Vaccination

Question 1

Hvad er aktiv immunisering?

Answer 1

Aktiv immunisering er en immunologisk proces, hvor organismens immunsystem stimuleres til at producere en beskyttende immunrespons på grund af tilført antigen.

Målet med aktiv immunisering er at forberede kroppen på at bekæmpe den påfældende mikroorganisme, hvis den nogensinde inficerer kroppen i fremtiden.

Question 2

Angiv hovedtyper af aktiv immunisering

Answer 2

Der er to hovedtyper af aktiv immunisering:

Naturlig aktiv immunisering: Dette opnås ved at blive inficeret med den faktiske sygdom. Når en person bliver inficeret med en sygdom, begynder immunsystemet at producere antistoffer og opbygger en hukommelsesrespons mod den pågældende mikroorganisme.

Kunstig aktiv immunisering: Dette opnås ved at administrere en vaccine, der indeholder svækkede eller dræbte mikroorganismer eller dele af mikroorganismer (antigener). Vaccinen udløser en immunrespons i kroppen uden at forårsage sygdom. Immunsystemet producerer antistoffer mod de specifikke antigener i vaccinen, og den vigtige hukommelsesrespons dannes.

Question 3

Hvad er passiv immunisering?

Answer 3

Passiv immunisering er en metode til at beskytte en person mod en bestemt sygdom eller giftstof ved at administrere færdige antistoffer i stedet for at stimulere kroppen til at producere dem selv. Disse antistoffer kan komme fra en anden person eller et dyr, der allerede har udviklet immunitet mod den pågældende sygdom eller giftstof.

En anden form for passiv immunisering er, hvor man i stedet for antistoffer overfører aktive immunceller, eksempelvis cytotoksiske T-celler. Denne type forstærkning af recipientens immunforsvar betegnes adoptiv immunterapi.

Passiv immunisering giver øjeblikkelig beskyttelse, da antistofferne er klar til at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller neutralisere giftstoffer.

Question 4

Forklar forskellen mellem aktiv og passiv immunisering

Answer 4

Aktiv og passiv immunisering er to forskellige tilgange til at beskytte kroppen mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller giftstoffer. Her er de vigtigste forskelle mellem de to metoder:

Aktiv immunisering:
1. Mekanisme: Aktiv immunisering involverer stimulation af kroppens eget immunsystem til at producere antistoffer og udvikle en immunrespons. Dette opnås normalt ved at administrere en vaccine, der indeholder svækkede eller dræbte mikroorganismer eller antigener.
2. Tidspunkt: Immunresponsen udvikles gradvist over tid, normalt inden for uger til måneder efter vaccinationen. Det kan tage tid for kroppen at opbygge immunitet.
3. Varighed: Immuniteten, der opnås gennem aktiv immunisering, vil normalt være langvarig eller endda livslang, afhængig af typen af sygdom og vaccinen.

Passiv immunisering:
1. Mekanisme: Passiv immunisering involverer administrationen af færdige antistoffer fra en anden kilde (oftest en person eller et dyr, der allerede har udviklet immunitet) til en person, der har brug for øjeblikkelig beskyttelse. Antistofferne bekæmper sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller neutraliserer giftstoffer.
2. Tidspunkt: Beskyttelsen opstår næsten øjeblikkeligt efter administrationen af antistofferne. Der er ingen ventetid for kroppen at udvikle sin egen immunrespons.
3. Varighed: Immuniteten, der opnås gennem passiv immunisering, er midlertid og falder gradvist, da de administrerede antistoffer nedbrydes og fjernes fra kroppen over tid.

Generelt set er aktiv immunisering en mere bæredygtig tilgang til at beskytte mod sygdomme på lang sigt, da den giver kroppen mulighed for at udvikle sin egen immunitet. Passiv immunisering bruges normalt i akutte situationer, hvor øjeblikkelig beskyttelse er nødvendig, eller hvor en person ikke kan producere sin egen immunitet på grund af en svækket immunsystem, men det giver kun midlertidig beskyttelse.

