Disposition 4: Offentlighed i forvaltningen, partsaktindsigt/indsigtsret, tavshedspligt og offentligt ansattes ytringsfrihed Flashcards
(19 cards)
Hvorfor har man offentlighed i forvaltningen, og hvem gælder det?
At sikre åbenhed og demokratisk kontrol, ved at give borgere almindelig adgang til at få indblik hvad der foregår på det område som offentligheden vedrører. Forvaltningen er der for folkets gode.
Det gælder for al virksomhed indenfor den offentlige forvaltningen både afgørelsessager og faktisk forvaltningsvirksomhed. Dermed er kommunalbestyrelser underlagt OFL mens folketingspolitikere IKKE er
Det gælder også for private virksomheder der udøver offentlig virksomhed mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig kontrol. Det drejer sig bl.a. om følgende:
KL og Danske Regioner
Selvejende institutioner, der (i) er oprettet ved lov, eller (ii) udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig kontrol (fx TV2-sagen men ikke Fonden Vejle stadion)
Selskaber med mere end 75% offentlige ejerdele (ikke børsnoterede, og ministeren han undtage – som gjort ved Billund lufthavn, for at gøre dem konkurrencedygtige overfor Kastrup lufthavn)
Nævn de forskellige typer af offentlighed
- Mødeoffentlighed
HR: der ikke er offentlighed til møder i forvaltningen. U: Der er offentlig adgang til kommunalbestyrelsesmøder (Kommunestyrelsesloven §10)
For råd og nævn er HR at møder er lukket mens der som undstagelse kan være mødeoffentlighed i henh. til lov
- Dokumentoffentlighed (offentlighedsloven)
Aktindsigt for “enhver”, uden krav om begrundelse eller interesse. Hvis myndigheden vil begrænse dette, så kræver det særskilt hjemmel.
Offentlighedsloven omfatter også parter, fx egenacces (Man har ret til at se dokumenter, hvor ens personlige forhold er omtalt)
Offentlighedsloven gælder både afgørelsessager og faktisk forvaltningsvirksomhed, samt alle offentlige forvaltningsmyndigheder.
- Særlig dokument offentlighed
Nogle gange kan der være et særligt behov for at give offentligheden. Dette kan eksempelvis være at være pålagt at offentliggøre beretninger.
Nævn de 4 pligter i dokumentoffentlighed
Ekstraheringspligt (OFL §34): Hvis disse hensyn kun går sig gældende for en del af dokumentet, skal der meddeles aktindsigt i dokuments øvrige indhold.
Meroffentlighedsprincippet (OFL §14): OLF er minimumsregler 🡪 meroffentlighedsprincippet handler om, at myndigheden er forpligtet til at overveje om der kan gives videre aktindsigt i nogle dokumenter §§23-25.
Notatpligt (OFL §13): Myndigheden er forpligtet til at notere, hvis den modtager oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som har betydning for en sags afgørelse (kun afgørelsessager).
Klage: Aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, der er øverste klageinstans i henhold til afgørelsen eller behandlingen af en sag. (§37, stk. 1) Færdigbehandles på 20 arbejdsdage.
Undtagelser fra dokumentoffentlighed (Trelagsprincippet)
Sager §19-22:
Strafferetsplejen, altså alle sager hos politi og anklagemyndigheder. Dog er disciplinærsager mod tjenestemænd ikke omfattet af undtagelsen
Dokumenter §23-27: Interne arbejdsdokumenter, politiske forhandlinger U: hvis det interne doku er en endelig beslutning
Oplysninger §28-34: Private forhold og offentlige interesser. + særlige bestemmelser om tavshedspligt i lov, der går forud for offentlighedenloven (sundhedslovgivningen) ikke alm. tavshedspligt jf. FVL. § 27, men lex specialis.
Kaldendersager
Hvilke sagstyper er undtaget aktindsigt?
