Ugyldighedsgrunde og forudsætningslære Flashcards
(18 cards)
Hvad er ugyldighedsgrunde
Mangler i en kontrakts tilblivelse, der gør den ugyldig
Ugyldighedsgrunde:
- FALSK
- INHABILITET – manglende retsevne
- TVANG –mekanisk eller psykisk
- SVIG
- UDNYTTELSE (åger)
- ERKLÆRINGSVILDFARELSE
- URIMELIGE VILKÅR
- LOV OG ÆRBARHED
Grupper af mangler:
Man kan inddele manglerne i forskellige grupper:
Habilitetsmangler:
‒ aftalen er ugyldig på grund af retlig handleevne, f.eks. umyndighed
Tilblivelsesmangler:
- aftalen ugyldig på grund af forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen, f.eks. tvang, falsk
Indholdsmangler:
- aftalen er ugyldig som følge af aftalens indhold, f.eks. aftalelovens § 36
Stærke og svage
Derudover inddeler man ugyldighedsgrundene i hhv. stærke og svage. Forskellen mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde har betydning for, om ugyldigheden kan gøres gældende overfor en
godtroende løftemodtager. Hvis løftemodtageren var i god tro om omstændighederne,
som kan føre til ugyldighed efter en af de svage ugyldighedsgrunde, vil løfteafgiveren ikke
kunne gøre ugyldigheden gældende overfor løftemodtageren. Det betyder altså modsætningsvist, at det først er når løftemodtager er i ond tro, at en aftale erklæres ugyldig.
Hvad er de svage ugyldighedsgrunde
o Simpel tvang (§ 29)
o Svig (§ 30)
o Udnyttelse (§ 31)
o Fejlskrift (§ 32, stk. 1)
Hvad er de stærke ugyldighedsgrunde
o Voldelig tvang (§ 28)
o Forvanskning (§ 32, stk. 2)
o Umyndighed (VL §§ 1,6, 45)
o Falsk – behandles på samme måde
Simpel tvang (§ 29)
U 1975.656 V - Betinget dom uden straffastsættelse samt bøde for at afpresse butikstyve for store beløb under trusler om politianmeldelse
Simpel tvang / anden psykisk tvang (§ 29)
* Anden psykisk tvang
* Psykisk tvang, som ikke er voldelig, er en svag ugyldighedsgrund, jf. AFTL § 29
* Det er inden for visse grænser lovlig at bruge tvang. Ugyldighed af en viljeserklæring, der er
fremkaldt ved tvang, er kun ugyldige efter § 29, hvis truslen har været ”retsstridig”.
* Retsstridigt at true med en handling, som er strafbar
* Også trusler om at udføre en handling, som ikke er strafbar, som middel til at fremkalde en
viljeserklæring, kan efter omstændigheder være retsstridig
* Det spiller en stor rolle, hvad der er truet med, og hvad der søges opnået og opnås ved truslen
U 1975.656 V - Betinget dom uden straffastsættelse samt bøde for at afpresse
butikstyve for store beløb under trusler om politianmeldelse
T, der var ejer af flere supermarkeder, havde i flere tilfælde under trussel om politianmeldelse
formået eller forsøgt at formå kunder, som havde begået butikstyveri i forretninger, til at betale
beløb, svarende til 20 gange værdien af de stjålne varer. T ansås skyldig efter straffelovens § 281,
nr. 2, og forholdene fandtes, navnlig under hensyn til størrelsen af de beløb, som T havde søgt at
afpresse kunderne, og til, at der i en række forhold var fulgt en systematisk fremgangsmåde at
måtte henføres under straffelovens § 285, stk. 1. T ansås med betinget dom uden straffastsættelse
og en bøde i medfør af straffelovens § 58 på 10.000 kr. (Dissens for 6000 kr.)
Svig (§ 30)
Reglen i AFTL § 30
* En viljeserklæring, der er fremkaldt ved svig, er ugyldig, hvis modtageren er i ond tro, jf. AFTL § 30
* Svig: retsstridig fremsættelse mod bedre vidende af urigtige oplysninger og bevidst fortielse af sandheden som
middel til at fremkalde en viljeserklæring
* Kun retsstridig fremkaldelse af løfter, er svigagtig
Hvornår der foreligger svig beror på en konkret vurdering. Ikke enhver svig-lignende
adfærd er omfattet af bestemmelsen, idet man i visse situationer (men ikke alle) gerne
må tilbageholde viden for sin modpart. Som eksempler kan f.eks. nævnes viden om en
billigere pris/et bedre tilbud andetsteds, kommende prisfald el. lign., som falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde. Afgørende for vurderingen er, hvorvidt adfærden kan
anses for at være utilbørlig. Denne grænse må antages at være lav, når løfteafgiveren er
en forbruger.
