Pharynx - A sygdomme Flashcards
(264 cards)
1
Q
Hvad er adenoide vegetationer?
A
Hyperplasi af lymfoidt væv i rhinopharynx.
2
Q
Hvad hedder det lymfoide væv i hele pahrynx?
A
Waldeyers ring.
3
Q
Er det normalt at Waldeyers ring er hyperplastisk?
A
Ja op til 6-8 års alder med maximum omkring 7.
4
Q
Hvordan opstår symptomgivende hyperplasi af Waldeyers ring?
A
Ved hyppige luftvejsinfektioner i kombination med rhinopharynx’ mindre volumen i ung alder.
5
Q
Hvad er symptomerne på adenoide vegetationer?
A
Nasalstenose med sekretion, mundrespiration, rhinolalia clausa, snorken med uro og evt apnø.
6
Q
Hvad er rhinolalia clausa?
A
Lukket snøvl.
7
Q
Hvilken form for søvapnø har patienter med adenoide vegetationer?
A
Obstruktiv.
8
Q
Hvilken anatomisk struktur kan adenoide vegetationer okkludere?
A
Tubaostiet - sekretorisk otitis media og hørenedsættelse som følge.
9
Q
Adenoide vegetationer kan være reservoir for bakterier og vira, men hvilke sygdomme kan ses som følge af dette?
A
Gentagne rhinosinutter, otitis media, adenoitter og tonsillitter.
10
Q
Hvad er et typisk adenoidt udseende?
A
Barn med mundrespiration, 11-tal og snøvlen.
11
Q
Hvilken sygdom ses ofte følgende til adenoide vegetationer?
A
Sekretorisk otitis media.
12
Q
Er fiberskopi nødvendig til at stille diagnosen adenoide vegetationer?
A
Nej.
13
Q
Hvad kan ses ved en fiberskopi hos patienter med adenoide vegetationer?
A
Kløftede, røde vævsmasser.
14
Q
Hvordan behandles adenoide vegetationer?
A
Adenotomi.
15
Q
Hvilke additionelle kirurgiske indgreb udføres typisk med adenotomi?
A
tonsillotomi/tonsillektomi eller tubulation.
16
Q
Hvilken aldersgruppe får typisk udført adenotomi?
A
3-7 år.
17
Q
Hos hvor mange børn sker der klinisk betydende genvækst af adenoide vegetationer ved adenotomerede børn?
A
30%
18
Q
Er adenoide vegetationer en blivende tilstand?
A
Nej, vævet i rhinopharynx går typisk i regression i 15-års alderen.
19
Q
Hvad er hypertrophia tonsillarum?
A
Hypertrofi af tonsillae palatinae/mandlerne.
20
Q
Hvad er årsagen til hypertrophia tonsillarum?
A
Forstørrelse af mandlerne.
21
Q
Hvilke symptomer kan ses ved hypertrophia tonsillarum?
A
Synkebesvær, stemmeændring og obstruktiv søvnapnø.
22
Q
Hvilken stemmeændring er typisk for hypertrophia tonsillarum?
A
Kartoffeltale.
23
Q
Hvad er “Kissing tonsils”?
A
Mandler der er vokset så store at de mødes ved midtlinjen.
24
Q
Hvilke komplikationer kan ubehandlet obstruktiv søvnapnø lede til?
A
trivselsproblemer, pulmonal hypertension og højresidigt hjertesvigt.
25
Hvilken sygdom ses hypertrophia tonsillarum typisk sammen med?
Adenoide vegetationer.
26
Hvordan undersøges Hypertrophia tonsillarum?
ved objektiv undersøgelse.
27
Hvad ses ved den objektive undersøgelse af hypertrophia tonsillarum?
Forstørret og pladsforhold i svælget vurderes.
28
Hvilken anden udredning er vigtig ved hypertrophia tonsillarum?
Søvnapnø udredning.
29
Hvilke 2 differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved mistanke om Hypertrophia tonsiallarum?
Lymfom og tonsilcancer (voksne), men også mononukleose.
30
Hvilke 2 behandlinger er de eneste effektive behandlinger for hypertrophia tonsillarum?
Tonsillektomi eller tonsillotomi.
31
Hvad er pharyngitis acuta?
Akut inflammation af slimhinden i oropharynx.
32
Hvilken årstid er pharyngitis acuta hyppigst?
Vinterhalvåret.
33
Hvilken aldersgruppe rammes hyppigst af pharyngitis acuta?
Børn.
34
Hvilke årsager findes der til pharyngitis acuta?
Vira, bakterier, fungi og non-infektiøse.
35
Hvilke virus er hyppigst årsag til phrayngitis acuta (angivet med faldende frekvens)?
