Kapitel 15 – Genetisk modtagelighed for parodontologi Introduktion Flashcards
Nævn simple sammenhænge mellem gener og parodontitis.
- Det komplekse sammenspil mellem miljøfaktorer, patogener i mundhulen, immunsystemet og livsstilsfaktorer (rygning, diabetes, diæt mm.) reguleres af gener.
- Sammenspillet er under konstante forandringer, hvilket gør at værten fysiologi må adaptere for at opretholde sundhed.
- Det ses ved at bakterierne ændres i antal og karakteristik f.eks. ved horisontal gen transfer eller mutation.
- Gener koder immunreceptorer og molekyler der influerer receptor specificitet og sensitivitet til bakterie arter. De regulerer og influere intensiteten af det inflammatoriske respons.
Forklar hvorfor parodontits bliver betegnet som en kompleks sygdom.
Parodontitis bliver betragtet for at være en kompleks sygdom (infektiøs) tilstand der medfører tab af fæste. Dette hænger sammen med ovenstående omkring bakteriel ændring i forhold til at opretholde sundhed hos værten. Komplekse sygdomme er karakteriseret ved
• Mild fænotype
• Langsomt tiltagende og et længevarende forløb
• Påbegyndes sent
• Forekommer hyppigt
Er kompleks fordi der forekommer forskellige patogene mekanismer.
Komplekse sygdomme er typisk polygene dvs. forskellige gener har sin indflydelse på sygdommen, og bliver betragtet som sygdoms-modificerende gener.
Forklar om evidens for genetisk indflydelse på parodontits.
- Det er ikke kun tilstedeværelsen af patogener der føre til PA, men også værtsfaktorer spiller en rolle.
- Det skyldes, at mange sunde individer også huser patogener uden at have sygdommen.
- Dvs. ikke alle er lige modtagelige over for PA, hos nogen udvikler gingivitis sig ikke længere, hos andre fører det til langsom progression af PA og hos en 3. Part kan det fører til moderat-hurtig progression af PA.
”Højrisiko-patient” blev introduceret. Det er pt. immunrespons der afgør udbredelsen af parodontitis destruktion samtidig med at det påvirkes af interne og eksterne faktorer såsom systemiske sygdomme, rygning, stress, alder mv. Disse faktorer kan ligeledes påvirkes af individets gener.
• Vigtig sammenhæng
Forklar hvornår man taler om arvelighed.
- Arveligheden måler andelen af fænotypiske (observerbare egenskab) variationer som kan føre til genetisk variation.
- Genotype: arvelighedspræget. Det er den information der ligger i generne, og er derfor individspecifik. Den er uforanderlig igennem livet, udover hvis der kommer mutationer i arveanlægget.
- Fænotype: fremtoningspræget. Summen af egenskaber der kan ses, måles og vejes (fx øjne, hår, køn). Det er et sammenspil mellem genotype og miljø.
Forklar kort om arvelighed af aggressiv parodontitis (tidlig opståen parodontitis).
Man har vha. undersøgelser fundet ud af, at pga. den højere prævalens for juvenil parodontitis hos familiemedlemmer er der en genetisk baggrund for sygdommen.
LJP – lokaliseret juvenil parodontitis
GLJ – generaliseret juvenil parodontitis
Studier:
• Segregation (kønsadskillelse/race) analyser (adskillelse metode) er en metode af formel genetisk analyse beskæftigelse, som bestemmer hvorvidt eller ej en fænotype er nedarvet. Den tester, hvorvidt transmissionsmønstret i humane familier over forskellige generationer er ensartet med forventningerne fra Mendel’s første lov om segregation. Denne metode giver også tilladelse til at graden af arv testes, f.eks. hvis genetiske faktorer har en dominant eller recessiv effekt på fænotypen.
Forklar kort om arvelighed af kronisk PA (voksen parodontitis).
Det er meget forskelligt, hvad undersøgelserne viser. En stor undersøgelse har vist at der er tydelig familiær sammenhæng mellem plakindeks, men ikke gingivalt index og fæstetab hos familier. En anden har vist, at der er en sammenhæng mellem søskende i plak, tandsten, knoglesvind, men ikke pochedybde.
• Michalowicz et al. 2000
o Studie viser ingen sammenhæng mellem arv af gingivitis og tillægger derfor sygdommens fænotype fuldstændig til sygdoms-relateret optræden såsom oral hygiejne og rygning.
For klar kort om genmutation med stor effekt på menneskelig sygdom og dets ass. med PA.
Flere end 50 mutationer er blevet fundet i CTSC (cathepsin C) genet på kromosom 11, et lysosomalt cystein proteinase. Mutationerne i CTSC medvirker til udviklingen af PLS (Papillon-Lefevre syndrome) – dvs. pt. med dette syndrom ses også at have PA, dog kendes den nøjagtige mekanisme ikke. Alle præpubertale parodontitis tilfælde har mutationer i CTSC genet.
