Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

10. sem ØNH.O.N. > Pharynx - A sygdomme > Flashcards

Pharynx - A sygdomme Flashcards

1
Q

Hvad er adenoide vegetationer?

A

Hyperplasi af lymfoidt væv i rhinopharynx.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad hedder det lymfoide væv i hele pahrynx?

A

Waldeyers ring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Er det normalt at Waldeyers ring er hyperplastisk?

A

Ja op til 6-8 års alder med maximum omkring 7.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan opstår symptomgivende hyperplasi af Waldeyers ring?

A

Ved hyppige luftvejsinfektioner i kombination med rhinopharynx’ mindre volumen i ung alder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er symptomerne på adenoide vegetationer?

A

Nasalstenose med sekretion, mundrespiration, rhinolalia clausa, snorken med uro og evt apnø.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er rhinolalia clausa?

A

Lukket snøvl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken form for søvapnø har patienter med adenoide vegetationer?

A

Obstruktiv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken anatomisk struktur kan adenoide vegetationer okkludere?

A

Tubaostiet - sekretorisk otitis media og hørenedsættelse som følge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Adenoide vegetationer kan være reservoir for bakterier og vira, men hvilke sygdomme kan ses som følge af dette?

A

Gentagne rhinosinutter, otitis media, adenoitter og tonsillitter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er et typisk adenoidt udseende?

A

Barn med mundrespiration, 11-tal og snøvlen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken sygdom ses ofte følgende til adenoide vegetationer?

A

Sekretorisk otitis media.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Er fiberskopi nødvendig til at stille diagnosen adenoide vegetationer?

A

Nej.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kan ses ved en fiberskopi hos patienter med adenoide vegetationer?

A

Kløftede, røde vævsmasser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan behandles adenoide vegetationer?

A

Adenotomi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke additionelle kirurgiske indgreb udføres typisk med adenotomi?

A

tonsillotomi/tonsillektomi eller tubulation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken aldersgruppe får typisk udført adenotomi?

A

3-7 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hos hvor mange børn sker der klinisk betydende genvækst af adenoide vegetationer ved adenotomerede børn?

A

30%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Er adenoide vegetationer en blivende tilstand?

A

Nej, vævet i rhinopharynx går typisk i regression i 15-års alderen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er hypertrophia tonsillarum?

A

Hypertrofi af tonsillae palatinae/mandlerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er årsagen til hypertrophia tonsillarum?

A

Forstørrelse af mandlerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke symptomer kan ses ved hypertrophia tonsillarum?

A

Synkebesvær, stemmeændring og obstruktiv søvnapnø.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilken stemmeændring er typisk for hypertrophia tonsillarum?

A

Kartoffeltale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er “Kissing tonsils”?

A

Mandler der er vokset så store at de mødes ved midtlinjen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke komplikationer kan ubehandlet obstruktiv søvnapnø lede til?

A

trivselsproblemer, pulmonal hypertension og højresidigt hjertesvigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilken sygdom ses hypertrophia tonsillarum typisk sammen med?

A

Adenoide vegetationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan undersøges Hypertrophia tonsillarum?

A

ved objektiv undersøgelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad ses ved den objektive undersøgelse af hypertrophia tonsillarum?

A

Forstørret og pladsforhold i svælget vurderes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilken anden udredning er vigtig ved hypertrophia tonsillarum?

A

Søvnapnø udredning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilke 2 differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved mistanke om Hypertrophia tonsiallarum?

A

Lymfom og tonsilcancer (voksne), men også mononukleose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilke 2 behandlinger er de eneste effektive behandlinger for hypertrophia tonsillarum?

A

Tonsillektomi eller tonsillotomi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er pharyngitis acuta?

A

Akut inflammation af slimhinden i oropharynx.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilken årstid er pharyngitis acuta hyppigst?

A

Vinterhalvåret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilken aldersgruppe rammes hyppigst af pharyngitis acuta?

A

Børn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilke årsager findes der til pharyngitis acuta?

A

Vira, bakterier, fungi og non-infektiøse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke virus er hyppigst årsag til phrayngitis acuta (angivet med faldende frekvens)?

A

Rhinovirus, adenovirus, parainfluenzavirus, coxsackievirus, echovirus, EBV, CMV og HIV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilke bakterier er hyppigst årsag til pharyngitis acuta?

A

GAS, GCS og GGS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvilke typer bakterier er typisk årsag til pharyngitis acuta hos børn?

A

Mycoplasma pneumoniae og chlamydia pneumoniae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvilke non-infektiøse årsager kan spille en rolle til udvikling af pharyngitis acuta?

A

Tør luft, aircondition, allergi, rygning og gastroøsofagal refluks.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvilke symptomer ses typisk ved pharyngitis acuta?

