Endokrinologi: Diabetes Flashcards
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?
- Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
- Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
- Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om.
- Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
- Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.
- Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
Din patient Jens Hansen 53 år har for få måneder siden fået konstateret diabetes mellitus type 2. Han er moderat overvægtigt, og har beskeden blodtryksforhøjelse. Der er iværksat behandling med metformin 500 mg 2 tabletter 2 x dgl. Desuden behandles med tablet atorvastatin 20 mg 1 tabl dgl og tablet losartanHClThiazid 100/25 mg 1 tabl dgl. Patienten har søgt via servicelovens §112 og fået bevilget blodsukkerstrimler, lancetter og fingerprikker. Patienten har indkøbt blodsukkerapparat.
Hvor tit vil du anbefale, at der måles blodsukker?
- Jens Hansen bør måle blodsukker forud for bilkørsel
- Det er kun nødvendigt at måle blodsukkeret ved mistanke om hypoglykæmi. Blodsukkerværdier bør måles før morgenmad, før middagsmad, før aftensmad og inden sengetid.
- Blodsukkeret skal måles dagligt ved infektionssygdom med temperaturforhøjelse. Målinger bør fortsætte indtil temperaturen er normaliseret
- Det er ikke nødvendigt at måle blodsukkerværdier. Måling af HbA1c ved egen læge ved årskontrol og eventuelle mellemliggende kontroller er tilstrækkeligt
- Blodsukkeret bør måles, hvis Jens Hansen gennemfører markante livsstilsændringer mhp at vurdere, om antidiabetisk behandling fortsat er nødvendig
- Det er ikke nødvendigt at måle blodsukkerværdier. Måling af HbA1c ved egen læge ved årskontrol og eventuelle mellemliggende kontroller er tilstrækkeligt
Note: Det er ikke nødvendigt med blodsukkerværdier for type 2 diabetikere jo mindre de er i behandling med SU eller insulin. Det er Jens Hansen ikke.
Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af
- Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
- Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
- Antal hypoglykæmitilfælde, vægttab eller vægtøgning, compliance
- Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
- Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer
- Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
En 38 årig mandlig patient med type-2 diabetes er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.
Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin.
Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?
- Insulin
- DPP4-hæmmer
- SU præparat
- GLP-1 analog
- SGLT2-hæmmer
- SGLT2-hæmmer
Note:
- a. Forkert - injektion så den er ude. Den medfører vist heller ikke vægttab*
- b. Forkert - man tager ikke på at dette, men der står ikke noget om direkte vægttab. Dog oral administration.*
- c. Forkert - medfører ofte en lille vægtstigning*
- d. Forkert - medfører et betydeligt vægttab, men er injektion*
- e. Korrekt - medfærer vægttab og er oral administration*
Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)?
Hvad er det mest korrekte svar?
- 1.Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
- 2.Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
- 3.Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
- 4.Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
- 5.Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige
4.Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
Note: Her er hvad jeg skrev til forelæsning (billed)
En 34-årig somalisk kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard (langsomtvirkende insulin) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- Øge insulin-dosis morgen og aften
- Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
- Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
- Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
- Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
- Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
En 57 årig kvinde med type-2 diabetes igennem 6 år har i konsultationen et BT på 156/94. Hun er i behandling for hypertension med tbl Amlodipin (calciumblokker), 10 mg dagligt. Hun har ingen albuminuri og er uden tegn til makrovaskulær sygdom. Hendes se-kreatinin er 62 (normal). Hendes fødder se ud som anført i nedenstående illustration.
Hvilken strategi mener du vil være den mest korrekte?
- Supplere behandlingen med Thiazid (diuretika)
- Supplere med Labetalol (betablokker)
- Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
- Seponere amlodipin og starte behandling med Spironolacton
- Supplere behandling med ACE-hæmmer
- Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
Perifere ødemer er en hyppig bivirkning til amlopidin. Vi skal have noget vanddrivende istedet
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?
- Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
- Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
- Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om.
- Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
- Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.
- Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
Husk at der er forskel på lægeattest og diabetesattest
Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn - Effekten af inkretin analoger (fx Liraglutide) på blodglukose medieres via
- en samtidig øgning af glucagon og insulin, når blodglukose stiger
- en forsinket ventrikel tømning
- en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning
- en appetit nedsættende effekt
- en reduktion i glucagon sekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en reduceret ventrikeltømning
- en reduktion i glucagon sekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en reduceret ventrikeltømning
Note: De naturlige inkretiner er hormoner der udskilles fra tarmen når vi indtager føde. Inkretiner (eksemplvis GLP-1) vil:
- stimulerer pankreas’ betaceller til at producere inculin*
- hæmme alfacellerne ogd ermed hæmme glukagon som ellers stimulerer glukoneogenesen i leveren*
- forsinke ventrikeltømningen (føler sig mere mæt)*
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden.
Hvad er den sandsynlige diagnose ?
