Lempelse Flashcards
(11 cards)
Hvilke muligheder er der for nedsættelse eller bortfald af erstatningspligten:
- Skadelidtes medvirken eller egen skyld
- Forsikringsdækkede tab
- Flere skadevoldere: Lempelse i hht. EAL §§ 24, 24 a og 24 b eller flere ansvarlige i hht. EAL § 25.
Definition af emnet:
o Nedsættelse eller bortfald af erstatningspligten ved skadelidtes medvirken eller egen skyld.
o Skelnen mellem ‘egen skyld’ og ‘medvirken’:
- Egen skyld: Skadelidte har handlet culpøst (uansvarligt).
- Medvirken: Skadelidte har udsat sig selv eller ting for en indlysende fare.
Formål:
o Lempelse af skadevolders (eller skadelidtes) ansvar.
o Undgå tilfældigheder og opnå rimelighed i erstatningssager.
Lovgivning om lempelser:
EAL: § 24, 24 a og 24 b: Regler om lempelse af ansvar.
§ 24 - den almindelige lempelsesregel
§ 24 i EAL kaldes også for den almindelige lempelsesregel.
Stk. 1. Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt.
Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som angivet i stk. 1 kan der ses helt eller delvis bort fra skadelidtes medvirken til skaden. Ved krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, gælder det samme om afdødes medvirken.
Hvis man f.eks. har lidt en skade på 100.000kr, og man vurderes til at have medvirket til skaden, så han kun har krav på en ½ skade, altså 50.000 kr., så kan hans medvirken i hht. stk 2 i § 24 lempes skønsmæssigt, så det endelige krav mod skadevolder ender med at blive 75.000 kr.
§ 24 a
§ 24 a omhandler lempelse af børns erstatningsansvar.
Det vurderes, om barnet har handlet anderledes end andre børn på samme alder og i samme situation (culpanormen) (24 a, 1. pkt.)
Efter lempelsesreglen i erstatningsansvarsloven § 24 a, 2. pkt. kan et barns
erstatningsansvar nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt. Et
erstatningskrav mod et barn kan således nedsættes eller bortfalde, hvis det er rimeligt
under hensyn til i) manglende udvikling hos barnet, ii) handlingens beskaffenhed eller
iii) omstændighederne i øvrigt.
U 1991.274 H (Mindestenen)
I dommen trykt i U 1991.274 H behandlede Højesteret spørgsmålet om, hvem der skulle ifalde et ansvar for, at en mindesten ved nogle børns leg under en spejdertur væltede med skade til følge for ét af børnene, der ikke deltog i legen. Højesteret fandt, at to af børnene, der havde deltaget i legen, og som i øvrigt var dækket af en ansvarsforsikring, var erstatningsansvarlige. Højesteret frifandt, med dissens, ejeren af grunden.
Analog anvendelse af § 24 a
Det skadelidte barns egen skyld - analog anvendelse af EAL § 24 a:
Efter sit indhold omhandler EAL § 24 a alene de tilfælde, hvor barnet er skadevolder, men retspraksis indeholder klar støtte for en analog anvendelse af bestemmelsen, hvorefter bestemmelsen kan anvendes til bedømmelse af, om det skadelidte barn skal miste sin ret til erstatning eller tåle en nedsættelse af erstatningen som følge af egen skyld. Den analoge anvendelse gælder både § 24 a, 1. pkt. og § 24 a, 2. pkt.
Helt små børns krav på erstatning kan derfor ikke nedsættes eller bortfalde som følge af, at de har udvist egen skyld, jf. en analog anvendelse af EAL § 24 a, 1. pkt. Endvidere kan et barn, der har lidt en skade, risikere at få sit krav på erstatning nedsat eller helt bortfalde, hvis det skadelidte barn i forbindelse med skadeshandlingen selv har handlet så culpøst sammenlignet med skadevolderen, at det skadelidte barn ikke ville undgå ansvar, jf. en analog anvendelse af EAL § 24 a, 2. pkt.
§ 24 b
24 b, stk. 1, 1. pkt - Samme regler
24 b, stk. 1, 2. pkt - nedsættelse eller bortfald
24 b, stk. 2 - Beruselsesmidler
§ 24 b
§ 24 b omhandler lempelse af psykisk eller fysisk hæmmede personer.
