U1: Introduktion - hvorfor bekymre sig om ulighed? Flashcards
(13 cards)
Hvorfor skal vi bekymre os om ulighed? (Jensen & van Keersbergen)
Ikke pga. ulighed i sig selv, men pga. de afledte negative konsekvenser det har for individet og samfundet (stress, social mobilitet, sundhed)
Generelt bør alle bekymre sig om at leve i et ulige land fordi det er en problematik som sætter sig på tværs af samfundsklasser
Hvad er horisontale uligheder? (Stewart, 2002)
Ulighed mellem kulturelt definerede grupper (multidimensionel definition der både inddrager politik, økonomi og sociale elementer)
Handler om veldefinerede grupper med begrænset social mobilitet
Hvad er forskellen på horisontal og vertikal ulighed?
Horisontal ulighed = Ulighed imellem grupper
Vertikal ulighed = Ulighed mellem individer
Mere specifikt: Den vertikale ulighed er ofte om husholdninger, hvor denne artikel snakker om horisontal ulighed som ulighed mellem større kulturelle/etniske grupper
Hvorfor bør vi i højere grad koncentrere os om horisontal ulighed?
Horisontal ulighed er mere destabiliserende fordi forskelle der skyldes horisontal ulighed er er mere unfair
Hvad undersøger Stewart (2002) og hvordan?
Hun undersøger hvordan horisontal ulighed kan være destabiliserende
Hun undersøger det vha. et kvalitativt casestudie af 9 lande
Hvad finder Stewart (2002)
Hun finder at horisontal ulighed påvirker både politiske sociale og økonomiske elementer
Det findes også i både velhavende lande og i lande der er mere generelt fattige
Pointen er, at store uligheder oftest har en historisk forankring der trækker spor til nutiden og giver politiske uligheder
Hvad undersøger Starmans et al. (2017), hvad udspringer deres undren af og hvad er deres argument?
De undersøger retfærdig fordeling og lige fordeling og hvordan dette ikke nødvendigvis er det samme
Når folk bliver spurgt hvordan den ideelle fordeling af velstand i deres land, foretrækker de faktisk ulige samfund, selvom der generelt er en udbredt enighed i samfundet om at man skal være bekymret for den stigende ulighed
Hvad er Starmans et al. (2017) argument?
Der er forskel på økonomisk ulighed og økonomisk uretfærdighed → De kalder det for et ulighedsbias
Fair ulighed = Der eksisterer ulighed men den er fair → Baseret på noget “deservingness”
Unfair ulihged = Der eksistere ulighed men den er unfair → Ikke baseret på noget
De argumenterer for at mennesker naturligt går ind for retfærdige fordelinger, ikke lige fordelinger - når retfærdighed og lighed clasher, foretrækker folk fair ulighed frem for uretfærdig lighed
Hvordan undersøger Starmans et al. (2017) deres argument og hvad finder de?
De skriver sig op imod laboratoriestudier hvor de henviser til følgende:
Et eksperiment med børn hvor der uddeles viskelædere ift. om de har ryddet deres værelse op
Den dreng der havde arbejdet mest blev tildelt flest viskelædere → Retfærdighed vægtes over lighed
Hvad skal vi tage med fra Starmans et al. (2017) om ulighed?
Retfærdighed og lighed er ikke det samme → Det er centralt at sondre mellem ulighed og uretfærdighed, fordi der kan være grunde til at man accepterer ulighed men ikke uretfærdighed
Hvad undersøger Gimpelson & Treisman (2017) og hvad er deres argument?
Hvordan faktisk ulighed og opfattet ulighed påvirker adfærd og præferencer
Objektiv ulighed er ikke det samme som opfattet ulighed og det er derfor problematisk at de fleste teorier og analyser af de politiske konsekvenser af ulighed tager udgangspunkt i objektiv ulighed
Objektiv ulighed = Den faktiske ulighed i et land
Opfattet ulighed = Et mål for den ulighed som borgerne opfatter der er i et land. Den divergerer ofte i høj grad fra den objektive ulighed
Hvordan undersøger Gimpelson & Treisman (2017) deres argument?
De sammenfatter 9 tværnationale studier fra 22 lande med tre emner som respondenterne skal svare på:
1 - Hvor meget ulighed er der i landet?
2 - Hvor ligger respondenten i indkomstfordelingen?
3 - Hvad er tendensen i landet?
De forsøger hermed at vise, at almindelige mennesker i de senere år ikke har haft nogen idé om niveauet af økonomisk ulighed, hvilket der ellers antages i litteraturen
Det er problematisk fordi befolkningen ikke nødvendigvis responderer til ulighed som andre teorier antager da det ikke er givet at de faktisk opfatter et samfund som værende på det givne uligheds niveau
Hvad finder Gimpelson & Treisman (2017)?
De finder at folk ikke ved hvor meget ulighed der er i landet, hvor de ligger i indkomstfordelingen eller hvordan udviklingen er (deres svar er nærmest det samme som man ville få hvis alle gættede)
De undersøger ydermere hvorledes opfattet ulighed og objektiv ulighed korrelerer med borgeres efterspørgsel på statslig omfordeling og opfattelse af klassekonflikt.
Her finder de at den objektive ulighed ikke viser den store sammenhæng, men det niveau af ulighed og fattigdom som borgeren opfatter korrelerer stærkt og robust med krav om omfordeling og opfattelse
Det væsentlige at tage med herfra er at det er den opfattede ulighed der former folks præferencer og ikke den objektive ulighed → Det er opfattet ulighed der korrelerer stærkt med krav om omfordeling og rapporteret konflikt mellem rig og fattig (ikke den objektive ulighed)