- a. Kavernøst angiom
- b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
- c. Kroniske vaskulitis forandringer
- d. Necrobiosis lipoidica
- e. Hæmophili
d. Necrobiosis lipoidica
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Træthedsbrud i os naviculare
- Charcot neuroarthropati
- Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- Osteomyelitis
- Udtalt osteoporose
- Charcot neuroarthropati
En sjælden komolikation til DM
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
- a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
- b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
- c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
- d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
- e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
60-årig mand med type 1 diabetes igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på nedenstående billede:
- Svær atherosclerose i underarmen
- Halisterese
- Udslettet Lisfranc ledlinie
- Mediasclerose
- Luxation af os naviculare
- Mediasclerose
Note: Man kan se nogle kar her i underarmen. Og det er et røntgen vi har og det ser vi jo knogle med. Så der er calciumophobning i karvæggen–>det er mediasklerose.
En 34-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og c-peptid på 300nmol/l. En moster har type 2 diabetes.
Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige ?
- a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
- b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
- c. Type 1 diabetes
- d. Type 2 diabetes
- e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
wtf?
GAD er positiv hos de fleste type 1’ere. Nrgativ hos type 2’ere. Peptid secerneres samtidig med insulin og vil derfor være lavt ved type 1’ere. Det vil være over 600 ved type 2’ere.
Type 1 diagnosen stilles typisk <30år. Hvorfor ikke bare svar c? Måske fordi hendes c-peptid alligevel er 300 og ikke tæt p 0?
LADA er en mere langsomt udviklende type 1 diabetes form som typisk er det man ser hos ældre der udvikler sygdommen.
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
- a) Gastro-esophageal refluks
- b) Diabetisk gastroparese
- c) Coeliaki
- d) Mb. Whipple
- e) Mb. Crohn
b) Diabetisk gastroparese
Gastroparese er delvis lammelse (parese) af maven. Gastroparese kan opstå, hvis nervesystemet til de indre organer er ramt af nervesygdom (neuropati), som er en følgesygdom til diabetes.
Under normale forhold trækker mavesækken sig sammen cirka tre gange i minuttet for at blande maveindholdet og tømme det ned i tyndtarmen. Dette arbejde styres af nerven kaldet ”nervus vagus”. Ved gastroparese bliver arbejdet og rytmen imidlertid forstyrret, fordi nervus vagus og musklerne omkring maven og tarmene er beskadiget. Forstyrrelsen gør, at maden bliver i mavesækken længere end normalt.
Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
Note:
Lantus: langsomtvirkende insulin analog
Tresiba: langsomtvirkende insulin analog
Toujeo: langsomtvirkende insulin analog
Abasaglar: langsomtvirkende insulin analog
Humalog: hurtigvirkende insulin analog
Insulitard: intermediært til langsomtvirkende insulin
Levemir: langsomtvirkende insulin analog
Fiasp: hurtigvirkende insulin analog
Actrapid: hurtigvirkende insulin
Novomix30: middellangtvirkende insulin analog
Novomix70: middellangtvirkende insulin analog
Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes?
a. Oral glukose belastning
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
d. Insulin-hypoglykæmi test
e. Måltidstest
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
IAA: insulin autoantibodies
Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?
a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
c. Type 1 diabetes
Positiv GAD og c-peptid < 300 nmol/l taler for type 1 diabetes. Det er ikke LADA da manden er < 30 år gammel
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
d. Necrobiosis lipoidica
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Træthedsbrud i os naviculare
b. Charcot neuroarthropati
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
d. Osteomyelitis
e. Udtalt osteoporose
b. Charcot neuroarthropati
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.
Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
b. Diabetisk gastroparese
En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
C-peptid secerneres sammen med insulin, men i dette tilfælde har patienten jo ikke secernet insulinen selv–>derfor lav
En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi?
a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH
d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
En 57 årig kvinde med type-2 diabetes igennem 6 år har i konsultationen et BT på 156/94. Hun er i behandling for hypertension med tbl Amlodipin (calciumblokker), 10 mg dagligt. Hun har ingen albuminuri og er uden tegn til makrovaskulær sygdom. Hendes se-kreatinin er 62 (normal). Hendes fødder se ud som anført i nedenstående illustration.
Hvilken strategi mener du vil være den mest korrekte?
- Supplere behandlingen med Thiazid (diuretika)
- Supplere med Labetalol (betablokker)
- Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
- Seponere amlodipin og starte behandling med Spironolacton
- Supplere behandling med ACE-hæmmer
- Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om?
a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin
b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
c. ACTH-test
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
e. Insulinantistoffer
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice.
Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme?
a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge.
b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset.
e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?
a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.
Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?
a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig herefter?
a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for typr 2 diabetes?
a. Bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
a. Bestemte etniske grupper
Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort?
a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes?
a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid.
c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin.
d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase).
e. HbA1c.
a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.
a. Patienten har sandsynligvis diabetes.
b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes.
c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling.
b. Tillægge en DPP4-hæmmer.
c. Tillægge et SU præparat.
d. Ingen ting.
e. Seponere metformin.
d. Ingen ting.
Note:
Hos patienter,hvordetprimære behandlingsmåler symptomfrihed,kanet HbA1c på 58-75 mmol/mol være acceptabelt. Det gælder fx ældre
En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
c. Øge infusionshastigheden af iv glukose.
d. Øge dosis af insulin yderligere.
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt
Spørgsmål mangler (kun svaret er indsat i dokumentet).
Kig på svaret–>husk det–>er der et spørgsmål til eksamen, hvor du er helt lost og dette svar er en mulighed–>svar dette
a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten.
b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten.
c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden.
d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten.
*e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af
- Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
- Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
- Antal hypoglykæmitilfælde, vægtab eller vægtøgning, compliance
- Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
- Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer
- Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer.
b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog.
c. Metformin plus Liraglutid (Victoza).
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
Note: insulin og SU kan give hypoglykæmi
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren.
b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren.
c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi.
d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen?
a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog.
b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin.
c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
e. Metformin.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen?
a. dilatation af den afferente arteriole.
b. dilatation af den efferente arteriole.
c. øget udskillelse af Natrium i urinen.
d. reduktion i S-kreatinin.
e. reduktion i diuresemængden.
b. dilatation af den efferente arteriole.
Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere?
a. forhøjet blodtryk.
b. rygning.
c. albuminuri/proteinuri.
d. dårligt reguleret diabetes.
e. alle ovennævnte.
e. alle ovennævnte.
En 43-årig mand henvender sig i skadestuen med en hævet højre fod. Han har haft diabetes i 23 år og har en del komplikationer, herunder neuropati, retinopati og nefropati. Han har tidligere haft et fodsår med et protraheret helingsforløb. På dagen for henvendelsen mærkede han et smæld i foden, der siden har været hævet og rød. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Charcot neuroarthropati.
b. arthritis urica anfald.
c. dyb venøs thrombose.
d. svær arthrose med fraktur
e. forstuvning
a. Charcot neuroarthropati.
En 60-årig kvinde med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange per uge). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), ingen mikroalbuminuri, BT i overkanten. Erhverver sig et lille fodsår, som efterhånden bliver gangrænøs. Ingen heling eller karkirurgiske interventionsmuligheder. Crusamputeres. Hvad viser det billedet?
a. svær atherosclerose i fodens kar.
b. mediasclerose af fodens arterier.
c. forkalkning i den plantare fascie.
d. udtalt pes planus (platfod).
e. fraktur i os naviculare.
b. mediasclerose af fodens arterier.
Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.
Vælg det korrekte udsagn:
- Patienten har sandsynligvis diabetes
- Patienten har sandsynligvis ikke diabetes
- Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c
- Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker
- Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes
- Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
. En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
b. Diabetisk gastroparese
Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?
a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?
a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
Få patienten til at tabe sig lidt
En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
Hvilket af følgende præparater til behandling af Type 2 diabetes kan give hypoglykæmi?
- SGLT2-hæmmer (f.eks. Jardiance)
- GLP-1 receptor analog (f.eks. Victoza)
- Metformin
- DPP4 hæmmer (f.eks. Januvia)
- Sulfonylurinstof (f.eks. Glimepirid)
- Sulfonylurinstof (f.eks. Glimepirid)
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?
- Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
- Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
- Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
- Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH
- C-peptid, proinsulin, GLP-1 og kortisol
- Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
En 38 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin.
Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?
- Insulin
- DPP4-hæmmer
- SU præparat
- GLP-1 analog
- SGLT2-hæmmer
- SGLT2-hæmmer
Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)? Hvad er det mest korrekte svar?
- Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
- Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
- Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
- Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
- Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige
- Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
En 72-årig kvinde med diabetes mellitus type-l kompliceret med retinopati og der af følgende blindhed, er i behandling med 4-gangs-terapi, som administreres af hendes ægtefælle. Ved en fejl har ægtefællen givet hustruen morgen-insulin (8 i.e. Novorapid) to gange med en halv times interval. En time efter bliver patienten bevidstløs. Ægtefællen tilkalder lægeambulancen.
Hvad bør gøres som det første så snart lægeambulancen når frem?
- Der skal gives im glucagen 1 mg
- Blodglukose skal måles
- Der skal anlægges iv adgang
- Der skal måles blodtryk
- Der skal gives iv glukose
- Blodglukose skal måles
Hvilken af nedenstående udsagn er de mest korrekte om insulinpumpe-behandling?
