Disposition 9: Domstolenes prøvelse af forvaltningsakter Flashcards
(17 cards)
Hvad er retsgrundlaget for domstolskontrollen?
Grundloven §3 og §63 om hhv. magtens tredeling og at domstolene kan prøve ethvert spørgsmål om øvrigmyndighedernes grænser
Hvem og hvad har domstolene kompetence til at føre kontrol med?
HVEM?
Hele den offentlige forvaltning (“øvrigmyndigheden”, fremtidssikret - alle forvaltningsmyndigheder!)
HVAD?
Kan prøve både forvaltningsakter og faktisk forvaltningsvirksomhed (“ethvert spørgsmål”), både de materielle og formelle forhold
Dvs. alle forvaltningsfunktioner:
- Afgørelser
- Anordninger (fx Hrs. Stæhr)
- Faktisk forvaltningsvirksomhed (Sæby-sagen, vejledning)
- Sagsbehandlingsskridt (Sørens minkfarm, oplysning)
BONUS:
Domstolene kan i princippet både prøve retlige og hensigtsmæssighed spørgsmål - men er i praksis meget tilbageholdende med at prøve hensigtsmæssighed.
Hvordan tages sager op til domstolene?
Initiativ fra en søgsmålsberettiget part. Domstole kan ikke tage sager op på eget initiativ (ligesom administrativ rekurs, men modsat FOB)
Hvilke to søgsmålstyper har vi under domstolskontrollen?
CIVILE SPØRGSMÅL:
Man søger civilt som borger mod den respektive myndighed. Dette kan være
-Anerkendelsesspørgsmål (“x-myndighed tilpligtes til at anerkende”, fx Hrs. Stæhr)
-Fuldbyrdelsesspørgsmål (“x-myndighed tilpligtes til at betale”, fx færøsk patient)
STRAFFESAGER:
Myndigheden sagsøger borgeren for ikke at overholde en given forvaltningsafgørelse eller anordning, med henblik på straf
Forudsætning for at kunne idømmes skyldig, er at den foreliggende retsakt er gyldig.
Fx. Sørens minkfarm og hegnet i klitterne, her blev der rejst straffesager fordi forbud/påbud ikke blev fulgt.
RELEVANT SAG TIL DETTE SPØRGSMÅL:
De tre værtshuse.
Her vælger værtshusene ikke at følge påbuddet om at lukke tidligere, hvilket medfører til straffesag. Derfor er bevisbyrden på kommunen (officialprincippet), i modsætning til hvis de havde sagsøgt kommunen i en civilsag. - smart lavet af de tre værtshusejere!
Hvilke tre betingelsger er der for iværksættelse af domstolsproces ved civile sager (procesforudsætninger)?
- SØGSMÅLSBERRETIGELSE
Skal være en procespart der søger - krav om retlig interesse i sagen eller lovbestemt adgang.
Kan fx være addresater, indirekte berørte, myndigheder (kun hvis driftsherre) eller andre juridiske personer (Fx tankstationerne, var HK som fagforening der sagsøgte kommunen) - SØGSMÅLSFRIST
HR: Der er ikke nogen søgsmålsfrist, men det kan være lovbestemt - i så fald skal man overholde søgsmålsfristen - PROCESFORUDSAT REKURSUDNYTTELSE
HR: Det er ikke en betingelse, at administrativ rekurs er udnyttet forinden. Kan dog være lovbestemt (procesforudsat)
–> Administrativ rekurs er et tilbud (dog dumt ikke at benytte)
Er der opsættende virkning indenfor domstolskontrol?
HR: nej.
Pba. grundloven så har førsteinstansens afgørelse stadig virkning, mens sagen foreligges for domstolene.
Kan dog være undtagelser. Grundlov er kun minimumsbestemmelse, der kan være bestemmelser i lov. Derudover kan domstolene selv tage beslutninger omkring opsættende virkning, ligesom førsteinstansen kan vente med at håndhæve sin afgørelse, så længe retssagen verserer (indirekte opsættende virkning)
Hvad gælder om sagens oplysning for hhv. civile sager og straffesager?
