Kausalitet og adækvans Flashcards
(10 cards)
Kausalitet og adækvans
Ofte relativt klart i praksis, om der foreligger årsagssammenhæng
* F.eks.:
* U.2011.354 Ø - PENSUM: Et skib blev kapret af somaliske pirater, og besætningsmedlemmer rejste krav om erstatning for tabs arbejdsfortjeneste mv. mod de for skibet ansvarlige. Dommen fastslog, at kaptajnen havde handlet culpøst ved ikke at etablere skærpet udkik i det pågældende farvand og ved ikke at have sikret, at besætningen havde præcist kendskab til, hvordan et alarmsystem på skibet skulle aktiveres. Selv om disse forhold havde været i orden, ville det dog
ikke have kunnet forhindre kapringen, og der blev derfor ikke pålagt ansvar.
* U.2000.1871 V – PENSUM: En bortløben ko havde forvoldt skade, og det blev bl.a. gjort gældende, at den pågældende landmand havde handlet uforsvarligt ved ikke at anmelde det til politiet. Det fremgik dog af oplysningerne fra politiet, at den sådan anmeldelse ikke ville have medført særlige foranstaltninger fra dets side til efterlysning og indfangning af koen. Dommen fastslog, at den manglende politianmeldelse herefter ikke kunne anses for at være uforsvarlig, men realiteten er selvsagt, at uanset om dette måtte være culpøst, kunne det ikke anses for at være årsag til uheldet, fordi en anmeldelse ikke ville have medført, at det var blevet undgået.
Afgørelserne viser, at årsagsbetingelsen vurderes ud fra følgende hypotetiske spørgsmål: Ville skaden være indtrådt, hvis det ansvarspådragende forhold ikke havde foreligget. Er svaret ja, foreligger der ikke årsagsforbindelse.
Kausalitet
Overordnet er kausalitet udtryk for, at der skal være sammenhæng mellem den
skadevoldende handling eller undladelse og den faktisk indtrådte skade. Skaden skal
altså med andre ord indtræde som en følge af - være forårsaget af - skadevolderens
adfærd.
Adækvans
Adækvansbegrebet indebærer traditionelt set, at den indtrådte skade skal være
påregnelig. Det vil sige, at en skadevolder alene vil være ansvarlig for kausale følger af
den ansvarspådragende adfærd, hvis skadevolderen burde kunne påregne (forudse), at
den faktisk indtrådte skade kunne indtræde som følge af hans handling eller undladelse
Årsagskonkurrence
Hvis det ansvarsbegrundende forhold er en tilstrækkelig, men ikke nødvendig betingelse for skadens indtræden, foreligger der årsagskonkurrence.
Nødvendige og tilstrækkelige betingelser
- Man sammenligner det faktiske forløb med et tænkt forløb. Ville det gøre nogen forskel, hvis det ansvarsbegrundende forhold fjernes? Denne vurderingsmåde er udtryk for et krav om, at det ansvarsbegrundende forhold skal have været et nødvendig betingelse for skadens indtræden. Princippet om ”nødvendig betingelse” giver normalt et tilfredsstillende svar på spøgsmålet om A skal anses for årsag til B, men ikke altid.
Årsagsbetingelsen kan altså blot formuleres som et krav om nødvendig eller tilstrækkelig betingelser.
* Det kan dog fastlægges, at hvis den skadevoldende adfærd (handling eller undladelse) både er nødvendig og tilstrækkelig betingelse for skadens indtræden, er årsagsbetingelsen opfyldt.
Det kan også fastslås med sikkerhed, at hvis den hverken er nødvendig eller tilstrækkelig, er årsagsbetingelsen ikke opfyldt.
Hvis det ansvarsbegrundende forhold er en tilstrækkelig, men ikke nødvendig betingelse for skadens indtræden, foreligger der årsagskonkurrence.
Hvis det ansvarspådragende forhold er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for skadens indtræden, foreligger der et adækvansproblem. Skadevolder har ikke haft fuld kontrol over hændelsesforløbet. Skaden indtræder kun fordi også andre faktorer end det ansvarsbegrundende forhold indvirker på forløbet.
Adækvansproblemer
Hvis det ansvarspådragende forhold er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for skadens indtræden, foreligger der et adækvansproblem. Skadevolder har ikke haft fuld kontrol over hændelsesforløbet. Skaden indtræder kun fordi også andre faktorer end det ansvarsbegrundende forhold indvirker på forløbet.