A

Ondt i halsen, kradsende ruhedsfornemmelse i svælg, synesmerter, feber, hovedpine, hoste og almen utilpashed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

hvilke organer og anatomiske strukturer ses der også symptomer i ved infektion i unified airways ved pharyngitis acuta?

A

Næse, bihuler, larynx og bronkier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad ses ved den objektive undersøgelse af pharynx?

A

Diffust hyperæmiske ganebuer, tonsiller og øvrig pharynxslimhinde samt lymfadenitits subangulært.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilken diagnostik bør udføres ved patienter med pharyngitis acuta før behandlingsstart?

A

Podning mhp påvisning af bakterier og D+R.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvordan behandles patienter med positiv podning med GAS?

A

Penicillin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvilke råd gives til patienter med pharyngitis acuta, for at fremme heling?

A

Stop af tobaksrygning og mindskning af slimhindeirritation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilken symptomatisk behandling tilrådes patienter med pharyngitis acuta?

A

Lette analgetika, sugetabletter og varme drikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er pharyngitis chronica?

A

Langvarig inflammation af pharynxslimhinde varende >3mdr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvilke infektiøse og autoimmune årsager kan være associeret til pharyngitis chronica?

A

Recidiverende akutte pharyngitter, og øvre luftvejsallergi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke adfærds- og miljømæssige faktorer kan være associeret til pharyngitis chronica?

A

Rygning, støvinhalation eller inhalation af irritative grasarter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvilken anatomisk tilstand kan være associeret til pharyngitis chronica?

A

Nasalstenose med mundrespiration?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvilke kroniske/længervarende tilstande kan være associeret til pharyngitis chronica?

A

Kronisk rhinosinuitis med retronasal sekretion og gastroøsofagal refluks.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvilke symptomer ses ved patienter med pharyngitis chronica?

A

Ubehag i svælg, slim i halsen, kradsen, svien, tørhed, globulus og fonasteni.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad er fonasteni?

A

Svaghed i stemme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvilke pharyngeale undersøgelser foretages ved mistanke om pharyngitis chronica?

A

Fiberskopi af pharynx og larynx.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvordan ses slimhinden ved fiberskopi af pahrynx og larynx ved pharyngitis chronica?

A

Varierende fra pateint til patient: normal - hyperæmisk - atrofisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad er vigtigt at udelukke ved mistanke om pharyngitis chronica?

A

Maling sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad er fokus ved diagnostik af pharyngitis chronica?

A

Fund af udløsende årsag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad fokus ved diagnostik og pharyngitis chronica?

A

Behandling af udløsende årsag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvilke udløsende årsag ved pharyngitis chronica er typiske behandlings årsag, og kræver relevant behandling?

A

Luftvejsallergi, nasalstenose, rhinosinuitis og reflukssygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvilke ekspositioner skal patienter frarådes?

A

Rygning og erhvervsmæssige ekspositioner for irritanter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Kan symptomer ved pharyngitis chronica persisterer i uger til måneder eller måneder til år?

A

Måneder til år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvordan er prognosen ved fund af udløsende årsag med relevant behandling af denne?

A

God.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad er tonsillitis acuta?

A

Halsbetændelse med akut inflammation lokaliseret til tonsillae palatinae / mandlerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Ved hvilken aldersgruppe ses der hyppigst forekomst af tonsillitis acuta?

A

Børn og unge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvilken ætiologi er typisk årsag til tonsillitis acuta?

A

Bakterier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvilke bakterier er hyppigst årsag til tonsillitis acuta?

A

GAS, men GCS, GGS og fusobacterium necrophorum kan give tonsillitis acuta der er uadskillelig fra GAS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvilke andre ætiologier end streptokokker og fusobacterium kan give tonsillitis acuta?

A

Mononukleose (EBV), scarlatina, morbilli, difteri og agranulocytose/akut leukæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad er symptomerne for tonsillitis acuta?

A

Akutte synkesmerter, synkebesvær, høj feber, hovedpine og almen utilpashed samt otalgi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvordan kan talen ses ved udtalte tilfælde af tonsillitis acuta?

A

Grødet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvordan ses tonsillerne ved den objektive undersøgelse ved tonsillitis acuta?

A

Symmetrisk forstørrede og hyperæmiske vet med hvidlige belægninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvilket oralt og palpations fund findes ofte ved tonsillitis acuta?

A

Foetor ex ore og bilateral øm lymfadenitis under angulus mandibulae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvad er Centor-kriterierne?

A

Kliniske kriterier der sandsynliggører en infektion af bakteriel karakter ved bla tonsillitis acuta.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvilke parametre indgår i Centor-kriterierne der sandsynliggører bakteriel infektion ved tonsillitis acuta?

A

Feber >38.3, tonsilbelægninger, øm subangulær lumfadenitis og fravær af hoste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvor mange Centor-kriterier skal være opfyldt ved mistanke om tonsillitis acuta af bakteriel årsag, før der foretages en Strep A-test?

