Blodtryk og regulering af blodtrykket Flashcards Preview

1. Sem > Blodtryk og regulering af blodtrykket > Flashcards

Flashcards in Blodtryk og regulering af blodtrykket Deck (12)
Loading flashcards...
1

Hvad kaldes for højt blodtryk og for lavt blodtryk?
Ved hvilke tryk er der tale om disse tilstande?
Nævn nogle årsager til nedsat blodtryk?

For højt blodtryk kaldes hypertension (blodtryk over 140/90 mm Hg).
For lavt blodtryk kaldes hypotension (blodtryk under 100/60 mm Hg).
Årsager til nedsat blodtryk kan være nedsat blodvolumen, nedsat kontraktilitet i hjertet eller arterioledilatation pga. histaminudskillelse i blodbanen.

2

Hvornår i hjertecyklus (hjerteslaget) måler man henholdsvis det systoliske og det diastoliske blodtryk?
Hvorfor skal der gerne være en vis forskel (30 - 40 mm Hg) mellem de to tryk?

Det systoliske blodtryk måles lige efter ventrikelsystolen, mens det diastoliske blodtryk måles i slutningen af diastolen (lige før ny systole).
Det diastoliske tryk i arterien udgør en modstand mod det tryk, der skabes under systolen. Der skal derfor være en vis forskel mellem de to tryk, for at tilstrækkeligt med blod pumpes ud af ventriklen ved et hjerteslag.

3

Hvorfor er det systoliske tryk højere end det diastoliske tryk?

Det systoliske tryk er højt, da der lige efter systolen er mest muligt blod og dermed højest muligt tryk i arterien.
Det diastoliske tryk er lavt, da der i slutningen af diastolen er mindst muligt blod i arterien (blodet har haft god tid til at flyde videre) og dermed også det lavest mulige tryk.

4

Hvorfor vil en stigning i hjertets minutvolumen virke blodtrykshævende?

Blodtrykket (og ethvert tryk i et lukket kredsløb) vil stige, hvis blodet får mindre plads at være på (hvis blodet ”presses sammen”).

En stigning i hjertets minutvolumen betyder, at der pumpes mere blod ud i arterierne pr. minut.
Mere blod i arterierne medfører, at trykket stiger.

5

Hvorfor vil en øget arteriolekontraktion virke blodtrykshævende?

Blodtrykket (og ethvert tryk i et lukket kredsløb) vil stige, hvis blodet får mindre plads at være på (hvis blodet ”presses sammen”).
En øget arteriolekontraktion betyder, at blodet i højere grad forbliver i arterierne, da det har svært ved at passere videre gennem arteriolerne.
Mere blod i arterierne medfører, at trykket stiger.

6

Forklar, hvorfor et blodtab kan medføre et fald i blodtrykket.

Et blodtab kan (ligesom dehydrering) føre til et reduceret blodvolumen.
Hvis blodvolumen falder, vil trykket i de store tilførende vener falde og der sker en dårlig fyldning af hjertet.
Dårlig fyldning af hjertet medfører nedsat slagvolumen og dermed nedsat minutvolumen.
Hvis der ikke kompenseres tilstrækkeligt for nedsat slagvolumen, vil det medføre et fald i blodtrykket.

7

Hvad er pressorreceptorer?
Hvor findes pressorreceptorer og hvorfor er deres placering hensigtsmæssig?

Pressorreceptorer er sanseceller, der registrerer udspiling af arterievæggen og dermed størrelsen på blodtrykket.
Findes i aa. carotis ommunis (i halsen) og i arcus aorta (aortabuen).
Placeringen af pressorreceptorerne er hensigtsmæssig, da der hermed er styr på trykket og blodforsyningen til både hjernen og resten af kroppen.

8

Når pressorreceptorer sender besked til det vasomotoriske center om det aktuelle blodtryk i kroppen, sammenlignes trykket med et såkaldt set point.
Forklar, hvad et set point er.

Set point er et udtryk for det i en given situation ønskelige blodtryk.
Ved at sammenligne de målte blodtryksværdier med set point (hvad blodtrykket gerne skulle være), har
centret mulighed for at vurdere, om blodtrykket skal hæves eller sænkes.

9

Forklar binyremarvens rolle i regulering af blodtrykket.

Hvis blodtrykket skal hæves, vil det vasomotoriske center udsende sympatiske nerveimpulser til bl.a. binyremarven.
Herved udskiller binyremarven adrenalin og noradrenalin.
Disse hormoner påvirker hjerte og arterioler på samme måde som sympaticus, hvorved blodtrykket stiger.

10

Hvilken slags impulser udsendes fra det vasomotoriske center, hvis blodtrykket skal hæves?
Hvordan påvirker disse impulser hjertet – og hvordan
er denne påvirkning med til at hæve blodtrykket?

Hvis blodtrykket skal hæves, vil det vasomotoriske center udsende sympatiske nerveimpulser til bl.a. hjertet.
Disse nerveimpulser stimulerer sinusknuden til øget impulsdannelse (pulsen stiger) og myokardiet til øget
kontraktion (slagvolumen stiger).
Hermed stiger minutvolumen og dermed blodtrykket.

11

Hvilken slags impulser udsendes fra det vasomotoriske center, hvis blodtrykket skal hæves?
Hvordan påvirker disse impulser arterioler i kroppen – og hvordan er denne påvirkning med til at hæve blodtrykket?

Hvis blodtrykket skal hæves, vil det vasomotoriske center udsende sympatiske nerveimpulser til bl.a. kroppens arterioler.
Disse nerveimpulser stimulerer arteriolerne til øget kontraktion.
Hermed stiger den perifere modstand og dermed blodtrykket.

12

Hvilken slags impulser udsendes fra det vasomotoriske center, hvis blodtrykket skal sænkes?
Hvordan påvirker disse impulser hjertet – og hvordan
er denne påvirkning med til at sænke blodtrykket?

Hvis blodtrykket skal sænkes, vil det vasomotoriske center udsende parasympatiske nerveimpulser til bl.a.
hjertet.
Disse nerveimpulser hæmmer sinusknudens impulsdannelse (pulsen falder) og myokardiets kontraktion (slagvolumen falder).
Hermed falder minutvolumen og dermed blodtrykket.