U4: Historiske cases, kritik og nyere bidrag Flashcards
(9 cards)
Hvordan undersøger Acemoglu & Robison (2005) deres argument?
De hævder at der i teorien er fire udviklingsveje → Dette viser de vha. en historisk caseanalyse af fire lande hver især symbolisere en af udviklingsvejene; England, Argentina, Singapore og Sydafrika
(problem for generaliseringspotentialet at de har “cherry-picket” de fire lande → dog ikke nødvendigvis deres formål med undersøgelsen)
Hvad finder Acemoglu & Robinson (2005)?
1) Demokrati opstår og konsolideres = Stabilt demokrati (England)
Mellem niveau af ulighed → Befolkningen ønsker demokrati + repression er dyrt
2) Demokrati opstår men konsolideres ikke = Ustabilt demokrati (Argentina)
Høj ulighed gør at demokratiet ikke konsolideres
3) Demokratiet opstår ikke pga. høj lighed = Stabilt autokrati (Singapore)
I lande med lav grad af ulighed vil der ikke ske en demokratisering fordi der ikke er incitament til en mobilisering for dette
4) Demokratiet opstår ikke pga. høj ulighed der gør at borgerne undertrykkes = Ustabilt autokrati (Sydafrika før apartheidstyrets sammenbrud)
I lande med en høj grad af ulighed vil der ikke ske en demokratisering fordi dette er dyrere for eliterne end at anvende repression
Hvordan undersøger Boix (2003) sit argument? (kommenter også på casevalg)
Han laver to analyser på sub-national niveau hvor han undersøger delstaterne i USA og kantonerne i Schweiz (MSSD)
Han begrunder sit casevalg med:
1) God intern validitet → Sub-national variation, hvor mange variable holdes konstant = Nationale forhold og fordeling af ressourcer isoleres
2) Landene var i en lang periode føderale nationer → Variation i demokratiniveau på tværs af landet
3) Landene var geografisk isoleret fra verdenspolitik:
Schweiz = Neutrale → Ikke påvirket af Europas krige
USA: Geografi → Ikke påvirket af Europas
Kan kritiseres for “cherry-picking” → Ikke så godt et generaliseringspotentiale = Han sammenligner pba. manglende krig, men hvad hvis krig er en generel faktor i andre lande
Hvad finder Boix (2003)?
Schweiz: Kantoner med høj ulighed + landbrug (lav mobilitet) → Styret af autokratiske principper
USA: Sydstaterne har høj ulighed + landbrug (lav mobilitet) → Demokratiet er begrænset (stemmerestriktioner)
Midtvest staterne er mere lige og mere lighed i fordelingen af jord → Mere demokratiske
Hvad undersøger Haggard & Kaufmann (2012) og hvad er deres argument?
De tester A&R og Boix teorier
De har fokus på den tredje demokratiseringsbølge = Alle lande der her demokratisere
De undersøger både demokratisering og sammenbrud
Hvordan undersøger Haggard & Kaufman (2010) deres argument?
Medium-N studie = Kvalitativt N-studie
Består af et kvalitativt datasæt med with-in-case process tracing hvor man både kan gå i dybden med hvert land, men kan kan også lave en overordnet sammenhæng/generalisering
På denne måde undersøger man ikke bare en kvantitativ sammenhæng, men man undersøger også hvorledes det teoretiske argument er til stede indenfor hver enkelt case
Under søger konkret hvorledes fordelingskonflikter har været medvirkende til overgange til og fra demokratisk styre
Hvad er forskningsdesignet i Ansell og Samuels (2010)?
Kvantitativ analyse (+ 2 illustrative cases af England og Kina)
Analysestrategi: Regression på tværs af populationen af cases → Logistisk regression (da demokrati er dikotom)
Data: Langt tilbage i tid, hvilket er vigtigt, da socioøkonomiske transformationer af samfundet foregår over lang tid.
Langsigtet historisk analyse: 55 lande fra 1858-1993
Efterkrigsanalyse: 126 lande fra 1955 - 2004
Times-series-cross-section data:
Ikke bare tværnationalt data → På tværs af lande og over tid
Både bredt og langt format, hvilket sikrer en høj grad af kontrol med 3. variable.
Hvad er Ansell og Samuels (2010) teoretiske argument?
Jordlighed + indkomstulighed → demokratisering
Demokratiseringen er en funktion af kravene fra voksende økonomiske grupper (især fokus på borgerskabet) om beskyttelse fra staten
H1: Jo større lighed i landfordeling, jo større sandsynlighed er der for demokratisering
H2: Jo større ulighed i indkomst, jo større sandsynlighed for demokratisering
HYPOTESERNE I DYBDEN:
Argument om landulighed:
1) Høj ulighed i landfordeling = Borgerskabet ejer relativt lidt ift. eliten → Mindre incitatment til at gøre oprør, da de ejer mindre som eliten kan ekspropriere (probability effekt)
2) Lav ulighed i landfordeling = Borgerskabet ejer relativt mere, og derfor mere, som eliten kan ekspropriere (taxation effect)
Flere småbøndere som gerne vil beskytte deres land → Flere mennesker der presser på for demokrati
Indkomstulighed:
1) Høj indkomstulighed = Borgerskabet tjener mere relativt til både de fattige og eliten → Større sandsynlighed for at de gør oprør mod eliten fordi deres chancer for at vinde er større
2) Lav indkomstulighed = Borgerskabet er fattigere relativt til eliten og er tættere på de fattige → Mindre sandsynligt at gør oprør mod eliten
ANTAGELSER:
1) Interelitekonflikter:
Ved at differentiere mellem land og industriel elite, tager Ansell & Samuels også argumentet videre og argumenterer for, at der ikke kan være tale om én elite men to og at demokratisering sker, ikke som følge af én lille elite der er bange for masserne, men nærmere en inter-elite-konflikt. Hermed tre grupper: Eliten, borgerskabet og befolkningen (masserne)
2) Typen af ulighed:
Forskel på ulighed indenfor landbrug og indenfor den industrielle sektor = Ulighed varierer både indenfor hver sektor i økonomien og på tværs af økonomiske sektorer
3) Demokratiets funktion:
Demokratiet er et redskab til at sikre sig mod eliterne
Fokus er på “credible commitment” = Når uligheden stiger og nogen derfor får mere magt vil de fattige have de-jura-magt fordi det giver en grad af sikkerhed
Hvad finder Haggard & Kaufmann (2012)?
De finder at fordelingskonflikten er til stede i 55% af tilfældene (høj ulighed → ikke demokratisering) men imod den teoretiske forventning, så sker en substantiel del af disse overgange i lande med et højere niveau af ulighed (30%)
Derudover er under en tredjedel af alle demokratiske sammenbrud drevet af fordelingskonflikter mellem eliter og masserne
De foreslår de forskellige alternative forklaringer på demokratisering og demokratisisk sammenbrud/betingede faktorer fra den 3. demokratiseringsbølje
1) International pres
2) Intraelite pres
3) Fejlvurdering = Eliterne tror de kan kontrollere demokratiet
