Magtskolen, interessenter (Savage et al, Nygaard) Flashcards
(15 cards)
Forklar kendetegn ved strategi om magt, samt interessenter
Interessentanalysen tager ikke udgangspunkt i et internt eller eksternt perspektiv, hvorfor den adskiller sig fra både
industrianalysen (eksternt perspektiv – outside-in) og RBV (internt perpektiv -inside-out). Der kan som udgangspunkt
være flere interessenter der har betydning for virksomheden. Teorien bag er en mere rationel og præskriptiv tilgang,
hvor omverden kortlægges og der gøres brug af generiske strategier, til at finde ud af hvordan virksomheden skal
handle i praksis. ”Tænk-Planlæg-Udfør” for at optimere forholdet til interessenter.
Redegør for grundantagelserne i magtperspektivet
- Strategi er formet af magt og politik (internt og
eksternt) og processen er derfor emergerende - Mikromagt: Strategi som et samspil mellem
overtalelse, forhandling og nogle gange direkte
konfrontation (politiske spil) - Makromagt: Organisationer arbejder for at
fremme egen succes ved at kontrollere eller
samarbejde med andre organisationer (netværk
og alliancer)
I magtskolen, bliver strategi anset som et politisk spil. Gør rede for hvad der menes med dette
- Strategiudformning skal have fokus på magt og politik, både
internt i organisationen og eksternt blandt omgivelserne (Mikro
og Makro Power) - Strategiprocessen anskues oftest som rationelt funderet og har
en tendens til at fokusere på P’erne Position og Ploy - Ændring af strategi vil også ændre på magtposition, både
internt og eksternt - Man er nødt til at have fokus på de politiske konsekvenser, når
man former strategier, som ellers har et økonomisk fokus - Alle organisationer, både private og offentlige, kan i perioder
være voldsomt påvirket af politiske strømninger
Gør rede for makropolitik ( Makromagt)
- Handler om at håndtere omverdenens krav til organisationen og
udnytte eksterne aktører til organisationens fordel - Dette gøres gennem forsøg på ekstern kontrol (Pfeffer &
Salancik, 1978)
– Organisationen søger at tilpasse sig omgivelserne (The Environmental School)
– Organisationen forsøger at påvirke sine omgivelser (The (Macro) Power School) - Væsentlige betragtninger indenfor Macro Power
– Fokuserer både på shareholders og stakeholders
– Målsætning er, at gøre sig uafhængig af sine omgivelser
– Agere i stedet for at reagere
– Strategien bør være generisk, så den kan justeres
– Handler om at håndtere omverdenens krav til organisationen og udnytte eksterne
aktører til organisationens fordel
– En hovedmodel: interessentanalyse
Gør rede for mikropolitik ( mikromagt)
- Handler om at navigere mellem strategisk interesse og
egeninteresse (i organisationen) - Det er ikke muligt, at udforme en optimal strategi, fordi der vil
være divergerende målsætninger i organisationen fra både grupper
og enkeltpersoner - Processen kan være vanskelig at styre, da uventede interessenter
hele tiden kan dukke op. Derfor bliver det ofte en emergent
strategiproces - Eksempel: politiske spil i organisationer (Mintzberg 1983)
– Sponsoreringsspil (belønne de loyale)
– Alliancedannelsesspil (søge støtte blandt fagfæller)
– Budgetteringsspil (sikre ressourcer på andres bekostning)
– Ekspertisespil (fremstille sin kompetence som uundværlig)
Definer interessenter
- Den brede definition:
– Interessenter er alle de personer, persongrupper eller organisationer der har en interesse i virksomheden - Savage’s definition:
– Primære interessenter har formelle, officielle eller kontraktuelle
relationer og direkte og nødvendig indflydelse på organisationen
– Sekundære interessenter er mere forskelligartede og inkluderer
interessenter, som kan udøve indflydelse på eller påvirkes af
organisationen
Redegør for hvordan virksomheden opretholder legitimitet, i følge magtskolen
Interessentteorien definerer, at virksomheder skal tage højde for både shareholder value, samt stakeholder value og deres krav, for at blive anset som legitimitet. Skal altså tage højde for alle interessenter.
Shareholder value: Virksomheden skal tilgodese sin ejere
Stakeholder value: Virksomheden skal forholde sig til alle, der har interesse i virksomheden og dens handlinger
Hvilke indledende spørgsmål er det vigtigt at stille, når man ønsker at arbejde med interessenter og kortlægge disse?
- Hvem er vores interessenter?
- Hvilke typer af interessentkrav stiller de?
- Hvilket ansvar har vores virksomhed?
- Hvilke muligheder og trusler giver det os?
- Hvilken strategizing skal vi foretage os?
Gør rede for første step i kortlægning af interessenter - “Hvem er vores interessenter”?
Indledningsvis startes der med at definere den pågældende situation.
Derefter defineres de pågældende interessenter. De kan her opdeles i to kategorier
1) Primære interessenter:
a. Primære interessenter har en direkte økonomisk interesse i virksomheden.
