U3: Ulighed som regimeforandringens motor Flashcards
(14 cards)
Hvad undersøger Acemoglu & Robinson (2005)?
Hvordan ulighed påvirker demokratisering
Hvad er Acemoglu & Robinson’s (2005) argument?
Forholdet mellem ulighed og demokratisering er skal ses som en omvendt u-kurve → Når der er et middel niveau af ulighed vil det føre til demokratisering
Lige samfund = Her vil der ikke ske en demokratisering fordi der ikke er noget at vinde for befolkningen
Ulige samfund = Her vil det være meget dyrt for eliterne at demokratisere → Repression er billigere end demokrati
Middel ulige samfund = Borgerne er utilfredse + Repression er dyre end demokrati
Derfor vil demokratiseringen ske ved middel niveau af ulighed
Hvad undersøger Boix (2003)?
Hvordan ulighed og mobilitet påvirker demokratisering
Hvad er Boix’s (2003) overordnede argument og tilhørende forventninger?
Forholdet mellem ulighed og demokratisering skal ses som en negativ lineær sammenhæng → Jo mere ulige et samfund er desto mindre sandsynlighed er der for demokratisering
Lav ulighed + lav asset specificity (høj mobilitet) → Demokratisering
Grundlæggende siger han at demokrati = omfordeling, derfor vil der hvis der er høj ulighed dyrt for eliten at demokratisere, mens det ved lav ulighed vil være mindre dyrt for eliten at demokratisere
Det handler yderligere også om typen af “assets” og hvor mobile disse er = Hvor nemt er det for eliten at flytte deres rigdom ud af landet så de ikke skal omfordele denne → Jo mere mobile deres “assets” er jo mere vil eliten demokratisere (jo sværer det er at beskatte eliten/hvis der er gode exit muligheder for deres assets)
Top-down + RC teori = Antager det er eliternes “valg” hvorvidt der demokratiseres eller ej
Hvilke ligheder er der mellem Acemoglu & Robinson (2005) og Boix (2003)?
RC teorier
Spilteoretisk udgangspunkt
Cost-benefit analyse er afgørende for udfaldet → Både eliten og borgerne?? kigger på hvorvidt en demokratisering “kan betale sig”
Eliten vs. borgerne
De er begge enige om at hvis der er en høj grad af ulighed vil der ikke ske en demokratisering
Hvad er forskellene mellem Acemoglu & Robinson (2005) og Boix (2003)?
De er uenige om forholdet mellem ulighed og demokratisering → Hvilken grad af ulighed der er mest fordrende for demokratisering (Neg. lineær vs. U-formet)
Institutioner:
A&R har i højere grad end Boix fokus på institutioner som variabel → De spiller en rolle i den langvarige konsolidering af demokratiet da befolkningen også “tænker på deres rettigheder imorgen”
Tidsperspektiv:
A&R arbejder med et bredere tidsperspektiv end Boix.
Hvor Boix teori “stopper” ved demokratisering (eller ikke-demokratisering) inkluderer A&R teori om hvorledes demokratierne konsolideres eller om der sker kup som fører staten tilbage til et autokrati → Det er ikke et statisk billede
“Bevægelig kapital”:
Boix påpeger at typen af rigdom har stor betydning ift. om det er muligt at omfordele den rigdom som eliten besidder
Han fremhæver betydningen af kapitaltyper for demokratiseringens muligheder
Hvad undersøger Møller & Skaaning (2014)?
Historisk komparativ analyse af klassekamp → Sammenligner 6 teorier men Moore & Therborns er de vigtigste (jf. timen)
Forskellen mellem disse er hvem de anser som værende regimeforandringens motor:
Moore = Borgerskabet
Therborn = Arbejderklassen
Therborn kritiserer yderligere Moore for at have en “forkert” demokratiforståelse → Borgerskabet vil lave et ekskluderende demokrati, Arbejderklassen vil lave et reelt demokrati
Hvad siger Moore (1966)?
Argumenterer for at der findes flere veje til demokratisering men at det afhænger af forholdet mellem samfundsklasserne (skriver sig her op mod moderniseringsteorien)
Fokus på timings betydning for demokratisering → De lande i Europa der demokratiserede havde nået et vist niveau af udvikling i landbruget (skriver sig her op mod Marx’ klassiske arbejderteori)
“Intet borgerskab, intet demokrati” → Både A&R og Boix indbefatter denne hypotese i deres diskussion af at inkludere middelklassen i deres analyser
To overordnede hovedtester:
1) En stærk middelklasse = Nødvendig betingelse for demokrati
2) Land-eliten = Tradionelt den største hæmsko for demokratisering
Hvad siger Therborn (1977)?
Arbejderklassen og ikke borgerskabet der står for den endelige demokratisering
Indfører mere nuancerede demokratiforståelser: egentligt diktatur, ekskluderende autokrati, ekskluderende demokrati, demokrati
Hans pointe er at de store borgerlige revolutioner som Moore beskriver ikke førte til det egentlige demokrati, men højest til ekskluderende demokrati
Hypotese: Arbejderklassens fremvækst forklarer sammenhængen mellem modernisering og demokrati → Kan dog ikke stå alene = Skal for at være effektivt kombineres med følgende elementer
1) Eksternt pres (i form af det ikke-demokratiske styres militære nederlag)
2) National mobilisering
3) Alliance med selvejende bønder
4) Alliance med splittet elite
= En stærk arbejderklasse er en nødvendig men ikke en tilstrækkelig betingelse for demokratisering
Hvad er kernen i klassekampsperspektivet?
Demokrati fødes af konflikt mellem klasserne (Møller & Skaaning)
Modernisering (industrialisering og urbanisering) → Relativt styrkeforhold mellem klasser → Demokratisering
Hvad er kernen i fordelingskonfliktperspektivet?
Ønsker eliten og masserne omfordeling eller ej? (Boix og A&R)
Hvilke forskelle er der mellem klassekampsperspektivet og fordelingskonfliktperspektivet?
1) RC vs. sociologisk:
Boix og A&R tager afsæt i et RC spilteoretisk udgangspunkt
Møller & Skaaning tager i højere grad udgangspunkt i en sociologisk forståelse af klasser
2) Generel testbar parsimonisk teori:
De nyere teorier er mere simple, og de vil i højere grad bruges til at forklare, end at forudsige, hvad der sker i bestemte regimetyper
Møller & Skaaning søger i højere grad at forklare konkrete situationer med et mere casespecifikt og empirisk afsæt
Hvilke ligheder er der mellem klassekampsperspektivet og fordelingskonfliktperspektivet?
1) Årsagen til demokratisering er konflikt der opstår mellem økonomiske grupper
2) Land-eliten som modstandere af demokratiet (dem hvis kapital ikke er mobil)
Hvad er sammenhængen mellem klassekampsperspektivet og fordelingskonfliktperspektivet?
Klassekampsperspektivet = Nuancere de nyere parsimoniske, mere skrabede ideér
Fordelingskonfliktperspektivet = Inspireret af klassekampsperspektivet, men det foregår på et mere aggregeret niveau
