Disposition 6: Legalitetsprincippet, herunder lovfortolkning henholdsvis skærpet og lempet hjemmelskrav. Flashcards
(15 cards)
Hvad definerer legalitetsprincippet og hvad er formålet
Legalitetsprincippet er en generel regel om lovlighed -> er grundlaget for retsstatens eksistens
Formål: Sikre borgernes retssikkerhed
Indeholder to elementer
- Den formelle lovs princip: Forvaltningen må ikke handle i strid med gældende lov, og lov kan kun ændres ved ny lov.
- Hjemmelskravet: Forvaltningen må ikke handle uden hjemmel (bemyndigelse)
=> Forvaltningen er altså underlagt lovgivningsmagten
Hvad er følgevirkningerne af den formelle lovs princip
Den formelle lovs princip: Lov kan kun ændres ved ny lov.
Betyder -> forvaltningen er bundet til at overholdende lovene, og kan ikke træffe afgørelser foretage administrative indgreb, der er i strid med loven.
Det viser altså, at forvaltningen skal overholde den retlige trinfølge:
Grundloven
Love (retsgrundsætninger, retssædvaner)
Anordninger og bekendtgørelser
=> De kan ikke udstede anordninger, der er i strid med loven.
Det udtrykker at det er lovgivningsmagten der skal fastlægge rammerne for den regulering af borgernes forhold, som forvaltningen kan og/eller skal foretage
Hvorvidt en forvaltningsafgørelse er i strid med loven eller med den retlige trinfølge, afgøres ved fortolkning.
Hvem lovfortolker (trinfølge)
I første omgang fortolker myndighederne selv
Kan dog indbringes for en højere administrativ instans: OM, ankenævn
Den endelige fortolkning sker hos domstolene
Hvilke fortolkningsmetoder er der overordnet?
Abstrakt fortolkning
Her fokuserer man udelukkende på lovens ordlyd – vi kan finde svaret ved skrivebordet ved blot at læse loven -> Begrebsfortolker
Hr. Stæhr: Her er det afgørende, at der i loven står at, hvorvidt man skal beskattes ud fra de nye eller gamle skatteregler, afhænger af ”erhvervelsestidspunktet”.
-> Ministeriet mener han skal beskattes ud fra de nye skatteregler, da ministeren har udstedt en anordning, at det betyder tinglystidspunktet
-> Højeste ret: man kan ikke ændre lov med anordning (jf. den retlige trinfølge), lovens ordlyd ”erhvervelsestidspunktet” er købstidspunktet og ikke tinglystidspunktet => Hr. Stæhr skal beskattes ud fra de gamle skatteregler
Konkret subsumption
Her starter du med at læse loven ved skrivebordet, men så kræver det, at man tager ud og kigger på sagen – du skal væk fra skrivebordet.
Fedevaresagen: Her kræver det, at man tager ud og kigger på størrelsen af engrosvirksomheden, og ser om det overstiger dét kommunen var bemyndiget til at udstede tilladelse til.
Malermester Steffensen:
Malerfirma går konkurs, konen overtager firmaet - man kan få skattefradrag ved at overføre underskud mellem ægtefæller. Skattevæsenet mener ikke at de kan bruge den, fordi skyldner skal have vist vilje til at afdrage på gæld.
Landsretten bruger konkret subsumption og ser på sagen, og dømmer til fordel for ægteparret, fordi maleren havde afdraget noget.
Højsteret stadfæster, men med en anden fortolkning - nemlig abstrakt fortolkning. Fordi det er en ret i loven, så er der slet ikke grundlag for at se på andet end ordlyden.
Hvilke fortolkningsfaktorer findes der så?
Objektiv fortolkning: Hovedvægten lægges på den sproglige forståelse af reglernes ordlyd.
Denne er afgørende, når lovforståelsen ikke giver anledning til tvivl => præcise lovbestemmelser:
Hrs. Stæhr: om Erhvervelsestidspunktet skal forstås som ”købstidspunkt” eller ”tinglystidspunkt”
Tankstationernes åbningstid: Forståelsen af ”trafikknudepunkt”
Subjektiv fortolkning:(motivationsfortolkning) Her lægges der vægt på intentionen ved reglen, lovmotiver.
Denne er afgørende ved upræcise lovbestemmelser, dvs. svaret kan ikke udledes af lovens ordlyd (oftest konkret subsumtion) Man skal dykke ned i forarbejderne!, da det ikke fremgår af lovens ordlyd.
I den nye lov, var der ved en fejl blevet fjernet ”inden for barnets slægt”
Eneadoptanten: Moren adopterer et barn fra Asien, og ender med ikke at få tillæg, idet domstolene fortolker på meningen med loven, som er ”inden for barnets slægt”
=> Ender med at tolke mod lovens ordlyd, og bebyrdende for borgeren
Bemærk mht. forholdet mellem objektiv og subjektiv:
Man starter altid med den objektive, og ser om svaret fremgår af lovens ordlyd, hvis ikke, går man videre til den subjektive. Oftest ved den objektive overrule den subjektive!