- Insulinpumpebehandling øger risikoen for hypoglycæmi
- Insulinpumpebehandling er potentiel en risikofaktor for ketoacidose og patienten skal informeres om dette
- Insulinpumpebehandling kræver færre målinger af blodglucose end konventionel insulin 4-gangs-terapi
- Insulinpumpe behandling tilbydes alle nydiagnostiserede patienter med type- l diabetes under 25 år
- Insulinpumper koblet op på kontinuerlig måling af subkutan vævs glukose koncentration udregner selv hvor meget insulin patienten skal have over hele døgnet.
- Insulinpumpebehandling er potentiel en risikofaktor for ketoacidose og patienten skal informeres om dette
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
- Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
- Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
- Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
- Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
- Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
- Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
En 34-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og c-peptid på 300nmol/l. En moster har type 2 diabetes. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
- LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
- MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
- Type 1 diabetes
- Type 2 diabetes
- Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
- LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Træthedsbrud i os naviculare
- Charcot neuroarthropati
- Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- Osteomyelitis
- Udtalt osteoporose
- Charcot neuroarthropati
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
- Akut sensomotorisk polyneuropati
- Bilateral peroneus entrapment
- Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
- Median total discusprolaps i lænden
- Guillain-Barré syndrom
- Akut sensomotorisk polyneuropati
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede:
- Svær aterosclerose i underarmen
- Halisterese
- Udslettet Lisfranc ledlinie
- Mediasclerose
- Luxation af os naviculare
- Mediasclerose
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
- Bestemte etniske grupper
- Arvelig disposition i familien
- Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
- Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
- Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
- Bestemte etniske grupper
Hvilket udsagn om langsomt virkende basalinsulin er IKKE korrekt?
- Dækker kroppens basale insulinbehov udenfor måltider
- Doseres x 1-2 dagligt
- Injiceres oftest subkutant i låret
- Reduceres ved stresstilstande (eks sygdom)
- Følgende insuliner er langsomtvirkende: Levemir, Lantus, Tresiba
- Reduceres ved stresstilstande (eks sygdom)
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid
c. Metformin plus Januvia
. En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel?
a. Behandles med glukose intravenøst
b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke?
a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt
b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin
e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud?
a. 18 timers faste
b. 24 timers faste
c. 36 timers faste
d. 48 timers faste
e. 72 timers faste
e. 72 timers faste
En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Sende ham til diætist
e. Tillægge en GLP-1 analog
e. Tillægge en GLP-1 analog
En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret).
Hvad bør gøres herefter?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv
b. Stoppe med insulin injektionerne
c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til natten
b. Reducere insulin-dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten
e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
Hassan Muhammed 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien.
Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Du har kendt Hassan siden han kom til Danmark som flygtning for ca 5 år siden.
Han har haft kendt diabetes siden 50 års alder. Var allerede i velfungerende tablet behandling i Syrien.
Ved ankomst til Danmark havde han i længere tid været uden medicin. Diabetes har været vanskelig at regulere i Danmark indtil behandling med insulin blev iværksat. Patienten har de seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglycæmi. HgA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/mol
Medicin:
Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg dgl
Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl
Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp
Vælg mest korrekte udsagn:
- Patienter i insulin behandling må stærkt frarådes at faste.
- Patienten kan faste, men bør ikke tage insulin samtidigt.
- Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
- Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
- Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i henhold til blodsukkermåling før måltid og forventet kulhydratindtag ved måltidet.
- Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
Du er uddannelseslæge i almen praksis og er på besøg på plejehjemmet hos Kirstine Pedersen på 85 år med henblik på årlig opfølgning af diabetes. Hun har boet på plejehjemmet i 3 år efter hun for ca. 5 år siden fik konstateret demens af Alzheimer type. Er svært hukommelsessvækket og skal have hjælp til spisning og personlig hygiejne, men fungerer i øvrigt godt på plejehjem. Har siden 70 års alderen været i behandling for diabetes type 2.
Medicin:
Tabl metformin 500 mg 2x2 dgl
Tabl losartan 100 mg x1 dgl
Tabl atorvastatin 40 mg x 1 dgl.
Tabl Aricept 10 mg dgl.
Paraklinisk:
Blodtryk 142/83, eGFR 76 ml/min/1,73 m2 Lipidprofil og væsketal er indenfor referenceinterval. HbA1c er siden mellemliggende opfølgning steget fra 57 mmol/l til 65 mmol/mol.
Plejehjemmets sygeplejerske spørger om den antidiabetiske behandling skal strammes op?
- Alle patienter med diabetes uanset alder bør reguleres så stramt som medicinsk muligt
- Behandlingsmål for denne patient bør være <53 mmol/mol
- For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres
- Antidiabetisk behandling bør intensiveres med tillæg af insulin.
- Antidiabetisk behandling bør intensiveres med tillæg af andet peroralt antidiabetikum
- For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres
Hvor ofte anbefales at måle blodglukose hos patienter med type 2 diabetes og tilfredsstillende HbA1c-niveau?