- HR: Psykisk afvigende personer er ansvarlige efter samme regler som normale personer,
jf. EAL § 24b, stk. 1, 1. pkt., hvorefter personer, der på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling mv. manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, er erstatningsansvarlige for skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer - U: Skadevolderens ansvar kan dog nedsættes eller helt bortfalde, hvad han var ude af
stand til at handle fornuftsmæssigt, og hvis et bortfald eller en reduktion af ansvaret rimeligt efter omstændighederne, herunder blandt andet, skadelidtes evne til at bære tabet, skadevolderens sindstilstand, handlingens beskaffenhed og muligheden for at få tabet erstattet hos andre, herunder en eventuel forsikring eller medskadevoldere, jf. EAL § 24 b, stk.1, 2. pkt. - U. 2014.2197 V (bortfald af erstatningskrav på kr. 100.000 fra søværnet for udgifter til en redningsaktion, som uden nogen grund var hidkaldt af en psykisk syg person) Der blev lagt vægt på den berettigedes – bedre – evne til at bære tabet, som er et af kriterierne for lempelse i EAL § 24 b, stk.1, 2.pkt.
- Har skadevolderen ved misbrug af beruselsesmidler eller på lignende måde hensat sig i en tilstand, hvor han er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, er en lempelse af
ansvaret udelukket, jf. EAL § 24 b, stk.2. (fx hvis man har taget stoffer)
§ 25: Fordeling af erstatningspligten blandt flere skadevoldere.
Det er også vigtigt at nævne § 25 i EAL, som indeholder regler for, hvis der er flere ansvarlige.
EAL § 25, stk. 1:
Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk erstatningsansvarlige foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.
Både tingsskade og personskade
EAL § 25, stk. 1
(ingen eller alle er dækket af ansvarsforsikring) Rimeligheds-vurderingen (helhedsbedømmelse):
* skyldgraden
* risikosynspunkter
* sociale hensyn (økonomiske forhold)
* farlighedsgrad
* mest aktiv
* i hvis interesse
* …
Hvis alle er dækket af ansvarsforsikring, vil en lovpligtig specialansvarsforsikring typisk komme til at bære i sidste ende (f.eks. motorkøretøjsforsikring) – men afhænger også af culpa
EAL § 25, stk.2.
Er en eller flere af de erstatningsansvarlige dækket af en ansvarsforsikring, gælder § 19, stk. 1 og 2, og § 21. I de tilfælde, der er nævnt i § 19, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 21, kan der ved den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem skadevolderne tages hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer. § 20 finder tilsvarende anvendelse.
U 2001.1590 V Elev med bue og pil
M har pådraget sig erstatningsansvar for den skade, O har lidt. Børnene er indgået i
farlig leg, som O startede hvormed erstatningen nedsættes.
S har ikke varetaget sin tilsynspligt, hvorfor S også ifalder ansvar. S og M skal dermed
bære ansvaret solidarisk, mens S dog skal bære hele ansvaret efter EAL § 25, stk. 1
Egen skyld og medvirken
- HR: Skadelidtes adfærd vurderes ud fra culpabedømmelse.
- Relativt ansvar:
o Sammenligning mellem skadevolders og skadelidtes handlinger.
o Hvis ingen forskel på handlingernes farlighed: „Egen skyld-brøken” anvendes.
Faste nedsættelsesbrøker: 1/3, 1/2, 2/3.
Mindre end 1/3 skyld: Fuld erstatning.
Mere end 2/3 skyld: Ingen erstatning.
o Ved fordelingsvanskeligheder: 50/50.
Passiv og aktiv identifikation
- Passiv identifikation: Skadelidtes erstatningskrav reduceres pga. en tilknyttet persons egen skyld. Gælder når man har et krav at rette mod andre.
o Eksempler:
Efterladte (forsørgertab) identificeres passivt med afdøde.
Arbejdsgiver (AG) med arbejdstager (AT).
o Ikke omfattet: Børn med forældre. - Aktiv identifikation: Bruges, når en person mødes med et krav.
