Oplæg - Mads Flashcards
(5 cards)
Gør rede for hvilke alternativ perspektiv læringsskolen kunne have bidraget med i TradeLens casen?
I TradeLens’ tilfælde ses det, hvordan at den oprindelige strategi var kendetegnet ved et klart fokus på digital transformation og teknologidrevet markedslederskab gennem etableringen af en neutral platform, der skulle gavne alle aktører i værdikæden og muliggøre betydelige besparelser via lavere transaktionsomkostninger og øget operationel gennemsigtighed.
Dette ændret sig dog, da daværende CEO Søren Skou, i slutningen af 2020 fremhævet hvor godt det går med TradeLens, og ligeledes tilføjet at Mærsk nu skal begynde at kommercialisere TradeLens og tjene penge på det, hvilket ellers strider imod den neutrale platform. Med udgangspunkt i Læringskolen, kan dette altså anses som et tegn på at den overordnet strategi nødvendigvis ikke var en gennemtænkt strategi, eller at handlingen at TradeLens/Mærsk i hvert fald har ændret dette i takt med at de lærer undervejs.
Den deliberate strategi bliver altså påvirket af udefrakommende faktorer, såsom stor tilknytning og dermed stort potentiale, konkurrenter osv. Hvilket derfor medfører at der opstår en emergerende strategi i stedet.
Ligeledes fik ændringen væsentlige strategiske implikationer. Ved at bevæge sig væk fra den oprindelige intention om neutralitet og i stedet signalere et ønske om kommercialisering, underminerede Mærsk tilliden blandt de aktører, som platformen var afhængig af. Dette skifte fra en deliberate til en emergent strategi betød i praksis, at de centrale interessenter i platformens økosystem ændrede adfærd fra potentiel støtte til modstand (Børsen, 2022b). Ifølge Læringsskolen sker strategiudvikling i høj grad gennem feedback og tilpasning (Mintzberg, 2009), og man kan argumentere for, at TL’ strategiske udvikling ikke i tilstrækkelig grad indarbejdede denne feedback fra omgivelserne før de forlod projektet.
Gør rede for hvilken strategi type det kan siges, at TradeLens har benyttet, hvis man benytter læringsskolens perspektiv
Kan argumentere for, at de har opsat en ideologisk strategi, hvor der var en vision (at effektiviserer og benytte blockchain), men at strategien var groft formuleret og at den derfor kan ændres. Strategien er mere deliberate end emergerende
Giv en kort intro til tankgangen bag læringsskolen.
Under læringsskolen argumenterer Mintzberg og Waters, at virksomheder i højere grad lærer over tid og at strategien former sig i takt med at virksomheden får mere erfaring. Dermed er strategi en læringsproces, hvor formulering og implementering smelter sammen. Der fremsættes ligeledes argumentet for at den traditionelle tankegang, som de prescriptive skoler fremsætter (Tænk - planlæg - udfør), ikke er tilfældet i virkeligheden, men at handling nogle gange kommer før strategi.
I benytter allerede interessentteorien, hvordan adskiller institutionel teori fra denne?
I opgaven benytter vi allerede interessentteorien, dog så afviger institutionel teori en smule fra dette.
Institutionel teori adskiller sig fra interessentteori ved, at den tager udgangspunkt i krav og forventninger, der stammer fra institutioner frem for specifikke interessenter. Institutioner forstås som samfundsmæssige regler, normer og fælles forståelser, der indirekte former virksomhedens strategi. Hvor interessentteorien fokuserer på identificerbare aktører, som virksomheden skal forholde sig aktivt til, ser institutionel teori i højere grad på de strukturer i omverdenen, som virksomheden er indlejret i.
Institutioner findes primært i virksomhedens omverden – som en form for rammebetingelser – mens interessenter i princippet kan optræde overalt i og omkring virksomheden. En anden central forskel er, at institutionel teori interesserer sig for, hvordan krav og forventninger fra omgivelserne opstår og formes over tid. Interessentteorien antager derimod ofte, at disse krav allerede er givne og fokuserer i stedet på, hvordan virksomheden bedst håndterer dem.
Endelig påvirker institutioner ikke nødvendigvis virksomhedens strategi gennem tydelige krav eller aktører, men kan præge beslutningstagning på mere ubevidste måder. Hvor interessentteoriens aktører – eller stakeholders – typisk er konkrete og synlige, arbejder institutionel teori med mere subtile, men dybtgående påvirkninger af strategisk adfærd.
Gør rede for hvilke alternativ perspektiv miljøskolen kunne have bidraget med i TradeLens casen?
Ved brug af institutionel teori, er det her muligt at komme ind på hvorvidt at TradeLens prøver at benytte sig af proaktive handlinger i deres strategizing. Her prøver de altså at påvirke deres omgivelsers forståelse af hvad der er legitime adfærd ved at prøve at visen ”fremtiden” for shippingbranchen og deres omliggende interessenter igennem TradeLens. Hertil kan det nævnes at dette gøres ved oprettelse af en form for ”institutionsdannelse”, som skal få branchen til at stå stærkere og samlet.
Kan også inddrage teorien til at forklare hvordan der i starten kan eksistere en grad af isomorfisme, herunder mimetic processes hvor konkurrnterne efterligner Mærsk og går med i TradeLens for ikke at gå glip af potentielle konkurrencefordele.
Til sidst kunne et andet perspektiv være inddragelse af de tre forskellige institutionelle/sociale strukturer, herunder de normative strukturer, og hvordan Mærsk/TradeLens ikke formår at bibeholde den institutionelle overbevisning af hvad der er rigtigt og forkert, da de vælger at udtale at de nu skal tjene penge på TradeLens. Dette medfører at der sker en form for eksklusion af fællesskabet, hvor deres konkurrenter ikke længere ønsker at være en del af projektet.
En manglende evne til at tilpasse sig kravene fra institutionerne, herunder konkurrenter, medfører derfor altså at de ikke bliver opfattet som legitime og projektet derfor ikke blive en succes.