- Så længe HbA1c er under 53 mmol/mol ved kvartårlige målinger, er der ingen grund til også at måle blodglukose uanset behandling.
- Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.
- Alle patienter i medicinsk behandling af diabetes type 2 bør regelmæssigt måle blodglukose, for at forebygge langvarig hyperglykæmi, der medfører forøget risiko for senkomplikationer.
- Alle patienter med type 2 diabetes i behandling med insulin bør måle blodglukose inden insulininjektion.
- Patienter i medicinsk behandling for type 2 diabetes bør måle blodsukker inden alle dagens måltider indeholdende kulhydrater.
- Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende blodsukker (BG), men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede?
- Svær atherosclerose i underarmen
- Halisterese
- Udslettet Lisfranc ledlinie
- Mediasclerose
- Luxation af os naviculare
- Mediasclerose
En 47-årig kvinde med mangeårig type 1 diabetes følges ambulant og ved seneste kontrol konstaterer man progression i patientens retinopati. Man tilbyder laserbehandling.
I hvilken af nedenstående situationer er laserbehandling indiceret?
- Ved simplexretinopati med synspåvirkning
- Ved proliferativ retinopati
- Ved tegn på AMD
- Ved cornealæsion med synshandicap
- Ved episcleral blødning
- Ved proliferativ retinopati
En 59-årig mand henvender sig i Sårcentret med et sår på 1. tå højre fods yderstykke. Han er kendt med mangeårig type 2 diabetes og er dysreguleret. Der påvises veludtalt perifer neuropati. Såret er med betydelig substanstab og røntgen viser tegn til osteomyelitis.
Patienten er velbefindende, afebril og har palpabel puls i foden. CRP og leucocyttal er hhv. 23 mg/liter og 11,3x109
Hvilket af nedenstående behandlingstiltag er det mest realistiske?
- Subakut amputation
- Røde bade (Kaliumpermanganat)
- Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode
- Karkirurgisk vurdering forud for amputation af 1. stråle
- Lokalbehandling med sølvnitrat i bactericidt øjemed
- Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode
En 29-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge med symptomer i form af hyppig vandladning og træthed. Der måles HbA1c på 56mmol/mol. Patienten er stærkt disponeret til diabetes med flere søskende, mater og dennes to søstre. Der måles GAD antistof, som er negativ og fastende c-peptid på 456picomol/l.
Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
- Type 1 diabetes
- Type 2 diabetes
- MIDD (Maternally Inherited Diabetes and Deafness)
- MODY (Maturity Onset Diabetes in the Young)
- LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults)
- MODY (Maturity Onset Diabetes in the Young)
En 48-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til statusundersøgelse hos praktiserende læge.
Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin på spoturin.
Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE–hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var på 97mikromol/l.
Ved kontrol 2 måneder senere er S-kreatinin på 115mikromol/l, men proteinurien er aftagende.
Hvad vil du gøre?
- Foranstalte renografi indenfor få uger
- Bestille en Chrom-EDTA clearance
- Bestemme døgnudskillelsen af protein
- Ophøre med Lisinopril behandling og skifte til en Ca-antagonist
- Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere
- Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere
En ældre kvinde med type 2 diabetes har fået tillagt et præparat til sin glukosesænkende behandling, og indlægges efter få dages behandling med svær hypoglykæmi.
Hvilket præparat er årsag til hypoglykæmi hos denne patient?
- Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt.
- Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer
- Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer
- Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt
- Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
- Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi.
Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt.
Hvilket udsagn er korrekt?
- Glukagon øger glukoseoptagelsen i kroppen
- Alkohol øger glukoneogenesen i leveren
- Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen
- Glukagon hæmmer glukoneogenesen i leveren
- Falck skulle have givet insulin i stedet for glukagon
- Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen
En 19-årig kvinde bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi.
Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin.
Hvordan kan det påvises biokemisk?
- Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid
- Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid
- Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
- Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
- Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
- Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
En 47-årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab.
Der mistænkes insulinom.
Hvilken klassisk test bruges til biokemisk påvisning af insulinom?
- 5-timers oral glukose belastning (OGTT)
- 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
- ACTH-test
- Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
- Insulinantistoffer
- 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker? Et korrekt svar.
- Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
- Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
- Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
- Katekolaminer, leptin og TSH
- Aldosteron, TSH og vasopressin
- Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.
Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?
- A. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
- B. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
- C. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time
- D. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
- E. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
B. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
Decideret lægefejl ikke at give kalium ved akut behandling af ketoacidose
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.
Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?
- A. Hurtigtvirkende insulin 2 enheder s.c. straks, derefter 2 enheder s.c. pr. time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l. B. Hurtigtvirkende insulin 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
- C. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
- D. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. to gange i døgnet time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l.
- E. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time, indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l
C. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 67 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg, fraset hypertension hvor man modtager Losartan (AT2 antagonist) 100 mg dagligt. Blodtrykker på dette er velreguleret.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har et udtalt ønske om at komme længere ned vægt.
