Læringsskolen, processer (Mintzberg & Waters, emergerende strategier, Karl Weick) Flashcards
(20 cards)
Forklar kort om Læringsskolen
Under læringsskolen argumenterer man for, at virksomheder lærer over tid og virksomheders strategier former sig i
takt med, at virksomheden får mere erfaring med det pågældende område. Dermed er strategi en læringsproces, hvor
formulering og implementering smelter sammen. Mintzberg mener, modsat Porter og Barney, at udefrakommende
faktorer ikke kan styres.
I læringsskolen menes der at det er den kollektive organisation der lærer og ikke kun lederen, hvorfor en flad
organisationsstruktur finder sted. Læringsskolen argumenterer for, at lederen ikke kan kontrollere organisationen,
hvilket medfører at han har brug for ’hjælp’ fra hele organisationen. Dette resulterer i at strategier bliver til, ved at
særligt succesfulde initiativer skaber positive mønstre, der fremadrettet kan anvendes som strategier og guidelines.
Forklar kritikken af den rationalistiske tilgang og de prescriptive skoler, som danner baggrund for udformingen af læringsskolen
Kritikken af den rationalistiske tilgang bygger på følgende argumenter
-’TÆNK – PLANLÆG – UDFØR’ (den rationalistiske
forståelse af strategi) er ikke sådan strategizing foregår
i praksis
- Med økonomisk teori som udgangspunkt kan Porter,
Barney m.fl. ikke sige noget om strategi i praksis
- I praksis er det ikke altid at strategi kommer før
handling – nogle gange kommer handling før strategi…
Denne kritik medfører, at læringsskolen vender sig med de prescriptive skoler ( design, planlægning og positionering) og i stedet søger at undersøge
- Hvem laver strategier i organisationer?
– Hvor i organisationen finder strategiudviklingen sted?
– Hvor tilsigtet og bevidst kan processen faktisk være?
– Er formulering og implementering virkelig adskilt?
Redegør for Læringsskolens præmisser (grundantagelser)
- Organisationers kontekst er kompleks og uforudsigelig, så
kontrol er udelukket – strategi er derfor en læringsproces,
hvor formulering og implementering smelter sammen - Det er oftest den kollektive organisation, der lærer, og ikke
kun lederen - Læringen finder sted som emergende og kan opstå af sig selv i
organisationen - Ledelse handler om at lede den strategiske læringsproces
- Strategier bliver til ved, at særligt succesfulde initiativer
skaber mønstre, som kan blive til planer for fremtiden og
potentielt overordnede perspektiver, som kan guide adfærd
Forklar forskellen mellem “deliberate”- og “Emergerende” strategier
Deliberate strategier
- velovervejede, gennemtænkte
- strategier bygger på kontrol og styring
- De findes hovedsageligt i designskolen, planlægningsskolen og positioneringsskolen
Emergerende strategier
- Udvikler sig på forskellig vis og åbner op for strategisk læring
OBS! De to former for strategier findes ikke i deres “rene former”, men strategier kan i højere grad være emergerende eller deliberate
Redegør for hvordan strategi opstår, i følge Mintzberg og Waters
Kig i guldnoter s. 20 for figur
Mintzberg og Waters har udformet ovenstående model har til formål at forklare, hvordan en planlagt strategi bliver
udformet (grønne pil). Den realiserede strategi er afhængig af to faktorer hhv. den bevidste- og emergerende strategi.
Den bevidste strategi (10% af den realiserede strategi) er den strategi, som virksomheden ønskede at udforme.
Derimod er den emergerende strategi (90% af den realiserede strategi) de udefrakommende faktorer, der spiller ind i
strategien. Modellen tjener derfor de formål at illustrere, at den planlagte strategi ikke holder ved 100%, da
udefrakommende faktorer, som ikke kan kontrolleres, har en indvirkning som virksomheden skal rettes ind efter.
