Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Parodontologi > Generelt vol. II > Flashcards

Generelt vol. II Flashcards

1
Q

Hvad er forskellen på oralt sulcus epitel, oralt epitel og kontaktepitel?

A

Kontaktepitelet består af et basallag og flere suprabasale lag.
Forskel på oralt sulcuspitel, oralt epitel og kontaktepitel:
- Cellerne i kontaktepitel er større end det orale epitel ift. vævsvolumen.
- Intercellulærrummet er større i kontaktepitel end det orale epitel ift. vævsvolumen –> PMN (polymorph nucleare neutrofile leukocytter) kan trænge herind.
- Antallet af desmosomer er mindre i kontaktepitelet end i det orale epitel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor meget skal fjernes ved scaling?

A

Der skal scales, hvormed der fjernes plak og calculus, men det skal undgås at lave rodplanering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke kullagene fiberbundter findes i PDL?

A

De kollagene fiberbundter i PDL omfatter:

  1. Crista alveolaris fibre - fiber ud til alveolar crest
  2. Horisontale fibre
  3. Oblique fibre - nedadrettede fiber
  4. Apikale fibre - næsten vertikale fiber apikalt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er osseointegration?

A

En direkte funktionel og strukturel forbindelse mellem levende knogle og overfladen af et vægbærende implantat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke risikofaktorer er der for udvikling af parodontitis?

A

Parodontitis er en multifaktoriel sygdom/ætiologi, hvor det er nødvendigt at der er mikroorganismer til stede.
- Plak/dårlig MH
- Rygning
- Diabetes
- Fedme
- Fysiologisk stress
- Menstruation, graviditet
- Personer, der er immunsupressive - dvs. de generelt har et dårligere immunsystem
- Genetisk
- Næring, specielt vitaminmangel (C og D)
C: fjerner fri radikaler = mindre oxidativt stress.
D: skal bruges i forhold til opbygning af knogle. For lavt D-vitamin = dårlueg knogle opbygning.
- Medicin: oral prævention, calciumkanalblokkere, immunosupreanter, antikonvulsant
- HIV/AIDS
- Hæmatologisk og genetiske tilstande og syndromer ass. kategori IV ”parodontitis som en manifestation af systemisk sygdom”
- Osteoporose og osteopeni

Risikofaktorer er ikke nødvendigvis årsagen, men de kan være en del af forklaringen til ophav i sygdom –> bakterier, rygning og diabetes er vigtigst!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvem er den farlige klon?

A

JP2 klonen af Aggregatibacter Actinomycetemcomitans.

Den giver stor risiko for aggressiv PA hos raske individer. Man mener, at der kan være stor variation i virulensen, hvilket kan ses klinisk. JP2 klonen producerer stor mængde leukotoksin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

På hvilken måde bidrager calculus til parodontitis?

A

Calculus er en sekundær faktor til parodontitis, da den retinerer plak.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke bakterier er i det røde kompleks?

A 
Obligat anaerobe bakterier: 
- Treponema denticola 
- Tannerella Forsythia
- Porphyromonas Gingivalis 
Grøn kompleks: 
- Aggregatirbacter Actinomycetemcomitans
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er virulens faktorerne for A. actinomycetemcomitans og P. gingivalis?

A

Parodontale bakterier og virulens
Definition virulensfaktor: en bakterie elller virus evnen til af forårsage sygdom og dermed en beskrivelse af graden af dens patogenitet.

Eksempler fra bakterier

  • Fx kan a. Actinomycetemcomitans og p. Gingivalis påvirke cytokin ekspressionen af værtscellen. Bakterielle moduliner.
  • P. Gingivalis producere lipid A som hæmmer frem for at inducere inflammation (beskyttelsesmekanisme).
  • P. Gingivalis inducere ikke sekretion af IL-8 fra epitelcellerne som står for rekruttering af PMNs (beskyttelsesmekanisme).
  • Den måde p. Gingivalis udøver sin virulens på er altså ikke at føre til inflammation, men den ændre på den totale mikroflora (kvaliteten ændres). Dette kan føre til fremvækst af mere harmfulde bakterier eller et skifte fra bakterier der ellers er beskyttende. Kan også ændre kvantiteten.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke typer af medicin kan give ophav til hyperplasi?

A
  • Ciclosporiner (immunsupprimerende)
  • Calciumkanalblokkere (forhøjet BT + hjerteproblemer), eks. digoxin, amlodipin, verapamil.
  • Phenytoin (epilepsi medicin)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er forskellen på Th1 og Th2 celler?