Hvilke af nedenstående behandlingsforslag vil være mest hensigtsmæssigt i denne sammenhæng?
- A. Tillægge insulin behandling
- B. Tillægge glitazon behandling
- C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
- D. Tillægge GLP-1 analog behandling
- E. Tillægge acarbose behandling
D. Tillægge GLP-1 analog behandling
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol). Han har et BMI på 31, er 57 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han mener ikke han kan opnå mere med livsstilsintervention.
Han er indstillet på at intensivere den antidiabetiske farmakologiske behandling, men som han siger, det skal være så billigt som muligt!
Hvis patientens ønske om en billig behandling skal efterkommes, hvad er så den relevante af nedenstående behandlingsforslag?
- A. Tillægge insulin behandling
- B. Tillægge glitazon behandling
- C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
- D. Tillægge GLP-1 analog behandling
- E. Tillægge SGLT2 hæmmer behandling
C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
En patient med Type 2 diabetes har et HbA1c på 52 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 64 år og havde for 2 år siden et AMI med efterfølgende EF på 40% bestemt ved ekkokardiogra”. For diabetes modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har en et velreguleret blodtryk og LDL kolesterol på medicinsk behandling.
Hvilken antidiabetika vil du supplere med for at reducere patientens risiko for udvikling af hjertesvigt?
- A. GLP1 behandling
- B. Insulin behandling
- C. SGLT2 hæmmer behandling
- D. SU (Sulfonylurinstof) behandling
- E. Glitazon behandling
C. SGLT2 hæmmer behandling
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
- B. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE.
- C. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis
- D. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost
- E. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin
A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
Hvilke muligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
- a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
- b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
- c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
- d. Støtten afhænger af patientens behandling
- e. Støtten afhænger af en samlet vurdering af alle ovenstående parametre
d. Støtten afhænger af patientens behandling
Når patienten diagnosticeret med type 2 diabetes er udredt med en samlet risikovurdering, og der er lagt en plan for
behandlingen, anbefales det, at der fremover fortsættes med opfølgning, som individualiseres efter patientens behov mht. antal og indhold, fx opfølgning 2-4 gange årligt inkl. den årlige opfølgning.
Hvad bør den praktiserende læge vurdere ved den årlige opfølgningskonsultation?
Paraklinik:
Vægt, blodtryk HbA1c, lipidstatus S-kreatinin/eGFR, urinalbumin
Livstil:
Samtale om egenomsorg, livsstilsfaktorer og livsstilsintervention efter behov.
Komplikationer:
Vurdering af komplikationsstatus og sikre at patienten har fået tilbud om forebyggende øjenlægevurdering og fodpleje.
Medicin:
Medicingennemgang og ajourføring af FMK
Øvrigt: Vurdering af behov for fx diætist og diabetesskol
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (et rigtigt svar)?
- a. Træthedsbrud i os naviculare
- b. Charcot neuroarthropati
- c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- d. Osteomyelitis
b. Charcot neuroarthropati
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder. HbA1c måles til 107 mmol/mol; GAD antistoffer ikke målbar, faste C-peptid 79. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
- a. Akut sensomotorisk polyneuropati
- b. Bilateral peroneus entrapment
- c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
- d. Median total discusprolaps i lænden
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. 1⁄2 år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. 1⁄2 time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
- a. Gastro-esophageal re!uks
- b. Diabetisk gastroparese
- c. Coeliaki
- d. Mb. Whipple
b. Diabetisk gastroparese
Hvilke 2 antidiabetika kan give svær hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
- a. Metformin
- b. Insulin
- c. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog
- d. Sitagliptin (Januvia) som er en DPP4 hæmmer
- e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Insulin
+
e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?
- a. Insulin actrapid 2 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose.
- b. Insulin actrapid 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil normalt blodglucose.
- c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.
- d. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. 2 gange i døgnet indtil normalt blodglucose.
- e. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose
c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.
Tidligere
Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. “Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?”
⇒ Svar: “Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.”
Nyt
Efter 12 timers behandling af ovenstående patient er blod glucose faldet til 11 mmol/l. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i de næste timer?
- a. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
- b. NaCl isotonicum ca. 125 ml/time
- c. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
- d. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum justeret efter serum K
- e. 20% glucose 100 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
a. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
Tidligere
Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. “Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?”
⇒ Svar: “Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.”
Nyt
Hvilke undersøgelser vil du foretage for at verificere, at ovenstående patient har Type 1 diabetes?
Faste C-peptid og GAD antistof
En 52-årig kvinde med diabetes type-1 har igennem 15 år haft dårligt reguleret blodglucose. Ved fundusfoto påvises proliferativ retinopati.
Hvilken behandling bør overvejes?