Question 5

Hvordan inddeles vacciner?

Answer 5

Primært inddeles vacciner i levende og ikke-levende vacciner.

Question 6

Hvad er levende (svækkede, attenuerede) vacciner?

Answer 6

Levende, attenuerede vacciner er en type vaccine, der indeholder mikroorganismer, der er blevet modificeret eller svækket, så de ikke kan forårsage sygdom, men stadig kan udløse en immunrespons i kroppen.

Question 7

Hvordan fremstilles levende (svækkede, attenuerede) vacciner?

Answer 7

For at udvikle en levende, svækket vaccine bliver de sygdomsfremkaldende mikroorganismer dyrket i laboratoriet og gennemgår gentagne passager i laboratoriekultur eller dyreceller. Dette gentagne passageproces gør mikroorganismerne mindre virulente (mindre sygdomsfremkaldende) i mennesker. De mister evnen til at forårsage alvorlig sygdom, men bevarer evnen til at stimulere en immunrespons.

Question 8

Giv eksempler på levende (svækkede, attenuerede) vacciner

Answer 8

Question 9

Hvad er Ikke-levende vacciner?

Answer 9

Ikke-levende vacciner, også kendt som inaktiverede vacciner, er en type vaccine, der indeholder mikroorganismer eller dele af mikroorganismer, der er blevet dræbt eller inaktiveret, så de ikke kan forårsage sygdommen, men stadig kan udløse en immunrespons i kroppen.

Question 10

Giv eksempler på Ikke-levende vacciner

Answer 10

Question 11

Hvordan kan Ikke-levende vacciner opdeles?

Answer 11

Ikke-levende vacciner opdeles i T-celleuafhængige vacciner og T-celleafhængige vacciner.

Question 12

Hvad er T-celleuafhængige vacciner?

Answer 12

T-celleuafhængige vacciner er de rene kulhydratvacciner. Da kulhydrater ikke kan placeres i kløften på MHC II-molekyler, kan der ikke induceres T-cellehjælp til de B-celler, som producerer kulhydratantistoffer. Antistofsvaret er næsten udelukkende af IgM-type.

Question 13

Hvordan kan T-celleuafhængige vacciner omdannes til T-celleafhængige vacciner?

Answer 13

T-celleuafhængige vacciner kan omdannes til T-celleafhængige vacciner, hvis det relevante kulhydrat kobles på en immunogen protein-carrier (såkaldte konjugerede vacciner).

Question 14

Hvad er T-celleafhængige vacciner?

Answer 14

T-celleafhængige vacciner er en type vaccine, hvor aktiveringen og effektiviteten af den beskyttende immunrespons primært afhænger af T-lymfocytter (T-celler).

Question 15

Angiv typer af T-celleafhængige vacciner

Answer 15

Dræbte/inaktiverede (helcelle-, helvirus-) vacciner er en type vaccine, der indeholder hele mikroorganismer (vira eller bakterier), der er blevet dræbt eller inaktiveret, så de ikke kan forårsage sygdom.
- Virus: Polio, Hepatitis A
- Bakterier: Kolera

De øvrige Ikke-levende vacciner kan under et benævnes komponent-vacciner:

Split-vacciner er vacciner, hvor mikroorganismen er inaktiveret, hvorefter man ved en oprensningsprocedure har isoleret de komponenter, som antistoffer vil beskytte imod.
- Influenza, Kighoste

Rekombinante vacciner minder om Split-vacciner, men er derimod fremstillet ved genteknologi.
- Hepatitis B

Toksoid vacciner består af det oprensede exotoksin, som isoleres efter dyrkning af bakterien. Det oprensede toksin behandles herefter med formaldehyd, som bevirker at immunogeniciteten bevares, mens toksinet er omdannet til det ugiftige toksoid.
- Difteri, Tetanus

Konjugerede vacciner er vacciner, hvor en T-celleuafhængig vaccine er omdannes til en T-celleafhængig vaccine.
- Pneumokok, Meningokok, Haemophilus influenza type b

Question 16

Hvad er konjugerede vacciner?

