Urinvejsinfektioner Flashcards
Hvad består urinvejene af?
Urinvejene består af nyrebækken (pelvis renalis), urinledere (ureteres), urinblære (vesica urinaria) og urinrør (urethra).
Hvad kan urinvejsinfektioner inddeles i?
Urinvejsinfektioner kan inddeles i øvre og nedre urinvejsinfektioner.
- Øvre urinvejsinfektioner involverer nyrebækken og urinledere.
- Nedre urinvejsinfektioner involverer urinblæren.
- I Danmark hører infektioner i urethra under seksuelt overført sygdomme)
Behandlingsmæssigt inddeles urinvejsinfektioner også i komplicerede og ukomplicerede.
Angiv hyppige symptomer ved nedre urinvejsinfektioner
- Smerter ved vandladning (dysuri)
- Hyppige vandladning (pollakisuri)
- Uopsættelig vandladningstrang (“urge inkontinens”)
- Patienten er nødt til at stå op og lade vandet om natten (nocturia)
- Grumset, ildelugtende og evt. blodig urin (hæmaturi)
Angiv hyppige symptomer ved nedre urinvejsinfektioner
Samme symptomer som ved nedre urinvejsinfektioner
- Smerter ved vandladning (dysuri)
- Hyppige vandladning (pollakisuri)
- Uopsættelig vandladningstrang (“urge inkontinens”)
- Patienten er nødt til at stå op og lade vandet om natten (nocturia)
- Grumset, ildelugtende og evt. blodig urin (hæmaturi)
Men derudover:
- Mavesmerter
- Lændesmerter
- Feber
- Alment medtaget
- Kulderystelser
Hvordan diagnosticeres urinvejsinfektioner?
Der tages en urinprøve fra midt i miktionen (vandladningen) også kaldt midtstråleurin for at sikre, at bakterier fra urethra er skyldet væk.
Prøven inspiceres visuelt for klarhed og farve, yderligere lugtes der til urinprøven.
Der laves hernæst en urinstix på prøven.
En urinprøve er afgørende for diagnosen. Der er to typer urinprøver, der normalt bruges:
- Urinprøve med mikroskopi: Dette indebærer at analysere en urinprøve under et mikroskop for at finde tegn på bakterier, hvide blodlegemer eller røde blodlegemer, der kan indikere en infektion.
- Urindyrkning: En del af urinprøven dyrkes på et næringsmedium i laboratoriet for at identificere den specifikke bakterie, der forårsager infektionen. Dette giver også information om, hvilke antibiotika bakterien er følsom over for.
Hvordan kan resultater fra en urinstix indikere urinvejsinfektion?
Hvad er definitionen på urinvejsinfektioner?
Tilstedeværelse af typiske urinvejssymptomer og samtidig fund af signifikante mængder af uropatogene bakterier i urinen.
Hvordan foretages en urinmikroskopi?
Der mikroskoperes direkte på urinen samt urin der er blevet centrifugeret ved 1000 g i 5 minutter.
Der bruges fasekontrast objektiver (x40 og x100), hvorefter der ses efter:
- Bakterier (stave/kokker)
- Leukocytter
- Erythrocytter
- Hyaline/kornede cylindre
- Epitelceller
- Krystaler
Hvordan foretages en urindyrkning?
Fra urin laves der semikvantitativ dyrkning enten med uricult eller på blå plader og blodager plader.
Dette gøres umiddelbart efter prøven er taget eller efter urinen er kølet ned, således at man undgår vækst af bakterier.
Prøven dyrkes på blåplade og blodplade.
- Blåplade: er tilsat galdesalte, så kun store gramnegtive stave og enterokokker kan gro.
- Lactose er den eneste sukkerart i pladen
- En pH-indikator (bromthymolblåd) er tilsat, så hvis bakterien er laktose fermenterende, så sker der et pH skift til sur pH, hvorfor pladen bliver gul omkring bakterien.
Signifikant bakteriuri:
- >10^5 Gram-negative bakterier/mL urin
- >10^4 Gram-positive bakterier/mL urin
De store gram-negative stave kan testes yderligere for at komme frem til isolerede bakterier.
Der foretages en resistensbestemmelse på isolerede bakterier.
Angiv hyppige bakterier isoleret ved urinvejsinfektioner
Escherichia coli (E. coli): E. coli er den mest almindelige årsag til urinvejsinfektioner og udgør en betydelig procentdel af alle UVI-tilfælde.
Staphylococcus saprophyticus: Dette er en af de mere almindelige årsager til UVI hos unge kvinder.
Enterococcus faecalis: Dette patogen kan også forårsage urinvejsinfektioner, især hos personer med underliggende sundhedsproblemer.