Rhinovirus, adenovirus, parainfluenzavirus, coxsackievirus, echovirus, EBV, CMV og HIV.
36
Hvilke bakterier er hyppigst årsag til pharyngitis acuta?
GAS, GCS og GGS.
37
Hvilke typer bakterier er typisk årsag til pharyngitis acuta hos børn?
Mycoplasma pneumoniae og chlamydia pneumoniae.
38
Hvilke non-infektiøse årsager kan spille en rolle til udvikling af pharyngitis acuta?
Tør luft, aircondition, allergi, rygning og gastroøsofagal refluks.
39
Hvilke symptomer ses typisk ved pharyngitis acuta?
Ondt i halsen, kradsende ruhedsfornemmelse i svælg, synesmerter, feber, hovedpine, hoste og almen utilpashed.
40
hvilke organer og anatomiske strukturer ses der også symptomer i ved infektion i unified airways ved pharyngitis acuta?
Næse, bihuler, larynx og bronkier.
41
Hvad ses ved den objektive undersøgelse af pharynx?
Diffust hyperæmiske ganebuer, tonsiller og øvrig pharynxslimhinde samt lymfadenitits subangulært.
42
Hvilken diagnostik bør udføres ved patienter med pharyngitis acuta før behandlingsstart?
Podning mhp påvisning af bakterier og D+R.
43
Hvordan behandles patienter med positiv podning med GAS?
Penicillin.
44
Hvilke råd gives til patienter med pharyngitis acuta, for at fremme heling?
Stop af tobaksrygning og mindskning af slimhindeirritation.
45
Hvilken symptomatisk behandling tilrådes patienter med pharyngitis acuta?
Lette analgetika, sugetabletter og varme drikke.
46
Hvad er pharyngitis chronica?
Langvarig inflammation af pharynxslimhinde varende >3mdr.
47
Hvilke infektiøse og autoimmune årsager kan være associeret til pharyngitis chronica?
Recidiverende akutte pharyngitter, og øvre luftvejsallergi.
48
Hvilke adfærds- og miljømæssige faktorer kan være associeret til pharyngitis chronica?
Rygning, støvinhalation eller inhalation af irritative grasarter.
49
Hvilken anatomisk tilstand kan være associeret til pharyngitis chronica?
Nasalstenose med mundrespiration?
50
Hvilke kroniske/længervarende tilstande kan være associeret til pharyngitis chronica?
Kronisk rhinosinuitis med retronasal sekretion og gastroøsofagal refluks.
51
Hvilke symptomer ses ved patienter med pharyngitis chronica?
Ubehag i svælg, slim i halsen, kradsen, svien, tørhed, globulus og fonasteni.
52
Hvad er fonasteni?
Svaghed i stemme.
53
Hvilke pharyngeale undersøgelser foretages ved mistanke om pharyngitis chronica?
Fiberskopi af pharynx og larynx.
54
Hvordan ses slimhinden ved fiberskopi af pahrynx og larynx ved pharyngitis chronica?
Varierende fra pateint til patient: normal - hyperæmisk - atrofisk.
55
Hvad er vigtigt at udelukke ved mistanke om pharyngitis chronica?
Maling sygdom.
56
Hvad er fokus ved diagnostik af pharyngitis chronica?
Fund af udløsende årsag.
57
Hvad fokus ved diagnostik og pharyngitis chronica?
Behandling af udløsende årsag.
58
Hvilke udløsende årsag ved pharyngitis chronica er typiske behandlings årsag, og kræver relevant behandling?
Luftvejsallergi, nasalstenose, rhinosinuitis og reflukssygdom.
59
Hvilke ekspositioner skal patienter frarådes?
Rygning og erhvervsmæssige ekspositioner for irritanter.
60
Kan symptomer ved pharyngitis chronica persisterer i uger til måneder eller måneder til år?
Måneder til år.
61
Hvordan er prognosen ved fund af udløsende årsag med relevant behandling af denne?
God.
62
Hvad er tonsillitis acuta?
Halsbetændelse med akut inflammation lokaliseret til tonsillae palatinae / mandlerne.
63
Ved hvilken aldersgruppe ses der hyppigst forekomst af tonsillitis acuta?
Børn og unge.
64
Hvilken ætiologi er typisk årsag til tonsillitis acuta?
Bakterier.
65
Hvilke bakterier er hyppigst årsag til tonsillitis acuta?
GAS, men GCS, GGS og fusobacterium necrophorum kan give tonsillitis acuta der er uadskillelig fra GAS.
66
Hvilke andre ætiologier end streptokokker og fusobacterium kan give tonsillitis acuta?
Mononukleose (EBV), scarlatina, morbilli, difteri og agranulocytose/akut leukæmi.
