Lungesygdom Flashcards Preview

Hjerte-lunge-kar > Lungesygdom > Flashcards

Flashcards in Lungesygdom Deck (157)
Loading flashcards...
1

Inddel i respirationstyper

- Vesikulær (normal)
- Bronkial (svag, højfrekvent, tydligere ekspirationslyd - pneumoni, atelektase, alveolærblødning, svært lungeødem, lungeinfarkt)
- Dæmpet (pleuraeffusion, pneumothorax, obstruktionsatelektaser, store bullae)

2

Hvad kan give forlænget ekspirationslængde?

Obstruktiv lungesygdom, lungeødem

3

Hvordan inddeles bilyde? (pulmonale og ekstrapulmonale)

Pulmonale:
- Ronchi (ekspiratorisk): inddeles i sibilerende ronchi og sonore ronchi. Sibilerende er en høj pibetone og skyldes bronkieopstruktion med ændret flow (obstruktiv lungesygdom). Sonore ronchi er dybere, lavere brummende snorken og skyldes sekretdannelse og bevægelse af selve bronkievæggen.

- Krepitation (inspiratorisk): korte, knitrende/rallende lyde under inspirationen, skyldes at små tillukkede luftveje og alveoler åbnes (ex pulmoni, lungestase bronkiektasi, lungefibrose)

Ekstrapulmonale:
- Inspiratorisk stridor: højfrekvent kontinuerlig piben, skyldes turbulens i de ekstrathorakale luftveje, indikerer akut truede luftveje med obstruktion.
- Pleurale gnidningslyde: skrabende eller knitrende lyd både ved ind- og ekspiration. Skyldes pleurit, pneumoni, lungeemboli.

4

Hvornår tages røntgen thorax i hhv inspiration og ekspiration?

Normalt tages det i fuld inspiration, men mindre man mistænker pneumothorax, så tages det i fuld ekspiration.

5

Hvad er det aorta-pulmonale-vindue? (røntgen thorax)

Vinklen mellem arcus aorta og a. pulmonalis - vinklen skal være skarpt afgrænset, hvis den er utydelig er det ofte tegn på forstørrede lymfeknuder.

6

Hvad kan det være tegn på hvis fundus ventrikuli ikke sidder helt op ad diafragma?

Subphrenisk abscess.
Omvendt er luft under hemidiagphrama tegn på fri luft i abdomen og hul på et hulorgan.

7

Hvordan inddeles lungeinfiltrater?

- Rundindfiltrat: Tumor, lufttomme cyster (aspergillus), TB, absces. Central nekrose ses ved TB og Wegeners, men ikke ved sarcoidose.
- Multiple noduli: metastaser eller lymfomer, sjældent miliær TB, rheumatisk sygdom.
- Lobært infiltrat: pneumoni,
- Spredte plettede infiltrater

8

Ætiologi for akut lungeinsufficiens

"4 Times ARDS"
T: trafikuheld (lungekontusion, fedtemboli)
T: trykpåvirkning (eksplotion, ophold i 4-5 km højde, udtømning af flere liter pleuravæske uden insufflering af luft)
T: transfusioner uden forlig
T: toksiske 1) stoffer som inhaleres 2) koncentrationer af lægemidler (ex overdosis af ASA)
A: aspiration
R: røgforgiftning
D: DIC
S: sepsis (og anafylaksi)
- pancreatitis
- cerebral katastrofe

9

Definer akut lungeinsufficiens

En tilstand hvor lungerne ved indåndring ikke er i stand til at opretholde de normale blodgastensioner, hvilket giver hypoxi og hypercapni. Defineres hos lungeraske som PaO2 <9 kPa og/eller PaCO2 >6kPa, og hos kronisk lungesyge som ukompenseret eller delvist kompenseret respiratorisk acidose med PaO2 <8 kPa

Diagnosticeres ved røntgen/CT pba kombinationen af lungeødem og normalt tryk i pulmonalkredsløbet (modsat forhøjet tryk ved kardiogent lungeødem).

