U8: Forhindringer for omfordeling - Elitedominans, "Captured democracies" og etniske skillelinjer Flashcards
(13 cards)
Hvad undersøger Acemoglu & Robinson (2015) og hvad er deres argument?
Hvordan demokratiets påvirkning på ulighed er betinget af eliterne
Eliterne kan undergrave omfordelingen
1) I autokratier = Eliter kan have både de facto og de jure magt
2) I demokratier = Eliter kan stadig have de facto magt → Bruge det til at påvirke de jure magt (fx gennem lobbyisme)
Eliterne kan undergrave muligheden for omfordelingen i autokratier = Når eliterne kan opnå de facto magt selvom befolkningen har de jure magt, så kan eliterne havde den faktiske magt, hvormed der måske alligevel ikke er tale om et faktisk demokrati da det er eliten der vha. indirekte magt faktisk styrer den politiske proces (midler til repression, lobbyisme, kontrol af lokalpolitik, magt til dagsordensfastsættelse)
Acemoglu & Robinson (2015) påtaler selektionsbias kan du uddybe hvad de mener med dette?
De påtaler at der kan være “selektionsbias”, som påvirker sammenhængen mellem demokratisering og omfordeling
Fordi vi kun observerer demokratier der forhindre høj omfordeling
Hvad undersøger Albertus & Menaldo (2014) og hvad er deres argument?
De undersøger “gamed democracy” = Demokrati → Omfordeling; betinget af eliternes styrke
Demokratis effekt på omfordeling er betinget af eliternes styrke
1) Svage eliter ved demokratisering = Øget omfordeling (“chok” der resulterer i at eliterne ikke i samme grad kan tilrettelægge demokratiet til deres fordel)
2) Stærke eliter ved demokratisering = Mindre omfordeling (fordi eliten kan designe forfatningen til deres egen fordel)
Der vil kun være en større grad af omfordeling efter demokratisering hvis eliterne er svage ved overgangen (ofte tilfældet ved revolutioner)
De skal ikke kunne nå at skrive beføjelser ind i forfatningen (sker hvis de er stærke ved overgangen)
“Eliterne skal ikke kunne nå at pakke kortene”
Hvad er Albertus & Menaldos (2014) forståelse af eliter og hvornår kan de have præferencer for demokrati?
De skelner mellem to typer af eliter og det er ikke givet at der er et overlap mellem disse to = De kan godt have modstridende ønsker
1) Den politiske elite
2) Den økonomiske elite
Den økonomiske elite kan have præferencer for demokrati hvis de er bange for at deres velstand kan blive eksproprieret af den politiske elite
Ejendomsretten er fx meget dårligt beskyttet i autokratier, men er beskyttet i demokratier
Der mangler ‘credible commitment’
Der skal dog være nogle ting der skal være på plads før de vil være fortalere for demokrati:
De ønkser kun “gamed democracy” = En form for begrænset demokrati → Bedre for den økonomiske elite end et autokrati hvor de hele tiden risikerer at blive eksproprieret
Hvilke faktorer kan iflg. Albertus & Menaldo (2014) forhindre omfordeling efter demokratisering?
Der er fire faktorer der kan forhindre omfordeling efter demokratisering = det der skulle være til stede i et “gamed democracy”
1) Institutioner; der sikrer at eliten stadig er overrepræsenterede (fx proportional repræsentation eller fx Landstinget og Folketinget = et overhus for velhavende mennesker)
2) Fremkalde dødvande “gridlock” = Det skal være besværligt at lave ny lovgivning, hvormed eliterne sætter systemer op som blokerer for lovgivning som eliterne ikke vil have (kan fx være over-dommere → se USA)
3) Militære foranstaltninger; “Være venner med militæret” = Den latente trussel om at militæret kan intervenere (de spøger i kulissen) → Militæret har de facto veto; hvis ikke befolkningen opfører sig ordentligt kan militæret træde til
4) Arve forfatninger/lokalpolitik = Hvis der er meget magt i lokalpolitik, så kan eliterne bedre styre dette
a) Gerrymandering
b) Ændre regler for hvem der må stille op
c) Decentralisering gør at økonomiske eliter har større magt
Hvordan undersøger Albertus & Menaldo (2014) deres argument?