- a. Peroral AK-behandling (warfarin)
- b. Laserbehandling
- c. Vitrectomi
- d. Prednisolon
- e. Cyclokapron
b. Laserbehandling
En 23-årig kvinde med type-1 diabetes behandlet med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus til natten og Novorapid til måltiderne og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- a. Øge insulin-dosis til morgen måltidet og øge til middag b. Øge insulin-dosis til middag og reducere til aftensmaden
- c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag
- d. Øge insulin-dosis til morgen, og øge insulin til natten
- e. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (et rigtigt svar)?
- a. Træthedsbrud i os naviculare
- b. Charcot neuroarthropati
- c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- d. Osteomyelitis
b. Charcot neuroarthropati
En 56-årig kvinde med diabetes type-1 igennem 32 år henvises til sårcentret med et ikke-helende sår. Hun har nogle uger forinden fået fjernet en bursa ud for 5. metatars bilateralt. På venstre fod ses pæn heling, men på højre persisterer såret. Røntgenundersøgelse af foden ses nedenfor.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
Tip: Ingen svarmuligheder. Du må altså selv hoste op.
Osteomyelitis
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede?
Tip: Ingen svarmuligheder. Du må altså selv hoste op.
mediasclerose i håndarterier
En 53-årig mand med diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- Reducere insulin-dosis morgen og aften
- Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
- Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
- Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
- Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
4. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
Refleksion: De værdier er fra 2008. Det er alligevel 12 år siden…Der kan være løbet meget vand i åen siden. Gad vide hvordan hans værdier ser ud i dag.
En 37-årig mand med type-1 diabetes der behandles med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som NovoRapid til måltiderne (NR) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) samt Lantus til natten (L). Hvilken ændring i patientens insulin-behandling er den mest hensigtsmæssige i første omgang (et rigtigt svar)?1.Øge insulin-dosis med 2 IE til alle tidspunkter 2.Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid, 3.Ophøre med Novorapid og sætte patienten på human hurtigtvirkende insulin i samme dosis. 4.Øge Lantus insulin dosis til natten og sætte NR insulin dosis om til morgenmaden ned. 5.Ændre således at patient skal have Lantus både morgen og aften. Uændret NR dosis til måltiderne.
Korrekt svar: 2
En 72-årig mand med type-2 diabetes igennem 20 år har pådraget sig et sår på foden (se billedet).
Hvilken årsag er mest sandsynlig på baggrund af sårets placering?
- a. Arteriosclerose.
- b. Venøs insufficiens.
- c. Perifer neuropati.
- d. Amyloidose.
c. Perifer neuropati.
(Sæt 2013)
Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom. Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.
Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?
- a. Ca. 4 patienter
- b. Ca. 2 patienter
- c. Ca. 150 patienter
- d. Ca. 50 patienter
- e. Ca. 25 patienter
d. Ca. 50 patienter
En 36-årig kvinde med kendt Type 1 diabetes bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner måles til 4,5 mmol/l. Øvrig blodprøver og a-gas som anført nedenfor.
Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?
- Glucose isotonicum ca. 125 ml/time og K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
- NaCl isotonicum ca. 125 ml/time
- NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
- NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
- K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
- NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
En 85-årig mand med diabetes, behandles med 2-gangs-insulinterapi med Insulatard (NPH insulin, intermediært virkende insulin). Patienten har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l)som ligner en typisk dag for patienten.
Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- Reducere insulin-dosis morgen og aften
- Reducere insulin-dosis til morgen og øge til aften
- Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
- Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
- Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
- Reducere insulin-dosis til morgen og øge til aften
En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.
Hvad fejler patienten ??
Diabetisk ketoacidose
En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.
Tidligere: Hvad fejler patienten? Svar: Diabetisk ketoacidose
Nyt spørgsmål: Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?
- a. Glukose isotonisk ca. 125 ml/time
- b. NaCl isotonisk ca. 125 ml/time
- c. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time
- d. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time
- e. K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time
d. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time
En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.
- Tidligere: Hvad fejler patienten? Svar: Diabetisk ketoacidose*
- Derefter: Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time? Svar: NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time*
Nyt spørgsmål: Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?
- a. Insuman Rapid 2 IE s.c. straks, derefter 2 IE s.c. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
- b. Insuman Rapdi 50 IE i.v. straks, derefter 6 IE i.v. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
- c. Insuman Rapid 10 IE i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
- d. Insulin Insulatard 20 IE s.c. straks, derefter 20 IE s.c. 2 gange i døgnet indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
- e. Insulin Insulatard 20 IE s.c. straks, derefter 2 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
c. Insuman Rapid 10 IE i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.
- Tidligere: Hvad fejler patienten? Svar: Diabetisk ketoacidose*
- Derefter: Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time? Svar: NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time*
- Derefter: Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient? Svar: Insuman Rapid 10 IE i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.*
Nyt spørgsmål: Efter 12 timers behandling er blodglukose hos patienten, omtalt i ovenstående opgave, faldet til 11 mmol/l. De øvrige væsketal er normale. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i de næste timer?
