EKG basics + EKG eksempler Flashcards
Hjertefrekvens udregning?
Hvert stort tern (5mm) repræsenterer 0,2 sekunder (200ms) - 5 store tern pr. sekund og 300 pr. minut.
Hjertefrekvensen kan derfor hurtigt udregnes ved at dividere antallet af store tern fra R-R med 300.
Tidsintervaller - hvad skal de være?
P: < 0,1 sek
PQ-interval: 0,12-20 sek
QRS: </= 0,12 sek
QT: </= 0,44 sek
Hvis PQ-intervallet er meget kort, er atrierne enten blevet depolariseret fra et område tæt på AV-knuden, eller også er der en abnormt hurtig overledning fra atrierne til ventriklerne.
Enhver ændring i ledningen gennem ventriklerne, vil tage længere tid og medføre breddeøgning af QRS-komplekset.
QT-intervallet er forlænget hos patienter med visse elektrolytforstyrrelser og det kan forlænges af visse medikamenter - kan føre til ventrikulær takykardi.
EKG fremgangsmåde?
1: Hjerterytmen: Regelmæssig eller uregelmæssig?
2: Hjertefrekvens:
Bradykardi < 50
Normal
Takykardi > 100
3: AV-synkronisitet:
Er der sammenhæng mellem aktiviteten i atrierne og ventriklerne?
Alle QRS-komplekser forudgås af P-takker.
Alle P-takker efterfølges af et QRS-kompleks.
4: Intervaller:
PQ 0,12-0,22s
QRS: < 0,12s
QTc: < 0,44s
5: Konfiguration:
Smal QRS
Bred QRS
RBBB (> 0,12 sek. M-konfiguration i V1-2 + bred s-tak i V6.)
LBBB (> 0,12 sek. M-konfiguration i V6 + dyb s-tak i V1-2.)
6: ST-segmentet:
ST-elevation (min. 2 naboafledninger med elevation > 2mm i V2-3 og/eller > 1mm (øvrige afledninger).
ST-depressioner (min. 2 naboafledninger med depression > 1mm
7: EKG diagnose:
Konklusion
Fortolkning af QRS-komplekset?
QRS-amplitude:
Min. én ekstremitetsafledning (I-III) med QRS-amplitude > 5mm høj.
Low voltage: QRS-amplitude < 5 mm i alle ekstremitetsafledninger.
Abnorme Q-takker:
Enhver Q-tak i V1-3 > 0,03 sek.
Q-takker > 1mm dyb i min. 2 naboafledninger.
R-takker:
Tiltagende højde af R-tak i V1-V6.
Venstresidig ventrikelhypertrofi:
- R-tak i V5+6 > 25 mm høj eller
- R-tak i V5+6 + S-takken i I > 35 mm.
Højresidig ventrikelhypertrofi:
- Positiv R-tak i V1
Abnorm overledning - Bradykardi.
Kendetegn ved:
1. grads AV-blok
2. grads AV-blok (Morbitz type I og II, avanceret 2. grads)
3. grads AV-blok
Højresidigt grenblok.
Venstresidigt grenblok.
(SA-blok/sinusarrest)
- grads AV-blok:
- Forlænget PQ-interval
- PQ > 220 ms = 5,5 små tern = 0.22 s
- Fysiologisk, alder, medicin, AMI
- Ingen behandling
- Kan være led i normal aldring eller pga. medicin - grads AV-blok:
Morbitz type I:
- PQ segment bliver længere og længere hvor et enkelt QRS til sidst falder ud og derefter starter det forfra.
- Oftest ufarlig. Behandles ikke medmindre folk går og besvimer.
Morbitz type II:
- Pludseligt svigt af AV-knuden (ustabilt ledningssystem)
- PQ-intervallet konstant før og efter blokket
Behandling = ofte pacemaker
Avanceret 2. grads AV-blok:
- Abnorm overledning: blokering af flere på hinanden følgende p-takker
- Ofte repetitivt mønster: 3:1, 4;1
Behandling: pacemaker
- grads AV-blok:
- Totalsvigt af AV-knuden: totalt ophævet A-V-overledning
- Atrie-aktivitet (normal, afli, afla, mm.)
- Nodal eller ventrikulær eskapaderytme (ofte regelmæssig men langsommere frekvens end i atrierne)
- Medikamentelt induceret, AMI, strukturel hjertesygdom, alder
- Behandling: pacemaker. Er pt syg lægges en midlertidig ledning via vena jugularis.