Answer 16

Konjugerede vacciner er vacciner, hvor en T-celleuafhængig vaccine omdannes til en T-celleafhængig vaccine.

Dette sker ved, at antistofdannelse mod kulhydratepitoper (polysakkarid) fremdrives ved, at man kobler kulhydratepitopen til et “carrier”-protein, der fx kan være en allerede defineret vaccinekomponent eksempelvis et toksoid.

B- celler binder det bakterielle kulhydrat, der er koblet til et carrier-protein.

Konjugatet internaliseres og nedbrydes på normal vis.

Peptider fra toksoidet præsenteret til en T-celle, der så aktiverer B-cellen.

De aktiverede B-celler differentierer til antistofproducerende plasmaceller, der producerer antistoffer mod de bakterier, som i cellemembranen udtrykket kulhydratepitopen.

Question 17

Gør rede for fordele og ulemper ved henholdsvis levende og ikke-levende vacciner

Answer 17

Den teoretiske fordel ved at anvende en levende vaccine er, at man i højere grad end ved den ikke-levende vaccine får en kopi af en naturlig infektion med deraf følgende mulighed for alsidig og langvarig immunitet.
- Ved replikation af den pågældende mikroorganisme i det vaccinerede individ kan evt. opnås dannelse af en fuldstændig serie af beskyttende antigener, der ikke har kunnet dannes uden for den egentlige vært. Det kan være årsag til, at en del levende vacciner er overlegne med hensyn til at give beskyttelse.

En levende vaccine har fordele ved at kunne finde vej til den korrekte intracellulære lokalisation. Dræbte vaccinemateriale vil - med undtalgelse af DNA-vaccine - som regel findes ekstracellulært.

En alvorlig ulempe ved en levende vaccine er, at den potentielt vil kunne revertere til en virulent mikroorganisme.
- Vaccinen kan være skadelig for peroner med mere eller mindre alvorlige immundefekter - hos disse anbefales ikke-levende vacciner

En anden ulempe ved levende vacciner er, at der kan opstå komplikationer i form af overfølsomhedsreaktioner. Denne problematik er dog ikke kun relevant ved levende vacciner, men kan naturligvis også forekomme ved brug af ikke-levende vacciner.

Ved uhensigtsmæssig opbevaring eller håndtering af en levende, avirulent vaccinek an man komme i den situation, at en del vaccinevirus er blevet inaktiveret således, at for lidt infetiøst virus er til stede i den tilførte vaccinemængde. Derved er der i en vaccinedosis måske ikke nok til, at mængden af aktivt virus udgør en infektionsdosis. Man skal have anslag i form af infektion for at opnå vaccineeffekt.

Question 18

Forklar hvad adjuvanser er, og hvordan de fungerer

Answer 18

Adjuvanser øger immunogeniciteten af ikke-levende vacciner og optimerer immunsvaret gennem to mekanismer:
1. Ved at sikre at antigenet fastholdes på injektionsstedet og ikke fordeles systemisk i hele kroppen. Dette bevirker, at vaccinen kun vil blive transporteret til de regionale lymfeknuder.
2. Ved at fremkalde et inflammatorisk respons, først og fremmest ved at aktivere makrofager, hvilket bevirker dannelsen af proinflammatoriske cytokiner. Effekten af dette fører til inflammation og involvering af flerer celler i immunresponset.

I de flest tilfælde anvendes hos mennesker en suspension af alumminiumhydroxid, som dels binder antigenerne, og dels er i stand til at stimulere inflammasomer i bl.a. makrofager og derved initiere produktion af IL-1 og IL-18.

Question 19

Hvad er cocktailvacciner?

Answer 19

De flest vacciner gives i dag i form af vaccinebaldinger (cocktails). Det skyldes tidshensyn for både læge og patient.

Når patienterne nu én gang er til stede, er det formålstjenligt at give så mange påkrævede vacciner som muligt.

Der stilles ofte det spørgsmål, om vaccinerne har (negativ) indflydelse på hinandens anslag, men det kan benægtes med de cocktailvacciner, der nu er på markedet.

