Kirurgi vol. 2 Flashcards Preview

Hjerte-lunge-kar > Kirurgi vol. 2 > Flashcards

Flashcards in Kirurgi vol. 2 Deck (186)
Loading flashcards...
1

Definer carotisdissektion

= posttraumatisk eller spontan opstået isoleret dissektion fra proksimale carotis interna og distalt. Det sande lumen forsnævres derved og kan trombosere og ledsages evt af neurologiske udfaldssymptomer pga perifer embolisering.

2

Hvordan diagnosticeres carotisdissektion

Duplexskanning (UL) eller MR-angiografi.

3

Behandling af carotisdissektion

Vitamin K antagonist antikoagulatia evt kan PTA med stent komme på tale.

4

Årsager til og hyppighed af aneurisme i carotis

Meget sjældent.
skyldes aterosklerose, traumer og fibromuskulær dysplasi.

5

Symptomer på aneurisme i carotis

Asymptomatisk pulserende udfyldning. Sjældent kompressionssymptomer.

Diagnosticeres ved UL-duplex-skanning. Suppleret med CT eller MR samt arteriografi hvis operation er indiceret.

6

Behandling af carotis aneurisme

Store aneurismer sv.t. bifurkaturen og proksimale carotis interna behandles ved interponering af kort bypass.

Perifere aneurismer kan være svære at nå, og kan kræve endovaskulær stentgraft.

7

Definer glomus caroticum tumor

= tumor udgået fra kemoreceptorcellerne i glomus caroticum (paragangliom). Næsten altid benign, men malign omdannelse ses i 10-20%.
Tumor er meget velvaskulariseret og er vanskelig at fridissekere uden at beskadige arterien.

8

Symptomer og fund ved glomus caroticum tumor

Pulserende udfyldning på halsen ud for carotisbifurkaturen. Ellers generelt asymptomatisk. Evt kan der være udfald fra involverede kranienerver.

9

Diagnostik af glomus caroticum tumor

UL-duplex-scanning som viser at afstanden mellem interna og externa er større end normalt. Suppleres med CT eller MR og evt arteriografi mhp afgrænsning kranielt.

Biopsi frarådes pga blødningsrisiko, og fordi det cytologiske materiale er svært at tolke.

10

Behandling af glomus caroticum tumor

Kirurgisk fjernelse pga risikoen for tryksymptomer og malign omdannelse.

Operationen er forbundet med høj incidens (20-40%) af kranienervelæsioner. Især parese af n. hypoglossus eller n. laryngeus recurrens.

11

Symptomer på akut mesenteriel iskæmi

Tre faset forløb (klinisk diagnose):
1. Initialt (0-6timer): svære akutte abdominalsmerter ledsaget af diarre og ofte opkast. Upåvirket almentilstand ligesom puls, BT og temperatur. Abdomen er øm, men ikke peritoneal.

2. "stum" fase (7-12 timer): dumpe abdominalsmerter, tarmparalyse, gradvis forværring af almentilstanden. Diarre og opkast kan blive blodigt pga slimhindeiskæmi. Abdomen er meteoristisk og uden sikre tarmlyde og uden sikker peritoneal reaktion.

3. slutfasen (12-24 timer): peritonitis, sepsis, begyndende multiorgansvigt, manglende urinproduktion. Abdomen er peritoneal og pt er tiltagende septisk.

12

Paraklinik ved akut mesenteriel iskæmi

Forhøjet laktat, leukocytose og forhøjet amylase.

13

Behandling af akut mesenteriel iskæmi

Revaskularisering og resektion af ikke-levedygtigt tarm. Overvej "second look" efter 12-24 timer ved tvivl om levedygtighed og yderligere tarmresektion.

Generel høj mortalitet.

14

Symptomer og kliniske fund ved kronisk mesenteriel iskæmi (abdominal angina)

Inddeles i 3 stadier:
1. symptomfrie patienter hvor man kan påvise patologi i mesenterial arterierne

2. patienter med postprandiale smerter

3. ptt som også har abdominalsmerter i hvile

Det klassiske symptom er abdominalsmerter som opstår umiddelbart efter et måltid og varer nogle timer. Smerterne er svære, ofte lokaliseret periumbilikalt. Pt bliver så bange for at spise og taber sig i vægt.

Yderligere udvikling medfører konstante smerter og malabsorption med diarre og yderligere vægttab, hvilket bør medføre akut indlæggelse og behandling.

15

Hvornår og hvordan behandles viscerale aneurismer?

Hvis de er >2cm og vokser. Da første symptom ofte er ruptur.
Behandlingen er endovaskulær coiling og trombosering. Dog bør a. mesenterica sup ikke coiles pga risiko for tarmiskæmi, her laves åben resektion og interposition af venegraft eller protese.

16

Definer renovaskulær og iskæmisk nefrapati

= hhv blodtryksforhøjelse og nedsat nyrefunktion pga hæmodynamisk betydende nyrearteriestenose.

17

Den klassisk nyrearteriestenose patient og symptomer?

Unge ptt med pludselig opstået og svær regulerbar hypertension.

