelse af moralske sanktioner fra voldelig adfærd. S. 204
Hvad betyder sammenspillet mellem personlige og sociale sanktioner?
Moralsk selvregulering er ikke udelukkende et indre/intrapsykisk foreliggende. S. 207
Moralsk agens er socialt omfattet, og udøves på forskellige måder afhængig af forskellige sociale situationer og sammenhænge.
Moralske handlinger er produkter af sammenspillet mellem personlighed og social indflydelse s. 207
