Objektive ansvarsfrihedsgrunde Flashcards
(8 cards)
De objektive ansvarsfrihedsgrunde
- Nødret
- Nødværge
- Negotiorum gestio – uanmodet forretningsførelse
- Samtykke/accept af risiko
Nødværge:
Straffelovens § 13, stk. 1
Betingelser
Proportionalitetsbetragtning
Handlinger, der udføres i nødværge, kan være straffri, og dette vil tillige ofte betyde, at skadevolder ikke ifalder erstatningsansvar. Der er således en nær sammenhæng mellem strafferetten og erstatningsretten, og man anvender derfor samme principper til at
afgøre, om der skal være ansvarsfrihed.
Princippet i straffelovens § 13, stk. 1, indebærer, at skadevolder bliver ansvarsfri for
handlinger foretaget i nødværge, når:
1) Skadevolders handling er nødvendig
2) For at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb
3) Og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Betingelse 3) udtrykker en proportionalitetsbetragtning, hvorefter skadevolders nødværgehandling i det konkrete tilfælde skal afvejes i forhold til angrebet.
Nødret:
Betingelser
Redde sig selv og egne ting eller andre og andres ting
Ligesom nødværgehandlinger kan også nødretshandlinger være straffrie, hvilket betyder,
at skadevolder ikke ifalder erstatningsansvar. Dette forudsætter dog, at følgende tre
kumulative betingelser er opfyldt:
1) Handlingen skal være “nødvendig til afværgelse”
2) “af truende skade på person eller gods”, og
3) Handlingen må kunne “anses for at være af forholdsvis underordnet betydning”
Det er dog ikke alle typer af nødretshandlinger, der er straffrie og dermed ansvarsfri.
Der sondres grundlæggende mellem handlinger, der foretages for at redde den
handlende selv eller dennes ting, og handlinger, der foretages for at redde en
tredjemand eller dennes ting.
Såfremt en person til brug for en nødretshandling, som vedkommende foretager for at
redde sig selv eller sine egne ting, anvender tredjemands gods, er det evident, at
tredjemand kan kræve erstatning hos den handlende. Det blotte forhold, at handlingen
udføres i nødret, fritager således ikke generelt den handlende for erstatningsansvar.
I modsætning til hvad der gælder for handlinger, der foretages for at redde den
handlende selv eller dennes ting, vil en handling, der foretages for at redde en
tredjemand eller dennes ting, være at betragte som nødret, hvorfor den handlende
bliver ansvarsfri.
Negotiorum gestio:
Betingelser (to), kumulative
Negotiorum gestio betyder direkte oversat uanmodet forretningsførelse og dækker over den situation, at en person varetager en anden persons anliggender, uden at det er aftalt mellem dem. Det medfører dog ikke i sig selv, at “den handlende” (det vil sige skadevolder) i tilfælde af skade vil være frigjort for et erstatningsansvar. Hertil kræves,
at følgende kumulative betingelser er opfyldt:
1) Handlingen skal være forsvarlig og nødvendig for at afværge et formuetab
2) Den berettigede (tredjemand) skal selv være forhindret i at handle
Er disse to betingelser opfyldt, vil “den handlende” (skadevolderen) således ikke ifalde
erstatningsansvar for de skader, han måtte forvolde på tredjemands ting ved den uanmodede forretningsførelse, forudsat at handlingen også er forsvarligt udført.
Samtykke:
Fire betingelser
Et samtykke er udtryk for, at man giver sin tilslutning til noget, hvilket kan ske såvel
udtrykkeligt som stiltiende. Giver en person således sit samtykke til en skadegørende handling, er udgangspunktet derfor, at skadevolder er fri for ansvar.
Ved vurderingen af, om skadevolder er ansvarsfri på grund af skadelidtes samtykke, lægges der vægt på, hvorvidt:
1) der rent faktisk er givet et samtykke til den skadevoldende handling,
2) om skadelidte var i stand til at samtykke,
3) om den skadevoldende handling går ud over skadelidtes samtykke, og
4) om den skadevoldende handling efter sin art overhovedet kan være ansvarsfri.
Såfremt skadelidte har givet et udtrykkeligt samtykke til en bestemt skade eller til
risiko for skade, vil han – efter skadens indtræden – således være bundet heraf, og vedkommende vil derfor ikke kunne kræve erstatning af skadevolder.
Som nævnt kan et samtykke også gives stiltiende, eksempelvis ved at skadelidtes optræden indikerer et samtykke til skade, eller ved at skadelidte accepterer risiko for skade. Det kan være svært at afgøre, hvornår skadelidtes optræden på denne måde indicerer et samtykke til skade, men hvis dette er tilfældet, vil skadevolder ikke være
erstatningsansvarlig for den skade, han/hun påfører skadelidte.
Accept af risiko:
Der foreligger accept af risiko, når skadelidte ikke kan siges egentligt at have givet sit samtykke, jf. ovenfor, men hvor skadelidte alligevel har indset eller burde have indset,
at der var en risiko for at lide skade.
Da accept af risiko er en objektiv ansvarsfrihedsgrund, er udgangspunktet, at skadevolder bliver ansvarsfri ved skadelidtes accept af risiko. Virkningen af accept af
risiko-figuren kan dog også blive, at erstatningen nedsættes. Nedsættelse kan også ske ud fra betragtninger om egen skyld, hvilket kan være svært at adskille fra accept af
risiko.
U 1989.605 Ø (Den fulde pige på hemsen)
Retten vurderede i nærværende sag, at indretningen af hemsen var uforsvarlig og ansvarspådragende, men at skadelidte på den anden side ved sin uforsigtige benyttelse havde accepteret risikoen for skade, og følgelig selv måtte bære halvdelen af tabet. Der gjordes altså brug af egen-skylds-brøken.
Under en privat fest hos B faldt den 14-årige A ned fra en hems og pådrog sig alvorlige, varige skader. A krævede følgelig erstatning fra B’s forsikringsselskab for helbredelsesudgifterne, svie og smerte, varigt mén samt erhvervsevnetab med den begrundelse, at hemsen var uforsvarligt indrettet. Det blev endvidere fremført, at moderen til B - navnlig under hensyn til festdeltagernes unge alder og spirituspåvirkethed - havde forsømt at føre et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med gæsterne under festen. Landsretten udtalte, at den kun 1,66 meter dybe hems, uden reel afskærmning og med adgang ad en løs stige var uforsvarligt indrettet og dermed ansvarspådragende. Husejernes forbud mod at bevæge sig op på hemsen kunne som følge heraf hverken fritage dem helt eller delvist fra erstatningsansvaret. Det fandtes imidlertid, at A havde accepteret risikoen for at komme til skade, idet A burde have indset, at det kunne være forbundet med risiko at gå op på hemsen, som skulle benyttes med forsigtighed. Med den begrundelse blev erstatningen nedsat skønsmæssigt med halvdelen.
Indretning af fast ejendom
Ejere af fast ejendom har en almindelig pligt til at vedligeholde deres ejendom, så denne ikke frembyder fare for forbipasserende eller beboere. Særligt udlejere har en skærpet forpligtelse over for deres lejere
(bl.a. jf. U2007.1382V og et trappelys, der ikke virkede)
