Psykiatri Flashcards Preview

Hjerte-lunge-kar > Psykiatri > Flashcards

Flashcards in Psykiatri Deck (55)
Loading flashcards...
1

Hvilke symptomer ses altid i delir

Bevidsthedsuklarhed og psykomotorisk forstyrrelse.
Kun 70% har hallucinationer.

2

Hvilket symptom har demens og delir til fælles

Påvirket hukommelse

3

Hvad er det væsentligste element i behandlingen af delir

Det afhænger af om deliret er somatisk eller abstinensbetinget.
Efter årsagen er identificeret og behandlet, overgås til delirpleje (enestue, hvile og fastvagt).

Der er begrænset videnskabelig evidens for psykofarmaka til delir, men abstinensbehandling (benzoer) kan være relevant. Evt gives antipsykotika, lavdosis, i begrænset tidsrum.

4

Hvad kan udløse delir

- nylig operation
- infektion
- abstinenser
- ???

5

Hvilke følgevirkninger ses efter delir

- længere indlæggelse
- højere dødelighed
- kognitive påvirkninger
- fremskynder demensudvikling
- blivende hjerneskade

6

Hvad har demente og depressive have tilfælles

De kan virke intiativløse, har apati/hæmning og ændret hukommelse.

7

En 83 årig debuterer med psykiatriske symptomer, hvad gør man first and foremost?

Tager puls, BT og temp. Bestiller rutine blodprøver og gennemgår medicinen

8

Har karakteriserer antidemens behandling

Det kan bedre kognitionen og ADL funktioner hos demente.

9

Hvad er forskellen på unilateral og bilateral ECT

Elektrodeplacering (> 40 studier):
 Bilateralt er mere effektivt, men giver flere bivirkninger
 Unilateralt over højre hemisfære medfører færre kognitive forstyrrelser, men pt. skal have flere behandlinger eller højere strødosis

10

Hvad omfatter indledningen, behandling og efterforløbet af ECT behandling

 Fastende
 Bedøvelse (barbiturat)
 Muskelafslappende (suxamethon)
 Modvirke sekretion i luftvejene (atropin)
 Ilt på maske - hyperventileres i 1 min
 El-stød fra elektroder på huden
 Krampeanfald (25-60 s)
 Vågen efter få minutter

11

Hvad overvejes når man bestiller ECT behandling, og hvem får hvilken behandling?

 Sædvanligvis 8-20 behandlinger fordelt på 3
behandlinger ugentligt --> depression
 ”En bloc” ved livsfare (3 dage i træk) --> delir
 Individuel el-dosering efter alder og effekt
 EEG monitorering (sufficiente kramper og
varighed)

12

Indikationer for ECT

 Svær depression
- Høj selvmordsrisiko
- Psykotisk og forpint
- Ingen/utilstrækkelig effekt af medicin
- Tidligere god effekt/patientens ønske

 Delirium acutum & stupor (”stille delir”)

 Svær mani
- Ingen/utilstrækkelig effekt af medicin
- Fare for delir
- Svær psykotisk mani

 Psykoser
- Svært selvdestruktive, urolige og aggressive patienter

13

Kontraindikationer for ECT

 Absolutte:
- Kendte aneurismer i hjerne eller aorta
- Forhøjet intrakranielt tryk

 Relative:
- Rumopfyldende intrakranielle processer
- Tidligere intracerebral blødning
- Nyligt myocardieinfarkt
- Cardielle arytmier

14

Hvordan og hvorfor virker ECT

 Teorien om de generaliserede kramper
- Der ses en aktivering i hjernestammen og præfrontalt
- Sham ECT og subkonvusiv stimulering virker ikke

 Den neuroendokrine teori
- ECT genopretter en neuroendokrin dysfunktion
- Øget prolactin, ACTH, neuropeptid Y mf – alle påvirker HPA aksen
- Kortisol niveau normaliseres

 Effekt på hipocampus
- Øget synaptogenese i hippocampus (BDNF)
- Øget cellenydannelse i hippocampus
- Rotter og grise
- Hos mennesker ses øget volumen af hipocampus bilateralt

15

Bivirkninger til ECT

 Hovedpine (på dagen for behandling)
 Muskelsmerter – (få dage)
 Konfusion (på behandlingsdage)
 Anterograd amnesi (uder beh. Og en måned efter)
 Retrograd amnesi – hyppigst i ugerne op til beh. start
 Forekomsten af kognitive bivirkninger afhænger bl.a. af:
- Elektrodeplacering (bilateral > unilateral)
- Strømstyrke (jo større strømdosis, jo flere bivirkninger)

HUSK: Depression giver i sig selv alvorlige kognitive vanskeligheder

16

Effekt af forskellige behandlingsmetoder ved depression

 Psykoterapi: 50-60%
 SSRI: 50-60%
 SNRI/TCA: 60-70%
 ECT: 80-90%

Forebyggelse er vigtigt

17

Effekt af ECT på depression

 Hurtigt indsættende effekt: 1-2 uger
 ECT mere effektivt end antidepressiv
medicin
 Effekten holder ca. ½ år
 Profylaktisk behandling med medicin
 Evt. profylaktisk behandling med ECT

18

Effekt af ECT ved mani

ECT er ligeså effektiv eller bedre end
medikamentel antimanisk behandling

19

Ved behandling i psykiatrien arbejder man med de 4 P'er, hvad står de for?