Gennemgående for alle typer af svig er, at det er et krav for at statuere ugyldighed, at der
er årsagssammenhæng mellem det svigagtige forhold og viljeserklæringen.
Viljeserklæringen skal med andre ord være afgivet som en direkte følge af den udviste
svig.
Udnyttelse (§ 31)
Hvis den ene part har udnyttet den anden parts underlegenhed (uden der foreligger svig eller
tvang), herunder udnyttet løftegiverens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentlig misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, er kontrakten – afgivelsens af viljeserklæringen – ugyldig., jf. AFTL § 31, stk.1.
U 2010.3052 Ø – Madame Pim
I Østre Landsrets afgørelse, trykt i U 2010.3052 Ø, der går under det populære kaldenavn Madame Pim/Champagnedommen, behandlede retten spørgsmålet om, hvorvidt en aftale kunne tilsidesættes som følge af, at sagsøger havde udnyttet sagsøgtes letsind eller om aftalen i øvrigt måtte anses for at være urimelig.
Omdrejningspunktet for rettens afgørelse i denne sag var, om kraftig beruselse i sig selv er omfattet af aftalelovens §§ 31 og/eller 36, således, at aftale om køb af drikkevarer, underholdning og andre ydelser på en natklub måtte tilsidesættes helt eller delvist.
Både byretten og landsretten kom frem til, at aftalelovens § 31 ikke kunne påberåbes. Retten lagde vægt på, at det måtte have stået klart for den som besøger en natklub af den pågældende art, at man afkræves betaling for de ydelser, man modtager. Der var således ikke tale om udnyttelse af anden mands letsind.
Landsretten kom herefter frem til, at aftalelovens § 36 heller ikke kunne føre til aftales tilsidesættelse. Landsretten lagde i sin vurdering vægt på, at man ved at taste sin pinkode i forbindelse med en kortbetaling må have været klar over, hvad man foretog sig. Prisniveauet kunne dermed ikke medføre, at der ikke var tale om en urimelig aftale.
Afgørelsen kan anvendes som et argument til støtte for, at beruselse ikke i sig selv kan medføre en hel eller delvis tilsidesættelse af aftalen.
Fejlskrift (§ 32, stk. 1)
Den sidste af de svage ugyldighedsgrunde er fejlskrift. Får en viljeserklæring ved en fejl et andet indhold end tilsigtet af afgiveren, er viljeserklæringen ugyldig – men ligesom ved de øvrige svage ugyldighedsgrunde kun hvis løftemodtageren er i ond tro om fejlen, jf. Aftalelovens § 32, stk. 1.
Fejlskrift, der medfører ugyldighed, kan være en decideret skrivefejl, f.eks. forkert
prisangivelse, eller tilfælde, hvor indholdet af erklæringen får en anden betydning, end
afgiveren regnede med. Omfattet er desuden den situation, at erklæringen sendes til den
forkerte modtager.
Hvornår løftemodtageren er i ond tro om fejlskriften, må vurderes ud fra de konkrete
omstændigheder, herunder hvad man almindeligvis vil forstå ved viljeserklæringen. Jo
mere en viljeserklæring afviger fra det “sædvanlige”, jo mere vil dette trække i retning af
ond tro. Det antages, at der skal mere til, førend en forbruger anses for at være i ond tro.
Hvad er de stærke ugyldighedsgrunde.
U.1985.877H (Fona-dommen): Afgørelsen er særligt illustrativ og relevant som reference til at støtte en argumentation om, at udstillinger i en butik - modsat tilbudsaviser og reklamer - har karakter af et egentligt tilbud og får retsvirkninger som sådan.
Herudover kan afgørelsen anvendes som reference til at begrunde ond tro i en situation, hvor den der vil gøre tilbuddet gældende må have set det som en mulighed, at der forelå en fejl i relation til aftalelovens § 32.
Voldelig tvang (§ 28)
En erklæring, som er fremkaldt ved tvang, er ugyldig, såfremt den tvungnes vilje er sat helt ude af kraft
Den tvungne er reduceret til et mekanisk instrument
Uomtalt i AFTL, men § 28 om viljeserklæringer, der er fremkaldt ved voldelig tvang, må anvendes analogt
Mekanisk tvang er en stærk ugyldighedsgrund
Mekanisk tvang er for eksempel at føre nogens hånd
Voldelig tvang
- Personlig vold eller trusler
- Stærk ugyldighedsgrund, uanset om det er mod den pågældende eller nogen, der fx står ham nært eller et gidsel jf. AFTL § 28 (også selvom offer let har ladet sig tvinge)
Man kan ikke påberåbe sig reglen, hvis der ikke er tale om øjeblikkelig vold
Forvanskning (§ 32, stk. 2)
Forvanskning er, når aftaler eller beskeder, der under fremsendelsen ændres eller forvanskes ved en fejl, hvorved aftalen får et andet indhold, aftalelovens § 32, stk. 2.