CIVILE SAGER:
Forhandlingsprincippet - parternes egne påstande danner rammene for retssagen.
Dommeren kan derfor ikke tilkende parten mere, end hvad parten har krævet i sin påstand eller medtage oplysninger eller hensyn, som parten ikke selv har inkluderet
STRAFFESAGER:
Her er forvaltningen (stadig) underlagt undersøgelses/officialprincippet
Hvilke bedømmelsesgrundlag medtager domstolene i realitetsprøvelse?
Domstolene kan lave en fuld efterprøvelse af tre elementer i en afgørelse:
- RETSANVENDELSE
Stillingtagen til retlige spørgsmål (materielle og formelle), herunder fortolkning af love samt brug af retsgrundsætninger - SKØN (hensigtsmæssighed)
Stillingtagen til “den udfyldende virksomhed” - FAKTUM: Stillingtagen til, om sagen er korrekt og tilstrækkeligt oplyst (bevisbedømmelse)
bemærk: domstolene er i praksis tilbageholdene med at prøve skønnet, ud af respekt for forvaltningen. derfor prøves primært retlig og faktiske grundlag.
Hvordan er domstolenes prøvelsesintensitet typisk ved spørgsmål gældende ret?
Typisk intensiv prøvelse.
For hjemmel ved abstrakt fortolkning (dvs. om en bestemmelse kan fortolkes, ligesom forvaltningen har gjort): Domstolenes kerneområde - derfor høj intensitet. (fx: Hrs. Stæhr)
For hjemmel ved konkret subsumtion (dvs. hvorvidt sagens fakta kan henføres under en given lovbestemmelse): stadig høj intensitet, men respekt for tekniske vurdering og skønsprægede vurderinger (fx fedevaresagen og tankstationerne)
For retsgrundsætninger (om de er overholdt): Typisk høj intensitet (fx. el og gas i randers, frugtplantage, taxabevillingerne, afdelingssygeplejersken)
For sagsbehandlingsregler (er sagsbehandlingsreglerne i lovgivning overholdt):
Typisk høj prøvelse, dog ikke god forvaltningskik (OM)
Hvordan er domstolenes prøvelse typisk ved spørgsmål om skøn/hensigtsmæssighed?
Generelt tilbageholdende.
Prøver om der er bemyndigelse til skønsudøvelsen og om de retlige krav til skønnet er overholdet - men de prøver IKKE selve skønnet, kun om det er lovligt, dvs. om det er baseret på saglige hensyn og korrekt oplyst.
Fx Mandø-sagen: prøver ikke naturklagenævnets afvejning af hensyn, kun om det er lovligt.
Hvordan er domstolenes prøvelse når det gælder spørgsmål om faktiske oplysninger?
Generelt høj intensitet (fx. Sørens minkfarm)
Ved bevisskøn, dvs. når der er tvivl om faktum pga. bevisnød: større tendens til prøvelse end tidligere (fx tilskud til varme: bevisskøn ligger til grundlag for et værdiskøn) (vandregning: ikke skøn under regel)
Hvornår er der ellers typisk intensiveret prøvelse?
- Indgribende, byrdefulde afgørelser: fx indgreb i erhverv (skærpet hjemmelskravsområde)
- Fejl hos forvaltningen
- hvis der er specifik hjemmel til domstolsprøvelse
Hvilke reaktionsmuligheder har domstolene i civilsager?
- Afvisning: hvis formelle betingelser ikke er opfyldt (afvist ved havelågen, ingen realitetsprøvelse)
- Stadfæstelse: Forvaltningens afgørelse efterprøves og opretholdes
- Omgørelse: Forvaltningsakten tilsidesættes efter realitetsprøvelse. Kan være i form af…
- Erstatning: Dækning af økonomiske tab som følge af ugyldighed af forvaltningsakt (Fx Sæby-sagen pba. dårlig vejledning)
Hvad betyder det at en afgørelse er ugyldig og hvilke virkninger kan der være heraf?
