Disposition 1: Kompetence og delegation Flashcards
(13 cards)
Hvad er definitionen på komptence?
Kompetence handler om, hvorvidt en myndighed (indenfor det ministerielle hieraki eller inden for det kollegiale organ) har bemyndeligse til at træffe afgørelsen inden for et givet område
Er myndigheden kompetent, har den lovhjemmel i den bestemte sag eller i et givent område
Er en myndighed derimod inkompetent til at træffe en afgørelse, betyder det at kompetencen ligger et andet sted
Hvad er formålet med kompetence?
Opretholde retssikkerheden - sikre at myndigheden der behandler en sag, har tilstrækkeligt saglig kundskab eller indsigt i sagens gældende forhold
Derfor man også skelner mellem formel og materiel mangel indenfor kompetenceområdet - formel mangel behøver ikke nødvendigvis at føre til ugyldighed (Bidragssagen)
Hvad er retsgrundlaget for forvaltningens kompetence?
Ingen lovsamling som beskriver forvaltningens kompetence. Her skal man ind og kigge i grundloven, almindelige love og anordninger.
Grundloven (trin 1):
Magtens tredeling, ministeransvaret, regeringsprærogativ (statsministerens kompetencer), kommunernes kompetence.
Almindelige love (trin 2):
Fx byggeloven, her står hvem der træffer afgørelser i byggesager
Retgrundssætninger og retssædvane falder også ind her.
Anordninger/bekendtgørelse (trin 3):
En generel retsforskrift, udstedt af den offentlige forvaltning (ministeren)
Også før-konstitutionelle forskrifter r (teltholder på dyrehavsbakken, politiet hjemmel til at opkræve afgift)
Derudover cirkulærer/tenestebefalinger. Kan betegnes som en delegation af kompetence
Hvad er der af kriterier for kompetencefordeling?
Saglig, stedlig og funktionel kompetence.
Saglig kompetence:
Opdelt efter sagsområde, fokus på opgavens art.
Fx fedevaresagen: Kommunen havde ikke kompetence til at give dispensation, var kun boligministeriet.
Stedlig kompetence:
Kompetence til at afgøre en sag på et bestemt sted.
Begrundet i praktiske hensyn, borgerkontakt lokalt kendskab osv.
Fx bidragspligten (københavns overpræsidium og Vejle amt). Dekoncentreret men ikke decentraliseret
Funktionel kompetence:
Kompetence begrænset til bestemte funktioner.
fx: administrativ rekurs: kan kun behandle klagesager, har ikke kompetence til andet
fx: tilsynsmyndigheder, der kun kan godkende eller afvise §60 selvskaber
Hvordan afgøres spørgsmål om kompetence?
HR: Myndigheden afgør selv om den er kompetent
U1: Kan være reguleret ved lov (fx ankestyrelsen om kommuners kompetence)
U2: Hvis tvist mellem to myndigheder under samme myndighed, afgør overmyndighed.
Hvad er definition på delegation?
Når en myndighed overdrager sine kompetencer til enten
1) en anden myndighed (fx fra ministerie til styrelse)
2) til private fysiske eller juridiske personer
3) til personer eller organer under samme myndighed (dvs. delegation nedad inden for den dekoncentrerede forvaltning)
to første er ekstern delegation, sidste er intern delegation
Hvad er forskellen på lovfastlagt, lovhjemlet og ulovhjemlet delegation?
Originær kompetence er lovfastlagt, ikke mulighed for tilbagekaldelse (fx justitsministeriet kan ikke fjerne kompetence fra datatilsynet).
Lovhjemlet delegation, er når det udtrykkeligt står i love at en myndighed har kompetence på at givent område. Mulighed for tilbagrkalde
Ulovhjemlet delegation er når det grunder i retssædvane/sagens natur. Mulighed for tilbagekaldelse, både konkret (en specifik sag) og generelt (et helt område).
Delegation kan også være decideret forbudt ved lov i visse tilfælde, fx kommunalstyrelesloven.
Hvad er intern delegation?