I princippet kan immunsystemet sagtens klare mere end én udfordring af gangen, hvilket det i øvrigt gør i dagligdagen.

Det er dog ikke alle vacciner, der kan gives sammen med andre. Visse levende vacciner kan forårsage midlertidig immunsuppression, og sådanne må der for ikke gives sammen med andre vacciner.

Question 20

Hvorfor er vaccinationstidspunktet og -intervaller væsentligt?

Answer 20

Først og fremmest er starttidspunktet kritisk, da der skal tages hensyn til eventuel overført maternel immunitet. Hvis passiv immunitet er overført fra moderen, og den på vaccinationstidspunktet er tilstede i tilstrækkelig styrke, vil antigenet i vaccinen blive neutraliseret, og så slår vaccinen ikke an.
- Dette er bl.a. begrundelsen for at give mæslinge-/fåresyge-/røde hunde-vaccinen i 15 måneders alderen.

Man tager hensyn til tilstanden i en normal population som helhed med bevidst risiko for at vaccinen ikke slår an hos de enkelte individer, der stadig har passiv immunitet. Derfor gives vacciner altid mindst to gange med et passende interval. De følgende vaccinationer vil da også fungere som “boosters” i de tilfælde, hvor den første vaccine slog an.

Det anbefales almindeligvis, at der går mindst tre uger efter en vaccination med en levende virusvaccine, til man vaccinerer med en anden levende virusvaccine. Denne anbefaling er begrundet i, at interferonspejlet efter/under en virusinfektion hæmmer virusreplikatio generelt.

Det skal i øvrigt anføres, at det ikke er nødvendigt at starte forfra, såfremt man ikke følger de anbefalede tidsintervaller. De anbefalede intervaller er minimumsintervaller og kan sagtens overskrides.

Question 21

Angiv årsager til vaccinesvigt

Answer 21

Vacciner er generelt effektive og sikre, men der er situationer, hvor de muligvis ikke opnår den forventede beskyttelse, hvilket kaldes “vaccinesvigt”. Der er flere årsager til, at dette kan forekomme:

1. Primær vaccinefiasko: Dette sker, når en person ikke udvikler den forventede beskyttelse efter at have fået den komplette dosis af en vaccine. Årsager kan omfatte individuelle faktorer som en persons immunsystem, alder, sundhedstilstand eller genetiske variationer. Nogle mennesker kan have svært ved at udvikle en tilstrækkelig immunrespons på vaccinen.
2. Sekundær vaccinefiasko: Dette forekommer, når en persons beskyttelse fra en vaccine svækkes over tid. Selvom de måske har haft en effektiv immunrespons på vaccinen tidligere, kan immuniteten falde over tid, hvilket kan gøre dem sårbare over for sygdommen igen. Dette er grunden til, at booster-vaccinationer nogle gange kræves
3. Interferens med andre vacciner: Nogle gange kan administrationen af flere vacciner på samme tid eller inden for kort tid af hinanden interferere med immunresponsen på en eller flere af vaccinerne. Dette kan føre til reduceret beskyttelse mod nogle af de vaccinerede sygdomme.
4. Variationer i mikroorganismer: Nogle mikroorganismer, især vira som influenza eller HIV, kan mutere eller ændre sig over tid. Dette kan resultere i, at vacciner, der var effektive mod tidligere stammer, ikke er lige så effektive mod nye varianter af mikroorganismen.
5. Dårlig opbevaring eller administration: Hvis vacciner ikke opbevares korrekt ved den rette temperatur eller administreres på den rigtige måde, kan de miste deres effektivitet. Dette er grunden til, at korrekt opbevaring og håndtering af vacciner er afgørende.

Question 22

Hvad er mRNA-vacciner?