A

2-4.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvad skal tages ved mistanke om mononukleose til tonsillitis acuta?

A

Blodprøver med leukocytdiffereentialtællong og monospot/EBV-PCR.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved tonsillitis acuta?

A

Vincents angina, scarlatina, mononuleose og peritonsillær absces.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Hvilke andre sygdomme skal overvejes differentialdiagnostisk ved tonsillitis acuta, omend disse sjælden er en differentialdiagnose?

A

Debut af akut leukæmi eller agranulocytose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvordan behandles tonsillitis acuta med positiv Strep-A test?

A

Penicillin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvordan behandles patienter med Centor-score 4 og besværet fødeindtagelse?

A

Penicillin i 7-10 dage - Strep-A test giver ikke information om GCS, GGS og fusobacterium necrophorum - Centor-score sandsylniggører bakteriel ætiologi derfor penicillin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Normalt anvendes lette analgetika til behandling af synkesmerter ved tonsillitis acutua, men hvordan kan behandlingsbehovet være ved svære tilfælde?

A

Indlæggelseskrævende med IV-antibiotika og væsketerapi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Hvad er en hyppig komplikation til tonisllitis acuta?

A

Peritonsillær absec.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Hvad er en hyppig komplikation til tonisllitis acuta?

A

Peritonsillær absces.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Hvilke andre suppurtive komplikationer end peritonsillær absces kan ses ved tonsilittis acuta?

A

Parafaryngeal- og peritonsillær absces samt abscederende lymfeknuder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Hvilke sjældne men farlige tilstande ses som komplikation til tonsillitis actua med en incidens af ca. 5 pr år?

A

Lemierres syndrom (tromboflebitis af v. jugularis intarna og septiske embolier) og nekrotiserende fasciitis i hoved-hals region.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Hvilke immunologiske senkomplikationer kan der ses til tonsillitis acuta?

A

Febris rheumatica og glomerulonefritis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Hvilken kirurgi er indiceret ved febris rheumatica og glomerulonefritis som senkomplikation til tonsillitis acuta?

A

Tonsillektomi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Hvad er kriterierne for tonsillektomi ved recidiverende akut tonsillitis?

A

Fem årlige tilfælde over to år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Hvad er tonsillitis ulcero-membranacea/Vincents angina?

A

En sjælden ensidig ulcerøs, akut tonsillitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Hvad er årsagen til Vincents angina?

A

Menes at være fusobakterier og spirokæter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Hvilke symptomer fremstår ved patienter med Vincents angina?

A

Let-moderat ensidig synkesmerte, subfebrilia, foetor ex ore og øm ensidig lymfadenitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Hvordan ses den afficerede tonsil under den objektive undersøgelse ved Vincents angina?

A

Kraterformet ulceration dækket med grålige belægninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Hvordan ses mundhulen typisk under den objektive undersøgelse ved patienter med Vincents angina?

A

Dårlig mundhygiejne, caries, gingivitis og parodontitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved mistanke om Vincents angina?

A

Tonsilcancer, agranulocytose og akut leukæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Hvordan behandles Vincents angina?

A

Penicillin i 10 dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Hvad er scarlatina/skarlagensfeber?

A

Akut GAS forårsaget tonsillitis og samtidigt rødt udslæt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Hvem rammes af scarlatina?

A

Børn 2-8, men sjældent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

Hvorfor opstår scarlatina?

A

Infektion med GAS der danner erytrogent toksin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Hvilke symptomer ses ved scarlatina ud over de typiske akut tonsillit symptomer?

A

Eksantem og ødematøs tunge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

Hvordan er det karakteristiske udseende og forløb af eksantemet ved scarlatina?

A

Fintprikket eksantem med sandpapirsstruktur.
Starter i ansigt, vandrer over hals og så til hele kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Hvordan er det karakteristiske udseende og forløb af tungeødemet ved scarlatina?

A

Først med belægninger - Belægninger afstødes og tunge ses rød med svulne papillae fungifromes = hindbærtunge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved scarlatina?

A

Mononukleose, andre eksantemsygdomme og medikamentelt eksantem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
101
Q

Hvordan behandles scarlatina?

A

Penicillin i 10 dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
102
Q

Hvad er prognosen og forløb for scarlatina?

A

Godartet som ender med afskalning af hud efter 1-4 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
103
Q

Hvad er mononucleosis infectiosa?

A

Akut systemisk infektion med involvering af tonsiller forårsaget af EBV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
104
Q

Hvor mange danskerer har haft mononukleose før de fylder 30 år?

A

95%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
105
Q

Hvad er smittevejen for EBV?

A

Dråber/spyt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
106
Q

Hvad er inkubationstiden for mononukleose?

A

4-7 uger.