- Alle sager inden for strafferetsplejen (ingen aktindsigt, når sagen er givet til politiet)
- Sager om lovgivning, der ikke er blevet fremsat endnu (beskytte den gode beslutningsproces)
- ingen aktindsigt i personers ansættelsesforhold, kun dine egne (jf. egenacess)
Kan dog få agtindsigt i stillingsbetegnelse, løn, navn på stillingsbesætter, uddannelse, tjenesterejser og arbejdsopgaver.
For chefer kan man også få agtindsigt i disciplinære sanktioner, fx advarsel, bortvisning eller afskedigelse, hvis det er sket indenfor de sidste to år.
- Kalendre (Finansminister Bent Bensens kalender)
Hvilke dokumenttyper er undtaget aktindsigt?
- Statsprotokoller, brevudveksling mellem ministerier og folketingsmedlemmer, sekretariatsopgaver for andre myndigheder, brevudveksling mellem sagkyndige vedr. retssager og materiale udarbejdet til statistik m.m
- Interne arbejdsdokumenter
Dog aktindsigt hvis det gengiver en endelig beslutning, indeholder oplysninger der er notatpligtige, fastlægger faktiske oplysninger (fx målinger og prøver) eller er skuffecirkulærer eller praksisoversigt.
Hvilke typer af oplysninger er undtaget aktindsigt?
- Oplysninger vedrørende personers private/økonomiske forhold (herunder lægeattester og politiske overbevisinger)
- Oplysninger vedrørende tekniske indretninger og forretningshemmelighede
- Oplysninger vedrørende statens sikkerhed samt hensyn til udenrigspolitiske interesser
- Opsamlingsbestemmelse: Konkret vurdering af forholdets særlige karakter, ved private og offentlige interesser
Hvilke dokumenter indgår i den almindelige offentlighed
Dokumentet skal indgå som led i administrativ sagsbehandling
Både verserende og afgjorte sager
Omfatter kun eksisterende dokumenter
Krav til at søge om almindelig aktindsigt
Eneste formkrav er identifikationskrav, §9, så den ønskede sag kan identificeres.
Myndigheden kan kræve betaling for aktindsigt hvis justitsministeren godkender det.
Klare, kvalificerede tilfælde af misbrug/chikane eller uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
Hjemmel til afslag, jf. § 9, stk.
Hvilke krav er der til at behandle almindelig aktindsigt
Det er myndigheden der behandler sagen materielt, ellers den myndighed der besidder dokumentet der træffer afgørelsen. Her følger oplysning om undtagelser af dokumenter med angivelse af begrundelse
- Afgørelser om aktindsigt kan påklages særligt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til den sag, begæringen om aktindsigt vedrører (FVL §16, stk. 4)
Myndigheden har 7 arbejdsdage - kan det ikke lade sig gøre, skal der gives forklaring og ny deadline
Myndigheden kan nægte aktindsigt hvis det vurderes at tage mere end 25 timer at frembringe
Hvad er indsigtsret og undtagelserne til det
Man har ret til oplysninger bevaret om en selv
Anvendelsesområde: Offentlige myndigheder, private virksomheder, foreninger og lignede. Derudover Folketinget med tilknyttede institutioner og domstole.
Undtagelse: Politiet og Forsvarets Efterretningstjeneste.
Svaret på indsigtsretten skal være kortfattet, gennemsigtig, letforståeligt og lettilgængelig.
Også med GDPR, har den dataansvarlige pligt til at bekræfte om den personoplysninger vedrørende den pågældende behandles.
Hvilke sager har vi haft med Aktindsigt ifbm. offentlighedsloven?
Finansminsterens Kalender
- Efter Bent Bentsen var finansminister og røg i pressen fordi han skulle på jagttur, jf. sin kalender, blev der med den nye offentlighedslov fjernet muligheden
Fonden Vejle Stadion
Journalist ville have aktindsigt- Ombudsmanden fremhæver, at Fonden ikke er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol efter §3 stk. 1 nr. 2 - = fonden er ikke omfattet af offentlighedsloven, hvorfor journalisten ikke kan få aktindsigt. Ordlyden i loven er vigtig.