A

Th1 aktiverer T-dræber-celler –> dominerende i stabil PA

Th2 aktiverer B-celler –> flere B-celler i den etablerede/avancerede læsion –> dominerende i progressiv PA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kan MMP inhiberes af?

A

TIMPs = vævsinhibitorer af metalloprotienaser, som normalt også produceres af fibroblaster i ligevægt med MMPs ved normale/sunde forhold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er vigtigt at have i tankerne ved en patient med diabetes generelt?

A
  • Er pt. velreguleret?
  • Snak med pt. om sammenhæng
  • Evt. morgentid
  • Pt. har insulin med sig
  • Have sukkerholdig drikke liggende
  • Evt. hyppigere kontroller
  • Disponeret for PA-absces.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad gør nikotin ved de neutrofile granulocytter?

A

Nikotin opregulerer de neutrofile granulocytters receptorer, og ved binding bliver de neutrofile granulocytter destruktive

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad har østrogen en effekt på?

A
  • Østrogen øger karpermeabilitet = øget blodgennemstrømning

- Nedsat østrogen = nedsat OPG = større osteoklastaktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

I hvilket gen er mutationer associeres med PA?

A
  • CTSC genet –> alle præpubertale parodontitis tilfælde har mutationer her –> mutationer resulterer i at det er umuligt for PMN at dræbe A. Actinomycetemcomitans i anaerobe miljø
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvornår gives henholdsvist amoxicillin + metronidazol, Penicillin V + metronidazol samt clindamycin?

A
  • Amoxicillin gives profylaktisk ved supprimerede patienter inden behandling.
  • Derudover er man gået mere og mere væk fra denne kombi, da den slår alt ihjel. Det kan dog bruges ved JP2 klonen, da denne er fakultativt anaerob.
  • Ved abscesser bruges penicillin V + metronidazol, hvis man skal give AB.

Clindamycin bruges ved penicillin-allergi.
Generelt vil man gerne undgå brugen af AB.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad menes med:

  • Regeneration (= new attachment)
  • Reperation
  • Reattachment
A
  • Regeneration: Heling efter parodontal kirurgi, som resulterer i en rekonstruktion af fæsteapparatet, dvs. af cement, alveolarknogle og PDL –> her regnereres noget, det er altså new attachment –> kræver emdogain eller membran (via GTR).
    Eksempel: regeneration fås kun ved kirurgi, hvor der ilægges en membran, som sikrer at der ikke vækster epitel ned og optager pladsen for stedet, hvor der skal dannes knogle. Knogle kan kun hele apikalt fra, så hvis man ikke ilægger noget kommer der bare et epitelfæste.
  • Reparation: Her “repareres” med langt epitelfæste, hvis der har været fæstetab. Der dannes ikke nyt cement og PDL.
    Eksempel: Efter PA-kir = reperation, da der ikke ilægges en membran, hvorved gevinsten altså er epitelfæste
  • Reattachment –> gen-fæste af gingiva til området, hvor det er fjernet fra –> bindevævsfæste (PDL gendannes/finder sammen igen). Dette sker eks. efter man har målt en poche. Det kræver, at der stadig er cement og PDL på tanden.
    Eksempel: F.eks. ved replantering af en tand efter denne er slået ud
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er indikationen for en rodresektion og hvordan er proceduren?

A

Indikation:
- Furkaturinvolvering grad II og III + BOP

Proceduren:

  • Rodbehandling
  • Incision
  • Fjern granulationsvæv
  • Fjern roden med diamant
  • Glat overgange ud
  • Fyldning hvor guttapercher sidder
  • Sårtoilette, suturer osv.
  • Krone på tanden
20
Q

Beskriv en papilbevarende incision (PPT)

A

Papilbevarende incision:
- Her bevares papillen ved at den skubbes ud på oralfladen ved incisionen

  • Er sværere og kræver særlige (dyre) skalpeller
  • Papilbevarende incision er godt at bruge i molar-regionerne, da der er brede approksimalrum (og papiller) og større risiko for negative papiller. Det er dog meget svært at lave i molar-regionen.
  • I fronten er det æstetisk, men der kommer sjælendt negative papiller.