107
Q

Hvilken aldersgruppe rammes typisk af symptomatisk mononukleose?

A

15-25 årige.

108
Q

Hvordan er den indledende klinik ved mononukleose?

A

Influenzalignende symptomer.

109
Q

Hvilken symptomatologi udvikles efter 4-6 af de influenzalignende symptomer ved mononukleose?

A

Akut tonsillitis og hyperplasi af alt lymfoidt væv samt waldeyers ring med synkebesvær, vejrtrækningsbesvær.

110
Q

Hvordan ses tonsillerne ved den objektive undersøgelse ved mononukleose?

A

hypertrofisk me dtykke konfluerende hvidlige belægninger.

111
Q

Hvilke organer kan ses forstørret ved mononukleose?

A

Splen og hepar.

112
Q

Hos hvor mange ses splenomegali ved mononukleose?

A

40%

113
Q

Hos hvor mange ses hepatomegali med ikterus ved mononukleose?

A

10%

114
Q

Hvilket respirationsbetinget fund kan gøres ved mononukleose?

A

Inspiratorisk stridor grundet tonsilhypertrofi.

115
Q

Af hvilke tilstande kan mononukleose kompliceres, og med hvilekt objektiv fund til følge?

A

Peritonsillær eller intratonsillær absces, med trismus som følge.

116
Q

Hvor længe plejer symptomatologien at vare ved mononukleose?

A

2-4 uger.

117
Q

Hvilke diagnostiske tests kan tages ved mistanke om mononukleose?

A

Mono-spot, differentialtælling, IgG- og IgM antistofpåvisning mod EPV og EBV-PCR.

118
Q

Hvilke problemer kan ses ved monospot?

A

Falsk negative hvor der i den første uge af sygdommen kan ses 15-25% og hos 10% bliver den aldrig positiv.

119
Q

I hvilken fase er differentialtælling valid ved mononukleose?

A

I den første uge med påvisning af lymfocytose (umodne) ved leukocytdiff.tælling.

120
Q

I hvilken fase og med hensyn til hvilken udredning bruges antistofpåvisning ved mononukleose?

A

Senere fase og forbindelse med udredning af forstørrede lymfeknuder.

121
Q

Hvor foretages EBV-PCR?

A

På hospitale - mest valide diagnostik.

122
Q

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved mononukleose?

A

Bakteriel akut tonsillitis, cytomegalovirus, lymfom, toxoplasmose, HIV og difteri.

123
Q

Hvad er behandlignsstrategien for mononukleose?

A

Symptomatisk behandling, sygdommen er selvlimiterende.

124
Q

Hvornår anvendes antiviral behandling ved mononukleose?

A

Ved systemiske komplikationer.

125
Q

Hvad anbefales patienter med mononukleose ifht symptomatologi?

A

Analgetika og væske.

126
Q

Hvornår er kortikosteroider indiceret ved mononukleose?

A

Ved svær tonsilhypertrofi og respirationsbesvær.

127
Q

Hvad kan gøres ved manglende effekt af kortikosteroider ved mononukleose?

A

Akut tonsillektomi under trakeotomiberedskab og steroiddække.

128
Q

Penicillin kan gives under mononukleose, men under hvilken mistanke?

A

Bakterial superinfektion.

129
Q

Hvordan behandles en peritonsæller absces som komplikation til mononukleose?

A

Aspiration, incision eller akut tonsillektomi.

130
Q

Hvorfor er ampicillin kontraindiceret ved mononukleose?

A

Krydsreaktion med universelt udslæt som følge.

131
Q

Hvornår frarådes alkoholindtag ved mononukleose?

A

Ved tegn på hepatitis (hepatomegali og ikterus)

132
Q

Hvornår frarådes kontaktsport ved mononukleose og hvorfor?

A

Ved splenomegali pga rupturrisiko.

133
Q

Hvad er abscessus peritonsillaris?

A

Absces lokaliseret mellem tonsilkapslen og m. constrictor pharyngis.

134
Q

Hvilken aldersgruppe rammes hyppigst af peritonsillære abscesser?

A

Unge voksne.

135
Q

Hvilke ætiologi er den hyppigste årsag til pertionsillære abscesser?

A

Bakterier.

136
Q

Hvilke bakterier er hyppigst årsag til peritonsillære abscesser?

A

Fusobacterium necrophorum og GAS.

137
Q

3% af pateinter med peritonsillære abscesser har en viral infektion, hvilken virus er der tale om?

A

EBV.

138
Q

Hvordan kendetegnes mononukleose med abscesser relateret til tonsillerne?

A

Bilaterale og intratonsillære abscesser.

139
Q

Hvad er symptomerne på peritonsillære abscesser?

A

Trismus, halssmerter (typisk ensidige) og synkesmerter, otalgi.

140
Q

Hvilken komplikation kan hals- og synkesmerter lede til ved peritonsillære abscesser?