67
Hvad er symptomerne for tonsillitis acuta?
Akutte synkesmerter, synkebesvær, høj feber, hovedpine og almen utilpashed samt otalgi.
68
Hvordan kan talen ses ved udtalte tilfælde af tonsillitis acuta?
Grødet.
69
Hvordan ses tonsillerne ved den objektive undersøgelse ved tonsillitis acuta?
Symmetrisk forstørrede og hyperæmiske vet med hvidlige belægninger.
70
Hvilket oralt og palpations fund findes ofte ved tonsillitis acuta?
Foetor ex ore og bilateral øm lymfadenitis under angulus mandibulae.
71
Hvad er Centor-kriterierne?
Kliniske kriterier der sandsynliggører en infektion af bakteriel karakter ved bla tonsillitis acuta.
72
Hvilke parametre indgår i Centor-kriterierne der sandsynliggører bakteriel infektion ved tonsillitis acuta?
Feber >38.3, tonsilbelægninger, øm subangulær lumfadenitis og fravær af hoste.
73
Hvor mange Centor-kriterier skal være opfyldt ved mistanke om tonsillitis acuta af bakteriel årsag, før der foretages en Strep A-test?
2-4.
74
Hvad skal tages ved mistanke om mononukleose til tonsillitis acuta?
Blodprøver med leukocytdiffereentialtællong og monospot/EBV-PCR.
75
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved tonsillitis acuta?
Vincents angina, scarlatina, mononuleose og peritonsillær absces.
76
Hvilke andre sygdomme skal overvejes differentialdiagnostisk ved tonsillitis acuta, omend disse sjælden er en differentialdiagnose?
Debut af akut leukæmi eller agranulocytose.
77
Hvordan behandles tonsillitis acuta med positiv Strep-A test?
Penicillin.
78
Hvordan behandles patienter med Centor-score 4 og besværet fødeindtagelse?
Penicillin i 7-10 dage - Strep-A test giver ikke information om GCS, GGS og fusobacterium necrophorum - Centor-score sandsylniggører bakteriel ætiologi derfor penicillin.
79
Normalt anvendes lette analgetika til behandling af synkesmerter ved tonsillitis acutua, men hvordan kan behandlingsbehovet være ved svære tilfælde?
Indlæggelseskrævende med IV-antibiotika og væsketerapi.
80
Hvad er en hyppig komplikation til tonisllitis acuta?
Peritonsillær absec.
81
Hvad er en hyppig komplikation til tonisllitis acuta?
Peritonsillær absces.
82
Hvilke andre suppurtive komplikationer end peritonsillær absces kan ses ved tonsilittis acuta?
Parafaryngeal- og peritonsillær absces samt abscederende lymfeknuder.
83
Hvilke sjældne men farlige tilstande ses som komplikation til tonsillitis actua med en incidens af ca. 5 pr år?
Lemierres syndrom (tromboflebitis af v. jugularis intarna og septiske embolier) og nekrotiserende fasciitis i hoved-hals region.
84
Hvilke immunologiske senkomplikationer kan der ses til tonsillitis acuta?
Febris rheumatica og glomerulonefritis.
85
Hvilken kirurgi er indiceret ved febris rheumatica og glomerulonefritis som senkomplikation til tonsillitis acuta?
Tonsillektomi.
86
Hvad er kriterierne for tonsillektomi ved recidiverende akut tonsillitis?
Fem årlige tilfælde over to år.
87
Hvad er tonsillitis ulcero-membranacea/Vincents angina?
En sjælden ensidig ulcerøs, akut tonsillitis.
88
Hvad er årsagen til Vincents angina?
Menes at være fusobakterier og spirokæter.
89
Hvilke symptomer fremstår ved patienter med Vincents angina?
Let-moderat ensidig synkesmerte, subfebrilia, foetor ex ore og øm ensidig lymfadenitis.
90
Hvordan ses den afficerede tonsil under den objektive undersøgelse ved Vincents angina?
Kraterformet ulceration dækket med grålige belægninger.
91
Hvordan ses mundhulen typisk under den objektive undersøgelse ved patienter med Vincents angina?
Dårlig mundhygiejne, caries, gingivitis og parodontitis.
92
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved mistanke om Vincents angina?
Tonsilcancer, agranulocytose og akut leukæmi.
93
Hvordan behandles Vincents angina?
Penicillin i 10 dage.
94
Hvad er scarlatina/skarlagensfeber?
Akut GAS forårsaget tonsillitis og samtidigt rødt udslæt.
95
Hvem rammes af scarlatina?
Børn 2-8, men sjældent.
96
Hvorfor opstår scarlatina?
