Homøostase, celledeling, væv Flashcards Preview

1. Sem > Homøostase, celledeling, væv > Flashcards

Flashcards in Homøostase, celledeling, væv Deck (12)
Loading flashcards...
1

Hvad betyder homøostase?

Homøostase er et udtryk for den ideelle tilstand i kroppen, hvor cellerne får deres behov opfyldt og kroppen dermed kan fungere optimalt.

2

Nævn tre eksempler på tilstande eller værdier i kroppen der skal være i homøostase.

Tilstande eller værdier der skal være i homøostase kan fx være:
- blodtryk
- indhold af O2 og CO2
- pH-værdi
- blodsukker
- indhold af elektrolytter
- temperatur
- mængde affaldsstoffer mv.

3

Hvad kalder man også kønnet celledeling?
Hvor foregår denne type celledeling hos henholdsvis
mænd og kvinder?

Kønnet celledeling kaldes også meiose.
Meiosen foregår i testikler hos mænd og i æggestokke (ovarier) hos kvinder.

4

Hvilke to typer af celler dannes ved kønnet celledeling?
Hvor mange kromosomer indeholder hver af disse
celler?

Ved kønnet celledeling dannes ægceller og sædceller. Disse celletyper indeholder halvt kromosomantal (23 stk.).
Kønnet celledeling kaldes derfor også reduktionsdeling.

5

Hvad kaldes almindelig (ukønnet) celledeling?
Hvad sker der med antallet af kromosomer i celler efter denne type deling?

Almindelig og ukønnet celledeling kaldes også mitose.
Efter mitose er der stadig fuldt kromosomantal i de nydannede celler (46 stk.).

6

Hvad kalder man den type celler, der kan dele sig
ukønnet?
Hvorfor deler hudceller sig hyppigere på fodsålen end i
ansigtet?

Celler, der kan undergå ukønnet deling, kaldes stamceller.
Stamceller deler sig efter behov. Da der er en meget stor belastning og slitage af huden på fodsålen, deler
hudcellerne sig her hyppigere end i fx ansigtet.

7

Hvad er væv (hvordan er det defineret)?
Nævn så mange hovedgrupper af væv som muligt (der er 5 i alt).

Væv er defineret som en samling af celler, der har samme funktion.
Vævstyper omfatter hovedgrupperne
- muskelvæv
- nervevæv
- epitelvæv
- støttevæv
- blodvæv

8

Hvorfor kan enkelte celler som regel ikke fungere alene, men skal samles i væv?

Den enkelte celles arbejde har kun en begrænset effekt.
Fx kan kontraktion (sammentrækning) af én muskelcelle ikke lave noget arbejde af betydning.
Koordineret kontraktion af mange muskelceller (i muskelvæv/en muskel) kan derimod lave betydelig bevægelse.

9

Hvad er et organ (hvordan er det defineret)?
Nævn nogle eksempler på organer.

Organer er defineret som samlinger af forskellige typer væv, som sammen udfører specialiserede funktioner, fx
- hjertet, der pumper blod rundt i kroppen
- nyrerne, der renser blodet
- lungerne, der optager O2 og udskiller CO2 fra blodet
- muskler, der kan lave bevægelse
- tarmene, der optager næringsstoffer

10

Hvad er forskellen på endokrine og eksokrine kirtler?
Giv et eksempel på hver type kirtel.

Eksokrine kirtler har en såkaldt udførselsgang til en indre eller en ydre overflade – udskiller sekreter til et
begrænset område, fx sved-, talg- og spytkirtler.

Endokrine kirtler har ikke en udførselsgang, men udskiller sekreter direkte til blodet. Disse kirtler udskiller hormoner.

11

Hvad betyder adaptation?

Adaptation er et udtryk for, at celler til en vis grad kan tilpasse sig (adaptere til) mindre ændringer i deres arbejdsbelastning eller omgivende miljø.
Fx tilpasser muskler og knogler sig til de belastninger, vævene udsættes for.

12

Hvad vil det sige at en celle kan degenerere?
Hvad betyder nekrose?

Større ændringer i cellens miljø kan føre til svigt i homøostasen og dermed degeneration (celleskade).
Hvis homøostasen ikke genoprettes, kan celleskaden blive uoprettelig og føre til nekrose (celledød).