A

Dehydrering og forpinthed.

141
Q

Hvordan ses oropharynx under den objektive undersøgelse ved peritonsillære abscesser?

A

Oropharyngeal asymmetri og udtalt hævelse, rødme og induration af peritonsillært væv på den afficerede side.

142
Q

Hvordan forskydes den afficerede tonsil typisk ved peritonsillær absces?

A

Medialt og evt inferiort.

143
Q

Hvad er en peritonsillær flegmone?

A

Overgangsfase mellem tonsillitis acuta og abscessus pertionsillaris.

144
Q

Hvordan ses en peritonsillær flegmone?

A

peritonsillær hævelse men uden væsentlig hævelse og abscesdannelse.

145
Q

Hvordan stilles diagnosen peritonsillær absces?

A

Punktur og aspiration.

146
Q

Hvordan kan peritonsillær absces diagnosen stilles ved pt med overbevisende symptomatologi men med negativ punktur?

A

CT - peritonsillær absces beliggende retrotonsillært.

147
Q

Hvad skal overvejes når en patient med mistænkt peritonsillær absces også fremstår med parapharyngeal hævelse?

A

Parapharyngeal absces evt kombineret tilstand med peritonsillær absces.

148
Q

Hvilken differentialdiagnose skal overvejes ved symptomerne trismus og otalgi?

A

Tandrodsabsces i bagerste molar.

149
Q

Hvordan behandles peritonsillære abscesser ved voksne patienter der kan kooperere?

A

Aspiration, incision og penicillin.

150
Q

Hvornår foretages akut bilateral tonsillektomi på stedet ved peritonsillær absces?

A

<20 år, patienter der ikke kan kooperere til aspiration, recidiverende tonsillitis acuta eller tidligere peritonsillær absces.

151
Q

Hvad er den analgetiske behandling til peritonsillære abscesser og til hvilket formål?

A

NASID og paracetamol - smertelindring og bedring af væske-føde indtag.

152
Q

Hvilke komplikationer, enddog sjældne, kan ses ved peritonsillær absces?

A

Para- og retropharyngeal absces, larynxødem og Lemierres syndrom.

153
Q

I hvilken anatomisk afgrænsning befinder cancer rhinopharyngis sig?

A

Fra choanae til den bløde gane.

154
Q

Hvilken histologisk typer er hyppigst ved cancer rhinopharyngis?

A

Planocellulært karcinom.

155
Q

Hvilke maligne neoplasier kan ses i det lymfoide væv i rhinopharynx?

A

Lymfomer.

156
Q

Hvilke faktorer menes værende gældende for udvikling af non-keratiniserende rhinopharynxcancere?

A

Genetiske, EBV, immunrespons, eksposition og race (Inuitter, Kinesere og folk fra Øtligt middelhav)

157
Q

Hvilke faktorer er associeret til udvikling af keratiniserende rhinopharynxcancere?

A

Tobak og alkohol.

158
Q

Hvilke symptomer kan være tilstede ved rhinopharynxcancer?

A

Lymfadenopati uni- eller bilateralt, blodig nasalsekretion, nasalstenose og øresymptomer.

159
Q

Hvilke øresymptomer kan ses ved rhinopharynxcancer?

A

Hørenedsættelse/høretab, tinnitus og otalgi samt mellemøresymptomer.

160
Q

Hvad skyldes mellemøresymptomer ved rhinopharynxcancer?

A

Tubaokklusion eller tubadysfunktion.

161
Q

Hvilke tilstande hos voksne skal altid lede til udredning for rhinopharynxcancer?

A

Ensidige eller dobbeltsidige symptomer på tubaokklusion eller sekretorisk otitis media.

162
Q

Hvilke neurologiske symptomer kan ses ved rhinopharynxcancer?

A

Hovedpine, kranienerveudfald (isoleret eller kombineret), foramen-jugulare syndrom.

163
Q

Hvilke kranienerveudfald kan ses ved rhinopharynxcancer?

A

Ansigtssmerter og øjenmuskelpareser (n. abducens).

164
Q

Hvilke anatomiske områder er afficeret ved foramn jugulare-syndrom?

A

Sinus cavernosus eller det parafaryngeale rum.

165
Q

Hvilke kranienerver er afficeret ved foramen jugulare-syndrom?

A

IX, X og XI.

166
Q

Hvordan undersøges en patient med mistake om rhinopharynxcancer?

A

Med rhinopharyngoskopi.

167
Q

Hvad gør det vanskeligt at se rhinopharynxcancere ved rhinopharyngoskopi?

A

Diskret eller submukøs beliggenhed.

168
Q

Hvordan stilles diagnosen rhinopharynxcancer?

A

Ved biopsi med histologisk udnersøgelse.

169
Q

Hvad gør det vanskeligt at se rhinopharynxcancere ved rhinopharyngoskopi?