Incisionerne i steps:
1. incision: pocheincision facialt på 1. tand til line angel –>
Let kurvet incision imellem tænderne til lineangel –>
pocheincsion facialt på anden tand
2. incision: pocheincision fra de faciale lineangels langs begge tænders approximalflader, så langt ind, det kan lade sig gøre (NB! IKKE SKÆR PAPILLEN IGENNEM)
3. incision: pocheincision oralt langs begge tænders oralflader, til incisionerne rammer 2. incision (NB! IKKE SKÆR PAPILLEN IGENNEM)

  • Rouginering facialt –> papillen ligger nu uberørt
  1. incision: her går man under papillen med en incision langs knoglen med skalpelbladet vandret uden at overskære papillen oralt
    Nu tages lappen ud oralt, således at man kan fjerne granulationsvæv approximalt
  • Scaling
  • Sårtoilette (skyl, inspektion, hæmostase)
  • Suturere
21
Q

Beskriv en poche incision/sulcus incision og proceduren hermed

A
  • Den der oftest bruges –> her skæres ned i sulcus, hvor det er vigtigt at man rammer knogle og ikke ned i PDL
  • Rougenering hvor periost løsnes - 2-3 mm er nok udsyn
  • Fjerne granulationsvæv og resterende papil approximalt
  • Sårtoilette (skyldning med fysiologisk saltvand, inspektion, hæmostase)
  • Suturering
  • Instruktion i renhold og skyldning med klorhexidin
  • Opfølgning 1 gang hver uge i 3 uger
  • Revurdering efter 3 mdr.

Den er letteste og billigst, men der er større risiko for negative papiller (specielt ved brede approximalrum)

22
Q

Hvordan er det vigtigt man inddeler behandlingen af en akut absces?

A
  1. Den akutte behandling: Drænere og fjerne tydelig mærkbar calculus.
  2. Den opfølgende behandling når det akutte er klinget af –> behandling PA herefter (eller den ætiologiske årsag)
23
Q

Hvad skal pochedybden være for henholdvis:

  • Subgingival scaling
  • Finscaling
  • Finscaling for anden gang
  • PA-kir
A

Subgingival scaling:
- Alle pocher med BOP (1-4 mm) –> bare lige køre ned med curretten og mærke efter tandsten.

Finscaling:
PD: 5 mm (eller derover) med 2 mm fæstetab

Finscaling for anden gang:

  • Hvis man vil finscaling for anden gang, skal det give mening og være realistisk ift. at kunne komme i mål herefter (PD under 5 mm).
  • Dvs. er pochen stadig meget dyb, skal man lave PA-kir i stedet.
  • Eks.: Var PD = 10 mm ved start og 8 mm efter første finscaling er det usandligt, at den vil falde med 4 mm yderligere ved endnu en finscaling –> Her laves PA-kir i stedet.
  • Man skal ikke scale og scale for så til sidst at beslutte man alligevel bliver nødt til at lave PA-kir (det er dyrt for klinik og pt.)

PA-kir:

  • 6 mm
  • Hvis furkaturinvolvering + BOP er det fint ved 5 mm.
24
Q

Hvordan defineres en pseudopoche rigtigt? hæhæ

A

Fordybet poche uden fæstetab, men med blødning. Der er inflammation.

25
Q

Hvilke tænder progredierer mest/hurtigst i tilfælde med PA? og hvilken behandling skrider man oftest hurtigere til?

A

Tænder med furkaturinvolveringer, hvorfor man hurtigere har tendens til at skride til PA-kir for tilstrækkelig rensning

26
Q

Hvordan kan man bruge røntgen i behandlingsplanlægnignen?

A
  • Til vurderingg af: kan tanden beholdes eller ikke?
  • Hvor meget knogle er der tilbage i forhold til rodens længde - og altså ikke “hvor meget knogle er tabt”
  • Spredningsgrad af rødder ved flerrodede tænder ved overvejelse om evt. resektiv behandling
27
Q

Hvornår vil man overveje at lave en rodresektion?

A

Ved flerrodede tænder, hvor der er totalparodontitis på. f.eks. en overkæbemolar med total parodontitis af den mesiale rod - her vil denne kunne fraspaltes og det resterende kan bevares.

28
Q

Hvordan er behandlingen en rodresektion step by step

A
  1. Lægge plan for, hvordan det skal gøres: f.eks. gipsmodel med snitføring, afklaring af anamnese (+ medicinsk anamnese), fortælle om prognose
  2. Rodbehandle tanden
  3. Selve indgrebet: lokalanalgesi, incision, deling af krone, fjernelse af granulationsvæv og knogle om nødvendigt for at kunne luksere roden
  4. Afglatte eventuelle knogleflader og fjernelse af resterende granulationsvæv = Sårtoilette
  5. Suturering
  6. Informere pt. om renhold med klorhexidin og passe på området
  7. Kontrol af området 1 gang ugentligt i tre uger for at holde øje med heling
29
Q

Nævn bakteriekomplekser

A

Grøn kompleks:
- Aggregatibacter Actinomycetemcomitans

Gul kompleks:
- Streptokokker

Organge komplekser:

  • Fusobakterier
  • Prevotella
  • Campylobacter arter

Rød kompleks:

  • Porphyromonas gingivalis
  • Tanerella forsythia
  • Treponema denticola

Gule og grønne kompleks: Tidlige koloniseringer på plak
Orange kompleks: Sen kolonisering på plak (moden) - danner tilhæftning til røde kompleks
Bakterier i det røde kompleks er dem der ofte er associeret med PA sygdom.

