Væske- og elektrolytterapi - forelæsning Flashcards
Hvilken væske er bedst ved shock (hypovolæmisk, distributivt, obstruktivt eller kardiogent)?
Førstevalg: Ringer
Andetvalg: NaCl (lille risiko for hyperkloræmisk acidose, og man mener ikke at det spiller en rolle for mortalitet)
Differentialdiagnoser ved en pt. 3 dage efter OP, BT 65/50?
Blødning, dehydratio, sepsis eller lungeemboli
Hvornår er KNaG et godt valg til væsketerapi?
Ved dehydratio med lav K+, Na+ og glukose er det et godt valg, hvis ikke patienten er kritisk hypotensiv.
Forskellen på Ringer Acetat og Lactat?
Ringer Lactat: indeholder lidt laktat (15 mM) og calcium (1 mM), og ved patienter i shock, vil der ikke være perfusion af leveren, hvor laktat normalt metaboliseres. Potentielt kan det derfor give acidose.
Ringer Acetat: indeholder lidt acetat (30 mM) og dette kan metaboliseres i alle væv via citratsyrecyklus.
Problemet med hypotone væsker til patienter med øget ICP og risiko for hjerneblødninger?
Der er risiko for hjerneødem ved de hypotone væsker, derfor giver man ofte disse patienter NaCl for at undgå problemer.
Risiko ved for hurtig korrektion af hyponatriæmi, og retningslinjer?
Alle patienter med kronisk hyponatriæmi kan udvikle osmostisk demyelinisering (central pontin myelinolyse) ved for hurtig stigning i plasma-natrium. Derfor må plasma-natrium maksimalt stige 10 mM (helst 6-8 mM) de første 24 timer og maksimalt 18 mM (helst 12-14 mM) over 48 timer. Behandlingsmålet er 6-8 mmol/l per 24 timer. Stiger Na+ for hurtigt kan gives ADH-analog og IV-glukose (eller saftevand p.o.).
Forskel mellem systolen og diastolen ifht. kredsløbet?
Systolen er udtryk for SV. Diastolen er udtryk for SVR (systemisk vaskulær resistens). Pulstrykket er et hurtigt udtryk for hjertets funktion (flow), til vurdering om patienten cirkulatorisk belastet. Vigtigt at vurdere patientens mentale status.
Tilstande med højt flow, men lavt BT?
Anafylaktisk shock, septisk shock med væske resucitation.
Opsamling på optimal væsketerapi i akutte situationer?
Krystalloid, gerne Ringer
500/1000 mL eller 15-30 min - evaluer løbende (særligt ved hjertepatienter) -> gentag ved positiv effekt!
Vigtigt med en hurtig IV-adgang (IV eller IO)!
Generelle regler for væskebehandling?
Dehydratio: behandles med krystalloider (hvad der er til stede)
Elektrolytubalancer: rettes langsomt med hypertone væsker eller rehydering.
Vigtige dele af vurdering af hydreringsstatus?
Kig på patienten (Tørre slimhinder? Indfaldne øjne? Nedsat hudturgor? Nedsat bevidsthedsniveau), BT, P, BP, FATE/EKKO.
Årsager til hypo/hypernatræmi?
Hyponatriæmi: K+ mangel -> hyponatriæmi
Kostmæssig Na+ over-/underskud
Væske over-/underskud
Regulation af Na+ og H2O i kroppen?
Nedsat perfusion, øget sympatisk aktivitet, nedsat Na+ i tubulus -> øget produktion af renin -> vasokonstriktion -> hæmmer ANP/BNP -> øget BT og væske tilbageholdes.
ADH-systemet: Hypertonicitet, hypovolæmi, smerte, nedsat cortisol (Na+ følger cortisol) og hypothyrose (Na+ følger T-hormoner) -> øger ADH -> nedsat diurese -> øget BT og væske tilbageholdes (overdreven udskillelse af ADH kan give hyponatriæmi, da det fortyndes).
Risiko ved ekstrem hyponatriæmi?
Hjerneødem, inkarceration -> død. Særligt kritisk ved ældre mennesker.
Udredning: Anamnese, vurdering af ECV (vægt), blodprøver.
Årsager til hyponatriæmi?
Lavt ECV: ADH stiger. Deydrering (sved, GI-tab, renale tab), diuretika (hyppig!)
Normal ECV: SIADH (CNS-medicin, CNS-traumer og tumorer), hypothyreose, binyrebarkinsufficiens
Høj ECV: Hjertesvigt (nedsat perfusion af nyrer -> RAAS dysreguleres), leversvigt (nedsat aldosteron -> retention af Na+ og salt, behandles med sprironolakton aldo-antagonist) og nyresvigt. Sjældent pga. overhydrering.