10

Symptomer og fund ved akut lungeinsufficiens

- Udvikler sig først timer efter den skadelige påvirkning.
- RF stiger og ptt bliver tiltagende dyspnøsk
- St.p.: krepitation
- A-punktur: PaO2 falder trods nasal ilt, i takt med at der udvikles lungeødem bliver ptt cyanotisk og respiratorkrævende.

11

Hvordan behandles akut lungeinsufficiens?

- Behandl grundårsagen
- Hypoxien behandles med ilt på maske til sat > 90%. Ellers intuberes. Ved respirator bør iltfraktionen i indåndingsluften ikke overstige 50%, idet højere fraktioner fremmer udviklingen af atelektaser.
- Væskebalancen monitoreres for at undgå overhydrering

12

Definer kronisk lungeinsufficiens

Tilstand hvor respirationsfunktionen ikke kan holde arterieblodets gastensioner normale

Diagnosticeres ved a-punktur med hypoxi og evt hyperkapni.

13

Ætiologi for kronisk lungeinsufficiens?

- Alle sværere lungesygdomme (hyppigst KOL) kan føre til respirationsinsufficiens
- Neuromuskulære sygdomme

14

Symptomer på kronisk lungeinsufficiens

- Funktionsdyspnø
- Tiltagende træthed, sløvhed, konfusion --> coma
- Polycytæmi
- Cor pulmonale
- Cyanose
- St.p.: normal

15

Hvordan ses biokemisk forskel på akut og kronisk lungeinsufficiens?

Ved akut er pH nedsat og ved kronisk er standardbikarbonat øget pga renal kompensation.

16

Hvordan behandles kronisk lungeinsufficiens?

- Ilt i forsigtig dosering
- Symptomgivende polyglobuli med hæmatokrit >0,55 behandles med venesectio (åreladning)
- Hvis lunge sygdommmen er reversibel(!!) kan ptt komme i respirator
- (Lungetransplantation)

17

Hvordan defineres KOL?

FEV1/FVC < 0,7

Ptt har i varierende grad hhv
- kronisk bronkitis: hoste/ekspiration i min 3 mdr i min 2 på hinanden følgende år
- emfysem: abnorm, permanent udvidelse af luftrummet distalt for den terminale bronkiole ledsaget af destruktion af alveoleseptae og uden tydelig fibrose --> nedsat elastisk recoil og diffusionskapacitet for CO --> øget ekspiratorisk obstruktion + nedsat diffusionskapacitet.

18

Ætiologi for KOL

Udefrakommende:
- Rygning
- Luftforurening/erhvervsmæssig udsættelse for støv anden agens som indåndes
- Luftvejsinfektioner i barndommen
- Lav social status

Genetisk:
- alfa-1-antitrypsin-mangel
- svær kronisk astma
- genetiske faktorer i øvrigt

Tobaksrøg hæmmer alfa-1-antitrypsin og øger inflammationen bl.a. gennem øget oxidativt stress.

19

Patogenese for udviklingen af KOL

1. Forstærket inflammatorisk respons
2. Ubalance mellem proteaser og antiproteaser
3. Oxidativt stress

20

Patologisk inddeling af KOL

1. Centrilobulære (dilatation og destruktion af de respiratoriske bronkioler): tobakinduceret
2. Panlobulære (destruktion af hele lungeacinus, dvs både de respiratoriske bronkioler og alveoler): alfa-1-AT-mangel

21

Hvordan kan KOL resultere i højresidig hjertesvigt (cor pulmonale)?

Forandringer i luftvejene + alveolær hypoxi --> reflektorisk vasokonstriktion --> mediahypertrofi i lungearteriolerne --> pulmonal hypertension --> cor pulmonale

22

KOL kan medføre?

