Fortolkning af aftaler Flashcards
(7 cards)
Hvornår er det relevant at fortolke
Hvis der mellem parterne opstår tvivl eller uenighed om, hvad der er aftalt, eller hvis der i
aftalen er forhold, som parterne ikke har taget stilling til, er det nødvendigt at have
redskaber til at kunne fastlægge retsstillingen i sådanne situationer. Man benytter i tvivlssituationer aftalefortolkning og -udfyldning. Der er jo næppe nogen kontrakttekst, der er så udtømmende, at den indeholder bestemmelser, der tager stilling til alle spørgsmål i enhver situation, som kan opstå.
Fortolkning
Fortolkning anvendes, når et ord eller et vilkår i en aftale er uklart eller tvetydigt. Man
benytter således fortolkning, når der i aftalen er taget stilling til forholdet, men der
mellem parterne er tvivl/uenighed om, hvordan det pågældende aftalevilkår skal forstås.
Aftalefrihed – parternes fælles opfattelse er udgangspunktet for fortolkning.
Udfyldning
Udfyldning anvendes, når parterne ikke i aftalen har taget stilling til et forhold. Hvis
aftalen f.eks. udvikler sig på en anden måde end forudsat, kan der opstå en uventet
situation i aftaleforholdet, som parterne ikke har taget stilling til i aftalen. Man må i
sådanne tilfælde foretage en udfyldning af aftalen, således at det pågældende forhold og
dermed retsstillingen fastlægges mellem parterne.
Fortolkningsmetoder
Det forekommer, at en part har ment ét, men at udtalelsen bliver opfattet anderledes af modtageren
* Viljesprincip: Den erklærendes mening er afgørende
* Løftegivers vilje er eneafgørende ved testamenter og normalt også ved gaver, jf. arvelovens §§ 76 og 93, stk.1.
Erklæringsprincip og tillidsprincip: tillægger selve erklæringens indhold efter almindelig sprogbrug, og modtagerens rimelige (beføjede, begrundede) forventning.
Koncipistreglen
- Kontraktvilkår, som er konciperet af den ene part alene, fortolkes ofte imod koncipisten og til fordel for den anden part
- Koncipistreglen kan tages som udtryk for, at koncipisten er nærmest til at bære risikoen for eventuelle uklarheder i aftalen
Minimumsreglen
- Ved tvivl om løftegiver overhovedet har påtaget sig en forpligtelse, eller om en kontrahent har påtaget sig en større eller mindre byrde, kan løsningen – hvis ikke andre særlige omstændigheder taler for et andet resultat – afgøres til fordel for løftegiver, så der pålægges den mindst vidtgående forpligtelse.
AFTL § 38 b
Urimelige standardvilkår i forbrugeraftaler (lovfæstelse af uklarhedsreglen)
I Aftalelovens § 38 b, stk. 1, er der medtaget en eksplicit bestemmelse om anvendelse af
koncipistreglen i forbrugeraftaler. Efter bestemmelsen skal koncipistreglen anvendes i
disse aftaler, når to betingelser er opfyldt:
- Der skal foreligge tvivl om forståelsen af et eller flere aftalevilkår, og
- Det/de omstridte aftalevilkår må ikke have været genstand for forhandling mellem
de to parter.
Når disse betingelser er opfyldt, bevirker koncipistreglen, at uklarheder i aftaleindholdet
skal fortolkes til gunst (fordel) for forbrugeren.
En aftale har ikke været forhandlet, når en forbruger ikke har haft mulighed for at påvirke
aftalen. Der tænkes navnlig på standardaftaler, hvor forbrugeren ikke har været med til
at forhandle aftalen.