30
Q

Hvordan skal universalcurette og specialcuretterne anlægges vertikalt og horisontalt?

A

Man skal altid depurere med 70 grader.

Universalcurette:
Når man scaler med universalcurette og scaler skal man derfor sørge for at vinkle den, så den rammer med 70 grader. Da den ellers rammer med 90 grader.
Vertikal: Scaler parallelt med tandens akse og vinkle ind.
Horisontal: Scaler parallelt med fladen der depureres på og vinkle ind.

Specialcurette:
Har 70 graders vinkel, så den passer bare når man:
Scaler vertikalt, parallelt med tandens akse.
Scaler horisontalt, parallelt med fladen der depureres på.

31
Q

Hvilke 3 forskellige typer af papilbevarende incisioner findes der?

A
  • Originale –> en papilbevarende incision, hvor flappen skubbes ud facialt (BENYTTES ALDRIG LÆNGERE!)
  • Modificerede –> en papibevarende incision, hvor flappen skubbes ud oralt
  • Simplificeret –> pocheincisioner langs tænderne facialt –> rouginering således at det resterende papil blotlægges
  • -> pocheincision oralt hvor der stoppes ved lineangel –> fra lineangel ind approximalt –> horisontal incision facialt fra under papillen med knoglekontakt –> det resterende papil skubbes nu ind oralt
32
Q

Hvad er formålet med en flapoperation?

A

Formål: fjerne lomme epitel og inflammeret bindevæv så man faciliterer optimal rensning af rodoverfladen.

33
Q

Beskriv kort flapoperationer

A

Widmann + Neumann = pocheincisioner med aflastningssnit + fjernelse af inflammeret gingiva
- Det er vigtigt at flapperne ligger på knoglekammen så pochernes elimineres. Ofte er der ikke nok blødtvæv til at kunne dække knogle i interproksimalrummene så disse er eksponeret.

Modificeret = flapoperation UDEN fjernelse af gingiva

Apikal forskudt flap

34
Q

Hvad er osteoplastik og osteotomi? Beskriv kort

A

Osteoplastik: fjerner ikke støttende knogle i faciolinguale dimension primært palatinalt –> æstetisk. Sikrer god flapadaptation. Kan være nødvendigt for at få adgang til vertikale 1, 2 eller 3-væggene defekter, altså ved intraossøs rodscaling.
–> Bruges for at sikre adaptation af flapperne til knoglens niveau.

Osteotomi: fjerner støttende knogle, altså knogle approximalt, der er direkte involveret i tændernes fæste i knoglen. Efter eksponering af alveoleknoglen bør faciale og lingualeknoglevægge reduceres for at opnå et fysiologisk knogleniveu og sikre adaptation af gingiva.
–> bruges for at reducere krater (verikale defekter der afficere to nabotænder) under flap operation, samt anvendes ved tunnel præparation ved furkaturer

35
Q

Hvilke type skalpelblade findes/bruges?

A

Engang blade: (Se side 787)

  • nr. 11 er lige –> specielt ved dybe pocher
  • Nr. 12 er bøjet med én skærekant –> bruges facialt på molarer og ellers oralt overalt
  • 12D er bøjet med skærkant på begge sider –> bruges kun efter aftale, da man skal have en meget sikker hånd
  • nr. 15C er lille og buet/lige –> bruges facialt fra præmolar til præmolar

Nr. 12 og 15C ved PA-kir oftest

36
Q

Hvornår overvejer man ekstraktion?

A

Skal overvejes, hvis der er tale om kraftigt fæstetab, der ikke umiddelbart giver en god prognose for bevarelse af enkelte rodkomponenter, eller hvis anatomi og morfologi ikke giver gode muligheder for renhold.