- OBS: Afli med langsom, regelmæssig ventrikelfrekvens = 3. grads AV blok
- Væsentlig flere p-takker end QRS. P-takkerne kører regelmæssig ”inde bagved” men helt uafhængigt af QRS komplekset, der kører langsommere på eskapaderytme
Højresidigt grenblok (RBBB):
- Forlænget QRS > 120 ms
- rsR´ i V1/V2
- Ofte bred s i V5/V6
- Fysiologisk, alder, AMI, strukturel hjertesygdom, lungeemboli
- Forkortes RBBB (Right Bundle Branch Block)
Venstresidigt grenblok (LBBB):
- Forlænget QRS > 120 ms
- Bred S tak i V1/V2 (rS-konfiguration)
- Opsplittet R tak i V5-6 (rSR´-konfiguration)
- Nyopstået LBBB kan være på baggrund af et STEMI
- LBBB har ofte ST-segment forskydninger og kan derfor maskere et STEMI.
Årsag: Alder, AMI, strukturel hjertesygdom
(SA-blok/sinusarrest: - Pludseligt udfald af flere P-takker, ren isoelektrisk linje
- Kan skyldes syg sinus syndrom, caroticus syndrom, medicin
- Pacemaker ved længerevarende pauser)
Abnorm impulsdannelse - takykardi:
Supraventrikulære ekstrasystoler
Atrieflimren
Atrieflagren
AVNRT
AVRT
Ventrikel takykardi
Ventrikelflimmer
Supraventrikulære ekstrasystoler:
* Opstår fra ektopisk fokus
* Kompensatorisk pause
* Normal QRS-interval
Ingen behandling
Atrieflimren:
- Uregelmæssig, Uregelmæssig
- Ingen synlige P-takker
- Ofte atriel flimmerlinje
- Ekstrem hurtig atriefrekvens (op mod 600)
- Varierende ventrikel frekvens
- Ofte normalt QRS- interval
Atrieflagren:
* Regelmæssig rytme
* Savtakket grundlinie
* Atriefrekvens ca. 300
* Overleder ofte regelmæssigt med 2:1 (150); 3:1 (100); eller 4:1 (75)
* Ofte normalt QRS-interval
AVNRT:
* Reentry takykardi i AV-knuden
* Regelmæssig rytme oftest med smalle QRS-komplekser
* Svært at definere p –takker, evt retrograd p-tak i terminale QRS
* Atriefrekvens typisk 170-220 med 1:1 overledning
Kan ofte konverteres med vagale manøvre eller adenosin
AVRT:
* Makro rentry takykardi indeholdende en accesorisk ledningsbane
* Ortodrom takykardi
* Antegrad konduktion gennem AV-knuden og retrograd konduktion via det accessoriske ledningsbundt.
* Antidrom takykardi
* Antegrad konduktion gennem det accessoriske ledningsbundt og retrograd konduktion gennem AV-knuden.
WPW (en undertype af AVRT):
* Undertype af AVRT
* FBI: Fast, broad and irregular!
* Den accesoriske ledningsbane kan lede antegradt (fra atrie til ventriklen) => δ - tak
* Kan medføre forskellige takykardier
* Antidrom og Ortodrom takykardi
* Pseudoventrikulær takykardi (farlig)
Ventrikel takykardi:
* Regelmæssig makro reentry takykardi
* Forlænget QRS-interval
* Kan progrediere til hjertestop
* Bred takykardi er VT indtil det modsatte er bevist
Antiarytmika og ICD
Ventrikelflimmer:
Hurtig kaotisk rytme, klinisk hjertestop, antiarytmika og ICD.
Inferiore, laterale og anteriore afledninger?
Inferiort: II, III, aVF
Lateralt: I, aVL, V5, V6
Anteriort (septalt): V1, V2, V3, V4
STEMI?
ST-elevation i to sammenhængende afledninger på >0,2/0,15 mV (M/K) i V2-V3 eller >0,1 mV i andre afledninger, eller nytilkommet venstre genblok.
Anteriort STEMI: ST elevation i V1-V4 (LAD okklusion)
Inferolateralt STEMI = ST elevation i II-III, aVF (inferiort) + aVF, V5-V6 (lateralt) (RCA okklusion).
Non-STEMI?
ST-depression i to sammenhængende afledninger på > 0,05 mV eller T-taks inverteringer.
Okklusion af hovedstamme/flerkarssygdom?
ST-elevation i aVR og/eller V1 samtidig med ST-depression i >6 afledninger.
Posteriort STEMI kendetegn?
ST-depression > 0,05 mV i V1-V3 (evt. V4), særligt ved høj R-tak i V1/V2 (LCX okklusion).
Lungeemboli tegn på EKG?
Sinus takykardi
Højresidig belastning (negative T-takker i V1-V4).
QR-mønster i V1
SIQIIITIII med (in)komplet RBBB.
30% har normalt EKG!