- a. NaCl isotonisk ca. 125 ml/time
- b. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time
- c. Glucose isotonisk ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
- d. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time
- e. 20% glukose 100 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time
c. Glucose isotonisk ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.
- Tidligere: Hvad fejler patienten? Svar: Diabetisk ketoacidose*
- Derefter: Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time? Svar: NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time*
- Derefter: Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient? Svar: Insuman Rapid 10 IE i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.*
- Derefter: Efter 12 timers behandling er blodglukose hos patienten, omtalt i ovenstående opgave, faldet til 11 mmol/l. De øvrige væsketal er normale. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i de næste timer? Svar: Glucose isotonisk ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K*
Som om det ikke var nok: Hvilke to blodprøver vil du foretage for at komme nærmere hvilken diabetes form patienten har?
C-peptid og GAD antistof
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 2-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- a. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
- b. Øge insulin-dosis morgen og aften
- c. Øge insulin-dosis til aften og reducere morgen
- d. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
- e. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
a. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
Nedenstående kurver stammer fra det store danske Steno 2 diabetes studie. I studiet indgik der 80 patienter med Type 2 diabetes i en intensivt behandlet gruppe og 80 patienter i en kontrol gruppe. Øverste kurve (A) angiver antallet af patienter i procent der dør over en 13 års periode, nederste kurve (B) angiver antallet der udvikler kardiovaskulære events over samme periode.
Udregn Numbers Needed to Treat (NNT) for at undgå et kardiovaskulært event over 13 år.
Absolut risikoreduktion 65 – 30 procent = 35 procent. NNT = 100/35 = ca 3 patienter over 13 år
Lommeregner til eksamen??
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden.
Hvad er den sandsynlige diagnose ?
- Kavernøst angiom
- Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
- Kroniske vaskulitis forandringer
- Necrobiosis lipoidica
- Necrobiosis lipoidica
En 37-årig mand med type-1 diabetes der behandles med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som NovoRapid (hurtigtvirkende insulin) til måltiderne (NR) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) samt Lantus (langtsomtvirkende insulin) til natten (L).
Hvilken ændring i patientens insulin-behandling er den mest hensigtsmæssige i første omgang?
- a. Øge insulin-dosis med 2 IE til alle tidspunkter
- b. Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid
- c. Ophøre med Novorapid og sætte patienten på human hurtigtvirkende insulin i samme dosis
- d. Øge Lantus insulin-dosis til natten og sætte NR insulin dosis til morgenmaden ned
- e. Ændre således at patient skal have Lantus både morgen og aften. Uændret NR dosis til måltiderne
d. Øge Lantus insulin-dosis til natten og sætte NR insulin dosis til morgenmaden ned
(Sæt 2016)
Et nyt præparat fra Novo Nordisk (Semaglutide) skal gives som injektion en gang ugentligt. I et stort outcome studie viste der sig en positiv e#ekt på risikoen for det primære outcome i patienter med Type 2 diabetes, der blandt andet inkluderede død, stroke og myokardie infarkt.
Angiv hvad number needed to treat (NNT) er for det primære endepunkt efter 109 uger og hvorledes du kommer frem til tallet.
Absolut risiko for placebo (8,5 %) minus absolut risiko for Semaglutide (6,5%) = 2 % svt NNT på 50 patienter på 109 uger.
60-årig mand med type 1 diabetes igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG. Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Har nået dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede?
Mediasclerose i håndarterier
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ?
- a. Træthedsbrud i os naviculare
- b. Charcot neuroarthropati
- c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- d. Osteomyelitis
b. Charcot neuroarthropati
E20
En 35 årig mand med Type 1 diabetes siden 12 års alderen henvender sig til diabetesambulatoriet pga. vedvarende problemer med forhøjede blodglukose værdier. Hans Hba1c er aktuelt 52 mmol/mol.
Nedenfor at anført nogle blodglukose (mmol/l) profiler fra nogle typiske dage. I parentes er anført patientens dosis af Novorapid (hurtigtvirkende analog insulin) til måltiderne (morgen, middag og aften) og dosis af Lantus (langtsomtvirkende analog insulin) til sengetid kl 22.
Hvad vil det mest relevante råd til patienten være her og nu?
- Ændring af novorapid til human hurtigtvirkende insulin, uændret dosis.
- Øgning af Lantus dosis til sengetid, uændret dosis til måltiderne
- Reduktion af Novorapid dosis morgenen og øgning af Novorapid dosis til aftensmaden
- Omstilling til insulinpumpebehandling
- Øgning af Novorapid dosis til morgenmaden og øgning af Lantus til sengetid.
- Reduktion af Novorapid dosis morgenen og øgning af Novorapid dosis til aftensmaden