A

Diskret eller submukøs beliggenhed.

170
Q

Hvilken undersøgelse skal supplere en inkonklusiv eller negativ biopsi?

A

MR eller CT vejledt biopsi.

171
Q

Hvilken billedundersøgelse bør bruges i sammenhold med diagnostikken ved rhinopharynxcancere?

A

PET-CT.

172
Q

Hvilken differentialdiagnostisk overvejelse bør laves ved rhinopharynxcancer?

A

Rest af eller inficeret lymfoidt væv.

173
Q

Hvilken cancerbehandlingsmodalitet responderer rhinopharynxcancere godt på?

A

Kemo og stråleterapi - Høj strålefølsomhed sammenlignet med andre ØNH-cancere.

174
Q

Hvilken behandling kan udføres ved recidiv af rhinopharynx cancer?

A

Maxillary swing operation som salvage kirurgi - godt resultat.

175
Q

Hvad er den observerede femårsoverlevelse for rhinopharynxcancer?

A

60% - tidlige stadier kan have overlevelse op til 80%

176
Q

Hvilken faktor er en positiv prognostisk faktor for rhinopharynxcancere?

A

EBV.

177
Q

Hvilke anatomiske strukturer definerer cancer oropharyngis?

A

Mandler, tungerod, bløde gange og øvrige oropharynx.

178
Q

Hvilken histologisk type er den hyppigste for oropharynx cancer?

A

Planocellulært carcinom >95%.

179
Q

Hvor udgår planocellulær carcinom i oropharynx typisk fra?

A

Tungerod og mandel slimhinde.

180
Q

Hvad er kønsratioen for oropharynxcancer?

A

3:1 for mænd.

181
Q

Hvor mange oropharynxcancere fra mandler og tungerod er induceret af HPV?

A

3/4.

182
Q

Hvordan er aldersforskellen for HPV+ og HPV- oroharynxcancere?

A

HPV+ ses ned til 40 år og HPV- ses først i 60+ alder.

183
Q

Hvilke faktororer og ætiologier er risikofaktorer for oropharynxcancer?

A

Tobak, alkohol og HPV infektion.

184
Q

Hvilken HPV-type er den dominerende i oropharynxcancere?

A

HPV-16 - ligesom for cervixcancer.

185
Q

En forebyggende behandling kan forbygge over 95% af HPV+ oropharynxcancere - hvilken?

A

9-Valent HPV-vaccine.

186
Q

Hvordan adskiller symptomerne for mandel opstået og tungerods opstået oropharynxcancer sig fra hinanden?

A

Mandelgenese vil typisk have ensidige symptomer.

187
Q

Hvor mange oropharynxcancer patienter har metastaser på diagnosetidspunkt?

A

2/3.

188
Q

Hvordan kan oropharynxcancere ses ved inspektion?

A

Som en ulceration eller som en tumor.

189
Q

Hvad er problemet ved små cancere i tonsilkrypterne?

A

Disse kan ikke ses ved almindelig inspektion.

190
Q

Ved ensidig forstørret mandel, hvilken overvejelse skal man så gøre sig og hvad skal såvel udføres?

A

Mistanke om oropharynxcancer udsprunget fra mandler med biopsi eller tonsillektomi som følge.

191
Q

Hvordan ses HPV-inducerede oropharynxcancere typisk?

A

Lille primærtumor med større tumorbyrde på hals.

192
Q

Hvad omfatter den diagnostiske udredning af oropharynxcancer?

A

CT, MR og PET-CT.

193
Q

Hvis der ved finnålsaspiration af lymfeknudetumer uden kendt primærtumor hindes HPV-DNA, hvilken mistanke styrkes så?

A

Oropharynxcancer.

194
Q

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved oropharynxcancer mistanke?

A

tunge- og tonsil-hypertrofi og benigne papillomer i oropharynx.

195
Q

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres ved oropharynxcancer mistanke?

A

Tunge- og tonsil-hypertrofi og benigne papillomer i oropharynx.

196
Q

Hvilke behandlingsmodaliteter kan bruges til oropharynxcancer?

A

Stråle, kemo og kirurgi - kirurgi er sjældent inducere grundet operationelle komplikationer.

197
Q

Hvad er forskellen på HPV- og HPV+ oropharynxcancer mht TMN stadie?

A

HPV+ vil typiske have lavt T stadie og højere N-stadie, hvor HPV- har højt T stadie men også metastasering på hals.

198
Q

Hvilken kirurgi foretages ved lav T-status for oropharynxcancer??

A

Transoral robotkirurgi TORS.

199
Q

Hvad er den samlede femårsoverlevelse for oropharynxcancer?

A

50%

200
Q

Hvilken HPV-status oropharynxcancer har dårligere prognose og typisk tilstedeværelse af betydelige komorbiditeter?

