Forsikring Flashcards
(8 cards)
Introduktion
Bliver skadevolder ansvarsfri?
Forsikringer kan bevirke lempelser ligesom lempelsesregler, egen skyld, medviken, flere ansvarlige
Selvrisiko
÷ bonusklasse
Hvor findes reglerne i EAL?
Når man kigger på reglerne om erstatning er det også vigtigt at overveje eventuelle forsikringer, da disse kan bevirke, at en skadevolder i visse tilfælde kan blive ansvarsfri. Forsikringer er således en måde at opnå lempelse af erstatningsansvaret (ligesom egen skyld/medvirken, lempelsesregler eller flere ansvarlige også kan). Man kan som skadelidte imidlertid stadig rette krav mod skadevolder for den selvrisiko, man eventuelt har skulle betale til sit forsikringsselskab (men man får ikke dækket tab af bonusklasse!).
Reglerne om forsikring findes i erstatningsansvarsloven kapitel 2, herunder §§ 19-22.
Forsikringsformer
Summa vs. skade - beregning af skaden
Primær- og interesseforsikringer - eget vs. andres tab (105 fæl el. 108, stk. 2 hunde)
Tings- person- eller dritftabsforsikringer
Der findes flere forskellige forsikringsformer. Der findes navnlig en summaforsikring og en skadesforsikring, hvis man skal opdele i kategorier baseret på skadens beregning. En summaforsikring er en forsikring med en fast sum/faste takster. Beløbet er her uafhængigt af tabets størrelse (man skal have en bonus, ikke et tab dækket). Noget særligt ved summaforsikringer er, at de ikke modregnes i skadelidtes krav mod skadevolder og ikke anses som forsikringsdækket tab i lovens forstand. Skadevolder kan altså stadig rette krav om fuld erstatning mod skadevolder, til trods for, at forsikringen også betaler (det kan man jo ikke normalt, da formålet ikke er at opnå berigelse).
En skadesforsikring betaler tabet som en krone til krone erstatning. Her kan skadelidte derfor ikke rette krav mod skadevolder.
Herudover kan man også inddele forsikringsformerne i primærforsikringer og interesseforsikringer. En primærforsikring dækker ens egne tab, hvorimod en interesseforsikring ville dække tab, som man forvolder andre (fx ansvarsforsikringer, § 105 i FÆL eller § 108, stk. 2 i hundeloven).
Som noget tredje kan man også inddele forsikringerne i tingsforsikringer, personforsikringer og driftstabsforsikringer.
§ 19 - den almindelige regel om ansvarsfrihed
Det følger af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1., at hvis en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, ifalder skadevolder som udgangspunkt ikke erstatningsansvar, uanset hvilket ansvarsgrundlag erstatningsansvaret hviler på.
Retsvirkningen af erstatningsansvarsloven § 19 er ikke blot, at forsikringsselskabets regresret bortfalder, men at selve erstatningsansvaret bortfalder. Skadelidte kan således
ikke vælge at rette sit krav mod skadevolder i stedet for at anmelde det til sit forsikringsselskab.
Undtagelser til § 19, stk. 1
Der findes imidlertid nogle undtagelser, der er vigtige at have styr på, når man skal vurdere om § 19, stk. 1 finder anvendelse. Stk. 2 i paragraffen fastslår nemlig, at reglen i stk. 1 ikke gælder, hvis:
1) den erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller
2) skaden er forvoldt ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed, der kan ligestilles hermed.
§ 19, stk. 2, nr. 1 fastslår da modsætningsvist, at skadevolder fritages for ansvar, hvis skaden er forvoldt simpelt uagtsomt, og nr. 2, hvis skaden er forvoldt i privatlivet (såfremt der altså forelå en forsikring, der kunne dække!).
§ 21
Ligeledes fremgår det af § 21 i samme lov, at § 19 (og § 20 om selvforsikrede offentlige institutioner) ikke gælde for erstatningsansvar, der er omhandlet i hhv. færdselsloven, luftfartsloven, søloven eller § 1 a i lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.
Regres
§ 22, stk. 2 => Ikke ved personforsikringer
§ 19, stk. 1 => Ej heller her
Overordnet set er der intet regreskrav, hvis:
- Summaforsikring
- Ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden personforsikring, jf. § 22, stk. 2
- El. omfattet af § 19, stk. 1 eller anden fritagelsesgrund
Regres ved flere ansvarlige
EAL § 25, stk.2.
(en eller flere af de erstatningsansvarlige er dækket af en ansvarsforsikring) gælder § 19, stk. 1 og 2, og § 21. I de tilfælde, der er nævnt i § 19, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 21, kan der ved den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem skadevolderne tages hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer. § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Ansvarsfordelingen mellem skadevolderne (intern regres):
o § 25, stk. 2: Den endelige fordeling mellem de ansvarlige sker efter rimelighed.
Regres for AT/AG
§ 23, stk. 2, 2. pkt. AT regreskrav mod AG
§ 23, stk. 1 AG regreskrav mod AT
