Disposition 11: De kommunale opgaver, herunder kommunalfuldmagten Flashcards
(10 cards)
Hvad er definitionen på en kommune og hvad er retsgrundlaget?
DEFINITION
En kommune er et tvunget fællesskab af borgere inden for et lokalt afgrænset geografisk område, som står sammen om en løsning af opgaver af fælles interesse
Kan drage analogi til en forening her.
RETSGRUNDLAG
Grundloven §82: “Kommunernes ret til under statens tilsyn, selvstændigt at styre deres anliggender ved lov”.
Løfteparagraf fra grundloven til borgerne, som skal indfries af forvaltningen
Redegør for kommunalrettens hovedafdelinger
- KOMMUNERNES STYRELSE (kstl.)
- Kommunalbestyrelsens sammensætning: Lovbestemt hvor mange medlemmer, der skal være i kommunalbestyrelsen: 9-31 (i københavn har de dog 55 fordi de er nogle bitches de har deres egen styrelseslov)
- Kommunens udvalg:
KB kan oprette og fjerne udvalg som de har lyst, bestemmer selv hvor mange. Skal self bare være indenfor kommunens resort.
-Borgmesterens kompetence
Kan afgøre sager som ikke tåler opsættelse eller som ikke giver anledning til tvivl
- DE KOMMUNALE OPGAVER (grl.)
Skelner mellem lovbestemte opgaver, som kommunen SKAL varetage (skoler, plejehjem, jobcentre) og ulovbestemte opgaver, som kommunen KAN varetage (kommunalfuldmagten).
- STAYENS TILSYN (grl.)
-Ankestyrelsen (originær kompetence)
-Indenrigs- og sunhedsministeriet
Hvad er der af væsentlige kendetegn ved kommuner?
(Ikke direkte fra slides, så nok ikke nødvendigt at kunne opremse, men bare at kunne svare ja/nej på)
- Del af den offentlige forvaltningen
-Har sin egen økonomi og formue
-Har hjemmel i lov til at inddrage skatter
-Er en del af den decentraliserede forvaltning, statsmyndigheder kan kun gribe ind med hjemmel i lov
-Kommunen ledes af et organ, som vælges direkte i befolkningen
Hvad er den dobbelte funktion af kommunalbestyrelsen?
- LEDENDE ORGAN
KB er først og fremmest det ledende organ i kommunen: bl.a. vedrørende beslutninger om anvendelse af kommunens økonomi samt overordnet planlægning - MYNDIGHEDSFORVALTNING
KB er også givet en række beføjelser til at træffe afgørelser ift. den enkelte borger i henhold til lovgivning: tilladelser, påbud og forbud (fx Fedevaresagen, hvor kommunen havde givet byggetilladelse til engros-virksomheden)
I begge funktionerne er det del af den offentlige forvaltning –> underlagt forvaltningslov og retsgrundsætninger
Hvilke to kategorier kan man inddele de kommunale opgaver i?
Skelner mellem…
LOVBESTEMTE OPGAVER
SKAL opgaver: fx drift af folkeskoler og børnehaver, tilsyn af forurenende virkosmheder og lign. opgaver fra anden særlovgivning
ULOVBESTEMTE OPAVER:
KAN opgaver: Med grundlag i kommunalfuldmagten, fx idræt og kultur
Hvad er kommunalfuldmagten og dens retlige grundlag?
Kommunalfuldmagten udgør en definition af hvilke opgaver en kommune lovligt kan varetage, og hvilke udgifter en kommune lovligt kan afholde.
RETLIGE GRUNDLAG
Det er en uskreven ret: en rætssædvane, retsgrundsætning, der udspringer af forholdets natur. Herunder…
1: Lovgivning: kommunalfuldmagten har indirekte støtte i lovgivningen flere steder, hvor den eksistens er forudsat ved flere forarbejder til love
2: Administrativ praksis hos myndighederne, særligt inderigsministeriets skrivelser og afgørelser har haft betydning for afgrænsningen og fortolkningen af kommunalfuldmagten
3: Folketingets ombudsmand, har nogle få udtalelser, der omhandler kommunalfuldmagten. Men han er den lille mands interessevaretager, så mindre relevant for ham
4: Retspraksis
Findes et sted mellem 10 og 20 domme i histoien, der omhandler kommunalfuldmagten
5: Juridisk litteratur (fx vores bog)
4:
Hvad er der af begrænsinger og krav til kommunalfuldmagten?
Kommunalmagtens frihed til økonomiske dispositioner er underlagt en række krav og begrænsninger:
1: LOVGIVNING
I nogle tilfælde udtaler forarbejderne klart om, hvad kommunen ikke kan anvende sine økonomiske midler til
2: ALMENNYTTEKRITERIET
Kan kun påtage sig opgaver hvor der er almennytte, må ikke tilgodese særinteresser
3: KOMMUNAL INTERESSE
Kan kun udføre eller støtte en aktivitet, hvis de rer kommunal interesse. fx idrætsliv, turisme, byudvikling (fx vindmøllevingerne i billund og vejle)
4: LOKALITETSPRINCIP:
Kommunen kan kun varetage opgaver, som administrativt og geografisk er knyttet til borgerne inden for kommunen
5: FORBUD MOD BEGUNSTIGELSE AF ENKELTPERSONER
Kommunen kan ikke begunstige enkeltpersoner uden lovhjemmel (fx rentefri studielån til studerende i Esbjerg)
6: FORBUD MOD BERIGELSE AF KOMMUNEN PÅ BEKOSTNING AF BORGERNE
Kommunen må ikke præstere ydelser for at tjene penge
7: FORHOLDSMÆSSIGHED
Den kommunale ydelse/støtte skal stå i rimeligt forhold til den kommunale interesse. Måske ikke bruge 100 milliarder på et nyt stadion
8: SAGLIGE HENSYN OG LIGHED:
Almindlige forvaltningsretlige grundsætninger - afgørelser må kun ske pba. saglige hensyn (magtfordrejningslæren)
- KRAV OM ØKONOMISK FORSVARLIGHED
Skal forvalte borgernes økonomiske midler forsvarligt, dog oftest et politisk spørgsmål
Hvad indebærer kommunalfuldmagtens hovedområder typisk? (positiv afgrænsning)
- STØTTE TIL FORENINGER
Springer ud af folkeoplysningsloven, udvidet af kommunalfuldmagten.