A

HPV-

201
Q

Hvad er femårsoverlevelsen for HPV+ oropharynxcancere?

A

70-80% afhængigt af om tumorer har overekspression af p16.

202
Q

Hvilke anatomiske strukturer involveres i Hypopharynxcancer?

A

Postkrikoidt opståede, sinus piriformis eller i svlægets bagvæg inferiort for oropharynx.

203
Q

Hvilken histologisk type er hyppigst ved hypopharynxcancer?

A

Planocellulære karcinomer.

204
Q

Hvad er kønsforskellen for hypopharynxcancer?

A

3:1 for mænd.

205
Q

Hvilke faktorer er associeret til hypopharynxcancer?

A

Tobak og alkohol.

206
Q

Hvad er symptomerne på tidlige stadier af hypopharynxcancer?

A

Synkesmerter og ensidige halssmerter.

207
Q

Hvad er symptomerne på senere stadier af hypopharynxcancer?

A

Hæshed, otalgi og vægttab.

208
Q

Hos hvor mange hypopharynxcancer ses der lymfadenopati?

A

75%

209
Q

Hvordan diagnosticeres hypopharynxcancer?

A

Ved biopsi i GA kombineret med pahryngo, laryngo og øsofagoskopi mht involvering af nærliggende regioner.

210
Q

Hvilke billeddiagnostiske redskaber bruges under udredningen for hypopharynxcancer?

A

CT og MR af hoved hals samt RTG-THX.

211
Q

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser kan gøres ved mistanek om hypopharynxcancer?

A

cancer i mund, øsofagus eller larynx.

212
Q

Hvad er primærbehandlingen for hypopharynxcancer?

A

Stråle.

213
Q

Hvilken behandling kan komme i tale ved recidiv af hypopharynxcancer?

A

Kirurgi.

214
Q

Hvad er femårsoverlevelsen for hypopharynxcancere?

A

20%.

215
Q

Hvad er snorken?

A

Lyd skabt i svælg grundet vibration af slimhinderne.

216
Q

Hvad er søvnapnø?

A

Øget antal vejrtrækningspauser under søvn.

217
Q

Hvilket former for søvnapnø er der?

A

Obstruktiv (OSA), central og blandet.

218
Q

Hvad er en apnø ved obstruktiv søvnapnø (OSA)?

A

Komplet ophør af luftskifte i de øvre luftveje.

219
Q

Hvad er minimumslængden for en apnø ved OSA?

A

10 sek.

220
Q

Hvad er minimum sat. fald for apnø ved OSA?

A

3%

221
Q

Hvad er hypopnø ved OSA?

A

minimun 50% reduktion i luftskiftet i de øvre lfutvejer i minimum 10 sek.

222
Q

Hvad er årsagen til OSA?

A

Periodevis sammenklapning af de øvre luftveje, hvorved luftvejsskiftet reduceres eller ophører.

223
Q

Hvilke forhold i luftvejene giver risiko for obstruktion?

A

snævre luftveje, udfyldende processer som fx tonsiller, lav muskeltonus og smalle skeletale forhold.

224
Q

Hvilke faktorer øger risiko for at udvikle OSA?

A

Alder, adipositas alkohol, sederende medicin og specifikke kraniofaciale anomalier såsom overbid /retrognati.

225
Q

Hvilke faktorer er hyppigst årsag til OSA hos børn?

A

Adenoide vegetationer og hypertrofiske tonsiller.

226
Q

Hvilke faktorer øger risikoen for udvikling for OSA hos børn?

A

Medfødte kraniofaciale anomalier samt syndromer som trisomi 21.

227
Q

Hvilke symptomer, dog med stor variation, kan ses ved OSA?

A

Søvnforstyrrelser med kvælningsfornemmelser, træthed, kognitive forstyrrelser, depression, angst og hovedpine.

228
Q

Hvad er arousals ved OSA?

A

Hyppige overgange mellem dyb og overfladisk søvn grundet obstruktion som medfører hypoxiske episoder og forstyrret søvn med træthed som følge.

229
Q

OSA disponerer til visse metaboliske sygdomme, grundet den metaboliske funktions afhængighed af dyb søvn, hvilke er disse?

A

Adipositas og DM2.

230
Q

Hvilke kognitive forstyrrelser kan ses ved OSA?

A

Nedsat korttidshukommelse og koncentrationsbesvær.

231
Q

Hvilke faktorer kan lede til hovedpine ved OSA?

A

Selve OSA men også komorbiditet i form af hypertension.

232
Q

Hvor foregår udredning af OSA?

A

Søvnmedicinsk klinik, ØNH-kirurgi og ØNH-speciallægepraksis.

233
Q

Hvilke undersøgelse udføres ved ØNH-læge mht udredning af tilgrundeliggende årsag?

A

Objektiv undersøgelse og fiberskopi af øvre luftveje.