Nævn de 8 strategityper, som Mintzberg og Walters opstiller
- Planlagt strategi
- Entrepreneur strategi
- Ideologisk strategi
- Paraply- strategi
- Proces- strategi
- Usammenhængende strategi
- Konsnsus- strategi
- Pålagte strategier
Kan hertil siges, at planlagt strategi er den mest deliberate, hvorimod pålagte strategier er den mest emergerende. Er altså de to ydrepunkter.
Forklar strategitypen: Planlagt strategi
Klare, artikulerede intentioner,
ingen overraskelser – formulering-> implementering
– kræver forudsigelige omgivelser
Forklar strategitypen: Entreprenur strategi
Ikke så præcist formulerede
intentioner, én persons vision, et koncept om, hvor
virksomheden befinder sig
Forklar strategitypen: Ideologisk strategi
En delt vision, som man
identificerer sig med og som giver en bestemt
adfærd. Groft formuleret og kan derfor ændres
Forklar strategitypen: Paraply- strategi
Hvis lederen kun har delvist kontrol
over sine ansatte kan man formulere en
paraplystrategi, som er tilsigtet-emergent
Forklar strategitypen: Proces- strategi
fokus på at kontrollere
strategiprocessen, men lader indholdet være mere
åbent
Forklar strategitypen: Usammenhængende strategi
Parallelle
strategiprocesser – er uforbundne og kan inden for
hver strøm være både tilsigtede og emergerende
Forklar strategitypen: Konsensus - strategi
Næsten uden forudgående
intension, ingen central kontrol eller retning,
udelukkende baseret på konsensus
Forklar strategitypen: Pålagte strategier
Strategier, som kommer udefra
– fra et miljø eller eksterne som pålægger
organisationen en strategi. Tilsigtet, men udefra
Forklar Weick og hans teori om “sens-making”
Weick peger på i hans teori om sens-making, at handlinger kommer før tænkning.
Først handler vi -> derefter fortolker vi, hvad der sker.
Mening (sense) opstår altså retrospektivt, som en konsekvens af handlinger.
Forklar single loop learning (Chris Argyris og Donald School)
Kig i guldnoter s. 21
Forklar Double loop learning (Chris Argyris og Donald School)
Kig i guldnoter s. 21
Forklar forskellen mellem tavs viden og eksplicit viden
Tavs viden: Tavs viden er viden, som ikke kan formidles og derfor følger ”learning by doing”-princippet. Dette kan eksempelvis
være at man er god til fodbold, da man har spillet i mange år.
Eksplicit viden: Eksplicit viden er viden, som kan formidles. Det betyder at man kan læse sig frem til hvordan man skal gøre. Dette
kunne eksempelvis være en madopskrifter, en manual el. Lign.
Opstil kritikpunkterne til læringsskolen
- Anti-strategisk – Der findes en fare i at gå for meget imod
planlægning, så det bliver til anti-strategi ved at
organisationer må ”arbejde sig frem så godt de kan” - Tab af strategi i form af medarbejdere, der ”aflærer”
strategier, ”strategic drift” - Forkert strategi – langsom læring i retning af en uønsket
strategi, fx etisk problematisk (små inkrementelle
beslutninger bliver på sigt til forkert strategi) - Læring kan være dyrt (f.eks. Strategi-, udviklings-,
innovationsdage etc.) og tager fokus fra arbejdsopgaverne - Usikkerheden ved en usynlig strategi – stiller krav til
medarbejderne
Redegør for Læringsskolens bidrag
- Fokus på hvordan strategier udvikles i praksis
- Inspirerer til at lave analyser med høj kompleksitet. Begrænsningerne i de tidligere skoler er, at de ikke ser den komplekse situation og leverer standardløsninger
- Ser på den samlede kompleksitet – og er derfor
mere realistiske. Bringer noget virkelighed ind i
billedet - Fokus på strategiers begrænsninger, gyldighed og
diverse forbehold