Umyndighed (VL §§ 1,6, 46)
Inhabilitet
§§ 1 og 6 En umyndig person kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt, jf. navnlig værgemålslovens §§ 42 og 43
Pengereglen er en uskreven retsgrundsætning, hvorefter penge, der uberettiget er betalt af en umyndig, ikke kan forlanges tilbagebetalt fra en modtager, der har modtaget pengene i god tro.
Personkreds (umyndige)
* Børn og unge under 18, jf. værgemålslovens § 1 (mindreårighed).
* Personer over 18, som er under værgemål og er frataget den retlige handleevne, fordi ”dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse”, jf. værgemålslovens § 6
Manglende evne til at handle fornuftsmæssigt Inhabil En myndig person, som på grund af sin sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand, fx en beruselse, mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt, er inhabil, for så vidt han ikke er bundet af aftaler, som han har indgået under sådan indflydelse af sin sygdoms- eller svækkelsestilstand jf. værgemålslovens § 46
Umyndige har en vis begrænset habilitet (selvstændigt arbejde, gaver, arv) Værgemålslovens § 42
Falsk
Ingen ved det
Udgangspunktet for forudsætningslæren
Udgangspunktet er, at aftaleparternes forudsætninger ved aftaleindgåelsen ikke er
relevante, da hver part må bære risikoen for egne forudsætninger. Inden for
forudsætningslæren er der dog i visse situationer mulighed for, at man kan påberåbe
sig ugyldighed og derved gøre et løfte uforbindende, hvis de forudsætninger, der lå til
grund for aftaleindgåelsen, er svigtede.
Urigtige og bristede forudsætninger:
Uventede begivenheder udenfor almindelig handelsrisiko, medkontrahenten bærer risikoen
Urigtig forudsætning Kontrahent havde urigtig forudsætning om eksisterende forhold og har svævet i vildfarelse, error in motivis
Bristet forudsætning Skuffende udvikling, som ville have afholdt løftegiver for at binde sig, frustration. Ikke enhver vildfarelse har karakter af en skuffelse, herunder ofte ikke kursen på værdipapirer, renteniveauer mm.
Betingelser i forudsætningslæren:
- betingelse er, at forudsætningen har været bestemmende for løftegiver – fejltagelser kan bevirke, at kontrakten er ugyldig, såfremt fejlen er af væsentlig betydning for kontrakten
- betingelse er, at det var kendeligt for løftemodtageren, at forudsætningen havde afgørende betydning for løftegiveren.
- betingelse er, at forudsætningen kun er relevant, dersom risikoen for, at forudsætningen svigter, bør påhvile løftemodtageren.
- Væsentlighed
- Kendelighed
- Relevans
DOMME om bristede forudsætninger:
Kørekort 1963
Cafeteriavogn 1995
U 1963.429 Ø (Ikke bestået køreprøve – bristet forudsætning)
- Inden K havde været oppe i sin køreprøve, havde hun besluttet at købe en bil. Hun
bestod ikke køreprøven. Derefter valgte hun, at hun ikke ville have bilen.
- Bilforhandleren sagsøger så K for ikke at have overholde aftalen om køb af bil.
- Retten finder at forudsætningslæren finder anvendelse, grundet en ubestridt
bristende forudsætning. Bilforhandleren burde bære risikoen for at forudsætningen
svigtede. K havde kun brug for en bil, hvis hun bestod prøven.
Modsætningsvist:
U 1995.243 V (Cafeteria-vognen) - [bristede forudsætninger / re-integra §39, 2. pkt.]
Kort før lukketid underskrev A slutseddel om køb af en bil til brug for varetransport til et cafeteria, som hun var i færd med at købe. Næste dags formiddag annullerede hun handlen, da hendes planer om køb af cafeteriaet ikke kunne realiseres. Selv om det var en væsentlig og kendelig forudsætning for A’s køb af bilen, at hendes køb af cafeteriaet blev en realitet, kunne hun ikke træde tilbage fra købet, da forudsætningen ikke var relevant.
Re integra reglen i § 39, 2. pkt. fandt heller ikke anvendelse, da Landsretten ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder, hvilket er det ene af de to krav for at gøre reglen gældende (den anden, at det ikke må have virket bestemmende på modtagers handlemåde).
