Disposition 10: Folketingets ombudsmand Flashcards
(16 cards)
Hvad er definitionen på ombudsmanden?
En uafhængig myndighed, der skal have opsyn med statens forvaltning og varetage borgernes interesser
Hvilket retsgrundlag har ombudsmanden?
Grl. §55: ”Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlem af folketinget til at have indseende med statens civile og militære forvaltning”
En såkaldt løfteparagraf fra grundloven til borgerne, hvor:
- Løftegiver: Grundloven
- Løftemodtager: Borgerne
- Løfteindfrier: Folketinget –> de skal udvælge en
ombudsmand
Ombudsmandens eget retsgrundlags findes i Ombudsmandsloven.
Hvad er formålet med Folketingets ombudsmand?
(1) Supplement til domstolenes prøvelsesret med forvaltningen (samme genstandsfeldt) – dog laver OM kun retligt uforbindende udtalelser
(2) Fokus er varetagelse af borgernes interesser overfor offentlige myndigheder (derfor har OM’s udtalelser ofte offentlige myndigheder som adressat)
Er ombudsmanden en del af den offentlige forvaltning?
Nej! ombudsmanden er en del af folketinget (kontrol med den udøvende magt). Derfor gælder Offentlighedsloven og forvaltningsloven ikke for ombudsmanden. Dog følger ombudsmanden ofte sagsbehandlingsregler og er det gode eksempel
Hvor er folketingets ombudsmand kompetent?
OMBL §7: Kompetent i forhold til alle dele af den offentlige forvaltning (både afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed)
§7, stk. 4. kan ombudsmanden vælge at være kompetent overfor institutioner der helt eller delvist kan inddrages under den offentlige forvaltning (TV2-Sagen)
Hvor er folketingets ombudsmand ikke kompetent?
Domstolene! Ombudsmanden behandler heller ikke sager som er bedømt af domstolene
Domstolslignende nævn (Forbrugerklagenævn Advokatnævn mv.)
Folketinget og dets institutioner (eftersom han selv er en del af folketinget) Eks. Afghanistan-Sagen
Private organer
U: Halvoffentlige organer
Nævn, der udøver domstolslignende virksomhed (huslejenævnet, forbrugernævnet)
Hvad er rammerne for folketingets ombudsmand?
Han vælges af folketinget og kan frit afskediges. Kan maksimalt sidde i 10 år (Efter Gammeltoft-Hansen) (§1, §2)
Han kan behandle sager af egen drift (Ex officio) eller efter klage, og bestemmer selv om en sag undersøges
Har vidtgående undersøgelsesbeføjelser (§19) og er funktionelt uafhængig
Hvordan rejses en ombudsmandssag?
En sag kan rejses på 2 måder:
1. Actio popularis (Klagesager)
- Enhver kan klage
- Dog ingen ret til at få behandlet sin klage
- Ex officio (Egen drift)
- Bestemmer selv hvilket hensyn han vil veje
- Kan foretage inspektioner af enhver institution (Besigtigelse)
Eks. Pensionssagerne
Hvilke formkrav er der for klagesager?
Generelt få, men:
Identifikation - Navn, adresse og CPR
Klagefrist:
Hovedregel: Indgivet indenfor et år, dog kan ombudsmanden tage sagen op af egen drift efter klagefrist
Klagefristen regnes fra sidste afgørelse i sagen.
Klage forudsætter ingen uudnyttet rekurs/ andre klageadgange
Klager til ombudsmanden har ikke opsættende virkning
Verserende sager afvises, samt ved forventet domstolsprøvelse
Hvad er ombudsmandens bedømmelsesgrundlag?
Alt gældende ret
- Særligt fokus på det materielle og det formelle retlige grundlag.
- Mere tilbageholdende med at prøve skønsudøvelse, men som domstolene prøver han gerne de retlige forhold
God forvaltningskik
- Især fremtrædende ved sagsbehandling og faktisk forvaltningsvirksomhed
- Er en vag og dynamisk størrelse der ikke er lovreguleret.
Eksempler på dårlig forvaltningsskik:
Inkassobilen
Den enlige mor - Skrivelse fra socialforvaltning til klient var ifgl. OM stærkt krænkende. “hun skulle se at blive voksen” Kommunalbestyrelsen udtalte at de havde skrevet i et sprog, som han mptte forvente, at klienten kunne forstå. Blev af adressaten opfattet som opfordring til prostitution
Hvordan undersøger Ombudsmanden sagen?
