U9: Økonomisk ulighed og regimesammenbrud

Question 1

Hvilke problemer med tidligere teorier der siger at ulighed påvirker demokratisering hævder Houle (2009) at der er?

Answer 1

Tre problemer:

1) Transition kommer ofte fra oven og ikke fra neden

2) Kollektive handlings problem ignoreres → Stort problem for befolkningen men ikke i samme grad for eliten

3) Større ulighed gør det dyrt for eliten at demokratisere → Større ulighed gør det mere eftertragtet for borgerne = To modsatrettede og udlignende effekter

Question 2

Hvad undersøger Houle (2009) og hvad er hans argument?

Answer 2

Han undersøger om høj økonomisk ulighed øger risikoen for demokratisk sammenbrud men ikke påvirker sandsynligheden for demokratiske transitioner

Han hævder dette pba. tre problematikker ved tidligere teorier

Han mener at høj økonomisk ulighed kun øger risikoen for demokratisk sammenbrud

Ved demokratiske sammenbrud er det kun eliterne der er relevante aktører, dermed gør de tidligere problematikker sig ikke gældende

Uligheden stiger → Omkostningerne ved omfordeling stiger = Det bliver dyrere for eliterne og de ønsker derfor at nedbryde demokratier

Høj økonomisk ulighed øger ikke sandsynligheden for demokratisering → Der er tale om modstridende effekter = Modstridende præferencer hos eliten og borgerne

Question 3

Hvordan undersøger Houle (2009) hans argument og hvad er resultaterne?

Answer 3

Han bruger en prohibit-model = Estimerer sandsynligheden for at lande med et bestemt regime i én periode transiterer til et nyt regime i den næste periode

Capital share (X) = Ulighed
Måler den anden af væksten der går til kapitalejerne → Lav ‘capital share’ associeret med lav ulighed fordi en stor del af væksten i produktionen går til arbejderklassen og ikke kapitalejerne

Han finder at ulighed ikke skader demokratisering (modsat hvad Boix og A&R hævder) men derimod fremmer demokratisering, dog ikke ret meget

Høj ulighed kan skade demokratisk konsolidering hvilket kan medføre sammenbrud

Question 4

Hvad undersøger Slater et al. (2014) og hvad er deres argument?

Answer 4

Lav statskapacitet + autonomt militær → Demokratisk sammenbrud

Demokratisering → Svagt statsapparat → Autonomt militær → Demokratisk sammenbrud uden stor modstand fra befolkningen

Fokus er på demokratiske sammenbrud efter 2. Verdenskrig → Disse forstås bedst ved postkolonial svaghed

Lav statskapacitet → Sammenbrud
Hvis ikke staten udbyder offentlige goder så vil borgerne i mindre grad forsvare demokrati et og militæret vil derfor (som autonom aktør) i højere grad være tilbøjelige til kup

Kritiserer fordelingskonfliktteorierne for deres manglende blik for statskapacitet og militær

Question 4

Hvordan undersøger Slater et al. (2014) deres argument og hvad er resultaterne?

Answer 4

Mixed methods design = Statistisk analyse + Case analyse

Statistisk analyse:
To forskellige kausalitetsretninger hvor indkomstskat er = Proxy for statskapacitet

1) Indkomstskat → Kup = Jo højere indkomstskat, jo højere ssh. for kup

2) Kup → Indkomst skat (finder de ikke)

Boix og A&R: Høj indkomstskat = Høj ulighed → Sammenbrud
Dette er ikke hvad Slater et al. finder da det her handler om statskapacitet

Caseanalyse = 5 kapitalistiske sydøstasiatiske lande
Jf. Boix og A&R skulle man finde: Højrefløjskup + Stor ulighed → Most likely cases (dvs. ingen omfordeling)

Finder at højrefløjskup + høj omfordeling → IKKE sammenbrud, der indføres progressiv beskatning

Question 4

Hvad finder Kongkirati (2019)?

Answer 4

Politiseret ulighed → Demokratisk sammenbrud (Thailand)

Uligheden mellem land/by skal politiseres

Ulighed → Skillelinjer (hvis der er elite opmærksomhed fx ved framing) → Politisk ustabilitet → Kup → Sammenbrud

Single case studie af Thailand

Finder at kombination af økonomisk ulighed, elite opmærksomhed og skillelinjer → Politisk ustabilitet → Kup → Sammenbrud

Dermed både et top-down og bottom up perspektiv

Question 4

Hvad finder Jenmana & Gethin (2019)?

Answer 4

Indkomst, rigdom og regionale uligheder i Thailand → Ustabilitet

Hovedkilden til ustabiliteten i Thailand skyldes den store niveauer af indkomst-, formue- og regionale uligheder

Single case studie af Thailand
Benytter ulighedsdata → Kigger på flere forskellige former for ulighed
Ser efter den asiatiske finanskrise

Finder at ulighedsniveauet er faldende, men stadig blandt det højeste i verden. Opbakningen til demokrati er faldende.

Alle ulighederne i Thailand “har altid eksisteret” men det er det øgede fokus og politisering af forskellene der har været afgørende for den demokratiske ustabilitet i landet