Corynebacterium diphtheriae Flashcards
Beskriv generelle karakteristika ved Corynebacterium diphtheriae
Corynebakterier er små, slanke, pleomorfe, gram-positive stave af karakteristisk morfologi, der har en tendens til at farve ujævnt. De er ubevægelige, ikke kapslede og danner ikke sporer.
Difteri, forårsaget af Corynebacterium diphtheriae, er en akut luftvejs eller hudsygdom og kan være livstruende.
C. diphtheriae findes i pharynx og nasopharynx hos bærere og hos patienter med difteri. Denne sygdom er en lokal infektion, normalt i halsen, og organismen spredes primært gennem respiratoriske dråber, normalt ved covalescente eller asymptomatiske bærere.
- Den spredes mindre hyppigt ved direkte kontakt med en smittet person eller et forurenet objekt.
Udviklingen af effektive vaccinationsprotokoller og omfattende immunisering, der begynder i tidlig barndom, har gjort sygdommen sjælden i udviklede lande. Ikke desto mindre er difteri en alvorlig sygdom over hele verden, især i de lande, hvor befolkningen ikke er blevet immuniseret.
Beskriv patogenesen af Corynebacterium diphtheriae
Difteri skyldes de lokale og systemiske virkninger af et enkelt eksotoksin, der hæmmer eukaryotisk proteinsyntese.
Toxinmolekylet er en varmelabil polypeptid, der består af to fragmenter, A og B.
- Fragment B binder sig til modtagelige cellemembraner og formidler levering af fragment A til sit mål.
- Inde i cellen adskilles fragment A fra fragment B og katalyserer en reaktion mellem nicotinamid adenin dinukleotid (NAD+) og eukaryotisk polypeptidkædeforlængelsesfaktor, EF-21.
Toksinet er kodet på en β-coryne-fag og kun de stammer, hvor fagen er integreret i Corynebacterium diphtheriae-kromosomet, producerer toksin.
Toksingenekspressionen er også reguleret af miljømæssige forhold.
- Lave jernbetingelser inducerer toksinekspression, mens høje jernbetingelser undertrykket toksinproduktionen.
Beskriv den kliniske signifikans af Corynebacterium diphtheriae
Infektion kan resultere i en af to former for klinisk sygdom, enten luftvejs- eller hudinfektion, eller i en asymptomatisk bærerstatus.
Øvre luftvejsinfektion:
- Corynebacterium diphtheriae er årsagen til difteri, en akut infektionssygdom, der primært påvirker halsen og øvre luftveje. Difteri er kendt for at forårsage en karakteristisk grålig belægning i halsen, kendt som en pseudomembran. Denne membran består af celleaffald fra slimhinderne og inflammatoriske produkter og kan føre til vejrtrækningsproblemer og kvælning, hvis den blokerer luftvejene.
- Når sygdommen skrider frem, opstår generelle symptomer forårsaget af produktion og absorption af toksin. Selvom alle menneskelige celler er følsomme over for difteritoksin, involverer de største kliniske virkninger hjertet og nervesystemet.
Kutant difteri:
- Et stik eller en skæring i huden kan resultere i introduktion af C. diphtheriae i underhuden, hvilket fører til en kronisk, ikke-helende sår med en grå membran. Sjældent fører produktion af eksotoksiner til vævsdegeneration og død.
Beskriv immunitet over for Cornyebacterium diphtherieae
Difteritoxin er antigenisk og stimulerer produktionen af antistoffer, der neutraliserer toksinets aktivitet. [Bemærk: Formalinbehandling af toksinet producerer et toksoid, der bevarer antigeniciteten, men ikke toksiciteten af molekylet. Dette er det materiale, der bruges til immunisering mod sygdommen.
Beskriv diagnostikken af Corynebacterium diphtheriae
Diagnosen begynder med en klinisk vurdering af patienten. Difteri bør overvejes hos patienter, der har symptomer som ondt i halsen, let feber og hævede lymfeknuder i nakken. En mistanke om difteri kan øges, hvis der er udvikling af grå pseudomembraner i halsen.
For at bekræfte diagnosen tages en prøve fra halsen eller det berørte område, hvor pseudomembranen er til stede. Denne prøve indeholder potentielt C. diphtheriae-bakterien.
Prøven dyrkes på et passende medium, såsom Tinsdale agar, som indeholder kaliumtellurit for at inhibere andre bakterier. C. diphtheriae vil vokse og danne karakteristiske kolonier.
De isolerede bakterier farves og undersøges mikroskopisk for deres karakteristiske morfologi. Dette kan inkludere bånd, rødbrune granuler og pælarrangementet af celler.
For at bekræfte toksinproduktion udføres en immunologisk præcipitinreaktion på de isolerede bakterier. Dette vil påvise tilstedeværelsen af difteri toksin.
Den endelige diagnose af difteri kræver både isolering af C. diphtheriae-bakterien og påvisning af toksinproduktion.
Beskriv behandlingen af Corynebacterium diphtheriae
Behandling af difteri kræver hurtig neutralisering af toksinet, efterfulgt af udryddelse af organismen. En enkelt dosis hesteserum-antitoxin inaktiverer eventuelt cirkulerende toksin, selvom det ikke påvirker toksin, der allerede er bundet til en celleoverfladereceptor.
C. diphtheriae er følsom over for flere antibiotika, og passiv immunisering med forudformede antistoffer mod difteri-toksin er en obligatorisk del af behandlingen af difteri. Da difteri er meget smitsom, skal mistænkte difteripatienter isoleres.
Antibiotisk behandling, såsom erythromycin eller penicillin, bremser spredningen af infektionen og forhindrer yderligere produktion af toksin ved at dræbe organismen.
Støttende pleje, især rettet mod respiratoriske og kardiovaskulære komplikationer, er en væsentlig del af behandlingen af patienter med difteri.
Beskriv forebyggelsen mod Corynebacterium diphtheriae
Det vigtigste, man kan gøre for at forebygge sygdommen, er vaccination. I Danmark får børn difterivaccine 3 gange i det første leveår og derefter en såkaldt booster vaccination i 5-årsalderen. Herefter anbefales vaccination hvert 10. år.