Store-N studie → Undersøger alle demokratiske transitioner fra 1972-2009:
Panel regression
Time-series cross sectional data m. country fixed effects (både udviklede lande og udviklingslande)
Elitesvaghed (X):
Måles på to måder
1) Elitesvaghed indfanges ved revolutioner (revolution eller ej)
2) Elitens svaghed indfanges ved om demokratier skaber nye forfatninger ved overgangen (forfatning skrevet før eller efter demokratisk transition)
Omfordeling (Y):
Måles vha. 3 forskellige proxyer for omfordeling
1) Social spending
2) Welfare spending
3) Progressivt skattesystem
Hvad er resultaterne i Albertus og Menaldo (2014)
Deres fund afspejler deres forventninger
Demokratier der opstår som følge af en revolution har et statistisk signifikant højere socialt forbrug sammenlignet med demokratier der ikke opstår som følge af revolutioner
Demokratier der har arvet deres forfatning fra autokratiet har også en lavere social spending
Hvad undersøger Scheve & Stasavange (2017) og hvad er deres argument?
Hvad er sammenhængen mellem demokrati og formueulighed
Den udbredte sammenhæng mellem demokrati og ulighed (jf. A&R og Boix) er at demokratisering fører til en reduktion i ulighed (her indkomstulighed)
Kigger man i stedet på formueuligheden får vi et andet overset billede frem hvor der godt kan være en større ulighed (særligt i byerne)
Formueulighed vs. indkomstulighed:
1) Teoretisk = Formueulighed giver et større helhedsbillede og er bedre til at belyse yderpolerne
2) Empitisk = Mange forskere sammenligner USA og LA for at vise hvordan lighed i velstand og demokrati går hånd i hånd, men hvis man sammenligner de største byer så var formueuligheden langt større i USA end i LA
Uligheden er større når man ser på formue frem for indkomst
Det er en snedboldseffekt → Formue avler mere formue
Hvilke årsager kan der være til sameksistens af høj formue Scheve & Stasavange (2017)?
Andre skillelinjer = Hvis der er andre skillelinjer som er mere saliente, fx religion og etnicitet. Så kan dette være hindrende for at man laver politikker der udligner formueuligheden
Fairness = Forskellige opfattelser af hvad der er retfærdigt. Man vil acceptere en høj grad af formueulighed hvis man finder fordelingen/omstændighederne fair
Captured democracies = Hvis de (økonomiske) eliter har uforbeholden magt, så kan eliterne holde demokratiet i “gridlock” og forhindre politikker der udligner formueuligheden fordi det ikke vil gavne eliterne selv (de er dog ikke selv så glade for denne forklaring da der ikke er overbevisende empiri og de har en masse metodiske overvejelser om hvorvidt man kan undersøge om et demokrati er “captured”
Hvordan undersøger Scheve & Stasavange (2017) deres argument og hvad er resultaterne?
Store-N studie + sammenligning af Latinamerika og USA
Benytter sig af både country fixed effects og year fixed effects
De finder at der ikke er en direkte sammenhæng mellem demokrati og reduktion af ulighed → Alle tre årsager har indflydelse på dette
Når vi kigger på formueuligheden får vi et andet og overset billede frem om sammenhængen mellem demokrati og ulighed → Her kan der være en større ulighed, særligt i byerne
Hvad undersøger Alesina & Glaeser (2004) og hvad er deres argument?
De undersøger hvordan effekten af demokrati på omfordeling er betinget af landets etniske heterogenitet
Etnisk heterogenitet påvirker muligheden for omfordeling negativt → Heterogeniteten i befolkningen går ind og “blokerer” for omfordelingen, fordi der kommer en etnisk/religiøs skillelinje
Homogene demokratier → Øget omfordeling
Heterogene demokratier → Mindre omfordeling
Der er 2 mekanismer (groft sagt)
1) Alturisme/Psykologiske årsager = Man vil ikke omfordele til dem der ikke ligner en selv
2) Instrument/Politisering = Hadet skal “aktiveres”, fx skal det være muligt for politikerne og andre eliter at politisere disse etniske skillelinjer
Hvordan undersøger Alesina & Glaeser (2004) deres argument og hvad er resultaterne?
Historisk casestudie af USA og Europa
Højere omfordeling i Europa + Lav omfordeling i USA → Forklarer 50% af kløften i velfærdsydelser mellem USA og Europa
Handler Alesina & Glaesers (2004) argument kun om etnisk heterogenitet eller også om etnisk ulighed?
Der skal være en ulighed i samfunder der skal drive at det er grundet en diversitet
Det at minoriteterne er mindre godt stillet anvendes som en dæmonisering i spørgsmålet om omfordeling
