U10: Konsekvenser af ulighed for demokratisk kvalitet Flashcards
(19 cards)
Hvad undersøger Mathiesen (2023)?
Hvorvidt der er politisk ulighed i Norge
Hvad er forventningen i Mathiesen (2023)?
Den politiske ulighed er mindre udtalt i Norge end i USA
Hvorfor er Norge en god case? (Mathiesen, 2023)?
Norge er en least likely case på politisk ulighed
De er en socialdemokratisk velfærdsstat
Partierne er (ihvertfald delvist) statsfinansieret
Der er stærke fagforeninger og et rigt land med mange oliepenge
Hvordan undersøger Mathiesen (2023) hans teoretiske argument?
Han konstruerer et originalt dataset på ‘public opinion’ i Norge ud fra en række politiske forslag
For hvert forslag estimerer han graden af støtte fra de forskellige indkomstpercentiler og matcher den data med information om hvilke af forslagene der efterfølgende blev vedtaget af regeringen
Hvad finder Mathiesen (2023)?
De velhavende har ikke samme grad af eksklusiv indflydelse i Norge som i USA
Både de fattige og de velhavende har betydning når det kommer til økonomiske spørgsmål
De højtuddannedes holdninger er stærkt korreleret med politikerne uanset deres indkomst
Tyder på at der er en svagere sammenhæng mellem penge og politik i Norge end man ser i USA → Uddannelse betyder mere i Norge ift. USA
Hvad er undersøger Karl (2000)?
Økonomisk ulighed → Lavere demokratisk udvikling
Hvad er Karl’s (2000) teoretiske argument?
Der er større indkomst uligheder i Latinamerika end i USA
Det skydes deres kolonialarv der har fordret forskellige strukturelle forhold:
LA = Høj grad af landulighed (Eliten sad på store landområder) → Elitedominans
USA = Lavere grad af landulighed (Eliten sad ikke i samme grad på store landområder) → Ikke elitedominans
Disse strukturer er nedarvet og har gjort at eliten generelt har haft mere magt i LA hvilket har ført til at de fattige undertrykkes mere af eliten i LA end i USA
Hvordan undersøger Karl (2000) sit argument?
Lidt sådan “essay agtigt” = mere postulerende → Men hun har en masse viden om LA
MSSD-design mellem LA og USA
Intra sammenligning: Ser på lande indenfor regionen hvor der har været høj lighed og mere stabilitet (Costa Rica og Uruguay)
Hvad finder Karl (2000)?
Hun finder at der er feedback effekter
Ulighed og fraværet af demokrati er selvforstærkende i LA → Uligheden opretholdes af autokratiske regimer der opretholder uligheden
Hvad undersøger Krieckhaus et al. (2014)?
Hvordan ulighed påvirker støtten til demokratiet
Hvilke fire former for stemmeadfærd skelner Krieckhaus et al. (2014) mellem og hvad indebærer de?
Sociotropisk = Tænker på samfundet som helhed → Hvordan gavner det samfundet
Egocentrisk = Tænker på sig selv → Hvordan gavner det mig selv
Prospektivt = Kigger fremad → Stemmer for at få flere midler i fremtiden
Retrospektivt = Kigger bagud → Stemmer ud fra hvordan man har haft det før i tiden
Hvilke fire hypoteser kommer Krieckhaus et al. (2014) frem til?
H1 = Sociotropisk + Prospektivt:
Alle borgere støtter mere
H2 = Egocentrisk + Prospektivt:
Fattige borgere støtter mere + Rige borgere støtter mindre
H3 = Sociotropisk + Retrospektivt:
Alle borgere støtter mindre
H4 = Egocentrisk + Retrospektivt:
Fattige borgere støtte mindre
Rige borgere støtter mere
Hvordan undersøger Krieckhaus et al. (2014) deres hypoteser?
De benytter en multilevelmodel (MLM) med data på individuelt og nationalt niveau
Hvor de måler den økonomiske ulighed (X1), individers relative økonomiske position (X2) og ser på hvordan dette påvirker støtten til demokratiet
Hvad finder Krieckhaus et al. (2014)?
Overordnet er der en negativ sammenhæng mellem ulighed og demokrati = Jo større ulighed i et land jo mindre støtte til demokratiet
Støtte til H3: Sociotropisk og retrospektiv stemmeadfærd
Han undersøger yderligere om sammenhængen varierer på tværs af klasse:
Finder at personer der er i lavere indkomstgrupper er mindre påvirkede (mekanismen er stærkest hos middelklassen og overklassen) → De fattige er mere tilbøjelige til at ville demokratiet fordi det på sigt kan være med til at omfordele
Lidt noget der tyder på at der kunne være noget egocentrisk i det, men den overordnede effekt er så stærk at det ikke har så stor betydning
Hvad undersøger Jensen & van Kersbergen (2017) i kap 9?
Hvordan økonomisk ulighed påvirker politisk ulighed = Hvordan påvirker velstandsforskelle det politiske engagement
Hvad er politisk ulighed?
Når nogle borgere har større politisk indflydelse og bedre adgang til politisk indflydelse end andre
Hvad er Jensen & van Kersbergen’s (2017 - Kap 9) teoretiske argumenter?
Inheritance theory:
Socialisering og ressourcer → Social arv
Uligheden opstår og selekteres gennem generationer
Jo mere engagerede forældre jo mere engagerede børn
Uddannelse + indkomst = Mere politisk opmærksom
Politiske familier er ofte også velstillede, hvilket skaber en forstærkende feedback mekanisme hvorfor der formes en stærk elite
Relativ magtteori:
Rationelt for borgere at blive ude af politik hvis de alligevel ikke føler at deres holdninger bliver hørt
Cost-benefit: Hvor mange ressourcer vil jeg bruge på at engagere mig vs. hvor meget får jeg ud af det?
Ekstra polarisering i engagement fordi de der får noget ud af det gør det mere og de der ikke får noget ud af det engagerer sig mindre
De to teorier kan sagtens kobles
Hvordan undersøger Jensen & van Kersbergen’s (2017 - Kap 9) deres teoretiske argumenter?
De benytter data fra European Social Survey
Hvad finder Jensen & van Kersbergen’s (2017 - Kap 9)?
Folks holdning til omfordeling afhænger af deres egen indkomst
Økonomisk ulighed → Politisk ulighed:
Jo mere man ved og er interesseret i politik jo mere vil man deltage
Jo mere økonomisk presset man er jo mindre vil man deltage fordi kræver et overskud at være politisk aktiv