Answer 22

mRNA-vacciner, eller messenger RNA-vacciner, er en type vaccine, der bruger en innovativ teknologi til at udløse en immunrespons mod en bestemt sygdomsfremkaldende mikroorganisme, såsom et virus. Disse vacciner er udviklet ved hjælp af molekylærbiologiske metoder og arbejder ved at introducere et stykke genetisk materiale kaldet messenger RNA (mRNA) i kroppen. mRNA indeholder instruktioner til produktionen af et specifikt protein, normalt et fragment af det mikrobielle antigen, der udløser en immunrespons.

Her er nogle vigtige træk ved mRNA-vacciner:
1. Ingen levende mikroorganisme: mRNA-vacciner indeholder ikke hele eller levende mikroorganismer. De indeholder kun det genetiske materiale (mRNA), der indeholder instruktioner til at producere et antigen (normalt et fragment af det sygdomsfremkaldende mikroorganismen) i kroppen.
2. Stimulering af immunrespons: Når mRNA-vaccinen administreres, tages mRNA op af kroppens celler, og cellerne bruger disse instruktioner til at producere det angivne antigen. Dette antigen præsenteres derefter på cellemembranen, og immunsystemet reagerer ved at producere antistoffer og aktiverer T-celler, hvilket udløser en immunrespons. Dette forbereder kroppen på at bekæmpe den virkelige mikroorganisme, hvis den nogensinde inficerer kroppen i fremtiden.
3. Fleksibilitet: En af fordelene ved mRNA-vacciner er, at de kan udvikles hurtigt og tilpasses, hvis mikroorganismen muterer eller nye varianter opstår. Dette var særligt nyttigt under COVID-19-pandemien, hvor mRNA-vacciner som Pfizer-BioNTech og Moderna blev udviklet og distribueret hurtigt.
4. Sikkerhed: mRNA-vacciner er generelt sikre og indeholder ikke levende mikroorganismer, så de kan ikke forårsage infektion. Bivirkningerne er normalt milde og midlertidige, såsom smerter ved injektionsstedet, træthed og feber.
5. Eksempler: Eksempler på mRNA-vacciner inkluderer Pfizer-BioNTech COVID-19-vaccine og Moderna COVID-19-vaccine. Disse vacciner blev udviklet til at beskytte mod COVID-19 ved at udløse en immunrespons mod SARS-CoV-2-virusens spikeprotein.

Question 23

Beskriv mRNA-vaccinens virkningsmekanisme

Answer 23

mRNA-vacciner fungerer ved at introducere en lille mængde genetisk materiale, kendt som messenger RNA (mRNA), i kroppen. Dette mRNA indeholder instruktioner til at producere et specifikt protein, normalt et fragment af det sygdomsfremkaldende mikroorganismens antigen. Her er trinene til, hvordan mRNA-vacciner fungerer:
1. Administration af vaccinen: En mRNA-vaccine administreres normalt ved injektion i en persons muskelvæv, typisk i overarmen.
2. Optagelse af mRNA: Efter injektion tages mRNA op af celler nær injektionsstedet. Disse celler omfatter muskelceller.
3. Proteinproduktion: Inde i cellerne bruger ribosomerne mRNA som en skabelon til at producere det specifikke protein, der er kodet i mRNA’et. Dette protein er normalt et fragment af det antigen, der er til stede på overfladen af den sygdomsfremkaldende mikroorganisme.
4. Antigenpræsentation: De celler, der producerer proteinet, præsenterer det på deres overflade ved hjælp af MHC-molekyler (Major Histocompatibility Complex). Dette gør det muligt for immunsystemet at genkende proteinet som et fremmed antigen.
5. Aktivering af immunrespons: Immunsystemet genkender det præsenterede antigen som en trussel og reagerer ved at producere antistoffer mod det og aktiverer også T-celler. Dette træner immunsystemet til at bekæmpe det specifikke antigen.
6. Dannelse af hukommelsesceller: Efter immunresponsen dannes hukommelsesceller, der husker det specifikke antigen. Dette giver kroppen en hurtigere og stærkere reaktion, hvis den nogensinde udsættes for det virkelige patogen i fremtiden.
7. Beskyttelse mod sygdom: Hvis personen senere udsættes for den virkelige sygdomsfremkaldende mikroorganisme, er deres immunsystem forberedt på at bekæmpe den effektivt ved at producere antistoffer og aktivere T-celler.