Tv2-sagen
Berlingske vil have aktindsigt i dokumenter fra TV2 (fordi Berlingske mener at TV2 er en særlig forvaltningsenhed). Ombudsmanden finder, at TV2 er en del af den offentlige forvaltning, og dermed er underlagt offentlighedsloven.
Dette skyldes, at ministeren fastsætter størrelsen af indbetaling til TV2, de årlige regnskaber revideres af rigsrevisionen osv…
Der er altså stor indflydelse fra det offentlige, hvorfor TV2 kan ses som en del af den offentlige forvaltning trods at de er en selvejet institution
TV2 er dermed forpligtet til at ekspedere denne sag og give aktindsigt i denne sag - bemærk at ombudsmanden ikke siger, at de er forpligtet til at give aktindsigt i alt. TV2 skal ekspedere sagen, og selv vurdere hvordan og i hvad de er forpligtet til at give aktindsigt (ift. pågældende sag)
Hvordan adskiller partsaktindsigt sig fra alm. aktindsigt, og hvordan opnår man partsstatus
Partsaktindsigt er ikke begrænset af tavshedspligt. Desuden er undtagelsesbestemmelserne mindre snævre. Desuden hvis man får partsstatus, så bliver det reguleret af forvaltningsloven frem for offentlighedsloven. Det giver flere rettigheder.
Man bliver part ved at have en væsentlig og individuel interesse i sagen.
Hvilke sager har vi haft der vedrører partsaktindsigt?
Pedal-Ove
- Pedal Ove var fritidsmusiker og hans kone forsvandt. Han meldte hende savnet, og 8 måneder senere fandt man hende i havnen - myrdet. Pedal Ove mistænkes for drabet og får 14 år i fængsel. Ingen beviser, kun indicier. Da han kommer ud og fastholder sin uskyld, får han journalister til at undersøge sagen. Det lykkedes at få den specielle klageret til at tage sagen op igen. Der er meget polemik omkring politiets efterforskning. Til en pressekonference hos politiet nægter politimesteren at snakke med en bestemt journalist → det er en afgørelse. Udelukkelsen af journalisten er en afgørelse fra politimesteren. Journalisten er derfor part i sagen, og sagsbehandlingsregler og journalistens partsrettigheder skal overholdes. (Pedal Ove endte også med at blive frifundet)
Hvad er definitionen og reglerne for ytringsfrihed i forvaltningen?
Retten til meningstilkendegivelse. Er en grundlovssikret ret, og skal derfor veje tungt i hensyn. §77
HR: Ytringsfriheden må ikke begrænses - Offentligt ansatte har ret til at udtale sig om deres meninger som privatperson (Dog må man ikke gå ud og udtale dig på myndighedens vegne)
U:
i særlige tilfælde, hvor der er tungtvejende hensyn til myndighedernes interne beslutningsprocesser og funktionsevne
Begrænsningerne omfatter alene udtalelser vedr. sager inden for de pågældendes eget arbejdsområde.
Hvis inden for eget arbejdsområde, så skal den pågældende som led i sit arbejde have været aktivt medvirkende i beslutningsprocessen.
Man må i højere grad udtale sig efter beslutningen er truffet ift. før, af hensyn til den interne beslutningsproces.
Dog: hvis der er tale om ressourcespørgsmål, så er der vidtgående frihed til at udtale sig
=> Hvis ytringerne ikke overskrider begrænsningerne, kan det ikke føre til sanktioner fx afskedigelse
Hvilke sager har vi haft relateret til ytringsfrihed?