2) Sekundære interessenter:
a. Sekundære interessenter har ikke en direkte økonomisk interesse i virksomheden.
Primære interessenter har størst betydning i situationen, hvorfor de bør prioriteres højst. Status for en interessent kan dog skifte alt efter situationen.
Gør rede for det andet step i kortlægning af interessenter - “Hvilken typer af interessentkrav stiller de”?
Kan opdeles i følgende krav
* Interesser: en aktør føler sig berørt af virksomhedens strategizing. Eksempelvis vil interessenter følge Apples produktudvikling.
- Rettigheder (kan opdeles i to):
a) Lovmæssige: eksempelvis når Folketingets lovgivning påvirker virksomheden.
b) Moralske: Normer om eksempelvis fairness og lighed – både egne og de andre interessenters.
*Ejerskab: aktionærernes krav
a) Opretholder legitimitet overfor interessenterne, når virksomheden tager egne krav til efterretning.
Gør rede for det tredje step i kortlægning af interessenter - “Hvilket ansvar har vores virksomhed”?
Består fire krav, hvori det er en pyramide form, hvor økonomisk er det basale krav ( evt. kig i guldnoter s. 24 for model)
- Økonomisk ansvar samt samfunds krav (ellers konkurs): eksempelvis skal Novo Nordisk tjene nok til at give
udbytte hvert år. - Lovmæssig ansvar samt samfundskrav: eksempelvis skal Novo Nordisk overholde reglerne omkring forsøgspersoner og dyr.
- Etisk ansvar samt forventet af samfundet: Har en CSR strategi der giver mening og gavner virksomheden samt
interessenterne. - Filantropisk ansvar samt ønsket af samfundet: Donation til sundhedsvidenskaben.
Gør rede for det fjerde step i kortlægningen af interessenter - “Hvilke muligheder og trusler giver det os?”
Her skal virksomheden vurdere pba. tidligere analysere, hvilke trusler og muligheder der eksisterer hos deres interessenter (Rimelig logisk ;-))
Gør rede for femte step i kortlægningen af interessenter - “Hvilke strategizing skal vi foretage os (generiske strategizing)”
Savage opstiller fire generiske strategier, som virksomheden kan benytte efter interessent typen.
Der skildres her i mellem interessenter med stort/ lille potentiale for at true samt interessenter med stort/lille potentiale for at samarbejde.
Interessent type 1 (ledelse og medarbejdere) - Involvere
- Stort potentiale for samarbejde, lille potentiale for at true
- Karakteristika: Støttende
- Strategi: udnyt det gode potentiale for samarbejde ved at
involvere stakeholderen
* Typisk i form af involvering af medarbejdere ved at uddelegere
ansvar samt tilbyde større deltagelse i beslutningsprocesser
Interessent type 2 (Interesseorganisationer mm.) - Overvåge
- Lille potentiale for samarbejde, lille potentiale for at true
- Karakteristika: Marginal
-Strategi: undgå at bruge for mange ressourcer på kategori 2
- Da potentialet for samarbejde eller trussel er lavt, bør man nøjes
med at overvåge interessenterne
Interessent type 3 (Medierne, konkurrenter.) - Forsvare
- Lille potentiale for samarbejde, stort potentiale for at true
- Karakteristika: Ikke støttende
- Det gælder om at forsvare sig mod kategori 3, idet potentialet for
at true organisationen er højt og potentialet for samarbejde lavt
- Kan gøres ved at minimere interessentens interesse i org.
Interessent type 4 (vigtige leverandører og interne specialister.) - Samarbejde
- stort potentiale for samarbejde, stort potentiale for at true
- Karakteristika: Midt i mellem
- Idet interessenten har højt potentiale for både samarbejde og
trussel bør virksomheden satse på at samarbejde for på den
måde at minimere interessentens villighed til at reagere på sit
truende potentiale
Generel betragtning
* Virksomheden altid bør arbejde på at omkategorisere
interessenten til en mere favorabel position
Forklar begrebet “strategizing”
Strategizing er et begreb, der beskriver den løbende og praksisnære proces, hvorigennem strategi bliver til i virkeligheden. I stedet for at se strategi som en færdig plan, fokuserer strategizing på, hvordan mennesker i organisationer, som ledere, medarbejdere og andre aktører, former, tilpasser og handler strategi i konkrete situationer.
Det handler om, hvordan strategi udøves i praksis, som en del af daglige beslutninger, interaktioner og tilpasninger til forandringer, snarere end som noget der kun besluttes på topledelsesniveau.
Hvilke kritikpunkter er der til teorien?
- Overfokuserer på magt og tilsidesætter rollen af ledelse,
kultur – og strategi - Strategi handler ikke kun om magt. Men vi kan på den
anden side heller ikke udelade magt, særligt når: - Der sker store organisatoriske forandringer
- I store modne organisationer (makro)
- Komplekse, decentraliserede og professionaliserede organisationer (mikro)
- Kræver en god portion fantasi hvis den ikke kun skal
bruges retrospektivt - Rationel analyse på et blødt grundlag
- Stor fokus på generiske faktorer som fjerner fokus fra
den empiriske situation
