Disposition 3: Undersøgelsesprincippet og parters rettigheder under sagsforberedelsen Flashcards
(22 cards)
Hvad har vi af principper for oplysning under sagsforberedelsen?
Officialprincippet/undersøgelsesprincippet og forhandlingsprincippet.
Officialpricippet: Forvaltnings ansvar, at forelægge den nødvendige information. “Sandheden skal findes”.
Forhandlingsprincippet:
Parternes ansvar. “tvisten skal løses”
Note: Almindelig retsgrundsætnig.
Hvilke oplysninger er nødvendige at oplyse i undersøgelsprincippet?
Ingen almindelige regler. Dog ofte lovreguleret hvilke oplysninger der kræves til sagsbehandlingen.
Myndigheden afgør selv, men oftest vil det være afgørelsens faktiske og retlige grund, herunder administrativ praksis.
Need to know, ikke nice to know (ikke unødvendig snagen i folks privatliv) §32 fvl.
Hvor grundigt skal en sag oplyses under undersøgelsesprincippet?
Så langt, som nødvendigt, for at der kan træffes en lov afgørelse.
Alle relevante forhold skal være belyst.
Hvad er der af undtagelser indenfor undersøgelsprincippet?
1: Foreløbige afgørelser: Hvis der behov for hurtig afgørelse, fx tvangsfjernelser. Her foretager man sagsbehandlingen efterfølgende
2: Begrænsning i adgang til at indhente oplysninger
Forbudt at indhente unødvendige fortrolige oplysninger, jf. forvaltningslov og GDPR
Ansøgningssager, behov for samtykke. Fx til at søge SU (fvl. §29)
Eksempler på brud af undersøgelsprincippet:
Sørens minkfarm (havde ikke undersøgt hvilke farme der lugter) og Sæby-sagen (kommunen giver ægtepar jordens værste rådgivning, havde ikke sat sig ind i deres forhold godt nok)
Hvilke momenter kan være afgørende for hvor grundigt en sag skal oplyses?
Sagens materielle værdi:
Bilka i Horsens er vigtigere end en billig carport
Sagens intensitet:
Højere krav til indgribende tiltag.
Fx økologisk landmand der fik frataget sin autorisation, ikke oplyst godt nok
Sagsbehandlingstid:
Må ikke blive for lang
Fx patient indlagt som bæltefikseret taler for hurtigere afgørelse
Behov for hurtig indgriben:
Må ikke forspilde formålet.
fx forureningssager
Sagens principielle betydning:
Sager der danner præcedens skal undersøges meget grundwigt
Undersøgelses omkostninger:
Man kan ikke bruge en million på hver sag
Hvad er der af regler for videregivelse af oplysninger mellem myndigheder?
Forvaltningsloven
HR: Generel oplysningspligt over for andre myndigheder
Dvs. skal udlevere oplysninger, hvis de må.
U1: Databeskyttelsesforordningen, myndigheder med selvstændig kompetence, oplysninger af fortrolig karakter.
U2:
Fortrolige oplysninger fra videnskabelige undersøgelser på ikke videregives
U3:
Andre forvaltningsmyndigheder må ikke få adgang til oplysninger om private forhold fra ansøgningssager (med mindre samtykke, særlovgivning eller særlige hensyn til tredjemand er gældende)
Man må heller ikke som myndighed skaffe fortrolige oplysninger fra en anden myndighed, hvis ikke det er nødvendigt.
Hvad har myndigheder af muligheder for selv at lave undersøgelser/indhente oplysninger?
Myndigheder kan selv lave undersøgelser hvis der er lovhjemmel eller samtykke fra undersøgte, så længe de følger proportionalitetsprnicippet.
“Træng ikke ind i huset, hvis det er nok at trænge ind på grunden.
Myndigheder kan derudover lave høringer (obligatoriske, fakultive, imperative)
Hvad bestemmer normalt, hvem der har oplysningspligten i en sag?
Den der rejser sagen har oftest oplysningspligten.
Hvis en sag rejses ved borgers ansøgning, skal borgeren ofte selv tilvejebringe oplysninger.
Hvis sagen rejses af forvaltningen gælder undersøgelsprincippet til fulde.
Hvad definerer en part?
En der har væsentlig og individuel interesse i sagen.
Kan fx være
-Adressater for en forvaltningsakt (fx mink søren)
-Klageberetiggede (fx grindsted miljøgruppe)
-juridiske personer, fx en forening som ejer en ejendom)
Hvad har parter ret til? (forvaltningsloven)
Repræsentation (§8):
retten til at lade sig repræsentere af andre
Partshøring (§19):
Partens ret til at sætte sig ind i sagens oplysninger og kommentere disse inden sagen afgøres
Partsaktindsigt (§9):
Ret til indsigt i sin egen sag.
Minimumsregel (kan sagtens udvide)
Ingen formregler (kan være mundtlig)
Hvornår skal man partshøre ifl. forvaltningsloven?
-Når parterne ikke antages at være bekendt med at myndigherne er i besiddelse af oplysninger/vurderinger om én, og disse kan være ugunst til parten og have væsentlig betydning for sagens afgørelse
fx vivi lolan skulle have været partshørt inden afskedeligelse
Hvad er vejledningspligt?
Forvaltningslovssikret pligt (§7) til forvaltningen skal give borgere den fornødne information til at rejse en forvaltningssag
Hvis en person retter henvendelse om spørgsmål, er den relevante myndighed forpligtet til at yde vejledning og bistand.
Gælder kun for sager, hvor der træffes afgørelser
Begrænset af de almindelige regler om myndighedsinhabilitet, regler om tavshedspligt og behandling af personoplysninger.
