Tønnesvang (2012): Selv og identitet Flashcards
Hvilke tre psykologiske fænomener bliver redegjort for i teksten?
Selv, identitet og motivation som tre forskellige begreber.
Hvem trækker Tønnesvang på for at definere identitet?
Benytter sig af Erikson’s (1959) forståelse af identitet : selvom mennesker ændrer sig og viser forskellige sider af sig selv i forskellige sociale, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge, opretholder de også en følelse af at være det samme organisme over tid.
Derudover tager han udgangspunkt i Kohut (1977) forståelse af identitet som hævder at det er et sammentrækningspunktet mellem det udviklede selv (som det er konstitueret i sen ungdom og tidlig voksenalder) og individets sociokulturelle position.
Hvad er identitet så samlet set?
Identitet er et mødested mellem ens personlige selv og ens samfundsmæssige og kulturelle position.
Det fungerer som et socialpsykologisk punkt, hvor interne aspekter af ens personlige selv møder eksterne aspekter af ens sociale og kulturelle påvirkninger.
Identitet skaber rammen for ens selvforståelse ved at integrere, hvordan man ser sig selv med, hvordan samfundet og kulturen påvirker en.
Det kan betragtes som et felt af selvforståelse, der definerer, hvad folk kan gøre med sig selv over tid, i forskellige sammenhænge og roller.
Samtidig opretholder det en følelse af at forblive den samme person på tværs af livets udvikling.
Samlet set refererer identitet som psykologisk begreb til, hvem vi er, hvordan vi ser os selv, vores tilhørsforhold, og hvad vi står for i forhold til os selv og andre.
Hvad menes der med fremtidsdimensionen i identitet som begreb?
Identitet handler ikke kun om, hvordan vi ser os selv nu, men også om hvem eller hvad vi gerne vil være i fremtiden.
Identitet har både en bagudrettet og en fremadskuende dimension.
I øjeblikke, hvor vi lever og oplever vores identitet, påvirkes den af vores billeder, forventninger og ønsker for fremtiden.
Begrebet “mulige selv” refererer til de ideer om os selv, der endnu ikke er realiserede, men som vi kan forestille os at opnå.
Hvordan skal tilhørsforhold forstås i flæng af identiteten?
Identitet handler også om, hvordan vi oplever os selv som tilhørende noget eller nogen specifikt.
Følelsen af tilknytning til en gruppe kan komme fra at føle, at de ligner os, eller at de står for noget vigtigt eller værdifuldt, som vi gerne vil være en del af.
Forholdet mellem identitet og selvet
Måden, hvorpå identitet som et felt af selvforståelse udvikler sig, påvirkes af måden, hvorpå selvet allerede har udviklet sig
- Selv og identitet er ikke ens og er heller ikke uafhængige af hinanden.
- Selvet kommer først og udvikles i som en organisatorisk dynamisk konfiguration forud for dannelsen af identitet, og at selvet fra den position understøtter og vitaliserer dannelsen og funktionen af identiteten.
Hvornår besiddes identitetsdannelsen?
Centrale selvreflekterende spørgsmål såsom: Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Hvordan projicerer jeg mit liv fremad? Hvad har jeg at sige?, opstår som en ideologisk tankegang i ungdommen ifølge Erikson.
Den bruges af de unge som en drivkraft i deres eksperimenter med sig selv i forhold til selvtransformerende horisonter af ideer, værdier og relationer.
Hvad er det narrative aspekt af identitet?
Livshistorier betragtes som hjørnestenen i identitet
I sådanne narrative rammer forstås identitet som en psykosocial konstruktion, der - i McAdams’ ord - fungerer som “en internaliseret og udviklende fortælling om selvet, der inkorporerer den rekonstruerede fortid, opfattede nutid og forventede fremtid”
ALTSÅ, Identitet er “skrevet i fællesskab af personen … og den kulturelle kontekst” under indflydelse af kulturelle livsskripter
Hvad menes der med for og efter-narrative faser?
McAdams (1996) beskriver tre faser i livet: før-narrativ fase i barndommen, narrativ fase i teenage- og ungdomsårene samt post-narrativ fase i voksenalderen og ældre alder.
- I før-narrativ fase samler vi mentalt materialer til selvformning, som senere i den narrativ fase bliver brugt til at danne vores identitet.
- Post-narrativ fase betyder ikke, at vi stopper med at skabe livshistorier, men at identitetsudviklingen fortsat formes af transformationer i de historier, der blev skabt i den narrative fase.
Hvordan definerer Kohut (1977) selvet?
Det bipolære selv, indebærer den dynamiske struktur af ambitioner, idealer, talenter og færdigheder, som individet forbinder med de fundamentale aspekter i hans miljø.
- Grundlæggende set fortæller dette begreb os noget om, hvad der motiverer en person i dets stræben efter livet og hvordan denne person organiserer sine selvoplevelser
- Henviser derudover til den måde, vi (med og uden brug af selvrefleksion) retter os mod og rettes af sociale relationer samt aspekter af kultur, samfund og natur
Der tales om fire grundlæggende former for motiveret rettethed. Hvilke?
Ambition (også kaldet selvhævdelse), kompetence, idealer (meningshorisonter) og tilhørsforhold
Forklar selvhævdelse/ambition som en af de fire motivationelle rettetheder.
“Se mig, som jeg er” - stræben: En motivation rettet mod at hævde og manifestere sig selv som indehaver af individualitet (selvudtryk, magt, kreativitet, autonomi osv.).
Forklar kompetence, som en af de fire motivationelle rettetheder.
“Udfordre mig i min vækstlag af, hvad jeg kan klare” - stræben: En motivationsretning mod at opnå kompetence og self-efficacy, og mod at blive tilstrækkeligt udfordret på ens talenter og færdigheder.
Forklar idealer, som en af de fire motivationelle rettetheder.
Idealer / meningshorisonter
Vis mig, hvad der er værdifuldt, og hvem jeg kan blive” - stræben: En motivationsretning mod betydningsfulde horisonter (samfund, kultur, religion og idealiserede andre) uden for én selv
Forklar tilhørsforhold, som en af de fire motivationelle rettetheder.
“Lad mig høre til og være en del af din menneskelighed” - stræben: En motivationsretning mod tilhørsforhold (tilknytning og intimitet)