Infektion med GAS der danner erytrogent toksin.
97
Hvilke symptomer ses ved scarlatina ud over de typiske akut tonsillit symptomer?
Eksantem og ødematøs tunge.
98
Hvordan er det karakteristiske udseende og forløb af eksantemet ved scarlatina?
Fintprikket eksantem med sandpapirsstruktur.
Starter i ansigt, vandrer over hals og så til hele kroppen.
99
Hvordan er det karakteristiske udseende og forløb af tungeødemet ved scarlatina?
Først med belægninger - Belægninger afstødes og tunge ses rød med svulne papillae fungifromes = hindbærtunge.
100
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved scarlatina?
Mononukleose, andre eksantemsygdomme og medikamentelt eksantem.
101
Hvordan behandles scarlatina?
Penicillin i 10 dage.
102
Hvad er prognosen og forløb for scarlatina?
Godartet som ender med afskalning af hud efter 1-4 uger.
103
Hvad er mononucleosis infectiosa?
Akut systemisk infektion med involvering af tonsiller forårsaget af EBV.
104
Hvor mange danskerer har haft mononukleose før de fylder 30 år?
95%
105
Hvad er smittevejen for EBV?
Dråber/spyt.
106
Hvad er inkubationstiden for mononukleose?
4-7 uger.
107
Hvilken aldersgruppe rammes typisk af symptomatisk mononukleose?
15-25 årige.
108
Hvordan er den indledende klinik ved mononukleose?
Influenzalignende symptomer.
109
Hvilken symptomatologi udvikles efter 4-6 af de influenzalignende symptomer ved mononukleose?
Akut tonsillitis og hyperplasi af alt lymfoidt væv samt waldeyers ring med synkebesvær, vejrtrækningsbesvær.
110
Hvordan ses tonsillerne ved den objektive undersøgelse ved mononukleose?
hypertrofisk me dtykke konfluerende hvidlige belægninger.
111
Hvilke organer kan ses forstørret ved mononukleose?
Splen og hepar.
112
Hos hvor mange ses splenomegali ved mononukleose?
40%
113
Hos hvor mange ses hepatomegali med ikterus ved mononukleose?
10%
114
Hvilket respirationsbetinget fund kan gøres ved mononukleose?
Inspiratorisk stridor grundet tonsilhypertrofi.
115
Af hvilke tilstande kan mononukleose kompliceres, og med hvilekt objektiv fund til følge?
Peritonsillær eller intratonsillær absces, med trismus som følge.
116
Hvor længe plejer symptomatologien at vare ved mononukleose?
2-4 uger.
117
Hvilke diagnostiske tests kan tages ved mistanke om mononukleose?
Mono-spot, differentialtælling, IgG- og IgM antistofpåvisning mod EPV og EBV-PCR.
118
Hvilke problemer kan ses ved monospot?
Falsk negative hvor der i den første uge af sygdommen kan ses 15-25% og hos 10% bliver den aldrig positiv.
119
I hvilken fase er differentialtælling valid ved mononukleose?
I den første uge med påvisning af lymfocytose (umodne) ved leukocytdiff.tælling.
120
I hvilken fase og med hensyn til hvilken udredning bruges antistofpåvisning ved mononukleose?
Senere fase og forbindelse med udredning af forstørrede lymfeknuder.
121
Hvor foretages EBV-PCR?
På hospitale - mest valide diagnostik.
122
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved mononukleose?
Bakteriel akut tonsillitis, cytomegalovirus, lymfom, toxoplasmose, HIV og difteri.
123
Hvad er behandlignsstrategien for mononukleose?
Symptomatisk behandling, sygdommen er selvlimiterende.
124
Hvornår anvendes antiviral behandling ved mononukleose?
Ved systemiske komplikationer.
125
Hvad anbefales patienter med mononukleose ifht symptomatologi?
Analgetika og væske.
126
Hvornår er kortikosteroider indiceret ved mononukleose?
Ved svær tonsilhypertrofi og respirationsbesvær.
127
Hvad kan gøres ved manglende effekt af kortikosteroider ved mononukleose?
Akut tonsillektomi under trakeotomiberedskab og steroiddække.
128
Penicillin kan gives under mononukleose, men under hvilken mistanke?
Bakterial superinfektion.
129
Hvordan behandles en peritonsæller absces som komplikation til mononukleose?
Aspiration, incision eller akut tonsillektomi.
130
Hvorfor er ampicillin kontraindiceret ved mononukleose?
Krydsreaktion med universelt udslæt som følge.
131
Hvornår frarådes alkoholindtag ved mononukleose?
Ved tegn på hepatitis (hepatomegali og ikterus)
132
Hvornår frarådes kontaktsport ved mononukleose og hvorfor?