Intern delegation: delegation indenfor samme myndighed (ikke klageadgang).
enten:
1) En overordnet aktør delegerer beslutningskompetence til en underordnet inden for samme myndighed (hierakisk organ, fx minister til embedsmand)
Hviler på retssædvane.
2) Et kollegialt organ overlader kompetence til udvalg, enkelterpersoner eller sekretariat (fx kommunalbestyrelse til udvalg eller embedsværk)
Hvad er ekstern delegation?
Delegation af beslutningskompetence fra én forvaltningsmyndighed til en anden myndighed eller til det private (med klageadgang!)
Kræves som udgangspunkt lovhjemmel, men ellers retssædvane om at overordnede myndigheder kan delegere til underordnede myndigheder
Kan være fra overordnet til underordnet myndighed, fra stat til kommune/region, delegation mellem kommuner, delegation til råd & nævn og delegation til private. Vid adgang til ekstern delegation af faktisk forvaltningsvirksomhed for sidst nævnte, men ikke til afgøreleskompetencer.
Hvornår er en afgørelse ugyldig?
Væsentlig retlig mangel (enten formel eller materiel) og fravær af tertiære momenter
Matrielle mangler oftere væsentlige mangler.
Hvad er forskellen på garanti- og ordensforskrifter i vurderingen af sagsbehandlingsfejl?
Garantiforskrifter har til formål at sikre, at afgørelsen er materielt korrekt og lovlig - generelt anledning til væsentlig mangel
Ordensforskrifter har derimod ikke til formål at sikre afgørelsen er korrekt og lovlig, f.eks. bare arbejdsdeling - sjældent anledning til væsentlig mangel
Hvilke tidspunkter snakker vi om for ugyldighedsvirkning?
Ex nunc og ex tunc.
Ex nunc: Retsvirkningerne gælder fra ugyldighedsdommen, rulles ikke tilbage (løn skal fx ikke betales med tilbagevirkende kraft)
Ex tunc: Afgørelsens rulles helt tilbage, retsvirkningerne slettes med tilbagevirkende kraft. (løn skal betales med tilbagevirkende kraft)
Hvad er der af relevante sager at nævne her?
5.1. UFR.1972.812 (Bidragspligt)
* I sagen om bidragspligt fastsætter Københavns overpræsidium at en mand skal betale 250 kr./md som underhold til sin hustru. Manden sagsøger Justitsministeriet, da han ikke mener at Københavns Overpræsidium er kompetent til en sådan afgørelse. Dette er også korrekt, men da der er tale om stedlig kompetence (det skulle have været Vejle Kommune der foretog afgørelsen) er der kun tale om en ordensforskrift, og dermed ikke en garanti for afgørelsens rigtighed. Men andre ord, kan det antages at Vejle Kommune ville være kommet frem til samme afgørelse. Derfor står afgørelsen ved magt, og er altså ulovlig, men ikke ugyldig.
5.2. UFR.1975.454 (Fedevaresagen)
* Jørgen Danielsen opnår tilladelse til at drive engros-virksomhed i et villakvarter i Hornbæk-Taanum Kommune. Naboerne generes af støj og trafik som følge af Danielsens virksomhed. De anlægger sag an mod ham. Boligloven giver kommuner lov til at give tilladelse, hvis en virksomhed tjener til “kvarterets daglige forsyning. Dette gør Danielsens virksomhed ikke; ergo skal han lovliggøre virksomheden ved at søge dispensation fra boligministeriet inden for 2 år.
* Tilsidesættelsen af kompetencefordelingen medfører en ugyldig og ulovlig afgørelse, da Hornbæk-Taanum kommune ikke havde hjemmel til at give tilladelsen til at drive virksomheden. Da der her er tale om saglig kompetence, hvor kompetencen til kvarterets daglige placering var placeret ved kommunen, mens hvis det overgik dette lå ved boligministeriet, ender afgørelsen altså med både at være ulovlig og ugyldig, da den saglige kompetence er en garantiforskrift. Derfor bliver Jørgen nødt til at søge dispensation ved Boligministeriet, og hvis han ikke gør dette må han stoppe med at drive virksomhed på sin adresse.