Det er vigtigt at bemærke, at mRNA-vacciner ikke indeholder den faktiske sygdomsfremkaldende mikroorganisme, hverken i en levende eller inaktiveret form. De indeholder kun det genetiske materiale, der koder for et specifikt antigen fra mikroorganismen. Derfor kan de ikke forårsage sygdommen, de vaccinerer imod.

Question 24

Angiv de væsentligste administrationsveje for vacciner

Answer 24

Vacciner kan administreres på forskellige måder afhængigt af typen af vaccine og patientens alder og sundhedstilstand. De mest almindelige administrationsveje for vacciner inkluderer:
1. Intramuskulær (IM): Dette er den mest almindelige administrationsvej for mange vacciner. Vaccinen injiceres i musklen, normalt i overarmen eller låret. Eksempler på vacciner, der administreres intramuskulært, inkluderer influenzavacciner og mange børnevacciner.
2. Subkutan (SC): Nogle vacciner administreres subkutant, hvilket betyder, at de injiceres lige under huden. Denne metode bruges normalt til vacciner, der kræver en mindre mængde væske og ikke skal injiceres dybt ind i musklen. Eksempler inkluderer visse vacciner mod hepatitis B.
3. Oral (PO): Oralt administrerede vacciner gives gennem munden og sluges. De er ofte i form af dråber eller tabletter. Et eksempel på en oral vaccine er rotavirusvaccinen.

Question 25

Beskriv produktionen af rekombinant virusprotein

Answer 25

Produktionen af rekombinant virusprotein involverer anvendelse af genteknologi og cellekulturteknikker til at producere et specifikt protein fra et virus i store mængder. Dette protein kan derefter bruges i forskning, diagnostik eller vaccineudvikling. Her er en generel oversigt over processen:
1. Identifikation af målprotein: Først identificeres det specifikke virusprotein, der ønskes produceret rekombinant. Dette kan være et antigen eller et strukturprotein, der er afgørende for virusets funktion eller udløser en immunrespons.
2. Generering af rekombinant DNA: For at producere proteinet rekombinant, konstrueres et rekombinant DNA-molekyle ved hjælp af genteknologi. Dette molekyle indeholder genetisk information, der koder for det ønskede virusprotein. Generelt anvendes bakteriegener som for eksempel Escherichia coli (E. coli) som værtsorganismer til at bære det rekombinante DNA.
3. Transformation af værtsorganismen: Det rekombinante DNA indsættes i værtsorganismen ved en proces kaldet transformation. Dette resulterer i, at værtsorganismen (f.eks. E. coli-bakterier) får evnen til at producere det ønskede virusprotein.
4. Vækst og ekspression: De transformerede bakterier dyrkes i store fermenteringsbeholdere under kontrollerede betingelser. Dette giver dem mulighed for at formere sig og producere det rekombinante virusprotein.
5. Proteinrensning: Efter at bakterierne har produceret proteinet, isoleres det fra cellekulturen. Dette indebærer normalt flere trin, såsom celleopbrydning, filtrering og kromatografisk separation. Formålet er at rense proteinet og fjerne urenheder.
6. Karakterisering og kontrol: Det producerede rekombinante virusprotein gennemgår omfattende karakterisering og kvalitetskontrol for at sikre, at det er den ønskede struktur og funktion og at det er fri for forureninger. Dette inkluderer ofte brug af teknikker som masspektrometri og immunologiske tests.
7. Lagring og distribution: Det renede rekombinante virusprotein kan derefter lagres under passende betingelser og distribueres til forskningslaboratorier, diagnostiske faciliteter eller vaccineproducenter, afhængigt af formålet med proteinet.

Question 26

Beskriv begrebet flokimmunitet

Answer 26

Stor tilslutning til et vaccinationsprogram giver flokbeskyttelse, hvilket vil sige, at sygdommen bliver så sjælden, at selv personer, der ikke er vaccinerede, bliver beskyttet mod smitte.