Ved splenomegali pga rupturrisiko.
133
Hvad er abscessus peritonsillaris?
Absces lokaliseret mellem tonsilkapslen og m. constrictor pharyngis.
134
Hvilken aldersgruppe rammes hyppigst af peritonsillære abscesser?
Unge voksne.
135
Hvilke ætiologi er den hyppigste årsag til pertionsillære abscesser?
Bakterier.
136
Hvilke bakterier er hyppigst årsag til peritonsillære abscesser?
Fusobacterium necrophorum og GAS.
137
3% af pateinter med peritonsillære abscesser har en viral infektion, hvilken virus er der tale om?
EBV.
138
Hvordan kendetegnes mononukleose med abscesser relateret til tonsillerne?
Bilaterale og intratonsillære abscesser.
139
Hvad er symptomerne på peritonsillære abscesser?
Trismus, halssmerter (typisk ensidige) og synkesmerter, otalgi.
140
Hvilken komplikation kan hals- og synkesmerter lede til ved peritonsillære abscesser?
Dehydrering og forpinthed.
141
Hvordan ses oropharynx under den objektive undersøgelse ved peritonsillære abscesser?
Oropharyngeal asymmetri og udtalt hævelse, rødme og induration af peritonsillært væv på den afficerede side.
142
Hvordan forskydes den afficerede tonsil typisk ved peritonsillær absces?
Medialt og evt inferiort.
143
Hvad er en peritonsillær flegmone?
Overgangsfase mellem tonsillitis acuta og abscessus pertionsillaris.
144
Hvordan ses en peritonsillær flegmone?
peritonsillær hævelse men uden væsentlig hævelse og abscesdannelse.
145
Hvordan stilles diagnosen peritonsillær absces?
Punktur og aspiration.
146
Hvordan kan peritonsillær absces diagnosen stilles ved pt med overbevisende symptomatologi men med negativ punktur?
CT - peritonsillær absces beliggende retrotonsillært.
147
Hvad skal overvejes når en patient med mistænkt peritonsillær absces også fremstår med parapharyngeal hævelse?
Parapharyngeal absces evt kombineret tilstand med peritonsillær absces.
148
Hvilken differentialdiagnose skal overvejes ved symptomerne trismus og otalgi?
Tandrodsabsces i bagerste molar.
149
Hvordan behandles peritonsillære abscesser ved voksne patienter der kan kooperere?
Aspiration, incision og penicillin.
150
Hvornår foretages akut bilateral tonsillektomi på stedet ved peritonsillær absces?
<20 år, patienter der ikke kan kooperere til aspiration, recidiverende tonsillitis acuta eller tidligere peritonsillær absces.
151
Hvad er den analgetiske behandling til peritonsillære abscesser og til hvilket formål?
NASID og paracetamol - smertelindring og bedring af væske-føde indtag.
152
Hvilke komplikationer, enddog sjældne, kan ses ved peritonsillær absces?
Para- og retropharyngeal absces, larynxødem og Lemierres syndrom.
153
I hvilken anatomisk afgrænsning befinder cancer rhinopharyngis sig?
Fra choanae til den bløde gane.
154
Hvilken histologisk typer er hyppigst ved cancer rhinopharyngis?
Planocellulært karcinom.
155
Hvilke maligne neoplasier kan ses i det lymfoide væv i rhinopharynx?
Lymfomer.
156
Hvilke faktorer menes værende gældende for udvikling af non-keratiniserende rhinopharynxcancere?
Genetiske, EBV, immunrespons, eksposition og race (Inuitter, Kinesere og folk fra Øtligt middelhav)
157
Hvilke faktorer er associeret til udvikling af keratiniserende rhinopharynxcancere?
Tobak og alkohol.
158
Hvilke symptomer kan være tilstede ved rhinopharynxcancer?
Lymfadenopati uni- eller bilateralt, blodig nasalsekretion, nasalstenose og øresymptomer.
159
Hvilke øresymptomer kan ses ved rhinopharynxcancer?
Hørenedsættelse/høretab, tinnitus og otalgi samt mellemøresymptomer.
160
Hvad skyldes mellemøresymptomer ved rhinopharynxcancer?
Tubaokklusion eller tubadysfunktion.
161
Hvilke tilstande hos voksne skal altid lede til udredning for rhinopharynxcancer?
Ensidige eller dobbeltsidige symptomer på tubaokklusion eller sekretorisk otitis media.
162
Hvilke neurologiske symptomer kan ses ved rhinopharynxcancer?
Hovedpine, kranienerveudfald (isoleret eller kombineret), foramen-jugulare syndrom.
163
Hvilke kranienerveudfald kan ses ved rhinopharynxcancer?
