Martinsuo, Project portfolio management in practice and in context, 2012

Question 1

Hvilke antagelser udfordrer Martinsuo?

Answer 1

Rationel PPM:
Projekter som “lydige tjenere af strategien”.
Alle ressourcer er kendte.
Kendskab til alle faktorer, der påvirker projekterne.

Question 2

To sæt rammer for forståelsen af PPM

Answer 2

Et paradoks/samspil mellem:
Normative rammer: Hvad bør man gøre? (Strategi, mål, udfordringer –> udleder projektporteføljestrategien)
Deskriptive rammer: Hvad gør man I praksis?

Vi mennesker siger ofte ét og gør noget andet.

Question 3

Hendes forslag

Answer 3

Opsummeret I tabeller. Eksempler:
Beslutningsproces mere intuitiv end rationel. Der er ikke perfekt viden. PPM som forhandling

Kontekst. Behov for PPM afhænger af kontekst. PPM som rekonfigurering.

Question 4

Hvad kommer hun frem til?

Answer 4

Vi har behov for nye frameworks for at forstå PPM.
Vi skal gå fra at se PPM som en rationel beslutningsproces til at se det som:

X-akse: Fordeling af ansvar (kompleksitet): centraliseret –> fragmenteret.
Y-akse: Hastighed for ændringer (uncertainty): lav –> høj.

Fra bund vestre med uret:
Traditionel rationel beslutningsproces.
Structural (re)configuration: Øget fokus på samspillet mellem projekter og mellem projekter og organisationen.
Entrepreneurial capability markets: Porteføljen som en måde at konkurrere om kundens opmærksomhed ved at allokere ressourcer de rette steder hen –> competitive advantage.
Negotiation and bargaining: Ledere og projektledere er forhandlere om ressourcer, deadlines osv.