- Emfysem
- Pulmonal hypertension
- Obstruktion
- Hyperinflation
- Hypoxæmi

23

Symptomer og fund ved KOL

Symptomer:
- tiltagendes dyspnø over år, initialt kun ved anstrengelse og excerbationer
- evt. hoste og ekspektoration, specialt om morgenen og i vintermånederne
- hypoxæmi og hyperkapni som kan medføre træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær
- senere vægttab

Fund:
- øget RF
- tøndeformet thorax
- vandrette costae
- nedsat ekskursioner af thorax
- tendens til costal respiration
- St.p.: svækkede lyde, forlænget expir, rhonchi

24

Forskel i klinisk præsentation mellem emfysem og kronisk bronkitis?

Emfysem (pink puffer):
- Hyperinflateret tøndeformet thorax
- Hyperventilation
- Nedsat ernæringstilstand

Kronisk bronchitis (blue bloaters)
- blå læber
- mindre tendens til hyperinflation
- normal ernæringstilstand
- perifere ødemer (højresidig hjerteinsufficiens)

25

Undersøgelser ved KOL (nødvendige og relevante)

Nødvendige US:
- spirometri
- røntgen thorax

Relevante US:
- A-gas
- reversibilitetstest (for betaagonister og steroid --> negativ)
- ekspektorat
- bodypletysmografi (statiske lungevolumina + DLCO)
- HRCT
- ekg
- blodprøver

26

Hvordan graderes KOL?

FEV1 > 80% af forventet = let KOL
FEV1 50-80% af forventet = moderat KOL
FEV1 30-50% af forventet = svær KOL
FEV1 < 30% af forventet = meget svær KOL (eller FEV1 <50% + kronisk respirationsinsufficiens ifm PaO2 < 8,0 kPa uden ilttilskud)

27

Hvordan diagnosticeres KOL?

- anamnese: dyspnø, bronkial hypersekretion, positiv tobaksanamnese
- spirometri med obstruktion (FEV1/FCV <0,7): så er obstruktiv lungesygdom tilstede, dernæst udeluk
1) hos yngre: bronkiektasier, alfa-1-AT-mangel, ciliær dyskinesi, CF
2) på røntgen thorax: infiltrater (cancer, TB), pleuraeffusion, kardiomegali, ILS
3) reversiblitet for bronkodilatorer og steroid (udelukker astma)
Hvis 1-3 er negative er KOL sikker

28

Differential diagnoser til KOL

- Astma (reversibilitetstest! astma overvejes ved >0,5L bedring i FEV1 eller FVC. Astma ptt har normal DLCO (ingen emfysem der destruerer alveoleseptae og dermed diffusionsbarrieren))
- Hjerteinsufficiens
- Bronkiektasier
- Genetiske: alfa-1-AT-mangel, CF, primær ciliær dyskinesi

29

Hvordan skelnes mellem astma og KOL?

- astma anamnese (de 7 a'er)
- FEV1 < 50% af forventet taler for KOL
- DLCO (diffusionskapacitet for kulmonooxid): normal ved astma, nedsat ved KOL
- hypoxæmi: ses kun under astmaanfald, men er konstant ved KOL
- eosinofili: karakteristisk ved astma, ses ikke ved KOL
- reversibilitetstest: forbedring af FEV1 eller FVC på >0,5L taler for astma

30

Behandling af KOL?

Let KOL:
- rygestop
- årlig influenza og pneumokokvaccination
- korttidsvirkende bronkodilator pn (beta-2-agonister eller antikolinergika)

Moderat KOL:
+ langtidsvirkende bronkodilatatorer (beta-2-agonister eller antikolinergika)
+ lungerehabilitering

Svær KOL:
+ inhalationssteroid (ved gentagne eksacerbationer)

Meget svær KOL:
+ ilttilskud ved kronisk respirationsinsufficens (PaO2 <7,3 den komplikationer eller PaO2 < 8 ved cor pulmonale eller hæmatokrit >0,55)
+ overvej kirurgi ( 1) volumen reduktion kan forbedre FEV1 ved emfysem, 2) lungetransplantation ved forventet levetid på 1-2 år hos ptt under 60 år)

* medikamentel trappebehandling: korttidsvirkende beta-2-agonister/antikolinergika --> langtidsvirkende beta-2-agonister/antikolinergika --> inhalationssteorid --> ilttilskud