Formålsfortolkning: Lægger vægt på, hvad lovgiverens formål er med reglen.
Hvis formålet med reglerne er retssikkerhed jf. grl., så tillægges de stor betydning og overruler lovens ordlyd – ses ofte, hvis vi er inde på skærpet hjemmelkravs område
Indskrænket vs udvidet: Analogi hører under udvidet
Hvordan skelner man mellem den udvidende og den indskrænkende lovfortolkning
Man kan videre skelne mellem forskellige fortolkninger af lovens ordlyd og formål:
Udvidende fortolkning: Her er fortolker man loven udvidende – udvidelse i forhold til, hvad lovens ordlyd lægger op til. Inkludere brugen af analogier.
Bruges, når der er et ”hul” i reglerne, som derved ikke er udtømmende – uden at krænke formål eller motiv
-> Gælder oftest ved hovedregler
Indskrænkende fortolkning: Her er det en mere snævr anvendelse af reglen, end hvad reglen rent sprogligt lægger op til.
Kan bruges, når motiver eller formål taler for, at man fortolker indskrænkende
-> Gælder oftest ved undtagelsesbestemmelser.
Tatovør Hvolby: Undtagelsesbestemmelsen ang. momsafgift gælder for ”anden komponist virksomhed”. Domstolene finder, at undtagelsesbestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, og gælder derfor ikke for tatovørvirksomheder
Hvordan afvejes hensyn - hvilken fortolkning skal bruges?
Der kan ikke opstilles faste regler for, hvilke momenter der konkret skal indgå i en fortolkning, eller hvilken vægt, de enkelte momenter konkret kan tillægges,
Følgende må overvejes: Klarheden/entydigheden af fortolkningselementerne,
Formodningsregel: Lovgiver kan næppe have haft til hensigt at lovgive i strid med traktatmæssige forpligtelser,
Intet generelt princip om, at lovbestemmelser skal fortolkes til fordel for borgerne,
Ved skærpet hjemmelskrav – forsigtighed med udvidende fortolkning,
Hovedregler (kan) fortolkes udvidende,
Undtagelser fortolkes indskrænkende,
Opregninger anses (ofte) for udtømmende,
Desto mere entydig bestemmelserne er beskrevet, desto mere lægger det op til en objektiv fortolkning af lovens ordlyd.
I tilfælde af sideordnede love, er det som hovedregel specialreglen, som trumfer normallovgivningen (lex specialis)
Hvad er hjemmelskravet?
Hjemmelskravet er en del af legalitetsprincippet (som foromtalt).
Formål: Hjemmelskravet tilgodeser borgernes retsbeskyttelse overfor forvaltningen.
Forvaltningen må ikke handle uden hjemmel (bemyndigelse)
Det er forvaltningens ansvar at påvise hjemlen.
HR: I sidste ende skal afgørelser have hjemmel i lov (formel lov), dvs. kunne henvise til formel lov. En bekendtgørelse skal altså kunne henvise til lov
Undtagelsesvist: Der er dog undtagelser, hvori afgørelser også kan hjemles i uskrevne retskilder:
Retssædvane (Teltholdere på Dyrehavsbakken)
Retsgrundsætninger – fx omgørelse i forbindelse med ugyldighed
Analogi (fortolkningsmetode, fx luftkaptajnen)
Husk: administrativ praksis udgør ikke hjemmelsgrundlag!
Hvad er administrativ praksis? Og hvilken betydning har det for forvaltningsafgørelser
Administrativ praksis kan bruges i I tilfælde, og hvor der ikke er tvivl om lovlighed, dømmes der til fordel for administrativ praksis.
Administrativ praksis: Kan ikke udgøre selvstændig hjemmel → det skal have været praksis i så lang tid, så det er blevet til retssædvane.
“Plejer er død og han er begravet, der hvor han plejer”.
→ Der skal “være et støttepunkt for et synspunkt” - ellers kan man ikke.
Hvornår skal man have hjemmel?
Primært) Forvaltningsafgørelser, både begunstigende og bebyrdende)
-> Der skal være hjemmel ved noget forvaltningsvirksomhed, fx indtrædelse på privat ejendom (Pølsestade, hvor Robert får delt hans stade med en anden, uden den hjemlede års varsel, men kun med 1 måned)
Grader af hjemmelskravet: Hjemmelskravet er ikke en fast størrelse, men er variabelt –> kravet er en glidende skala
=>Der kan være forskellige krav til hjemmelets klarhed
Intensitetssynspunkt: Jo mere indgribende, desto mere klar hjemmel
Man kan skelne mellem yderpunkterne: Lempet hjemmelskrav og skærpet hjemmelskrav:
Hvad forståes der ved det lempede hjemmelskrav?
:
Anstaltsforhold:
Her kræves der ikke hjemmel, idet der antages at være en stiltiende hjemmel ved oprettelsen af institutionen. Dette medfører at institutionen har rum til at opstille regler for anstaltens funktion og mål.
