Listeria monocytogenes Flashcards
Beskriv generelle karakteristika hos Listeria
Listeria-arter er slanke, korte, gram-positive stave, der ikke danner sporer.
Nogle gange forekommer de som diplobaciller eller i korte kæder, og de er ivrige intracellulære paracitter, der kan ses inden i cytoplasmet i værtsceller i vævsprøver.
Listeria-arter er katalase-positive og viser en karakteristisk tumbling-motilitet ved lysmikroskopi i flydende medium, som er mest aktiv efter vækst ved 25°C.
- Disse karakteristika adksiller dem fra Streptococcus (katalase-negativ) eller Corynebacterium (ikke-bevægelige) arter, begge af hvilke kan forveksles morfologisk med Listeria.
Beskriv epidemiologien af Listeria monocytogenes
Listeria monocytogenes er en fødevarebåren patogen, der kan findes i naturen og i forskellige fødevarer.
- Fødevarekontaminering: Listeria monocytogenes forekommer naturligt i miljøet og kan inficere forskellige typer fødevarer. Inficerede fødevarer inkluderer ofte ubehandlede mejeriprodukter som råmælk og oste, fersk kød og fisk, forarbejdede kødprodukter som pølser og patéer, og endda nogle grøntsager og frugter. Patogenet kan trives ved lave temperaturer helt nede ved 4°C, herunder i køleskabe, hvilket gør det svært at kontrollere.
- Overførsel fra dyr til mennesker: Listeria kan findes i landbrugsdyr og i miljøet omkring gårde. Mennesker kan blive udsat for bakterien ved at forbruge kontaminerede produkter eller komme i kontakt med inficerede dyr eller deres omgivelser.
- Risikogrupper: Gravide kvinder, spædbørn, ældre voksne og personer med svækket immunforsvar er mest sårbare over for alvorlige Listeria-infektioner. Gravide kvinder kan overføre infektionen til deres ufødte børn, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer.
- Symptomatisk og asymptomatisk bærerskab: Mens Listeria-monocytogenes-infektioner kan forårsage alvorlig sygdom, kan nogle mennesker være asymptomatiske bærere af bakterien, hvilket betyder, at de bærer den uden at udvikle symptomer. Dette asymptomatiske bærerskab kan bidrage til spredningen af patogenet.
Generelt er Listeria monocytogenes en vigtig fødevarepatogen, der kræver omhyggelig håndtering og fødevaresikkerhed for at forhindre spredning og infektion.
Beskriv patogenesen af Listeria monocytogenes
Adhærens og indtræden: L. monocytogenes binder sig til og trænger ind i forskellige værtsceller, primært via normal fagocytose. Dette sker ved, at bakterien binder sig til celleoverfladen og bliver opfanget af cellens fagocytiske vakuole.
Undslipning fra fagocytisk vakuole: Når bakterien er inde i den fagocytiske vakuole, udskiller den en membranskadende gift kaldet listeriolysin O. Denne toxin hjælper bakterien med at bryde ud af vakuolen og komme ind i værtscellens cytosol. Bakterier, der mangler en funktionel listeriolysin O, er ikke i stand til at gøre dette og er derfor ikke virulente.
Vækst i cytosol: Når L. monocytogenes er i værtscellens cytosol, begynder den at formere sig og træffe foranstaltninger for at undgå værtsimmunsystemets overvågning.
Direkte passage fra celle til celle: L. monocytogenes inducerer en omorganisering af værtscellens aktinfilamenter, hvilket skaber en “hale” af aktinfilamenter, der er bundet til bakterien. Denne hale hjælper med at propelere bakterien gennem cellen og skaber kontakt med tilstødende celler. Bakterien bruger derefter membrannedbrydende enzymer til at overvinde cellemembranen og overføre sig direkte til en nærliggende celle.
Undgåelse af immunsystemet: Ved at passere direkte fra celle til celle undgår L. monocytogenes det ekstracellulære miljø, herunder cellerne i immunsystemet. Dette gør det sværere for immunsystemet at opdage og bekæmpe infektionen.