En uvaccineret person eller en person, hos hvem vaccinationen af den ene eller anden grund ikke har virket, er med andre ord også beskyttet, fordi immuniteten i det omgivende samfund bliver så høj ,at smitten ikke kan nå frem til de ikkeimmune individer.

Flokimmunitet er især af betydning for personer, der af den ene eller anden årsag ikke kan tåle at blive vaccineret,

Den tilslutning, der er nødvendig for at nå flokbeskyttelsestærskelen, dvs. det punkt hvor smittespredningen går i stå, og der indtræder flokbeskyttelse, afhænger både at patogenet (nogle sygdomme er mere smitsomme end andre) og af vaccinen (den grad af beskyttelse, som en vaccine giver, varierer).

Typisk ligger flokbeskyttelsestærskelen på en tilslutning på omkring 90 procents til et vaccinationsprogram.

Question 27

Gør rede for det danske børnevaccinationsprogram

Answer 27

Det danske børnevaccinationsprogram omfatter vaccinationer mod difteri, stivkrampe (tetanus), kighoste (pertussis), polio, invasiv Haemophilus influenzae type b (Hib), invasiv pneumokoksygdom, mæslinger (morbilli), fåresyge (parotitis) og røde hunde (rubella) samt humant papillomvirus (sidstnævnte kun til piger.
- Difteri-, tetanus- og pertussis- (DTP) vaccinerne består af toksoider, da det i disse tilfælde er bakterietoksiner, der forvolder sygdom.
- Poliovaccinen består af inaktiveret poliovirus.
- Haemophilus influenzae tybe B og den 13-valente pneumokokvaccine er konjugatvacciner.

Disse gives sammen tre gange inden for barnets første leveår, og der gives en booster (undtagen Hib- og pneumokokvaccinen) i 5-årsalderen.

Mæslinge-/fåresyge./røde hunde (MFR)-vaccinen (også kaldet “paraplyvaccinen”) består af levende, svækkede virus og gives i alderen 15 måneder og 4 år.

Humant papillomvirus (HPV)-vaccinen gives til piger i alderen 12 år.

Question 28

Hvilke bivirkninger er forbundet med vaccination?

Answer 28

Vaccinationer kan have bivirkninger, ligesom enhver medicinsk intervention, men de fleste bivirkninger er milde og midlertidige. De varierer afhængigt af typen af vaccine og individets reaktion på den. Det er vigtigt at forstå, at risikoen for alvorlige bivirkninger er meget lavere end risikoen for at udvikle sygdommen, som vaccinen beskytter imod. Her er nogle almindelige og mindre almindelige bivirkninger forbundet med vaccination:

Almindelige bivirkninger:
1. Smerte og hævelse ved injektionsstedet: Dette er en almindelig bivirkning efter vaccination. Huden omkring injektionsstedet kan være øm, rød, eller hævet i et par dage.
2. Feber: En mild feber er en normal reaktion på nogle vacciner og kan vare et par dage.
3. Træthed: Nogle mennesker kan føle sig trætte eller døs efter vaccination.
4. Irritabilitet: Dette er mere almindeligt hos børn og kan vare kort tid efter vaccinationen.

Mindre almindelige bivirkninger:
1. Hovedpine: Nogle mennesker kan opleve en let hovedpine efter vaccination.
2. Muskelsmerter: Muskelsmerter eller stivhed kan forekomme, især efter vacciner, der administreres intramuskulært.
3. Kvalme: Dette er en mindre almindelig bivirkning, men nogle mennesker kan føle sig kvalme efter vaccination.

Sjældne bivirkninger:
1. Allergiske reaktioner: Alvorlige allergiske reaktioner på vacciner er sjældne, men de kan forekomme. Dette inkluderer anafylaksi, som kan være livstruende. Sundhedspersonale er uddannet til at håndtere allergiske reaktioner i vaccinesteder for at minimere risikoen.
2. Guillain-Barré-syndrom (GBS): Dette er en sjælden neurologisk tilstand, der er blevet knyttet til nogle vacciner, såsom influenzavaccinen. Risikoen for GBS er meget lav og er normalt mindre end risikoen for at udvikle GBS som følge af en naturlig infektion.
3. Blodpropper: Nogle COVID-19-vacciner er blevet forbundet med en øget risiko for sjældne tilfælde af blodpropper i kombination med lavt blodpladetal. Dette er også en meget sjælden bivirkning.