Odder-sagen
- Odder Kommune skulle igennem spareøvelser, og et par skoler var lukningstruet. Der er stor debat om dette i pressen, og de to skoler går til modangreb i pressen, og fortæller hvorfor deres skoler ikke burde lukkes
I denne polemik ringer en journalist til kommunaldirektøren. Hvad synes han om skolernes debat?. “Det får de ikke gode karakterer for. Ihvertfald ikke i min karakterbog”
Denne udtalelse kunne virke som om, at der var sanktioner forude
Ombudsmanden siger, at her går kommunaldirektøren over stregen – han forsøgte at begrænse deres ytringsfrihed, netop på spørgsmål om ressourcer (hvor der er vidtgående adgang til at ytre sig)
Campus Bornholm - Søren Wilhjelm
En gymnasielærer (Søren) underviser på Campus Bornholm. Campus har søgt en bevilling til forskellige investeringer i skolen.
Aftenen før finder Søren alle finansudvalgets medlemmers mail, og sender følgende: “som underviser på STX og bosiddende i kommunen, ved jeg ikke hvad jeg håber på. Men som almindeligt tænkende væsen og skatteborger håber jeg, at hvis finansudvalget vælger at redde den synkende skude, betænker de ledelsen og bestyrelsens afgang”. Dette kommer Campus for øre, og de mener, han har ytret sig på en måde, som er i strid med de interesser, som Campus forfølger. Han bliver derfor kaldt til samtale hos ledelsen, som ender med, at han bliver fyret. MEN Læreren er ikke gået for vidt. Han har benyttet sig af sin grundlovsbestemte ytringsfrihed. Han har ikke ytret sig på Campus’ vegne, men som individ, privat person. (Godt, at han direkte siger, at han taler som borger, ikke lærer)
Hvad karakteriserer tavshedspligt. Hvad er det, hvorfor er det, hvem er og hvilke oplysninger er underlagt det
Definition: Pligt til ikke at røbe fortrolige oplysninger til udenforstående => En (nødvendig) begrænsnings af ytringsfriheden
Formål: Hensynet til beskyttelse af privatlivet og visse offentlige interesser.
Retsgrundlag:
De almindelige regler om tavshedspligt findes i straffeloven og forvaltningsloven.
Jf. Straffeloven: Enhver som virker eller har virket inden for den offentlige forvaltning (her får man alle med)
Jf. Forvaltningsloven: Alle der virker i forvaltningen (al forvaltningspersonale: medlemmer af råd og nævn, tilknyttet til institutioner,
Straffeloven:
Når det er tavshedsbelagt ved lov.
Fvl. opstiller hensyn til offentlige og private interesser, som gør oplysningen fortrolig:
1. Enkeltpersonernes private, herunder økonomiske forhold:
2. Oplysninger, som det er nødvendigt eller af væsentlig betydning at hemmeligholde, b.la. med hensyn til:
Statens sikkerhed
Udenrigspolitik
Offentliges økonomiske interesser
Hvilke undtagelser er der til tavshedspligt?
Når der er givet samtykke
Når oplysningerne er anonymiserede, dvs. genkendelse ikke er mulig
-> Kina-adoption sag: Brud på tavshedspligten, da genkendelse var muligt
Hvis videregivelse er bestemt ved anden lov, eller hvis det sker for at varetage en åbenbar almen interesse
Hvilke sager har vi haft relateret til tavshedspligt?
Fx inkasso-bilen: Kommunen benytter en meget iøjefaldende bil til at indhente betalinger hos borgere -> fortæller noget om borgeres økonomiske forhold, som er tavshedsbelagt.
Adoptionssagerne fra Kina: Der var et rygte om, at Kina havde snydt med børnene, som de adopterede til DK. DR var interesseret i disse oplysninger og søgte aktindsigt, jf. meroffentlighed fjernede adoptionsrådet navne og andre lign. personoplysninger, og gav det til DR. Dog havde de ikke anonymiseret dokumenterne godt nok, så DR kunne spore sig frem til, hvilke forældre, der havde fået forbyttet børn.
Videregivelse af journaler til journalist
En sagsbehandler/socialrådgiver i Frederiksberg kommune var frustreret over behandlingen af indlagte på et rehabiliteringscenter. Hun blev fyret og videregav journaler til en journalist. Det må hun sku ik selvom det var af ælde hensigter.