Proteus mirabilis: Dette patogen er også almindeligt og kan forårsage forskellige typer UVI.
Klebsiella pneumoniae: Dette er en anden hyppig årsag til UVI, især hos ældre og personer med kompromitteret immunsystem.
Candida albicans: Candida-svampe kan forårsage svampebetingede urinvejsinfektioner, især hos personer med svækket immunforsvar, diabetes eller dem, der bruger katetre.
Er der forskelle på hyppigheden af bakterier og svampe isoleret ved urinvejsinfektioner erhvervet på hospitalet og uden for hospitalet?
Angiv disponerende faktorer for urinvejsinfektioner
Børn < 12 år får normalt ikke urinvejsinfektioner, derfor skal de udredes hvis det sker. Det kan bl.a. skyldes:
- Forhudsforsnævring med afløbshindring
- Urethra striktur
- Fistler til blæren
- Refluks
- Nyreanomalier
- Type-I-diabetes
Kroniske urinvejsinfektioner er væsentlige at diagnosticere, da der ellers kan give nyreskader.
Seksuelt aktive kvinder er i risiko for urinvejsinfektioner, hvor det hyppigst vil være med E. coli, der kan adhærere til blæreslimhinden. Derudover kan det være med S. saprophyticus, hvor det ved gentagende infektioner skal udredes urologisk og behandles både hos kvinden og hendes partner.
Mænd under 50 år bør ikke få urinvejsinfektioner, derfor skal de udredes, hvis urinvejsinfektioner forekommer, da medicinske sygdomme som diabetes og immunosuppression pga. maligne eller infektiøse sygdomme (HIV) kan være årsagen. Yderligere skal der undersøges for afløbshindring pga. forstørret prostata eller blære- og nyresten.
Mænd over 50 år med urinvejsinfektioner skyldes hyppigt afløbshindring grundet forstørret prostat, men der kan ved diagnosetidspunktet også findes blære- og nyresten pga. infektion med Proteus mirabilis.
- Blære- og nyresten kan dog også være den primære årsag til urinvejsinfektionen.
- Patienten skal udredes for prostata hyperplasi og cancer, ligesom Type-II-diabetes også er hyppig i denne aldersgruppe.
Ældre kvinder kan få afløbshindring pga. prolaps, hvor urethra er fikseret til os pubis, men når urinblæren og uterus synker ned vil det bøje urethra og give vanskelig vandladning.
Hospitaliserede patienter har også en øget risiko for urinvejsinfektioner:
- Afløbshindring (patienter ligger ned)
- Fremmedlegemer i blæren (kateter)
- Ny bakterieflora på hospitalet
- Svækket immunstatus (medicin)
- Immunosuppression
Nævn symptomer ved urethritis
Urethritis er en infektion i urinrøret (urethra), røret der fører urinen fra blæren ud af kroppen.
De mest almindelige symptomer på urethritis inkluderer:
- Dysuri: Mange mennesker med urethritis oplever smerter eller en brændende fornemmelse, når de tisser.
- Pollakisuri: Du kan føle trang til at tisse oftere end normalt.
- Purulent udflåd fra urinrøret: Nogle gange kan du bemærke en purulent (pus) udflåd fra urinrøret.
- Hæmaturi: I nogle tilfælde kan der være blod i urinen, hvilket kan gøre urinen lyserød eller rødlig.
- Smerter i underlivet eller kønsorganerne: Du kan opleve ubehag eller smerter i underlivet eller i selve kønsorganerne.
- Kløe eller irritation: Du kan opleve kløe eller irritation omkring urinrøret eller kønsorganerne.
Urethritis kan skyldes infektioner, herunder seksuelt overførte infektioner som gonoré og klamydia.
Nævn symptomer ved cystitis
Cystitis (blærebetændelse), en infektion i urinblæren, kan forårsage en række ubehagelige symptomer. De mest almindelige symptomer på cystitis inkluderer:
- Dysuri: Patienter med cystitis oplever ofte smerte eller en brændende fornemmelse i området under maven, hvor blæren er placeret. Dette ubehag kan variere fra mildt til alvorligt.
- Pollakisuri: Cystitis kan forårsage hyppig vandladning og en intens trang til at tisse, selvom der kun kommer små mængder urin.
- Grumset ildelugtende urin: Urinen kan ændre sig i farve og lugt. Den kan blive uklar eller mørkere end normalt på grund af tilstedeværelsen af pus eller blod.
- Hæmaturi: Cystitis kan resultere i hæmaturi, hvor der er synligt blod i urinen. Dette kan give urinen en lyserød eller rødlig farve.
- Nyopstået inkontinens
- Besvær ved tømning af blære
- Konfusion ses hos ældre
Hvilke bakterier er de hyppigste årsager til simpel cystitis?