Det er vigtigt at bemærke, at myndigheder som Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) overvåger vacciner nøje for at identificere eventuelle bivirkninger og sikre, at de er sikre og effektive. Risikoen for alvorlige bivirkninger fra vacciner er normalt langt mindre end risikoen for at udvikle komplikationer fra sygdommen, som vaccinen beskytter imod.

Question 29

Beskriv, hvorledes positive tilskyndelser og negative “sager”/kritiske kampagner i samfundet vedrørende vaccinationer kan påvirke en infektions epidemiologi

Answer 29

Positive tilskyndelser og negative “sager” eller kritiske kampagner i samfundet vedrørende vaccinationer kan have en betydelig indvirkning på epidemiologien af infektionssygdomme. Disse påvirkninger kan være både direkte og indirekte og påvirker både vaccinationsdækning og befolkningsimmunitet. Her er nogle måder, hvorpå de kan påvirke infektionsepidemiologien:

Positive tilskyndelser:
1. Øget vaccinationsdækning: Positive tilskyndelser, såsom kampagner, der oplyser om fordelene ved vaccinationer, tilskynder folk til at få vaccineret. Dette kan øge vaccinationsdækningen i samfundet og bidrage til at opnå kollektiv immunitet, hvor tilstrækkeligt mange mennesker er immune mod sygdommen for at forhindre dens spredning.
2. Reduceret sygdomsbyrde: Når flere mennesker vaccineres, reduceres risikoen for sygdomsspredning i samfundet. Dette gør det sværere for smitsomme sygdomme at finde værter og sprede sig, hvilket fører til færre tilfælde af sygdom og mindre alvorlige epidemier.
3. Beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper: Positive tilskyndelser kan hjælpe med at beskytte de mest sårbare befolkningsgrupper, såsom spædbørn, ældre og personer med svækket immunsystem. Dette skaber en beskyttende ring omkring dem ved at reducere risikoen for sygdomsspredning.

Negative “sager” eller kritiske kampagner:
1. Reduceret vaccinationsdækning: Negative kampagner eller misinformation om vaccinationer kan føre til et fald i vaccinationsdækningen, da folk måske bliver afskrækket fra at blive vaccineret. Dette skaber lommer af sårbare befolkninger, hvor sygdommen lettere kan sprede sig.
2. Øget risiko for udbrud: Når vaccinationsdækningen falder, er befolkningen mere udsat for sygdomme. Dette kan føre til udbrud af tidligere kontrollerede eller sjældne sygdomme.
3. Tab af flokimmunitet: Negative kampagner kan underminere kollektiv immunitet i samfundet, hvilket gør det lettere for smitsomme sygdomme at trives og sprede sig. Dette er især farligt for mennesker, der ikke kan blive vaccineret af sundhedsmæssige årsager.
4. Forringet tillid til sundhedsmyndigheder: Negative kampagner kan også føre til en generel forringelse af tilliden til sundhedsmyndigheder og videnskabelig rådgivning, hvilket kan påvirke folks villighed til at følge anbefalinger om sundhed og vaccination.

Det er vigtigt at forstå, at vaccination er en kollektiv bestræbelse, og en høj vaccinationsdækning er afgørende for at beskytte hele samfundet mod smitsomme sygdomme. Sundhedsmyndigheder, læger og samfundet som helhed spiller en vigtig rolle i at oplyse om fordelene ved vaccination og korrigere misinformation for at sikre, at vaccinationsprogrammer forbliver effektive. På samme tid skal bekymringer og spørgsmål fra enkeltpersoner tages seriøst og besvares med fakta og videnskabelig viden for at opretholde tillid til vacciner og vaccination.