Ansigtssmerter og øjenmuskelpareser (n. abducens).
164
Hvilke anatomiske områder er afficeret ved foramn jugulare-syndrom?
Sinus cavernosus eller det parafaryngeale rum.
165
Hvilke kranienerver er afficeret ved foramen jugulare-syndrom?
IX, X og XI.
166
Hvordan undersøges en patient med mistake om rhinopharynxcancer?
Med rhinopharyngoskopi.
167
Hvad gør det vanskeligt at se rhinopharynxcancere ved rhinopharyngoskopi?
Diskret eller submukøs beliggenhed.
168
Hvordan stilles diagnosen rhinopharynxcancer?
Ved biopsi med histologisk udnersøgelse.
169
Hvad gør det vanskeligt at se rhinopharynxcancere ved rhinopharyngoskopi?
Diskret eller submukøs beliggenhed.
170
Hvilken undersøgelse skal supplere en inkonklusiv eller negativ biopsi?
MR eller CT vejledt biopsi.
171
Hvilken billedundersøgelse bør bruges i sammenhold med diagnostikken ved rhinopharynxcancere?
PET-CT.
172
Hvilken differentialdiagnostisk overvejelse bør laves ved rhinopharynxcancer?
Rest af eller inficeret lymfoidt væv.
173
Hvilken cancerbehandlingsmodalitet responderer rhinopharynxcancere godt på?
Kemo og stråleterapi - Høj strålefølsomhed sammenlignet med andre ØNH-cancere.
174
Hvilken behandling kan udføres ved recidiv af rhinopharynx cancer?
Maxillary swing operation som salvage kirurgi - godt resultat.
175
Hvad er den observerede femårsoverlevelse for rhinopharynxcancer?
60% - tidlige stadier kan have overlevelse op til 80%
176
Hvilken faktor er en positiv prognostisk faktor for rhinopharynxcancere?
EBV.
177
Hvilke anatomiske strukturer definerer cancer oropharyngis?
Mandler, tungerod, bløde gange og øvrige oropharynx.
178
Hvilken histologisk type er den hyppigste for oropharynx cancer?
Planocellulært carcinom >95%.
179
Hvor udgår planocellulær carcinom i oropharynx typisk fra?
Tungerod og mandel slimhinde.
180
Hvad er kønsratioen for oropharynxcancer?
3:1 for mænd.
181
Hvor mange oropharynxcancere fra mandler og tungerod er induceret af HPV?
3/4.
182
Hvordan er aldersforskellen for HPV+ og HPV- oroharynxcancere?
HPV+ ses ned til 40 år og HPV- ses først i 60+ alder.
183
Hvilke faktororer og ætiologier er risikofaktorer for oropharynxcancer?
Tobak, alkohol og HPV infektion.
184
Hvilken HPV-type er den dominerende i oropharynxcancere?
HPV-16 - ligesom for cervixcancer.
185
En forebyggende behandling kan forbygge over 95% af HPV+ oropharynxcancere - hvilken?
9-Valent HPV-vaccine.
186
Hvordan adskiller symptomerne for mandel opstået og tungerods opstået oropharynxcancer sig fra hinanden?
Mandelgenese vil typisk have ensidige symptomer.
187
Hvor mange oropharynxcancer patienter har metastaser på diagnosetidspunkt?
2/3.
188
Hvordan kan oropharynxcancere ses ved inspektion?
Som en ulceration eller som en tumor.
189
Hvad er problemet ved små cancere i tonsilkrypterne?
Disse kan ikke ses ved almindelig inspektion.
190
Ved ensidig forstørret mandel, hvilken overvejelse skal man så gøre sig og hvad skal såvel udføres?
Mistanke om oropharynxcancer udsprunget fra mandler med biopsi eller tonsillektomi som følge.
191
Hvordan ses HPV-inducerede oropharynxcancere typisk?
Lille primærtumor med større tumorbyrde på hals.
192
Hvad omfatter den diagnostiske udredning af oropharynxcancer?
CT, MR og PET-CT.
193
Hvis der ved finnålsaspiration af lymfeknudetumer uden kendt primærtumor hindes HPV-DNA, hvilken mistanke styrkes så?
Oropharynxcancer.
194
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved oropharynxcancer mistanke?
tunge- og tonsil-hypertrofi og benigne papillomer i oropharynx.
195
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved oropharynxcancer mistanke?
Tunge- og tonsil-hypertrofi og benigne papillomer i oropharynx.
196
Hvilke behandlingsmodaliteter kan bruges til oropharynxcancer?
Stråle, kemo og kirurgi - kirurgi er sjældent inducere grundet operationelle komplikationer.
