U6: Teoretiske argumenter Flashcards
(13 cards)
Hvilken slags velfærdsstater findes der og hvilke implikationer har de for ulighed? (Jensen & van Kersbergen, kap 8)
De forskellige typer af velfærdsstater har forskellige implikationer for ulighed
Konservative velfærdsstater = Tendens til at fremme uligheden
Liberale velfærdsstater = Beskytter de svageste i samfundet men minimerer ikke uligheden
Socialistiske velfærdsstater = Uligheden falder grundet omfordeling
De undersøger dette ved at kigge på ulighedsdata fra lande der har de forskellige typer af velfærdsstater
Fund → Ingen direkte sammenhæng mellem velfærdsstatens størrelse og ulighed
På hvilke to måder kan demokrati påvirke ulighed? (Jensen & van Kersbergen - kap 10)
Der er to måder = To bottom-up tilgange; Meltzer-Richard (Medianvælgerteorien) og Magtressourceteorien
Medianvælgerteorien:
Gns. > Median → Omfordeling
Gns. < Median → Ingen omfordeling
Problem = Robin Hood paradokset → Lander der omfordeler er også mest lige
Magtressourceteori:
To kanaler
1) Mobilisering i fagforeninger → Reduktion af lønspredning
2) Mobilisering i S-partier → Krav om omfordelingspolitikker
Hvad er medianvælgerteorien?
1) Centrale antagelser og vigtigste aktører = Partier er midtersøgende og sigter bare efter at tilfredsstille medianvælgeren
2) Ulighed påvirker via = Omfordeling
3) Demokrati reducerer ulighed fordi = Medianvælgeren får magten, derfor vil deres behov også i højere grad blive tilgodeset
4) Er der situationer hvor en demokratisk transistion ikke (eller kun i mindre grad) reducerer ulighed? = Hvis der er en høj grad af lighed;
Medianvælgeren er tæt på middelindkomsten og dens præferencer er i høj grad opfyldt → Vi skal ikke forvente meget omfordeling
Hvad er magtressourceteori?
1) Centrale antagelser og vigtigste aktører = Arbejdere og venstrefløjspartier
Arbejderne ønsker bedre vilkår → Mere omfordeling + bedre arbejdstagere
2) Ulighed påvirker via = Det er centralt med overenskomster og lønforhandlinger ud over omfordeling (dette er den korporative kanal → påvirker markedsuligheden)
3) Demokrati reducerer ulighed fordi = Arbejdere har mulighed for at organisere sig og kræve flere rettigheder med større succes (mere historisk og sociologisk forankret)
4) Er der situationer hvor en demokratisk transistion ikke (eller kun i mindre grad) reducerer ulighed? = Hvis ikke arbejderne er i stand til at mobilisere sig
Lavindkomstgrupper gør at personer har svært ved at organisere sig
Kan medianvælgerteori og magtressourceteori kombineres, og er der situationer, hvor de begge forudsiger det samme?
I situationer hvor arbejderklassen er mobiliseret
I de fleste lande er medianvælgeren i arbejderklassen, hvor hvis denne er organiseret i langt højere grad kan kræve omfordeling
Hvad undersøger Huber & Stephens (2012)?
Hvordan demokrati påvirker ulighed og hvilken betydning venstreorienterede partier har
Har demokratiseringerne i Latinamerika medført mindre ulighed?
Hvad er Huber & Stephens (2012) argument?
Demokratiets påvirkning på ulihged er betinget af styrken af de venstreorienterede partier
Demokrati er en nødvendig men ikke en tilstrækkelig betingelse for lighed → jf. magtressourceteori skal der ske en mobilisering = Demokratisering er ikke nok, det mest centrale er at demokratiet gør at venstreorienterede partier kan organisere sig
De afviser medianvælgerteori = Ulighed og dermed behovet for lighed er ikke i sig selv en forudsætning for, at der kommer større lighed. Men det er en grundpræmis for at lavindkomstgrupper kan organisere sig og dermed skabe politisk forandring → De lægger vægt på at behov for omfordleing (krav fra befolkningen ikke nødvendigvis fører til omfordeling
Der er generelt sket et fald i uligheden i Latinamerika. Her er der især fokus på uddannelse, hvor en højere uddannelse fører til mindre markedsulighed (befolkningen opkvalificeres) → obs: også lidt omfordeling, da nogle borgere direkte fik penge for at sende deres børn i skole
Hvordan undersøger Huber & Stephens (2012) deres argument?
Kvantitativ analyse + komparativ historisk case analyse
Undersøger 5 Latinamerikanske lande
Hvad er resultaterne i Huber & Stephens (2012)?
De finder to stier:
1) Demokratisk/venstrepolitisk sti = Chile, Costa Rica og Uruguay
2) Autokratisk sti = Argentina og Brasillien
Demokratiet muliggjorde en politisk mobilisering og venstrefløjens politiske styrke havde vigtige indvirkninger på ulighed og fattigdom
Magtressourceteori = Afgørende
Hvad undersøger Knutsen & Rasmussen (2018)?
Hvordan både autokratier og demokratier kan levere velfærd (i form af pension)
Hvad er argumentet i Knutsen & Rasmussen (2018)?
To kausalretninger:
1) Regimestabilitet → Velfærd
2) Velfærd → Regimestabilitet (denne de undersøger)
Både autokratier og demokratier vil tilbyde pensionsprogrammer
I autokrater er pension = Klubgode der målrettes regimets kritikere (mindre WC) → Tilgodese deres støtter og lukke munden på deres critical supporters
I demokratier er pension = Universel (større WC)
Pension = Credible commitment → Pesoner har en ekstem levedygtighed (den foregår over tid → horisontal omfordeling = piggy bank), hvormed borgerne som får der er er meget investerede i at ordningen forbliver
Hvordan undersøger Knutsen & Rasmussen (2018) deres argument?
Store-N studie med fixed effects + IV-estimation (grundet omvendt kausalitet)
Instrumentvariabel når velfærd/pension = X: Procentandel af lande i regionen der har pension i det år
Metodiske udfordringer (det instrumentvariablen er løsningen på) = Effekten kan først måles senere i tid hvilket gør det problematisk at isolere effekten af ordningen
Pensionsordninger indføres ofte når der er stor usikkerhed i regimet med det formål at få styr på sin WC
Hvad er resultaterne i Knutsen & Rasmussen (2018)?
Det er lige sandsynligt at der er pensionsprogrammer i demokratier og autokratier
De er bare mere målrettet i autokratier = Det er et klubgode
