Rette handlemåde Flashcards
(7 cards)
Hvornår er der handlet uagtsomt?
- VED OVERTRÆDELSE AF EN FORSKRIFT
- VED OVERTRÆDELSE AF EN ALMINDELIG HANDLEPLIGT
- VED HANDLING I STRID MED RETSPRAKSIS
- VED HANDLING I STRID MED SÆDVANER
Rette handlemåde – lov
Containerdomme
Hvis en person har overholdt de forskrifter for rigtig optræden, som gælder på et område, er
der formodning for, at han ikke har handlet uagtsomt.
* Hvor der er en lovbestemmelse, der regulerer adfærden, går man ikke ind i en egentlig
culpavurdering.
* Overtrædelse af regler/forskrifter – udgangspunkt erstatningsansvar
* 2 modsatrettede domme illustrerer dette – 1. og 2. containerdom
U1976.129 H – 1. containerdom
A døde efter at være kørt ind i en affaldscontainer, som kommunen havde stillet på
kørebanen.
Højesteret mente ikke, at der var noget at bebrejde kommunen og frifandt kommunen.
Der gjaldt på det tidspunkt ingen regler om afmærkning af containere.
U1989.282V – 2. containerdom
Bilist kører ind i en container, der står på vejen uden lygter.
Udlejeren af containeren blev anset erstatningspligtig, da han ikke havde forklaret lejeren om
de gældende regler om afmærkning med lygter.
Der er forskelle på hændelsesforløbet – men 1976-sagen havde nok fået et andet udfald,
hvis der dengang havde været regler.
Schutzzweck
- Obs! Det er ikke enhver overtrædelse af en forskrift, der er ensbetydende med, at skadevolderen ifalder erstatningsansvar for uagtsom adfærd. Formålet med reglen skal være at regulere, hvad der er forsvarlig optræden i den indtrådte skadesituation – ”SCHUTZZWECK” – reglens beskyttelseshensyn.
- OBJEKTIVE ANSVARSFRIHEDSGRUNDE – nødværge, nødret, samtykke, accept af risiko.
Rette handlemåde - handlepligt
- Visse personer har en særlig handlepligt:
- Forældre, skoler mv. skal holde tilsyn med børn
- Arrangører skal sikre, at deres arrangementer er forsvarligt tilrettelagt – lærebogens s. 106
- Arbejdsgivere skal sørge for, at deres ansatte arbejder under betryggende sikkerhedsmæssige forhold
- Indehavere af fast ejendom, veje og andre færdselsbaner har en almindelig pligt til at vedligeholde ejendommen, kørebanen mv
Retspraksis
- Retspraksis er en meget vigtig retskilde inden for erstatningsretten.
- Hvis en person har overholdt de handlemåder på et givet område, som i tidligere lignende sager er fastslået ved domstolene, er der formodning for, at han ikke har handlet uagtsomt.
- Pas på med sammenligninger for de er ikke altid så ens, som de ser ud! En direkte vejledning om, hvordan en konkret ansvarssituation skal bedømmes, vil man derfor næppe finde i tidligere praksis.
- Der kan imidlertid ligge så stort et antal domme inden for nogle typesituationer, f.eks. om hvor tidligt efter natligt snefald skal en husejer sørge for snerydning af fortovet – her vil praksis ofte kunne give et mere direkte svar på culpa eller ikke-culpa.
- På andre områder er tidligere retspraksis nærmere en mere generel rettesnor for graden af strenghed i culpabedømmelsen på vedkommende område.
Sædvane
- På mange af livets områder – særligt i det professionelle virke – er der opstået bestemte anerkendte regler og principper. Målestokken for den rette handlemåde kan derved være fastlagt ved sædvane.
- Hvis en person har anvendt den sædvanlige fremgangsmåde og overholdt de handlemåder på et givet område, som i tidligere lignende sager er fastslået ved domstolene, er der formodning for, at han ikke har handlet uagtsomt.
Øvrige forhold
1) Handlingens farlighed
2) Handlingens skadeevne
3) De foranstaltninger, der kan træffes for at imødegå, at der indtræffer skader
Tidligere lignende skader
U2001.1374V:
Hvis en person har gjort, hvad der var muligt for at orientere sig om risikoen for skade, har valgt den mindst risikable fremgangsmåde og har forsøgt at forebygge skaden, er der formodning for, at han ikke har handlet uagtsomt.