En afgørelse er UGYLDIG, hvis den, som følge af retlige mangler, ikke har retsvirkning efter dens indhold og derfor ikke kan danne grundlag for håndhævelse
VIRKNING
1. Annullation:
Ophævelse uden ny afgørelse - den oftest forekomne form (fx tankstationer)
2. Hjemvisning:
Sagen sendes til fornyet behandling i forvaltningen med henblik på ny afgørelse ud fra domstolenes retningslinjer. Ofte hvis der har været problemer med sagsbehandlingen. (fx barnevognene)
3. Rettelse:
Domstolene ophæver forvaltningens afgørelse, mens de sætter en ny afgørelse i stedet, der er baseret på retlige og faktiske oplysninger (fx frugtplantage, svendborg havn)
Og husk Ugyldighed; og hvad så? Erstatning eller genoprettelse?
Hvilke betingelser er der for ugyldighed? (tre betingelser)
Retlig mangel, væsentlig mangel og fravær af tertiære momenter.
RETLIG MANGEL
Materielle mangler (lovens indhold, retsgrundsætninger) eller formelle mangler (mangler i sagsbehandlingen, fx manglende partshøring, inhabilitet)
VÆSENTLIG MANGEL
Er fejlen afgørende for afgørelsens indhold?
For formelle mangler skelner man mellem ordenforskrifter (regler, der ikke har betydning for afgørelsens indhold, fx klagevejledning, notatpligt, stedlig kompetence) og garantiforeskrifter (regler, der har betydning for afgørelsens indhold, fx partshøring og undersøgelsesprincippet). Brud på garantiforeskrift fører næsten altid til ugyldighed, mens brud på ordensforskrift sjældent fører til ugyldighed.
Materielle mangler er derudover næsten altid væsentlige mangler, og fører derfor til ugyldighed
Sager: bidragssagen (ordensforskrift), sørens minkfarm (garantiforskrift) og vivi loland (garantiforskrift)
FRAVÆR AF TERTIÆRE MOMENTER
Ingen særlige forhold der taler imod ugyldighed på trods af en væsentlig, retlig mangel. Kan være…
-Begunstigende afgørelser
-Hensyn til adressat/tredjemand
-Berettigede forventninger (Fx læbælte sagen)
-Almene samfundsinteresser
Hvilke to tidspunkter snakker man om ved ugyldighedsvirkning?
HR: Ex tunc: fra da af - man går tilbage og gør forvaltningsakten ugyldig fra det tidspunkt, den er blevet udstedet, så der ikke har været en periode, hvor den har haft retsvirkning.
U1: Ex nunc: Fra nu af ugyldig fra det tidspunkt, hvor forvaltningsakten underkendes. Hensyn til tredjemanden eller adressatens interesse. (Fx den faste sygevikar)
U2: På et andet bestemt tidspunkt (Barnevognssagen: sagen bliver hjemsendt, men får først ugyldighedsvirkning, når en ny afgørelse er sat i kraft)
Fx, hvis man finder ud af, at en offentligt ansat ikke har levet op til uddannelsesmæssige krav, så vil det med ex nunc medføre, at de faglige korrekte beslutninger osv. som den ansatte har truffet i tiden før underkendelsen (fx udstedet byggetilladelser osv) stadig er gyldige, trods ansættelsen var ugyldig.
Hvilke former for væsentlighedsvurderinger kan man anlægge ved sagsbehandlingsmangler?
GENEREL VÆSENTLIGHEDSVURDERING
Brud på garantiforeskrift - per automatik ugyldighed
KONKRET VÆSENTLIGHEDSVURDERING
Vurder konkret, om den pågældende fejl har medført, at afgørelsen er forkert. Fx parten kunne have fremført nye synspunkter ved en partshøring, som kunne have ført til en anden afgørelse. Kun ugyldighed hvis ja.
MODIFICERET GENEREL VÆSENTLIGHEDSVURDERING
Brud på garantiforeskrifter medfører ugyldighed, på nær hvis myndigheden løfter bevisbyrden, og viser, at fejlen har været uden betydning for afgørelsens materielle rigtighed.
SAGER
Ellen breiting (generel væsentlighedsvurdering)
Teknisk chef (også konkret væsentlighedsvurdering