Beskriv den kliniske signifikans af Listeria monocytogenes
Listeria monocytogenes kan forårsage en række forskellige kliniske tilstande af varierende sværhedsgrad afhængigt af individets sundhedstilstand. Septicemi og meningitis er de mest almindeligt rapporterede former for L. monocytogenes-infektion (listeriose):
Septicemi: Dette er en tilstand, hvor bakterierne invaderer blodbanen og forårsager en systemisk infektion. Septicemi forårsaget af L. monocytogenes kan føre til symptomer som feber, muskelsmerter, træthed og i alvorlige tilfælde, påvirke organer som lever og nyrer.
Meningitis: Meningitis er en infektion i membranerne omkring hjernen og rygmarven. Symptomer på listeriel meningitis inkluderer feber, hovedpine, nakkestivhed og neurologiske problemer. Meningitis forårsaget af L. monocytogenes er ofte alvorlig og kan have en høj dødelighed, især hos ældre og immunkompromitterede personer.
Fokale læsioner: L. monocytogenes-infektion kan forårsage fokale læsioner, herunder granulomatøse hudlæsioner. Disse læsioner er mere sjældne, men kan forekomme og forårsage lokale symptomer og ubehag.
Graviditet: Gravide kvinder, især i tredje trimester, kan udvikle en mild “influenzalignende” sygdom ved L. monocytogenes-infektion. Denne tilstand udgør normalt ikke en alvorlig trussel mod moderen, men bakterierne kan krydse placenta og inficere fosteret, hvilket kan resultere i spontan abort eller neonatal infektion.
Nyfødte: Nyfødte, der er inficeret med L. monocytogenes under fødslen eller gennem transmission fra en inficeret mor, kan udvikle neonatal meningitis, hvilket er en alvorlig tilstand.
Immunokompromitterede personer: Personer med nedsat immunforsvar, såsom dem der tager immunsuppressive lægemidler eller lider af immundefekttilstande, er mere tilbøjelige til at udvikle alvorlige og generaliserede infektioner forårsaget af L. monocytogenes.
Beskriv diagnostikken af Listeria monocytogenes
Organismen kan isoleres fra blod, cerebrospinalvæske og andre kliniske prøver ved hjælp af standard bakteriologiske procedurer.
På blodagar producerer L. monocytogenes en lille koloni omgivet af en smal zone af β-hæmolyse.
Listeria-arter kan adskilles fra forskellige streptokokker ved hjælp af morfologi, mobilitet og produktionen af katalase.
- Streptococcus er katalase-negativ
- Corynebacterium er ubevægelig
Beskriv behandlingen mod Listeria monocytogenes
- Antibiotika: Infektioner forårsaget af Listeria monocytogenes behandles normalt med antibiotika. Ampicillin eller penicillin er typisk de førstevalg, og de kan gives intravenøst til alvorlige infektioner. Gentamicin kan også tilføjes til behandlingen i visse tilfælde.
- Behandling af komplikationer: Hvis infektionen har spredt sig og forårsaget komplikationer som sepsis, meningitis eller andre fokale læsioner, kan yderligere behandling være nødvendig, herunder støttende pleje og kirurgiske indgreb i visse tilfælde.
Beskriv forebyggelsen mod Listeria monocytogenes
- Fødevarehygiejne: Da Listeria monocytogenes ofte overføres gennem forurende fødevarer, er det vigtigt at følge nøje fødevarehygiejnepraksis. Dette inkluderer korrekt håndtering, opbevaring og tilberedning af fødevarer, især mejeriprodukter, kød og fisk.
- Korrekt opbevaring: Opbevar fødevarer korrekt ved de anbefalede temperaturer. Listeria kan vokse i kolde temperaturer, så opbevar fødevarer som kød, fisk og mejeriprodukter i køleskabet ved temperaturer under 4°C.
- Overvågning: Sundhedsmyndigheder bør overvåge og undersøge fødevareudbrud for at identificere kilderne til Listeria-kontaminerede fødevarer og tage skridt til at forhindre yderligere spredning.