Det siger sig selv, at der i visse institutioner er behov for at opstille nogle regler, både mht. hygiejne, ro og orden for at opnå sine formål.
Fx: Niels hundeven: Landsretten finder, at han ikke må have hunden med på læsesal grundet hygiejne og hensyn til andre personer. -> En saglig anstaltsanordning, som ikke skal bekendtgøres.
Hvis ikke bestemmelserne overholdes, kan det føre til bortvisning.
-> Kræver saglighed => Proportionalitetsprincippet gælder her
Forhold, hvor borgernes retsstilling kun berøres indirekte:
Intern forvaltningsvirksomhed kræver i udgangspunktet ikke hjemmel. Fx delegation, vejledning og formkrav osv. => Beror kun borgernes retsstilling indirekte
Hvad forståes der ved skærpet hjemmelskrav
Indebærer et strengt krav til hjemmelets klarhed.
-> Betyder også, at der fortolkes mere objektivt ift. lovens ordlyd fremfor motiver, og ikke så tit udvidende fortolkning
Hviler på intensitetssynspunktet og hensynet til borgernes retsbeskyttelse: Jo dybere indgreb i friheden og ejendom, så strengere krav til hjemmelets klarhed.
Denne vurdering tager udgangspunkt i (a) hvor stort et indgreb, og (b) hvad der gøres indgreb i.
Eksempler på områder, hvor der ofte er skærpet hjemmelskrav:
Grundlovssikrede områder:
Frihedsberøvelse (herunder tvangsfjernelse mv.)
Eksproportion (krænkelse af ejendomsret)
Udskrive skatter og afgifter
Strafbestemmelser: Straf kan kun pålægges, hvis der er hjemmel til det
Bebyrdende reguleringer med tilbagevirkende kraft:
Myndighedssagen: En mand slår sin kone ihjel, og man opstiller en lov, at man kan fratage forældremyndigheden, således loven havde tilbagevirkende kraft
Indgreb i friheds- og menneskerettigheder
Indgreb i hovederhverv: fx Taxa-Johnny: hvor man tager taxerne fra ham, fordi kan overtræder loven. Det var ok. Ved køretilladelsen var dette ikke okay, eftersom hjemlen hviler på en administrativ prakis.
Særligt om økonomiske byrder: Tidligere et område med skærpet hjemmelskrav, men nu mere krav og sikker hjemmel: afgifter og gebyrer kræver lovhjemmel.
Hvad er der af hjemmelskrav for hhv. præcise og upræcise lovbestemmelser?
Ved præcise lovregler: Hjemmelsgrundlaget for forvaltningens afgørelses fastlægges ved fortolkning af lov og evt. anordninger.
Ved skærpert hjemmelskrav må der udvises forsigtighed med brug af analogier og den udvidede fortolkning. Her bruges der typisk en objektiv fortolkning
Se
Ved upræcise lovbestemmelser er det mere tvivlsomt om, om der er lempet eller skærpet hjemmelskrav.
Der kan fx sættes spørgsmålstegn ved, om en bred bemyndigelse til at opstille regler også medfører bemyndigelse til at lave en mere konkret regulering (påbud/forbud) => træffe afgørelser.
Fx ang. restaurationsbranchen. Her er der bemyndigelse til at opstille krav til hygiejne. Det forventes dog også at være bemyndigelse til at udstede påbud, hvis ikke reglerne overholdes. Men denne påbudsbemyndigelse har ikke hjemmel noget sted – det er en forudsat hjemmel.
=> Formodningsreglen er her, at det kun er, hvis lovens formål ikke kan nås uden den konkrete regulering.
Se Optiker på Barsel - Optiker vil gerne have deltidsbarsel, det vil arbejdsgiveren ikke.
LOVEN GIVER IKKE SVAR PÅ DETTE - ingen objektiv fortolkning der kan give svar på spørgsmålet
DERFOR går man til den subjektive fortolkning og kigger på forarbejde osv… = man tager spadestikket ned under loven!
Hvad er forarbejderne? Alt det som ligger til grund for loven - Man finder ikke noget konkret svar på barsels-spørgsmålet. Man er ude i parallelle lovgivninger for at søge et svar Flertallet i højesteret kommer frem til, at man godt kan fortolke på den måde som optikeren gør (at man har ret til deltids barsel)
Gebyrsagen: Hvor meget må pas koste? Nu er der præcis hjemmel, det var der ikke før i tiden. JM lavede udregning hvor de indregnede direkte og afledte omkostninger. Den købte Højesteret.
Retvirkninger af manglende hjemmel
Manglende hjemme medfører næsten altid ugyldighed
Det er en retlig mangel
I sagens natur er det en væsentlig mangel
Der er kun meget lille rum for at opretholde gyldighed trods manglende hjemmel
=> Kan medføre: Erstatningsansvar, ombudsmandskritik, tjenstligt ansvar for forvaltningen