P: psykofarmaka
P: psykoedukation
P: psykoterapi
P: pædagogisk (???)

20

Hvilke tre psykiatriske sygdomme rammer oftest ældre

- delir
- demens
- depression

21

ICD-10 kriterierne for delir

A) Bevidsthedsuklarhed
- nedsat opfattelsesevne og svækket opmærksomhed med forstyrret evne til at opretholde eller skifte opmærksomhedsfokus

B) Kognitive forstyrrelser
- Svækket genkaldelse og korttidshukommelse.
- Desorientering

C) Psykomotorisk forstyrrelse, mindst én af følgende:
- hyppige skift mellem hypo- og hyperaktivitet
- øget reaktionstid
- talestrøm øget eller nedsat
- øget tendens til at fare sammen

D) Forstyrret nattesøvn med en eller flere af følgende:
- søvnløshed eller inverteret søvnrytme
- natlig forværring af symptomer
- urolige drømme eller mareridt

E) Akut indsættende og fluktuerende forløb

D) Påvisning af organisk årsag

22

Organiske årsager til delir

- farmaka (= seponer al ikke livs-vigtig medicin)
- post-operativ
- elektrolysforstyrrelser (specielt lav natrium)
- iltmangel
- abstinenser (alkohol, benzoer)
- legemlig sygdom af enhver art (kræft, hjertekarsygdomme, infektion)
- hjerneskade

Men stort set alle farmaka og sygdomme kan føre til delir hvis personen er disponeret.

23

Udredning og behandling af delir

Udredning og behandling --> diagnosticer organisk årsag og behandl dette. Delir kræver akut behandling!

Delir behandles primært i somatikken eller i eget hjem.
Det kan være relevant at indlægge delirøse patienter til fare for sig selv eller andre patienter der modsætter sig behandling på psykiatrisk, da somatikken ikke må pålægge patienter tvang.

24

Karakteriser kort demens

- demens er ikke fremskyndet af alderdom
- demens er en hjernesygdom
- godt 80.000 danskere har en demenssygdom
- ca. 3000 danskere under 65 år er ramt af en demenssygdom

25

De hyppigste demenssygdomme

- Den hyppigste demenssygdom er Mb.
Alzheimer

- Den næst hyppigste demenstype er
vaskulær (kredsløbs) demens

- Andre hyppige demensformer er Lewy
Body demens og pandelapsdemens
(Front Temporal Dementia )

26

ICD-10 kriterier for demens

A) svækket hukommelsesfunktion
Svækkelse af andre kognitive funktioner indenfor et eller flere af flg. områder:
- abstraktionsevne
- dømmekraft
- tænkning
- planlægning

B) Svækkelse af personlighed og adfærd
Svækkelse i forhold til mindst et af flg. symptomer:
- emotionel labilitet
- irritabilitet
- apati
- forgrovet social adfærd

C) Bevaret bevidsthedsklarhed

D) Varighed mere end 6 mdr.

27

Hvordan viser manglende bearbejdelse af sanseindtryk sig hos demente

Fx de kan ikke kende deres eget hus eller genstande eller lignende.

28

Hvordan gradueres demens

Let demens:
- Hukommelse og koncentrationsevne noget svækket
- Måske tendens til tilbagetrækning, nedsat interesse for
omgivelserne
- Eventuelt arbejde opgives, pensionisttilværelse køres på nedsat
blus

Middelsvær demens
- Tydeligt hukommelsessvækket
- Begyndende apraksi, kræver stabile rammer og megen praktisk støtte
- Kan bo hjemme med megen hjælp

Svær demens
- Socialt hjælpeløse
- Evnen til egenomsorg selvorganisering bortfaldet
- Ofte svær afasi, agnosi og adfærdsforstyrrelser
- Mange forekommer identitetsopløste

29

Hvilke tests kan bruges til demens

MOCA (Montreal Cognitive
Assessment) - foretrækkes af underviser

30

Behandlingsmuligheder for demens

Lægelig
- Antidemens medicin
- Behandling med psykofarmaka af adfærdsforstyrrelser
- Reduktion i medicin der påvirker hukommelsen og øger risikoen
for adfærdsforstyrrelser

Pædagogisk, psykologisk, plejefaglig
- Psyko-edukation til pårørende
- Relevant støtte og pleje
- Fastholde færdigheder og kompensere for tabte færdigheder

Socialt
- Hjælp til de pårørende
- Relevant boligtilbud
- Ansøgning om førtidspension til yngre demente