Mutation i CTSC-genet har resulteret i, at det er umuligt for PMN at dræbe a. Actinomycetemcomitans i et anaerobt miljø (de Haar et al. 2006).
Forklar kort om sygdomsmodificerende gener i relation til PA.
Parodontitis bliver påvirket af mikroorganismer i subgingival biofilm, systemiske sygdomme som ændrer på værtsresponset og miljømæssige faktorer. Specifikke bakterier i den mikrobielle biofilm og rygning er sikre risikofaktorer, men der er fundet andre mulige risikofaktorer.
For sygdoms-modificerende gener gælder Mendels lov ikke, da det både opstår for homozyogote og heterozygote. FLG. SYGDOMSMODIFICERENDE gener er fundet med relevans (Loos 2005).
Forklar kort om IL-1 og TNF-a gen polymorfismer.
Bliver betragtet for at være potente immunologiske mediatorer med pro-inflammatoriske egenskaber. De er med til at
1. Stimulere knogleresorption (Hvorfor under patogenese)
2. Regulere fibroblast celleproliferation (gingival og PDL oprindelse)
3. Forøget i gingivalvæsken hos parodontitis patienter og påvirkede sites mere end raske.
Der mangler stadig evidens for at vise at det er en hovedfaktor i patofysiologien af parodontitis. Er også associeret med andre inflammatoriske sygdomme som
- Sjogrens syndrom
- Reumatoid artritits
- Meningokok sygdom
- Sestemisk lupus erythematosus
- Psoriasis
Overordnet kan man ikke sige at IL-1 eller TNFA er risikofaktorer for parodontitis eller progressionen heraf, da mange US har kunne modbevise det.
Forklar kort om FcyR polymorfisme.
Leukocytter der opstår fra både lymfoid og myeloid udtrykker receptorer (FcyR) for IgG. Findes på mange immunoceller. Har en betydning for parodontitis idet den bliver medierende for overgangen mellem det humorale og cellulære immunrespons. Mikroorgasnismer kan fagocyteres via FcyR på neutrofile eller internaliseret af APC (antigen præsenterende celler). Når FcYR-medieret leukocytfunktion er kompromitteret eller overdrevet, så kan det være medvirkende til øge modtageligheden for parodontitis.
US har ikke kunne bevise at FcYR polymorfismer er en sand risikofaktor.
Forklar kort om vitamin D receptor (VDR) gene polymorphisms.
VDR genet er et interessant kandidatgen for dets sammenhæng med parodontitis, da det både påvirker knogle metabolisme og immunfunktioner. Der har været nogle lovende resultater for forskellige etniske populationer. Dog mangler flere studier.
Det er indlysende at mediatorer for knogle metabolisme spiller en rolle for patofysiologien for parodontitis.
Forklar kort om IL-10 gene polymorphisms.
Pga. de meget forskellige resultater i studierne er IL10 ikke et stærkt kandidat gen for parodontitis. Der er dog vist genetiske variationer i 3 positioner i IL10 genets promoter region.
Forklar kort om early failures in implant dentistry.
Kun en association mellem IL-1 gen polymorfisme og parodontitis blev fundet.
Forklar kort om late failures in implant dentistry.
Der er flere studier der har vist en sammenhæng mellem tidlig og sen tandimplantatfejl i relation til genetiske polymorfismer. Dog skal de fleste af dem blive bekræftet med studier med store populationer.
Lav en konklusion på om der er sammenhæng mellem gener og udviklingen af parodontitis.
- Et vigtigt problem relateret til undersøgelser i arvelig parodontitis er, at uanset årsagen, så er symptomerne de samme nemlig: dybe pocher, tab af fæste og alveolært knogletab.
- Jo flere genetiske risikofaktorer et menneske har arvet, jo større er den genetiske prædisponering og risikoen for tidlig udvikling af parodontitis. Børn af parodontitis pt. udviser en højere prævalens af tidlig parodontitis, dette siger os noget om, at de to typer deler en patogen vej.
- Der er ikke fundet nogle specifikke risikofaktorer for parodontitis.
- Det er nemmere at undersøge genetisk variationer for sygdomme, hvor der er høj arvelighed, men lav kompleksitet. Det kan være nemmere at teste genetisk for juvenil (tidlig) PA, da den kan have en mere tydelig fænotype og kan starte i en tidlig alder, især nemt hvis den genetiske faktor er fuldt identificeret. Det kan være svært for pt. der er ældre og har kronisk PA, da der kan være modereate til forskellige fænotyper (klinisk billede), høj-risiko og mange underliggelse lav-rsiko varianter som kan spille sammen, sammen med non-genetiske faktorer.