197
Hvad er forskellen på HPV- og HPV+ oropharynxcancer mht TMN stadie?
HPV+ vil typiske have lavt T stadie og højere N-stadie, hvor HPV- har højt T stadie men også metastasering på hals.
198
Hvilken kirurgi foretages ved lav T-status for oropharynxcancer??
Transoral robotkirurgi TORS.
199
Hvad er den samlede femårsoverlevelse for oropharynxcancer?
50%
200
Hvilken HPV-status oropharynxcancer har dårligere prognose og typisk tilstedeværelse af betydelige komorbiditeter?
HPV-
201
Hvad er femårsoverlevelsen for HPV+ oropharynxcancere?
70-80% afhængigt af om tumorer har overekspression af p16.
202
Hvilke anatomiske strukturer involveres i Hypopharynxcancer?
Postkrikoidt opståede, sinus piriformis eller i svlægets bagvæg inferiort for oropharynx.
203
Hvilken histologisk type er hyppigst ved hypopharynxcancer?
Planocellulære karcinomer.
204
Hvad er kønsforskellen for hypopharynxcancer?
3:1 for mænd.
205
Hvilke faktorer er associeret til hypopharynxcancer?
Tobak og alkohol.
206
Hvad er symptomerne på tidlige stadier af hypopharynxcancer?
Synkesmerter og ensidige halssmerter.
207
Hvad er symptomerne på senere stadier af hypopharynxcancer?
Hæshed, otalgi og vægttab.
208
Hos hvor mange hypopharynxcancer ses der lymfadenopati?
75%
209
Hvordan diagnosticeres hypopharynxcancer?
Ved biopsi i GA kombineret med pahryngo, laryngo og øsofagoskopi mht involvering af nærliggende regioner.
210
Hvilke billeddiagnostiske redskaber bruges under udredningen for hypopharynxcancer?
CT og MR af hoved hals samt RTG-THX.
211
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser kan gøres ved mistanek om hypopharynxcancer?
cancer i mund, øsofagus eller larynx.
212
Hvad er primærbehandlingen for hypopharynxcancer?
Stråle.
213
Hvilken behandling kan komme i tale ved recidiv af hypopharynxcancer?
Kirurgi.
214
Hvad er femårsoverlevelsen for hypopharynxcancere?
20%.
215
Hvad er snorken?
Lyd skabt i svælg grundet vibration af slimhinderne.
216
Hvad er søvnapnø?
Øget antal vejrtrækningspauser under søvn.
217
Hvilket former for søvnapnø er der?
Obstruktiv (OSA), central og blandet.
218
Hvad er en apnø ved obstruktiv søvnapnø (OSA)?
Komplet ophør af luftskifte i de øvre luftveje.
219
Hvad er minimumslængden for en apnø ved OSA?
10 sek.
220
Hvad er minimum sat. fald for apnø ved OSA?
3%
221
Hvad er hypopnø ved OSA?
minimun 50% reduktion i luftskiftet i de øvre lfutvejer i minimum 10 sek.
222
Hvad er årsagen til OSA?
Periodevis sammenklapning af de øvre luftveje, hvorved luftvejsskiftet reduceres eller ophører.
223
Hvilke forhold i luftvejene giver risiko for obstruktion?
snævre luftveje, udfyldende processer som fx tonsiller, lav muskeltonus og smalle skeletale forhold.
224
Hvilke faktorer øger risiko for at udvikle OSA?
Alder, adipositas alkohol, sederende medicin og specifikke kraniofaciale anomalier såsom overbid /retrognati.
225
Hvilke faktorer er hyppigst årsag til OSA hos børn?
Adenoide vegetationer og hypertrofiske tonsiller.
226
Hvilke faktorer øger risikoen for udvikling for OSA hos børn?
Medfødte kraniofaciale anomalier samt syndromer som trisomi 21.
227
Hvilke symptomer, dog med stor variation, kan ses ved OSA?
Søvnforstyrrelser med kvælningsfornemmelser, træthed, kognitive forstyrrelser, depression, angst og hovedpine.
228
Hvad er arousals ved OSA?
Hyppige overgange mellem dyb og overfladisk søvn grundet obstruktion som medfører hypoxiske episoder og forstyrret søvn med træthed som følge.
229
OSA disponerer til visse metaboliske sygdomme, grundet den metaboliske funktions afhængighed af dyb søvn, hvilke er disse?
Adipositas og DM2.
230
Hvilke kognitive forstyrrelser kan ses ved OSA?
Nedsat korttidshukommelse og koncentrationsbesvær.
231
Hvilke faktorer kan lede til hovedpine ved OSA?
Selve OSA men også komorbiditet i form af hypertension.
232
Hvor foregår udredning af OSA?
