Helicobacter pylori Flashcards
Angiv generelle karakteristika ved Helicobacter pylori
Form og Bevægelse: Helicobacter pylori er en spiralformet eller skrueformet bakterie, og dens corkscrew-motilitet skyldes tilstedeværelsen af flere polære flageller.
Miljøkrav: Bakterien er mikroaerofil, hvilket betyder, at den trives bedst i miljøer med lavt iltindhold. Dette er en tilpasning, der gør det muligt for den at overleve i maven, der normalt har lav iltkoncentration.
Ureaseproduktion: H. pylori producerer enzymet urease. Dette enzym er vigtigt, da det hjælper bakterien med at overleve i det sure miljø i maven ved at nedbryde urea til ammoniak og kuldioxid. Den resulterende ammoniak neutraliserer syren omkring bakterien.
Patogene egenskaber: H. pylori er kendt for at forårsage sygdomme som akut gastritis (maveslimhindebetændelse) og mavesår. Det er også en risikofaktor for udvikling af gastrisk cancer.
Global udbredelse: Infektion med H. pylori er almindelig og findes over hele verden. Det er ofte erhvervet i barndommen og kan vedblive at inficere enkeltpersoner gennem hele livet, medmindre det behandles.
Kolonisering af mavesækken: En unik egenskab ved H. pylori er dens evne til at kolonisere mavesækken, hvor andre bakterier normalt ikke trives på grund af det sure miljø.
Beskriv epidemiologien af Helicobacter pylori
Global udbredelse: H. pylori-infektion er udbredt over hele verden. Prævalensen varierer betydeligt mellem forskellige befolkningsgrupper og geografiske områder. Infektionen er mere almindelig i udviklingslande sammenlignet med industrialiserede lande.
Tidspunkt for erhvervelse: Infektion med H. pylori opstår ofte i barndommen. De fleste tilfælde erhverves i barndommen og vedvarer i mange år, medmindre der træffes foranstaltninger for behandling.
Smittekilder: Bakterien overføres typisk fra person til person. Fækal-oral transmission anses for at være en vigtig smittevej, især i områder med dårlige sanitetsforhold. Mund-til-mund-transmission kan også bidrage til spredning.
Beskriv patogenesen af Helicobacter pylori
Kolonisering af maveslimhinden: H. pylori koloniserer de beskyttende lag af slim, der dækker maveslimhinden. Dette sker primært i maven, men også i metaplastisk gastrisk epithelium i tolvfingertarmen eller spiserøret.
Inflammation: Organismen forårsager kronisk inflammation af slimhinden. Selvom H. pylori ikke er invasiv, aktiverer den inflammatoriske celler og tiltrækker dem til det berørte område.
Ureaseaktivitet: H. pylori producerer urease, et enzym, der nedbryder urea til ammoniumioner og kuldioxid. Dette skaber en alkalisk mikromiljø omkring bakterien ved at neutralisere mavesyren i dens nære omgivelser. Den øgede pH hjælper med at skabe gunstige betingelser for H. pylori’s overlevelse og reproduktion.
Cytotoksiner: H. pylori producerer cytotoxiner, der kan forårsage skade på de omkringliggende væv. Disse cytotoxiner kan også potensere de skadelige virkninger af ammonium frigivet af ureasen.
Samlet set fører disse mekanismer til vedvarende inflammation, vævsskade og potentielt udvikling af mavesår eller andre komplikationer. H. pylori-infektion er også blevet associeret med en øget risiko for gastrisk cancer.
Beskriv den kliniske signifikans af Helicobacter pylori
Helicobacter pylori har betydelig klinisk betydning, da det er associeret med forskellige gastrointestinaltilladelser og sygdomme.
Akut gastritis: Den indledende infektion med H. pylori forårsager akut gastritis, der kan ledsages af symptomer som diarré og epigastrisk ubehag.
Kronisk gastritis: Infektionen udvikler sig typisk til en kronisk tilstand med diffus, overfladisk gastritis, som kan vedvare over lang tid.
Duodenalsår og mavesår: H. pylori-infektion er stærkt korreleret med udviklingen af både duodenalsår og mavesår i maven. Mere end 95% af patienter med duodenalsår og næsten alle patienter med mavesår i maven har en H. pylori-infektion.
Risiko for maveskræft: Langvarig H. pylori-infektion øger risikoen for udvikling af maveskræft. Infektionen er en kendt risikofaktor for udvikling af gastrisk adenocarcinom.
MALTomas: H. pylori-infektion er også forbundet med udviklingen af mucosa-associerede lymfoide tumorer (MALTomas), der er en type B-celle-lymfom.
Det er vigtigt at behandle H. pylori-infektion, især i tilfælde af komplikationer som mavesår eller gastrisk cancer. Antibiotika og protonpumpehæmmere anvendes ofte i kombination for at udrydde bakterien og lindre symptomerne.
Beskriv laboratorisk identifikation af Helicobacter pylori
Serologiske tests: Disse tests måler antistoffer mod H. pylori i patientens blod. En almindelig metode er ELISA (enzymknyttet immunosorbent assay), der kan påvise tidligere eller pågående infektion.
Åndedrætstest: En åndedrætstest involverer indtagelse af radioaktivt mærket urea, som H. pylori metaboliserer og producerer CO2. Den udåndede CO2 kan påvises og bekræfte tilstedeværelsen af bakterien.
Histologisk påvisning: Ved at tage biopsiprøver fra maveslimhinden under endoskopi kan laboratorier undersøge vævet under mikroskopet for at påvise tilstedeværelsen af H. pylori.
Dyrkning: Det er også muligt at isolere og dyrke H. pylori fra biopsiprøver. Dyrkning kan dog være mere kompleks og tidskrævende.
Urease-test: Biopsiprøver kan testes for ureaseaktivitet, da H. pylori producerer urease. Dette kan gøres ved at påføre prøven på et særligt medium, der ændrer farve i nærvær af urease.
Valget af metode afhænger ofte af tilgængeligheden af udstyr og laboratoriefaciliteter samt patientens specifikke situation og symptomer.
Beskriv behandling af Helicobacter pylori
I Danmark anbefales 3-stofskur i 7 dage med to antibiotika (amoxicillin, clarithromycin eller metronidazol) og proton-pumpe inhibitor (PPI) som førstevalgskur.