Ombudsmanden følger officialprincippet
- Altså skal ombudsmanden indhente alle relevante oplysninger i en sag
Myndigheder har pligt til at samarbejde med ombudsmanden, og han har krav på alle oplysninger han må finde relevante, selv internt materiale der dog ikke mister sin interne karakter.
Ombudsmanden og har tavshedspligt
Kan være inhabil, og er selv særligt opmærksom på dette. Her er der en “reserve” ombudsmand (substitution)
Hvad undersøger ombudsmanden?
OM prøver, om forvaltningen har overholdt de skrevne og uskrevne regler i sagsbehandlingen og (ligesom domstolene) den abstrakte og konkrete fortolkning,
a. Materielle mangler i afgørelser: Manglende hjemmel, og overholdelse af retsgrundsætninger ifbm. skøn (ligesom domstolene)
Hvis partsmedvirken -> Prøves særligt indgående
b. Formelle mangler i afgørelser: De skrevne og uskrevne retsgrundsætninger, der gælder for sagsbehandlingen – aktindsigt, partshøring, inhabilitet, begrundelse, tavshedspligt (Og god forvaltningsskik).
-> Prøves særligt indgående
Fx. Fonden Vejle Stadion
c. Faktisk forvaltningsvirksomhed: (Formelle og materielle) mangler i det retlige grundlag – hu. God forvaltningsskik
Fx Den inhabile eksaminator: – OM udtaler sig om, at eksaminatoren er inhabil grundet personlig strid med familien, i lyset af almindelige retsgrundsætninger om inhabilitet (eksamination er faktisk forvaltningsvirksomhed)
Hvilke reaktionsmuligheder har ombudsmanden, og hvad er konsekvenserne af disse?
Udtalelser: OM laver retligt uforbindende udtalelser – kan ikke afgøre, omgøre, ikende straf eller erstatningsansvar => kan kun udtale sin opfattelse.
Reaktionsmulighederne i udtalelserne:
1. Fremsætte kritik af varierende styrke. Fx tamilsagen: ”stræk kritisabel”, ”særdeles kritisabel”
2. Afgive henstillinger: til fx at skulle behandle sagen på ny. (minder om hjemvisning jf. adm. rekurs)
3. Fremsætte sin opfattelse (mildeste rekation)
4. Henstille til fri proces: Hvis OM finder, at sagen bør prøves ved domstolene, kan han henstille til, at der meddeles fri proces
5. Underrette rette instans:
Konsekvens:
En række af forvaltningslovens regler er en kodificering af uskrevne retsgrundsætninger, der allerede for forvaltningsloven var udviklet af ombudsmandens praksis, b.la. reglerne om partshøring, special inhabilitet, begrundelse mv. -> OM’s praksis indtager derfor en vigtig plads ved fortolkningen af forvaltningslovens bestemmelser.
Selvom forvaltningsloven lovfæster de vigtigste sagsbehandlingsregler, så yder OM’s praksis stadig en væsentlig bidrag til præciseringen af reglernes indhold
+ Udvidet partshøring som eks. på retsgrundsætning, der er kommet til gennem OM’s praksis
Hvilke sager har vi hvor ombudsmanden udtaler kritik?
Tamil-Sagen
Eritrea-sagen
Organistens bijob
Hvilke sager har vi hvor ombudsmanden henstiller til fri proces?
Revisor-Hans:
Revisor Hans Petersen som gerne ville optages i revisorregisteret, men det kunne han ikke, Hans Petersen sender sagen til ombudsmanden, som går ind i sagen.
Ombudsmanden henstiller til at sagen skal tages op til ny behandling. Handelsministeren siger nej. Da ministeriet ikke vil bukke sig, så henstiller ombudsmanden til fri proces, hvilket betyder, at Hans Petersen selv kan lægge sag mod ministeriet på statens regning. Sagen kommer i højesteretten, men Hans Petersen taber sagen. Ministeriet får ret, og ombudsmanden får uret.
Bliver ombudsmandens udtalelser prøvet ved domstolene?
Ikke direkte, men der er intet der hindrer at en forvaltningsakt indbringes for domstolene, selv om ombudsmanden har udtalt sig.
Revisor-Hans
Aftale om afskedigelse: Ombudsmand udtaler at man ikke kan aftale sig ud af partsrettigheder ved afskedigelse. Både landsret og højesteret går imod senere, og siger at det kan man godt, men det stadig er procesfordrejende.