Søvnmedicinsk klinik, ØNH-kirurgi og ØNH-speciallægepraksis.
233
Hvilke undersøgelse udføres ved ØNH-læge mht udredning af tilgrundeliggende årsag?
Objektiv undersøgelse og fiberskopi af øvre luftveje.
234
Hvad er CRM?
Kardiorespiratorisk monitorering i hjemmet.
235
På hvilken mistanke/udredning anvendes CRM ved pharyngeale lidelser?
Ved svær snorken med mistanke om OSA eller generel mistanke om OSA.
236
Hvilke faktorer registreres ved CRM?
Luftskifte via næse og mund, saturation, torakoabdominale respiratoriske bevægelser, sovestilling og puls.
237
Hvad er en PSG?
Polysomnografi er en udvidet undersøgelse bygget på CRM.
238
Hvornår udføres PSG?
Ved mistanke om mere kompleks søvnforstyrrelse.
239
Hvor udføres PSG?
I hospitalsregi.
240
Hvilke additionelle parametre måles ved PSG ifht CRM?
EEG, øjenbevægelsesregistrering og evt en videooptagelse af søvn.
241
Hvorfor er det ikke traditionelt at foretage søvnanalyser af børn med mistanke om OSM?
Da anamnestiske oplysninger fra forældre og påvisning af adenoide vegetationer eller andre typisk er sufficient + CRM eller PSG er besværligt hos børn.
242
Hvad er et AHI?
Apnø-Hypopnø-indeks udregnet fra søvnregistrering med apnø og hypopnø pr time.
243
Hvad er AHI-indeks for mild søvnapnø?
5-15
244
Hvad er AHI-indeks for moderat søvnapnø?
15-30.
245
Hvad er AHI-indeks for svær søvnapnø?
>30.
246
Hvilke sværhedsgrader af OSA er behandlingskrævende?
Mild søvnapnø med symptomer og alle former for moderat og svær søvnapnø.
247
Hvilken supplerende undersøgelse kan udføres før OSA kirurgi?
Søvnendoskopi (drug-induced-sedation-endoscopy/DISE).
248
Hvad er DISE gavnligt for ifht OSA og kirurgi?
Fastslå forhold i øvre luftveje under søvn og identificering af evt områder der skaber problemstilling samt målrette behandlingstilbud.
249
Hvad er den anbefalede førstevalgsbehandling for OSA?
CPAP.
250
Hvor mange OSA patienter opnår ikke kompliance med CPAP?
omtrent 40%?
251
Hvilke mekaniske og konservative behandlingsmulighede kan man eventuelt gøre brug af ved OSA?
Snorkeskinne, positionsbælte og livsstilsændringer.
252
Hvor mange procent af søvnapnøtilfælde er forårsaget af overvægt, hvorfor der gør gavn med livstilsændring?
40%
253
Hvornår overvejes kirurgi ved OSA?
Svigt af konservativ behandling, som supplement til konservativ behandling eller som alternativ til disse.
254
Hvorfor skal man være påpasselig med anvendelse af næsekirurgi ved snorken med fund kun baseret i næsekavitiet?
Snorken stammer fra svælg og ikke næse, kirurgi kan have ingen eller modsat effekt.
255
Hvilke komplikationer skal lede til nøje overvejelse før kirurgi tilbydes OSA patienter?
Udtalte postoperative smerter, insufficient ganelukke ved spisning og permanent klumpfornemmelse.
256
Hvad sigter kirurgi for OSA imod?
Skabe plads, reducere væv der lukker i forbindelse med apnø, afstive den bløde gane og svælgets sidevægge.
257
Hvilket indgreb er det hyppigste for OSA?
Tonsillektomi, ofte kombineret med reduktion af blød gane og uvula.
258
Hvilken kirurgi er den mest effektive for OSA?
Trakeostomi.
259
Anvendes trakeostomi indgrebet hyppigt ved OSA?
Nej, mange komplikationer og invaliderende, derfor meget sjældent.
260
Hvilke senkomplikationer for moderat til svær OSA kan der opstå?
Hypertension, DM2 og blodpropper i hjerte eller hjerne.
261
Hvor meget øger ubehandlet OSA den cerebrovaskulære dødelighed?
2-3x
262
Hvor meget øges risikoen for at være involveret i trafikuheld for ubehandlet OSA?
3-6x
263
Hvilke kognitive gener kan ubehandlet OSA lede til hos børn?
Koncentrationsbesvær, indlæringsbesvær og adfærdsforstyrrelser.
264
Hvilke psykiatriske symptomkomplekser kan de kognitive gener hos børn med ubehandlet OSA være svært at skelne imellem?
Hyperaktive symptomkomplekser.
