Objektivt ansvar Flashcards
(9 cards)
Objektivt ansvar
Objektivt ansvar indebærer grundlæggende, at skadevolder kan ifalde erstatningsansvar for skader, som forvoldes, uden at skadevolderen har handlet forsætligt eller uagtsomt (han ifalder således også erstatningsansvar for hændelige skader). Man kan altså både ifalde ansvar for skader, som opstår som følge af hændelige skader eller for skader, som opstår på baggrund af skadelidtes uagtsomme adfærd – et eksempel herfor er fodgængeren, der går ud foran en bil, fordi vedkommende ikke har set sig for.
Hjemmelskrav
Et objektivt ansvar kræver hjemmel, hvad end det er lovbestemt objektivt ansvar som fastlægges i loven eller ulovbestemt objektivt ansvar, som fastlægges af retspraksis.
Krav om ansvarsforsikringer
Skærpelsen af ansvarsgrundlaget imødekommes med en udbygning af muligheder for forskellige forsikringer, herunder især ansvarsforsikringerne. For at nævne et eksempel er der en lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer, jf. FÆL § 105. (Hvis motorkøretøjet ingen ansvarsforsikring har, så dækker DFIM).
Begrundelser for ulovbestemt objektivt ansvar:
Risikofordeling: Sikrer, at risikoen placeres hos den, der bedst kan bære den (ofte den professionelle part, erhvervslivet eller lignende).
Tryghed for skadelidte: Hjælper borgere og ”de svage” ved at sikre erstatning, især i farlige situationer.
Forebyggelse: Motiverer potentielle skadevoldere til at foretage nødvendige sikkerhedsforanstaltninger Øget belastning for potentielle skadevoldere.
Problematik ved ulovbestemt ansvar:
- Balancegang mellem at skabe tryghed for borgerne og udvise hensyn til erhvervslivet.
- Domstolene risikerer at påtage sig en lovgivende rolle.
- Lovgivningsmagten kan dog stadfæste domme ved at lovgive i overensstemmelse med Højesterets vurdering eller modsat indføre modstridende regler.
Eksempler på lovbestemt objektivt ansvar:
Eksempler for det lovbestemte objektive ansvar er f.eks. ved hunde, motorkøretøjer, jernbaner, luftfart eller miljøskader. Det objektive ansvar findes her i fx hundeloven, færdselsloven, jernbaneloven osv.
Eksempler på ulovbestemt objektivt ansvar:
=> Udgravninger og piloteringer (naboskader)
* Objektivt ansvar: Bygherre
* Betingelser:
* Farligt/potentielt skadevoldende
* Ikke ubetydelig skade
* Risiko var bekendt for bygherre/entreprisegiver
* DOM: U.1968.84/2H Aalborg Kloster dommen fra 1968:
* I dommen U 1968.84/2H pålagde Højesteret for første gang en bygherre objektivt ansvar som følge af skader opstået ved udgravnings- og piloteringsarbejder. I den pågældende sag skulle Højesteret tage stilling til, om en bygherre og en entreprenør skulle gøres ansvarlige for de skader, der var blevet påført Aalborg Kloster som følge af rystelser forårsaget af pælenedramning på en byggeplads ca. 100-200 meter fra klostret.
=> Forsyningsledninger (brud ‘af sig selv’)
* Objektivt ansvar: Ejer
* Betingelser
* Drift/tilsyn
* Ikke upåregnelig (dermed mulighed for at indregne risikoen enten økonomisk eller teknisk)
* (tilstopning/blokering sandsynligvis ikke omfattet)
=> Materialesvigt/teknisk svigt i øvrigt
* Nogle domme tenderer obj. ansvar
* Betingelse (tilsyneladende): Farlighed
Den oversvømmede kloak – U.1987.258H – regnen i Greve
Ved to Højesteretsdomme afsagt i 1983 var kommuner som ledningsejere blevet pålagt et objektivt ansvar for skader som følge af brud på forsyningsledninger med præmissen om, at de ved “… sin tekniske og økonomiske planlægning af driften har mulighed for at tage risikoen af sådanne ikke upåregnelige skaders opståen i betragtning”. Denne begrundelse har flere gange sidenhen været påberåbt af parter, der har lidt skade som følge af skader forårsaget af offentlige anlæg.
I denne dom (regnen i Greve) skulle Højesteret tage stilling til, om Greve Kommune som ejer af et kloaksystem skulle bære ansvaret for skade på en række parcelhusejendomme og deres indbo, der var blevet ødelagt som følge af oversvømmelser forårsaget af det overbelastede kloaksystem grundet regnvejr.
Det vigtigste ved denne dom er, at seks ud af syv højesteretsdommere kom frem til, at der i en sag som den foreliggende ikke kunne statueres et objektivt ansvar. Når seks højesteretsdommere ud af syv ikke kunne gå ind for et sådant objektivt ansvar, må det ses som udtryk for, at et objektivt ansvar enten må kræve lovhjemmel eller meget stærke grunde, og at det var den overvejende opfattelse blandt Højesterets dommere, at sådanne grunde ikke var til stede i denne sag. Det har i den forbindelse utvivlsomt spillet en væsentlig rolle, at det var en naturbegivenhed, der var den udløsende skadesårsag i sagen, og som således på markant vis afveg fra de omstændigheder, der begrundede det objektive erstatningsansvar i dommene fra 1983.
Ansvar for selvstændigt virkende hvervtager:
=> HR: Hvervgiver (f.eks. en bygherre) bliver ikke ansvarlig for hvervtagers (f.eks. en tømrers) skadegørende handlinger
U: Hvis farligt område og dermed ofte selv underlagt et skærpet ansvar eller lovbestemt/ulovbestemt objektivt ansvar (man skal ikke kunne sende ‘aben’ videre)
U: Hvis hvervgiver opfattes som egentlig arrangør (Eks. teambuildingarr., hvor AG deltager i planlægningen) - arrangøransvar
U: Hvis medvirket ved culpøs handling (f.eks. givet forkerte tegninger til hvervtageren)
Relevant i Aalborg Kloster dommen, fordi:
Det skulle vurderes, om hvervgiveren havde ansvar for den selvstændigt virkende hvervtager JA fordi Højesteret fandt, at Entreprenøren ikke havde handlet culpøst § 23, stk. 1 regler om AG regres mod AT(?)
