CSR, bæredygtighed (Porter & Kram, Grolin, Friedman) Flashcards
(13 cards)
Hvad betyder CSR samt ESG, og hvad er forskellen på de to?
CSR = Corporate Social Responsibility
Er ofte kvalitativt, dvs. at det måles ved at “gøre gode ting” og “undgå dårlige ting”, fx frivilligt arbejde og mindske spild på arbejdspladsen.
ESG = Environment, Social, Governance
ESG er mere målbart, kvantitativ data. Fx performance ift. genbrug, udledning af CO2 og lignende.
Socialt bevidste investorer bruger ESG parametre til at screene
potentielle investeringer.
Hvad forstås ved et “risikosamfund”?
Industrisamfundet har været ude af stand til at håndtere de
skadelige konsekvenser af industrialiseringen og derfor lever vi nu
i et “risikosamfund”, som forsøger at håndtere skadelige
konsekvenser af industrialiseringen.
Hvad forstås ved virksomhedslegitimitet?
Virksomhedslegitimitet betyder, at samfundet anser virksomheden som legitim.
Det handler ikke længere kun om økonomiske
aspekter, men i forskellige grader om hensyn til interessenter (eks.
medier, NGO’er, forbrugere) og politiske (globale) hensyn
Hvilket syn havde Friedman versus Porter & Kramer ift. forretning / virksomhedsdrift?
Friedman mente, at markedet selv sætter reglerne (liberalisme). Man skal blot holde sig lovgivningsmæssigt inden for disse regler.
Porter & Kramer mente, at virksomheder har et ansvar til at bidrage til en fælles stærk økonomi.
Samfund og forretning hænger sammen - virksomheder bidrager
til samfundet ved at skabe en god økonomi
Hvad forstås ved strategisk CSR, defineret af Porter & Kramer?
- Identificere fælles interesser (skæringspunkter mellem
samfund og virksomhed) - Vælge hvilke sociale emner, der skal adresseres (jf. model)
- Formulere en virksomhedsrelateret social agenda (målet)
- Integrere ‘ inside out’ og ‘ outside in’ (integration = succes)
- Tilføje social dimension til virksomhedens ’ value proposition’
En af forfatternes pointer er I bund og grund at CSR er spild af tid
hvis det ikke gør en forskel for virksomheden samtidig.
Hvad er forskellen på traditionel CSR og strategisk CSR (CSV)?
Traditionel (responsiv) CSR handler om at reagere på samfundets forventninger og minimere negativ påvirkning.
Strategisk CSR fokuserer på at skabe fælles værdier for både virksomhed og samfund ved at integrere samfundsmæssige hensyn i kerneforretningen.
CSR ses også som en politisk organisation, der agerer i overensstemmelse med samfundets værdier og interesser.
Hvad mener Porter & Kramer (2006) med “shared value”, og hvordan adskiller det sig fra traditionel CSR?
“Shared value” handler om at integrere sociale hensyn i virksomhedens kerneforretning i stedet for at betragte CSR som et “add-on”. I stedet for at fokusere på interessenttilfredshed og kosmetisk ansvarlighed, bør virksomheder skabe værdi både for samfundet og forretningen gennem samarbejde og partnerskaber. Målingen bør fokusere på faktisk impact – både footprint (negativ påvirkning) og handprint (positiv påvirkning).
Hvad går kritikken af strategisk CSR ud på, og hvordan ændrer udviklingen i dag dette billede?
Kritikken af strategisk CSR går på, at det ofte antager en simpel harmoni mellem profit og etik, hvor etiske hensyn stadig underordnes økonomiske interesser – fx gennem greenwashing. Det kan blive “business as usual” forklædt som ansvarlighed.
Men i dag er bæredygtighed blevet en forudsætning for konkurrenceevne og investorinteresse. Ny EU-lovgivning (fx CSRD) gør dokumentation obligatorisk, og begrebet licence to operate afspejler, at socialt og miljømæssigt ansvar nu er en strategisk nødvendighed.
Hvilke to overordnede indsatsområder indgår i strategisk bæredygtighed i dag (footprint/handprint)?
Minimizing the Footprint – Reducere virksomhedens negative påvirkning ved at forbedre eksisterende processer.
Maximizing the Handprint – Udnytte kerneforretningen til at skabe profitable løsninger på sociale og miljømæssige udfordringer.
Hvad får kritikken af risikosamfundets (Grolin, 1998) betydning for strategiarbejde med CSR ud på ?
Risiko er alle steder og vanskelig at styre.
Magten til at definere problemer og løsninger er decentraliseret og ligger hos forbrugere og pressionsgrupper. Dette gør det svært for virksomheder at agere proaktivt og strategisk i forhold til CSR.
Der gives ikke klare opskrifter på, hvordan CSR bør integreres i strategiarbejdet.
Hvordan reflekterer Porters overordnet strategiske tankegang i hans tilgang til CSR?
Der er fokus på vækst. Han vil gerne prøve at maksimere profit endnu mere ved brug af CSR. I bund og grund er han lidt ligeglad med bæredygtighed, men har i højere grad fokus på økonomien i virksomheden.
Hvordan har virksomhedslegitimitet ændret sig i risikosamfundet i følge Grolin
I risikosamfundet er virksomhedslegitimitet ikke længere givet på baggrund af økonomisk performance alene. I stedet stiller samfundet øgede krav til, at virksomheder tager ansvar for deres handlinger – både socialt og miljømæssigt. Legitimitet afhænger nu af virksomhedens evne til at håndtere risici, vise gennemsigtighed og indgå i dialog med interessenter. Det betyder, at virksomheder i højere grad skal vise, at de bidrager positivt til samfundet og ikke blot skaber profit. Tillid bliver et nøglebegreb, og legitimitet skal konstant (gen)opbygges i et landskab præget af øget kritik og overvågning
Hvilke tre modeller af virksomhedslegitimitet opridser Grolin?
Den instrumentelle model
– Fokus er på legitimitet som middel til at opnå økonomiske mål. Virksomheden tilpasser sig samfundets forventninger for at sikre overlevelse og profit. Det handler om at “se godt ud”, snarere end reel forandring.
Den institutionelle model
– Her ses legitimitet som noget, der opnås ved at leve op til samfundets normer og værdier. Virksomheden opretholder legitimitet gennem stabilitet, tradition og overensstemmelse med samfundets strukturer.
Den kommunikative model
– Denne model lægger vægt på åben dialog og inddragelse af interessenter. Legitimitet opnås og vedligeholdes gennem gennemsigtighed, etisk ansvar og løbende engagement med omgivelserne. Det er den mest tilpasningsdygtige og relevante model i et risikosamfund, ifølge Grolin.