Skal være ud fra en generel kommunal interesse i et aktivt foreningsliv. Kan kun støtte foreninger, som de selv ville kunne vare tager - må ikke støtte erhvervsøkonomiske foreninger - IDRÆT & ANLÆG
Springer også ud af folkeoplysningsloven, udvidet af kommunalfuldmagten.
Kommunen kan støtte private idrætsanlæg eller etablere og drive egne idrætsanlæg (fx Vejle stadion) - KULTURELLE FORMÅL
Afsæt i musik- og museumsloven, udvidet af kommunalfuldmagten. Kommunen kan opstille betingelser til aktivitetens type, omfang, lokalisering, men ikke til det kunstneriske indhold. - TRAFIKALE OPGAVER
Kommunen varetager en række opgaver vedr. det trafikale område (fleste lovbestemt). Kommunen må godt her forskelsbehandle med takster, så længe det er for at forbedre flowet frem for at begunstige enkelte borgere (fx sætte prisen ned for pensionister uden for myldretiden)
Bemærk: disse områder er blevet til ved, at IM har forholdt sig til om kommunerne må støtte de pågældende forhold. iM er dermed med til at definere kommunalfuldmagten.
Hvad giver kommunalfuldmagten IKKE kommunerne adgang til? (negativ afgrænsning)
- STØTTE TIL RELIGIØSE OG POLITISKE FORMÅL
Kravet om almen nytte og kommunal interesse står i vejen for dette. - IKKE BESKÆFTIGE SIG MED OPGAVER, DER HENHØRER ANDRE MYNDIGHEDERS RESORT
Kan være støtte til sikerheds- eller udenrigspolitiske formål. Fx kommuner der erklærede sig selv “atomvåbenfri zone”. - ERHVERSAKTIVITET OG PROFITMÅL
Se særskilt kort! To hovedregler og mange undtagelser her - KOMMUNAL STØTTE TIL (INDIVIDUEL) PRIVAT ERHVERVSVIRKSOMHED
Generel erhvervstøtte tilladt: kommunen må godt “gøre sig lækker”. Skal bare stilles til rådighed for alle. Kommunen må dog aldrig overtage produktionsomkostninger. (Fx Skørping sagen)
Hvad er reglerne for kommunal profitmål og erhvervsaktivitet
HR NR 1: FORBUD MOD PROFITMÅL
Kommunen må ikke påtage sig opgaver, der sikrer profit (kommuner er offentlige enheder, ikke forretningsmænd)
U. Må gerne foretage normal forrentning. Hvis de har penge stående, må de gerne stå et sed hvor de får normalt afkast (må ikke spekulere)
HR NR. 2: FORBUD MOD AT DRIVE HANDEL, HÅNDVÆRK, INDUSTRI ELLER FINANSIEL VIRKSOMHED
Kommunen må ikke gøre nogle af disse uden lovhjemmel. Erhvervsaktiviteter er forbeholdt den private sektor, herunder konkurrencehensyn. Dog en lang række undtagelser:
U1. Produktion til eget brug selvforsyning:
Kommuen kan producere til at løse dine (u)lovbestemte opgaver, hvis det alene er til selvforsyning. Fx autoværksted eller vaskeri til hjemmeplejen
U2. Salg af biprodukter:
Kan sælge (forarbejderne) af biprodukterne fra en lovlig kommunal aktivitet, fx. træfældning fra vejlæggelse. MÅ IKKE SÆLGE MØBLER
U3: Overskudskapacitet: Tilfældig overskudskapacitet må på samme måde sælges videre, hvis det afvikles over tid og til markedspris (fx. bredbåndsledninger mellem skoler)
U4. Accesorisk virksomhed:
En selvstændig opgave, der ud for kommunalfuldmagten, men som har nær og naturlig sammenhæng med en lovlig kommunal aktivitet (fx restaurant i musikhuset)
U5. Forsyningsvirksomhed: Kommuner kan forsyne borgere med grundlæggende forbrugsgoder: vand, gas, varme osv. Det er dog underlagt hvile-i-sig-selv princippet, som indebærer at indtægter og udgifter til den pågældende forsyningsvirksomhed skal balancere
U6. Jordforsyning og ejendomssalg:
Kommuner kan sælge fast ejendomme uanset om den kan påføre private en vis konkurrence, skal dog være til markedspris. Må dog ikke føre ubillig konkurrence, ikke bruge kommunekassen til at feje de private af banen.
U7. Undgå tab: Kommuner skal forsøge at undgå økonomisk tab ved at feje lokaler ud eller købe/sælge på tvangsauktion for at dække tab ved gæld