Eksempler:
Sæby-sagen, hvor en kommune giver dårlig vejledning til et par om at sælge huset
Struer-sagen: Kommune giver ikke vejledning invaliditetsydelse
Hvad er der af regler for partsaktindsigt?
HR: Adgang til alle sagens dokumenter. Garantiforskrift, hvis afgørelse ikke er truffet endnu
Trelagsprincippet (ligesom offentligthedsloven, bare med snævre undtagelser - sværere at afvise aktindsigt)
U: Straffesager, interne dokumenter, oplysninger der må vige af hensyn til private interesser
Hvad er der af relevante sager for undersøgelsprincippet og parters rettigheder)
Sørens minkfarm:
Brud på undersøgelsesprincippet, havde ikke tilstrækkeligt oplyst hvilken/om en minkfarm lugtede
Esbjerg taxa:
Brud på vejledningspligt, man behøer ikke være medlem for at søge taxa bevilling.
Brud på undersøgelsprincippet: kommunen havde kun indhentet oplysninger fra Esbjerg Taxa, ikke partshørt chaufføren selv lol
Sæby-sagen (ægtepar sælger hus):
Brud på vejledningspligt: Forvaltningen har givet dårlig vejledning, skulle have sendt hende videre.
Brud på undersøgelsprincippet:
Burde have grundigt undersøgt hvorvidt der var mulighed for at yde økonomisk bistand til ægtefællen samt hvilken økonomi de ville have i lejebolig
Grindstedsagen:
Brud på partsbegreb:
Grindsted Miljøgruppe bliver fejlagtigt ikke vurderet som klageberretiget af Miljøankenævnet. De havde væsentlig og individuel interesse, og skulle derfor partshøres og være klageberettiget
Klinikassistent Vivi Loland:
Blev ikke partshørt inden hun bliver afskediget. En
Hvad er de to afgørelsesformer?
DEN BUREAKRATISKE AFGØRELSESFORM:
Afgørelsesmyndigheden er officielt enkeltperson, men i praksis en eller flere delegerede.
DEN KOLLEGIALE AFGØRELSESFORM:
Ved afstemning, fx. i kommunalbestyrelse og udvalg
Hvad er proceduren for afgørelse indenfor kollegiale organer?
- Tilvejebringelse af materiale:
Oftest sekretariatet, ved kommunalbestyrelser er det ofte borgmesteren der sørger for det fornødne materiale er tilgængeligt mindst 4 dage før - Rådslagning: Hvert medlem har ret til at ytre sin mening
- Afstemning (sjældent behov for egentlig afstemning ved stort flertal)
Hvad er reglerne for afstemning inden for de kollegiale organer? (Qurom)
HR: Almindeligt stemmeflertal (fx flertal i kommunalbestyrelse)
U: Lovregler om afstemning, fx enstemmighed (ved få medlemmer) eller kvalificeret flertal
Ved stemmelighed: Formodningsregel (hvis sagen skal afgøres, ofte angivet i lov at formands stemme er udslagsgivende)
Ellers bortfald, som fx i kommunalbestyrelser.
Hvad er der af regler for en afgørelses form og indhold?
FORM:
Ingen regel om at afgørelser skal være skriftlige, men det er god forvaltningskik at skriftlig bekræfte mundtligt meddelte afgørelser, hvis de er bebyrdende.
INDHOLD:
Skal indeholde oplysninger om myndighed og personer, der har udfærdiget den
Sproget skal være klart og letforståeligt, forvaltningen bærer skylden i tvivlstilfælde (fx sag med hegn i klitterne)
Hvad er reglerne for indholdet af begrundelse af forvaltningsakter, og hvilke afgørelser skal begrundes?
Forvaltningslov samt lex specialis.
HVILKE afgørelser skal begrundes?
-Når en afgørelse meddeles skriftligt til parter, medmidnre den giver parten fuldt ud medhold (omfatter ikke procesledende beslutninger)
Hvad skal INDHOLDET i begrundelsen være?
1:Henvisning til de retsregler som afgørelsen er truffet i henhold til
2: Hvis baseret på skøn: angive hovedhensyn
3: Redegørelse for væsentlige faktiske oplysninger
Hvad har vi af eksempler på sager med kritisabel begrundelsespraksis?
Pensionssagerne:
Den sociale ankestyrelse havde i en lang række sager ufuldstændig begrundelsespraksis, førte til stærk kritik fra OM
Afskedigelse af langtidsledig:
Begrundelsen for afskedigelsen var forkert ift. den faktiske årsag. Derudover var den angivede begrundelse ulovlig, da det omhandlede den langtidslediges ytringsfrihed som privatperson.
Hvad er reglerne for klagevejledning ved afgørelser?
- Klagevejledning skal gives sammen med afgørelsen hvis afgørelsen ikke giver parten fuldt ud medhold (kun en ordensforskrift).
- Hvis der er mulighed for rekurs ved anden myndighed, skal det oplyses hvilken myndighed samt oplysninger om fremgangsmåde og tidsfrist. Gælder både for lovbestemt og retssædvane rekurs.
Hvad er der af regler for en afgørelses bekendtgørelse?
En afgørelse skal bekendtgøres for at få retsvirkninger (både angivet i lovgivning og retssædvane). Afgørelsen kan altså dermed også frit tilbagekaldes før den er meddelt til borgeren.
HVORDAN?
Direkte til addresat, mundtlig eller skriftlig (fx Huslejenævnets mundtlige afgørelse, her fandt retten at den mundtlige havde retsvirkning).
Myndigheden har bevisbyrden for at afgørelsen er kommet frem til modtager.
HVEM?
Den afgørelsen vedrører, dvs. parter eller repræsentanter heraf
Derudover god forvaltningskik at informere alle stillingsansøgere (sag om stillingsopslag i opgangen: ikke tilstrækkelig bekendtgørelse)