Normalbaggrund
Færdige skader
Tilfælde med årsagskonkurrence skal løses ved at opstille forskellige argumenter og
afveje dem over for hinanden, dvs. ved almindelig erstatningsretlig argumentation.
Udgangspunktet for kausalitetsbedømmelsen er skadelidtes normalbaggrund. Det vil
sige, at skadelidtes situation i forhold til f.eks. helbred, alder og økonomi på tidspunktet
for ansvarshændelsen danner udgangspunktet for kausalitetsspørgsmålet. Dette
indebærer, at såkaldte færdige skader som det helt klare udgangspunkt ikke kan
skabe en årsagskonkurrence. Skader, hvis virkninger er indtrådt fuldt ud på tidspunktet
for ansvarshændelsen, betragtes med andre ord som en del af skadelidtes
normalbaggrund.
Baviskrav og bevisbyrde
- Kravene til beviset for årsagsforbindelse lempes i nogle tilfælde, hvor der foreligger grov eller klar culpa, jf. U.2002.1496 H – Hjerneskade anset for forårsaget af slag fra voldsmand, der derfor blev fundet erstatningsansvarlig. Den grove culpa findes i dommen ved, at A’s erstatningsansvar ikke kunne lempes i medfør af EAL § 24, stk. 1
- Se også U. 2002.2000 H om en ”klar advokatfejl” hvor Højesteret udtalte, at advokaten kun kunne undgå ansvar, hvis det med betydelig grad af sandsynlighed måtte antages, at der ikke var årsagssammenhæng mellem fejlen og tabet – altså en omvendt bevisbyrde med højt beviskrav til skadevolderen – præsumptionsansvar – Advokat delvis erstatningsansvarlig for aktieafgifter
Usædvanlige følgeskader
- Når en personskade bliver af udsædvanlig karakter (skaden eller skadens størrelse) skyldes det ofte skadelidtes særlige følsomhed. (Uden den skadevoldende handling ville skadelidte have levet med sin særlige følsomhed, uden at lide den slags tab, der nu rammer ham.)
- Udgangspunktet er, at skadelidte er berettiget til samme erstatning som en ikke-følsom person, jf. f.eks. U.2004.889V (om en salmonellaforgiftning, hvor det ikke blev tillagt betydning, at den skadelidte havde en særligt vævstype, som væsentligt øgede risikoen for udvikling af ledbetændelse efter en sådan forgiftning). Det vil atlså sige, at ”indkapslede skader” medfører et erstatningansvar for skadevolder – man må tage skadelidte, som han er.
Hvis en psykisk lidelse ikke er en følge af en (erstatningsberettigende) fysisk skade, er domstole mere tilbøjelige til at finde, at følgen er inadækvat. Se U.2005.523H – PENSUM Kommune ikke erstatningsansvarlig over for borger, der efter langvarig behandling af en byggetilladelsessag havde pådraget sig et kronisk belastningssyndrom. Opsætning af vindmølle Klage fra nabo Tilladelsen skulle genvurderes, ny nabo siger pyt Lang sagsbehandling påstås at have forudsagt belastningssygdommen.
Indirekte forvoldte skader:
Hvad er udgangspunktet
Hvorfor ikke => Flodbølgeargumentet
Chokskader
Vigtigste præjudikat for chokskader –> 1973 dom omkring angstneurose - scooterfører blev dræbt
Også dom fra 2014 hvor mor tilkendes erstatning efter døtres død
MEL
- Indirekte skader erstattes som udgangspunkt ikke (der er dog undtagelser)
- Hvorfor? ‘Flodbølgeargumentet’
”Chokskader” er hvor en person pådrager sig chok – og i forlængelse heraf udvikler en psykisk lidelse – i anledning af en anden persons (fysiske) tilskadekomst eller død. I disse tilfælde ser man i retspraksis tilfælde, hvor der tilkendes erstatning, fx U. 2014.2376 H, hvor en far efter en samlivsophørelse med moderen slår deres to døtre ihjel. Højesteret er dog tilbageholdende med at tilkende erstatning for indirekte skader, og de afhænger altså af adækvansbetragtninger – ofte kun ved dødsulykker.
Vigtigste præjudikat for dette er afgørelsen i dommen U.1973.451H – Udmålt personskadeerstatning tildelt til person, der udviklede en angstneurose efter at have været involveret et færdselsuheld, hvor en scooterfører blev dræbt. Meget vidtgående afgørelse men ikke sin første af slagsen.
Eksempel med MEL: Miljøskadeerstatningsloven – Forurenet hav/strand – hvilket skib – hvem kan kræve erstatning (fiskere, hotelejere, sommerhusejere?)