Det er altid vigtigt at overveje tandens funktion i den overordnede behandlingsplan. Hvis tanden ikke spiller en vigtig rolle, er ekstraktion ofte den bedste løsning for alle parter. Gælder f.eks. hvis der ikke er tale om sidste tand i en række af bropiller. Placeringen af implantat i stedet for en furkaturinvolveret tand skal overvejes grundigt, da knoglens struktur ofte vanskeliggør dette.

37
Q

Hvilke tænder giver ikke mening at PA-behandle på?

A

Irritational to treat:

  • Fæstetab til apex = parodontitis totalis
  • Karies i rodkanal eller i furkaturen, samt caries totalis
  • Rodfrakturer: horisontale og vertikale
  • M3 uden antagonist men m. caries/pa
38
Q

Hvad er symptomerne på en fraktur i en vital tand?

A

Frakturer i tænder der er vitale kan have symptomer der minder om pulpit + perkussiøms ømhed + ømhed under tygning. Men symptombilledet varierer meget. Diagnosen er svær at stille og til tider er det ud fra at man har en mistænksom dyb lomme i et ellers ikke parodontitis ramt tandsæt.

39
Q

Hvad er behandlingen af periimplantitis?

A

Non-kirurgisk behandling:
Ved peri-implant mucositis og lille peri-implantitis læsion. Implantatets geometri vanskeliggør opdagelsen og fjernelsen af calculus under margo gingiva. Derudover udgør ”blind” instrumentering en risiko for at aflejringer kan løsne sig og displaceres i mucosa. Derfor skal non-kirurgisk fjernelse af plaque og calculus begrænses til den del af implantat, der er koronal for den mucosale margin. Calculus skal fjernes med en kulfiber eller plastik curette (ikke en conventionel eller ultralyd (der findes ultralyd med ikke-metalliske spidste kan bruges), da de skader implantater), mens plaque fjernes med polering med gummikopper.
Non-kirurgisk behandling af moderat til svære former for peri-implantitis er ikke effektive, heller ikke i kombination med topikal applikation af AB i kombi med depuration.

Kirurgisk behandling:
Hvis der er tegn på patologi: BOP og/eller pus i kombination med dybe pocher skal der foretages yderligere behandling.
Ved peri-implantitis bliver man nødt til at foretage flap-OP for at kunne rense ordentligt. (Thomas Urban bruger alminelige curetter). Desuden foretages sandblæsning af implantatet (Urban og Lopez).
Behandling kan kombineres med antibiotika (amoxicillin og metronidazol), men det skal ske i kombination med regelmæssig plaquefjernelse. Man ved ikke helt om brugen af systemisk antibiotika overhovedet hjælper med behandlingsresultatet.

40
Q

Hvilke faktorer kan have betydning for GTR-resultat?

A

Patientfaktor, Defektfaktor, Tandfaktor (endo-status og mobilitet) og Tekniske faktorer.

41
Q

Hvilke rødder er bedst at bevare ved rodresektion?

A

Palatinale og mesiale i OK

Distale i UK

42
Q

Hvilke tænder giver ikke mening at PA-behandle på?

A

Irritational to treat:

  • Fæstetab til apex
  • Karies i rodkanal
  • Horisontale rodfrakturer midttrods
  • M3 uden antagonist m caries/pa
43
Q

Hvad er målene med regenerativ for parodontal kirurgi?

A

Mål:

  1. Opnå forøget parondontalt fæste ved meget komprimitteret tænder
  2. Nedsat PPD så den nemmere kan opretholdes.
  3. Reduktion i vertikale og horisontale knogledefekter af furkationsdefekter
44
Q

Nævn kort forskellige regenerative metoder. Hvilken er der bedst evidens for?

A

Membraner, grafts, aktive biologiske komponenter, og en kombination af disse.
Bedst evidens: GTR for klasse II furkaturindvolveringer og intraosssøse defekter.

45
Q

Hvad omfatter mucogingival kirurgi?

A
  • Gingival forøgelse
  • Roddækning
  • Korrektion af mucosale defekter ved implantater
  • Forlængelse af krone
  • Fjernelse af atypiske frenulum
46
Q

Hvor længe skal der gå efter afsluttet PA-behandling før man må opstarte OR?

A

6 mdr. men MH skal være sufficient under OR-behandlingen ellers er der risiko for tilbagefald.

47
Q

Hvilke faktorer kigges på ifm. risikovurdering af en enkelt tand?

A

God progonose: ingen eller enkel terapi
Tvivlsom prognose: furkatur grad II eller III, vertikale defekter, >2/3 horisontalt knogletab
Håbløs prognose: Total parodontitis, 8’ere m. PA/caries uden antagonist og som ellers ikke kan bruges

Parodontologi (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions