U2: Typer af ulighed, måling og udviklinger Flashcards
(22 cards)
Hvilke måder kan man måle ulighed på?(Jensen & van Kersbergen)
Indkomst ulighed = Individets indkomst i form af typisk løn (på årsbasis)
Formueulighed = Individets indkomst inklusiv fomue i form af fx. aktier, kunst og bolig
OBS: Man kan have både positiv og negativ formue, men kun positiv eller ingen indkomst
Hvordan kan man måle inkomstulighed og hvad er fordelene og ulemperne? (Jensen & van Kersbergen)
Før skat:
F = Kan give et billede af hvor ulige indkomstfordelingen er → Folk med høj indkomst før skat vil forventligt også have en relativt højere indkomst efter skat
U = Vi kan undervurdere ligheden fordi de offentlige ydelser ikke er talt med
Efter skat og sociale ydelser:
F = Dette er individets disponible indkomst og giver et klart billede af hvad individer reelt har at gøre godt med
U = Det er svært at gennemskue hvor mange ydelser man får og hvilken værdi “in-kind-services” har → Kan føre til en undervurdering af fx ligheden i DK hvor der er mange in-kind-services
Det giver mening at kigge på, men hovedsagligt fordi det har betydning for fordelingen efter skat?
Hvad er fordelene og ulemperne ved atanvende formueulighed som ulighedsmål? (Jensen & van Kersbergen)
F = Giver et helhedsbillede, især i yderpolerne (de rigeste og de fattigste) → Ofte en stor ulighed i formue hvorfor det kan være interessant at inddrage
U = Mangel på data der tillader at sammenligne på tværs af lande og over tid
Der er mulighed for at undervurdere den egentlige formue → Estimerer at ca 8% af formue er i skattely
Hvad er sociale ydelser og offentlige goder?
Sociale ydelser og offentlige goder er ikke det samme
Sociale ydelser = SU, boligstøtte, folkepension
Offentlige goder = Gratis skole, gratis lægehjælp
Hvilke forskellige måder er der at måle ulighed på og hvad indebærer de?
Gini = Arealet mellem den faktiske indkomstfordeling og en hvor fordelingen ville være perfekt lige
Går fra 0-1, jo tættere på 0 jo mere lige er samfundet
Ratio = Befolkningen inddeles i percentiler hvorefter man sammenholder indkomsten hos forskellige grupper med hinanden (oftest 90:10, 90:50 eller 80:20)
The share = Måler uligheden ved at se på andelen af indkomst der går til de rigeste fx den 1% eller 10% rigeste del af befolkningen
Hvad er fordelene og ulemperne ved at anvende gini-koefficienten som ulighedsmål?
F = Intuitiv grafisk → En simpel figur med et tal = Nemt at formidle og aflæse om det er relativt ulighed
Standardiseret mål som giver et overblik over hele befolkningen som en enhed
Nemt at sammenligne på tværs af lande og over tid
U = Siger ingenting om fordelingen af indkomst → “Middle-class bias” (rigtig følsom overfor ændringer i middelklassen og ikke så følsom overfor ændringer i de rigeste/de fattigste
Svært at fortolke substantielt → Hvad betyder 0,2 i ulighed?
Mange forskellige indkomstfordelinger kan give den samme gini-koefficient
Hvad er fordelene og ulemperne ved at anvende ratio som ulighedsmål?
F = Giver et godt billede af uligheden mellem to grupper → Specifik og mere detaljeret sammenligning
Det er et flexibelt mål hvor man kan sammenligne præcis de grupper, som man er interesseret i at undersøge
U = Der er ikke en enkelt ratio der opsummerer alt information omkring indkomstfordelingen
En ratio (fx 90:10) kan ikke stå alene (medmindre ens forskning ikke bekymre sig om andre grupper)
Hvad er fordelene og ulemperne ved at anvende the share som ulighedsmål?
F = Det er teoretisk interesant fordi man kan holde øje med den rigeste del af befolkningen (særligt hvorvidt de stikker af)
Lange tidsserier
U = Giver ingen information om indkomstfordelingen uden for toppen
Snævert segment
Svært at undersøge både ift. data og indkomst
Hvad er forskellen på bruttoulighed (markedsulighed), nettoulighed og omfordeling?
Bruttoulighed = Uligheden før skatter og omfordeling
Nettoulighed = Uligheden efter skatter og omfordeling → Tager udgangspunkt i den disponible indkomst
Tager højde for lande med progressive skattesystemer
Omfordeling = Forskellen mellem brutto og netto
Hvad er etnisk ulighed? (Leipziger, 2024)
Forskelle i levestandarder mellem etniske grupper (bredt)
Etnicitet = Subjektiv oplevelse af samhørighed baseret på tro på fælles afstamning og kultur
Forskellige arvelige/medfødte identitetsmarkører → Kan varierer meget fra kontekst til kontekst
Sprog, regilion, stamme, kaste, race → Alt sammen nogle markører der er med til at differentiere forskellige grupper fra hinanden
Hvordan kan vi måle ulighed mellem etniske grupper?
Surveys = Survey data
Spørger folk hvad de ejer/tjener
Kan fx komme fra udviklingsorganisationer der indsamler data
Spatial data = Nattelys/kort over etniske bosættelsesmønstre
Mere lys indikerer at man er bedre økonomisk stillet
Ekspertkodning = Ekspertvurderinger
Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge surveys til at måle ulighed mellem etniske grupper?
F = Direkte mål for den relative oplevelse af ulighed
U = Social desirability bias → Det er ikke alle politiske områder hvor det er den reelle politiske holdning der gives udtryk for
Der kan være mennesker som er sværer at få fat på pga. fx. konflikt, krig, fattigdom osv. → Hermed kan lande, områder og etniske grupper være underrepræsenteret
Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge spatial data til at måle ulighed mellem etniske grupper?
F = Omfattende geografisk dækning, som kan inkludere områder hvor data måke ikke er tilgængeligt
Uafhængigt af politisk bias
God til målinger på “ufremkommelige” steder
U = Indirekte mål → Proxy for ulighed
Ikke muligt at tage højde for overlappende “settlement patterns” → Kan ikke se hvis to etniske grupper har bosat sig overlappende
Baserer sig på antagelsen om at etniske grupper ikke blander sig, men det er ikke nødvendigvis tilfældet
Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge ekspert kodning til at måle ulighed mellem etniske grupper?
F = Ekspert der ved meget om emnet → Fagligt kompetent
Data langt tilbage i tid → God til at sammenligne udviklinger over tid
Mange lande
U = Problemer med reliabilitet hvis ikke det er den samme der koder, der koder gentagende
Indirekte
Kan være meget bias
Hvad handler Leipziger (2024) om?
Han hævder at de eksisterende mål for etnisk ulighed alle besidder fejl og mangler
Han laver derfor en analyse hvor han sammenligner 6 forskellige mål ud fra operationalisering, datagrundlag, korrelering osv.
Hvilke tre typisk mål for etnisk ulighed fremhæver Leipziger (2024), og hvad er deres fordele og ulemper ?
Surveys = Typisk organisationer som spørger ind til levestandarder
F = Relativt direkte mål
U = Social desirability bia → Politisk sensitive emner, nogler steder kan det være svært at få surveys frem
Spatial = Bruger data fra satelitter til at lave nattelys-kort → Se hvor folk bor og har adgang til elektricitet
F = Proxy for velstand, godt til ufremkommelige steder og er ikke politisk biased
U = Antager at etniske grupper er adskilt + Grov proxy
Ekspertkodning = Personer med ekspertviden om et givent lang. Vurderer uligheden i landet med afsæt i en række spørgsmål
F = Bred og nuanceret dækning
U = Eksperterne kan mangle viden + Bias i kodning + Indirekte mål
Hvordan undersøger Leipziger (2024) hans påstand?
Han gennemgår alle 6 mål (de er alle tværnationale mål af etnisk ulighed), hvor han finder fordele og ulemper (svagheder og styrker), beskriver hvordan de måles (operationalisering, omfang, data), aggregeres og på hvilket datagrundlag
Derefter ser han på hvordan de forskellige mål korrelerer indbyrdes, da de i teorien, fordi de forsøger at måle det samme, burde korrellere → Det gør de ikke rigtig; de økonomiske dimensioner korrellerer lidt, det er lidt mere for den sociale dimension
Han foretager herefter replikations analyser → De viser at valget af indikator har stor betydning for resultatet
Hvad er Leipzigers (2024) fund?
Han finder at da mange af målene ikke korrelerer, og at de samtidig har hver deres udfordringer, så har valg af målemetode og valg af datasæt meget stor betydning i litteraturen
Dette er fordi resultaterne i høj grad kan siges at være påvirker at valg af målemetode
Hvad handler Coppedge et al. (2012) om?
Konceptualisering af demokrati
De argumenterer for, at der tidligere ikke har været en konsensus for, hvordan man skal konceptualisere og måle demokratier, så man meningsfuldt kan sammenligne disse over tid og mellem lande
De tidligere demokratimål har en lang række problemer → For upræcise, for mange faktorer, dårlig dækning
Hvilke demokratiforståelser kommer Coppedge et al. (2012) frem til er de mest dækkende?
Elektoralt demokrati
Liberalt demokrati
Majoritært demokrati
Deltagelses demokrati
Deliberativt deokrati
Egalitært demokrati
Hvordan kommer Coppedge et al. (2012) frem til deres demokratiforståelser?
De diskuterer følgende 6 “key-issues” ved tidligere demokratidefintioner:
Definiton, præcision, dækning og datakilder, kodning, aggregering samt validitet og reliabilitet
Herefter kommer de frem til de 6 demokratiforståelser og opsætter 33 komponenter som disse kan bestå af
Herefter udarbejder de en liste, hvor de har forskellige indikatorer som kan tyde på disse komponenter
Hvad er fordelene ved V-Dem’s demokratidata?
Historisk tilgang = Ved at kigge over et længere tidsperspektiv bliver det mere muligt at se på tendenser, udviklinger etc.
Forskellige demokratibegreber = Hvis man anerkender at der er forskellige demokratibegreber, blvier det nemmere at sige inden for hvilket demorkatibegreb man arbejder og definerere
Disaggregerede indikatorer = Fordelen er at man herved i langt højere grad får noget detaljeret data, som vi kan bruge til noget
Dataindsamling via landeeksperter = Meget lokal “know-how” der er langt bedre end tidligere data