- debut før 30 års alderen
- behandlingsresistent hypertension
- pludselig forværring
- uforklaret hypokaliæmi
- nyrefunktionen reduceres under behandling med ACE-hæmmere
- recidiverende lunge ødem, så kaldt "flash pulmonary oedema" som opstår pludseligt

18

Årsager til nyrearteriestenose

90% pga aterosklerose, 10% pga fibromuskulær dysplasi (beskrives på renografi/CT-/MR-arteriografi som "perler på en snor".

Endvidere kan på UL (diagnostisk sammen med renografi) ofte ses en størrelses forskel på nyrerne og ved >1 cm forskel øges mistanken om renovaskulær hypertension. En skrumpet nyre, der er <8 cm, anses for uegnet til revaskularisering.

Side 808

19

Behandling af nyrearteriestenose

Invasiv behandling tilbydes kun hvis BT er svært at kontrollere selv med 3 eller flere antihypertensiva, samt ved recidiverende lungeødem og ved aftagende nyrefunktion.

Medicinsk behandling: som sædvaneligt MINUS ACE-hæmmere!!! Dvs der gives ARB, betablokker, CCB og diuretika.

Endovaskulærbehandling: perkutan transluminal renal arterioplastik. Særlig velegnet til fibromuskulær dysplasi.

Nefrektomi: overvejes hvis nyren er skrumpet <8cm og varetager <10% af den samlede funktion.

20

Risikofaktorer for udvikling af DVT (medfødte og erhvervede)

Medfødte:
- antitrombinmangel
- protein C og S mangel
- faktor V Leiden-mutation
- hypercysteinæmi

Erhvervede:
- graviditet
- p-piller
- traumer
- kirurgi
- rygning
- DM
- hyperlipidæmi
- hyperfibrinogenæmi
- polycytemia vera
- nefrotisk syndrom
- vaskulitis
- cancer
- sepsis
- adipositas
- immobilisering

21

Symptomer og fund ved DVT

Symptomer:
- (læg)smerter med gangbesvær
- benet er omfangsforøget
- bleg og misfarvet ben

Fund:
- forhøjet D-dimer
- UL(!!!) (kompressionstest ed proben idet venen ses dilateret, ikke kompressibel og uden flow)

22

Behandling af DVT

AK-behandling, mobilisering og kompression!
- almindeligvis started med højdosis lav-molekylært heparin. Når diagnosen verificeres opstartes K-vit-antagonist. Fortsættes* i 3 mdr ved crus DVT og 6 mdr ved øvrige lokaliseringer.
- mobilisering med kompressionsstrømpe påbegyndes med det samme.

Trombolyse og trombektomi
- ved akut iliofemoral DVT behandles med kateterdirigeret trombolyse. Tromben er opløst efter gns 2,5 døgn.
- i tilfælde med DVT i hele benet med truet førlighed kan der laves venøs trombektomi via incision i lysken.

*Ptt med recidiverende DVT gives vedvarende AK-behandling, fx cancer ptt eller graviditet (LMWH)

23

Komplikationer til DVT

- LE (30%)
- posttrombotisk syndrom (PTS)

24

Definer varicer

= slyngede, forlængede, dilaterede, subkutant beliggende vener med diameter >3mm. Med mindre diameter taler man om retikulære vener og telangiektasier der kan ses hos ptt med og uden varicer.

25

Hvordan inddeles varicer

primære: hvis de er familiært forekommende

sekundære: hvis de optræder efter sygdom i de dybe vener, oftest efter DVT i det posttrombotiske syndrom.
- varicer hos helt unge leder mistanken hen mod venøs misdannelse.

26

Patogenese for varicer

Degenerative forandringer som medfører klapdestruktion på de vigtigste perforantsteder fx i lysken. Venevæggens endotel ødelægges og klapperne mister kontraktilitet. Der er mindre muskulatur og elastin men mere kollagen i varicøse vener. Der udvikles retrogradt flow (reflux) pga insufficiens af klappen.

CEAP-klassifikaion s. 818

* varicer disponerer IKKE til DVT

27

Symptomer og fund ved varicer

Tyngde, uro, træthed, smerter, krampe, prikken og kløe.
Hævelse + ødem ses hos 50%.
10-15% får hudforandringer
5-10% får variflebitis med ømhed, rødme og varme
3-5% udvikler crus ulcera

28

Diagnostik af varicer

Duplex-UL-skanning - klinisk diagnose er IKKE nok.

29

Behandling af varicer

Ptt med hudforandringer tilrådes behandling.

- kirurgi: resektion af stella venosa, anden lokal resektion
- endovenøs termisk behandling: intraluminal kateterbaseret varmebehandling fx som laserlys
- endovenøs kemisk behandling: skleroterapeutikum, skumbehandling

De to første har mindre recidiv rate efter 3 år, men skumbehandlingen kan gentages.

Behandling tilrådes fra C3-C6

30

Definer kronisk venøs insufficiens

= objektive tegn sv.t. klasse C3-C6 (ødem, pigmentering og/eller eksem, lipodermatosklerose og/eller hvide pletter, ophelet/aktivt ulcus cruris).