234
Q

Hvad er CRM?

A

Kardiorespiratorisk monitorering i hjemmet.

235
Q

På hvilken mistanke/udredning anvendes CRM ved pharyngeale lidelser?

A

Ved svær snorken med mistanke om OSA eller generel mistanke om OSA.

236
Q

Hvilke faktorer registreres ved CRM?

A

Luftskifte via næse og mund, saturation, torakoabdominale respiratoriske bevægelser, sovestilling og puls.

237
Q

Hvad er en PSG?

A

Polysomnografi er en udvidet undersøgelse bygget på CRM.

238
Q

Hvornår udføres PSG?

A

Ved mistanke om mere kompleks søvnforstyrrelse.

239
Q

Hvor udføres PSG?

A

I hospitalsregi.

240
Q

Hvilke additionelle parametre måles ved PSG ifht CRM?

A

EEG, øjenbevægelsesregistrering og evt en videooptagelse af søvn.

241
Q

Hvorfor er det ikke traditionelt at foretage søvnanalyser af børn med mistanke om OSM?

A

Da anamnestiske oplysninger fra forældre og påvisning af adenoide vegetationer eller andre typisk er sufficient + CRM eller PSG er besværligt hos børn.

242
Q

Hvad er et AHI?

A

Apnø-Hypopnø-indeks udregnet fra søvnregistrering med apnø og hypopnø pr time.

243
Q

Hvad er AHI-indeks for mild søvnapnø?

A

5-15

244
Q

Hvad er AHI-indeks for moderat søvnapnø?

A

15-30.

245
Q

Hvad er AHI-indeks for svær søvnapnø?

A

> 30.

246
Q

Hvilke sværhedsgrader af OSA er behandlingskrævende?

A

Mild søvnapnø med symptomer og alle former for moderat og svær søvnapnø.

247
Q

Hvilken supplerende undersøgelse kan udføres før OSA kirurgi?

A

Søvnendoskopi (drug-induced-sedation-endoscopy/DISE).

248
Q

Hvad er DISE gavnligt for ifht OSA og kirurgi?

A

Fastslå forhold i øvre luftveje under søvn og identificering af evt områder der skaber problemstilling samt målrette behandlingstilbud.

249
Q

Hvad er den anbefalede førstevalgsbehandling for OSA?

A

CPAP.

250
Q

Hvor mange OSA patienter opnår ikke kompliance med CPAP?

A

omtrent 40%?

251
Q

Hvilke mekaniske og konservative behandlingsmulighede kan man eventuelt gøre brug af ved OSA?

A

Snorkeskinne, positionsbælte og livsstilsændringer.

252
Q

Hvor mange procent af søvnapnøtilfælde er forårsaget af overvægt, hvorfor der gør gavn med livstilsændring?

A

40%

253
Q

Hvornår overvejes kirurgi ved OSA?

A

Svigt af konservativ behandling, som supplement til konservativ behandling eller som alternativ til disse.

254
Q

Hvorfor skal man være påpasselig med anvendelse af næsekirurgi ved snorken med fund kun baseret i næsekavitiet?

A

Snorken stammer fra svælg og ikke næse, kirurgi kan have ingen eller modsat effekt.

255
Q

Hvilke komplikationer skal lede til nøje overvejelse før kirurgi tilbydes OSA patienter?

A

Udtalte postoperative smerter, insufficient ganelukke ved spisning og permanent klumpfornemmelse.

256
Q

Hvad sigter kirurgi for OSA imod?

A

Skabe plads, reducere væv der lukker i forbindelse med apnø, afstive den bløde gane og svælgets sidevægge.

257
Q

Hvilket indgreb er det hyppigste for OSA?

A

Tonsillektomi, ofte kombineret med reduktion af blød gane og uvula.

258
Q

Hvilken kirurgi er den mest effektive for OSA?

A

Trakeostomi.

259
Q

Anvendes trakeostomi indgrebet hyppigt ved OSA?

A

Nej, mange komplikationer og invaliderende, derfor meget sjældent.

260
Q

Hvilke senkomplikationer for moderat til svær OSA kan der opstå?

A

Hypertension, DM2 og blodpropper i hjerte eller hjerne.

261
Q

Hvor meget øger ubehandlet OSA den cerebrovaskulære dødelighed?

A

2-3x

262
Q

Hvor meget øges risikoen for at være involveret i trafikuheld for ubehandlet OSA?

A

3-6x

263
Q

Hvilke kognitive gener kan ubehandlet OSA lede til hos børn?

A

Koncentrationsbesvær, indlæringsbesvær og adfærdsforstyrrelser.

264
Q

Hvilke psykiatriske symptomkomplekser kan de kognitive gener hos børn med ubehandlet OSA være svært at skelne imellem?

A

Hyperaktive symptomkomplekser.

10. sem ØNH.O.N. (20 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions