Neurokirurgi Flashcards Preview

Hjerte-lunge-kar > Neurokirurgi > Flashcards

Flashcards in Neurokirurgi Deck (177)
Loading flashcards...
31

Karakteriser kloniske anfald

Rykvise trækninger i større muskelgrupper.

32

Karakteriser tonisk-klonisk anfald

Inddeles i
- primære anfald: optræder uvarslet ved generaliserede idiopatiske epilepsiformer (fx juvenil myoklon epilepsi), abstinensudløste anfald eller metabolisk encephalopati).
- sekundære anfald: forudgåes af fokale anfald.

Det primære generaliserede tonisk-kloniske anfald:
Evt forudgået af prodromer 1-2 dage før med almen utilpashed, træthed, irritabilitet, dysfori, hovedpine. (OBS må ikke forveksles med aura som kun er ved sekundærede generaliserede anfald, og som er LIGE op til anfaldet).
Der ses intielt bevidsthedstab med 5-20 sek tonisk fase (fleksion i OE og ekstension i UE) efterfulgt af klonisk fase i 30-60 sekunder.
Anfaldet vare typisk 1-2 min og har ofte autonome symptomer med fråde om munden, lysstive pupiller og evt ekskretafgang. Derefter kan følge en post-iktal fase med ukontaktbarhed og slaphed i minutter til timer.

Det sekundære generaliserede tonisk-kloniske anfald:
Forudgået af aura (= symptomer fra det indledende fokale anfald som patienten selv kan huske).
Herefter anfald som for det primære.

Fund under anfald: pupiller er dilaterede + lysstive, fråde om munden, positiv Babinski, tunge/kind bid, ekskretafgang, cyanose (toni øger metabolismen).

Fund efter anfald: bevidstløshed, slaphed, lysstive papiller, positiv Babiski i min-timer, blå mærker efter fald. Evt forhøjet kreatininkinase.

EEG: iktalt ses generaliserede/bilaterale synkrone spikes, som ofte er sløret af muskelaktivitet. Interiktalt ses 1) generaliserede/bilaterale synkrone paroksysmer, 2) fokale paroksysmer, eller 3) normalt.

33

Karakteriser atonisk anfald

(= drop attacks)

Anfald: pludselig spontant, universelt tab af muskelspænding, ultrakort bevidsthedstab og fald.

Fund: pt falder hårdt uden at tage fra hvorfor der ofte er skader forbundet med faldet.

EEG: iktalt ses kortvarige paroksysmer med polyspike-waves, herefter pludselig affladning af kurven. Interiktalt er det abnormt.

34

Nævn og definer epileptiske syndromer

Syndromer hvor der foruden epileptiske anfald indgår andre kliniske data (fx alder ved debut, ætiologi, EEG fund, forløb og prognose).

EX: Lennox-Gasteau, Rolandisk epilepsi, Wests syndrom

35

Differentialdiagnoser til epilepsi

- psykogent anfald (ingen ophævede reflekser eller Babinskis)
- lipotymi/synkope (differentiere på anamnesen)
- feberkramper
- abstinenskramper
- hypoglykæmiske kramper
- hypocalcæmiske kramper
- hyperventilationskramper
- andre mindre hyppige: TCI, transitorisk global amnesi, narkolepsi, eklampsi, katapleksi, anfaldsvis vertigo, migræne med aura.

36

Hvordan behandles epilepsi

Anfaldsbehandling: et kortvarigt tonisk-klonisk anfald (eller andre?) kræver ikke særlig behandling udover at pt bør placeres så vitale funktioner understøttes og unødvendige traumer undgås.
Varer anfaldet >5min behandles akut på mistanke om status epileptikus.

Profylaktisk behandling:
- 1. anfald: ingen behandling, medmindre der foreligger strukturel tilgrundlæggende årsag

- >2 anfald: profylaktisk behandling med antiepileptika da 70% ellers vil få nye anfald. Antiepileptika holder 70% anfaldsfrie.
Førstevalgsbehandlingen afhænger af typen af anfald og evt syndrom diagnose.
Ved anfaldsfrie perioder på ca 2-5 år kan det overvejes om medicinen bør seponeres, dog er der stadig betydelig risiko for recidiv.

- svær, resistent, fokal epilepsi: kirurgisk resektion af epileptisk fokus. Specielt indiceret ved temporallapsepilepsi som ofte er behandlingsresistent. Ca 2/3 bliver anfaldsfrie efter kirurgi og 1/4 får anfaldsreduktion. Alternativt kan der laves N. Vagus stimulation som reducerer anfaldende hos 50%.

37

Nævn de vigtigste antiepileptika

- Oxcarbazepin
indikation: 1. valg til fokal epilepsi
bivirkninger: hyponatriæmi, ødemer, agranulocytose, øger metaboliseringen af p-piller.

- Valproat
indikation: alle typer, førstevalg til idiopatiske generaliserede epilepsier.
bivirkninger: ventrikelslimhindeirriterende, øget appetit, vægtstigning.
kontraindikationer: leverinsufficiens, trombocytopeni, graviditet

- Lamotrigin
indikation: alle typer minus myoklonier (som forværres). Førstevalg ved fokal epilepsi.
bivirkninger: "start low go slow" pga risiko for allergisk hudreaktion med risiko for udvikling af Steven-Johnson syndrom.

- Fenytoin og fosfenytoin
indikation: fokale og generaliserede toniske-kloniske anfald. Ved i.v. behandling mod status epilepticus foretrækkes fosfenytoin som er mindre vævstoksisk.
bivirkninger: træthed, ataksi, dysarti, svimmelhed, kvalme, neuropati. Langvarig behandling kan give gingival hyperplasi og hirsutisme.
kontraindikation: leverinsufficiens

- Ethosuximid
indikation: absencer
bivirkninger: dyspepsi


Fokal epilepsi --> oxcarbazepin (Trileptal) (lamotrigin)
Generaliseret epilepsi --> Valproat (lamotrigin)
Status epilepticus --> diazepam (stesolid) --> fosfenytoin

38

Hvordan er reglerne overordnet omkring epilepsi og kørekort

Nydiagnosticeret epilepsi: 12 mdr kørselsforbud fra dato for medicinopstart. Inden anfald i de 12 måneder --> kørselsforbudet bortfalder men kørekortet er typisk begrænset til 2 år.

Kendt med epilepsi, med anfald: et anfald medfører 3 mdr kørselsforbud, tiltagende sværhedsgrad/behandlingsresistens medfører 6 mdrs forbud.

Kendt epilepsi uden anfald (eller isoleret natlige tilfælde): ingen forbud.

39

Ved 1. motorneuron skade ses ofte

Spasticitet (øget tonus), hyperrefleksi og let/diskret atrofi

40

Ved 2. motorneuron skade ses ofte

Atrofi, arefleksi og let nedsat tonus

41

En facialis parese er...

Central hvis der er normal kraft i panden og parese i resten af den afficerede side.

Kan ses ved Guillan Barre (især ved bilateral facialisparese)

42

Læsion i fasculus longitudinalis og oftalmoplegi er hos unge kvinder tegn på

MS

43

Karakteristiske fund ved polyneuropati

Distale pareser og sok- og handskeformede sensoriske udfald.

44

Hvad kan polyneuropati skyldes

Diabetes og uræmi

45

Karakteristiske fund ved myopatier

Proksimale (skulder- og hoftebælte) pareser og trendelenburgs tegn.

46

Hvilke patofysiologiske mekanismer kan elektroneurografi (ENG) afdække

demyeliniserende skader i det perifere nervesystem og axonale skader i det perifere nervesystem.

47

Elektronneurografi kan påvise læsioner i

Tykke myeliniserede motoriske nervefibre i arme og ben.

48

De motoriske baner central kan måles hvordan

Vha evokerede potentialer

49

Creatinkinase (CK) er en blodprøve der kan være...

ofte er forhøjet med primære muskelsygdom (og kan være forhøjet ved neurogene lidelser som fx polyneuropati)

CK er forhøjet ved muskelnedbrydning

Ved meget kraftig nedbrydning --> meget høj CK (fx gamle mennesker som har ligget på gulvet længe efter fald) ses at urinen bliver mørk, og akut nyreinsufficiens, og behandles med forceret diurese

50

Ved klinisk undersøgelse af muskelstyrken skal man tage højde for...

Vil stor variation mellem tests give mistanke om funktionel tilstand, og patientens alder, vægt og køn bør indgå i vurderingen.

51

Hvis pt ikke kan gå på hæl med kan gå på tæer kan det skyldes... (hvilken nerve er påvirket)

Påvirkning af n. peroneus ved knæet.

52

Hvis pt ikke kan gå på tæer men kan gå på hæl kan det skyldes... (hvilken nerve er påvirket)

Påvirkning af n. tibialis, påvirkning af plexus lumbosacralis eller medullær skade.

For af differentiere kan man kigge på sensorikken og reflekser (perifer vs central)

53

Ved bilateral dropfod kan årsagen være

Polyneuropati (!!!), bilateral affektion af plexus lumbosacralis, en muskelsygdom og dissemineret sklerose.

54

Tegn på funktionel (non-organisk) parese (funktionellidelse)

- styrken veksler meget ved gentagne US
- øget styrke ved reinstruktion
- "give-away" nedsat kraft (når musklen pludselig giver efter, efter at kunne have ydet modstand - der findes ingen sygdom som er karakteriseret ved dette)
- diskrepans mellem kraftundersøgelse på lejet og funktionsevne (fx ingen kraft på lejet men efterfølgende kan gå på wc)
- paralyse uden ændring af reflekser og tonus

55

Hvad er Gowers tegn (pt (børn) kravler op ad sig selv når de skal rejse sig) et tegn på?

Dysfunktion af proksimal muskulatur

Fx Duchennes muskeldystrofi
Sent motorisk udviklet, klodsede, typisk kørestolsbudne ved 10-12 års alderen.
Gowers tegn er meget karakteristisk.

56

karakteriser medullopati (RODET)

Cervikal:
- UE: supranukleære tegn
- OE: infranuklærere, infra/supra

Truncus:
sensibilitetsgrænse areola (Th4), umbilicus (Th10),

Conus medullaris/cauda equina
- infranulære tegn i UE
- sphincter påvirkning
- ingen sensibilitetsgrænse truncus

57

Patienter ved læsioner i XXXXXX kan have svært ved at holde hovedet "drop head" og det hviler ofte på brystkassen.

Muskler og motoriske forhornsceller

58

Hvordan adskilles dysarti og afasi

Dysartri er motorisk og kan godt tale og forstå, men det muskulært at forme ordene som er problemet.

Afasi de kan godt forme ordene fysisk, men sprogcentret cerebral er påvirket.

59

Hvad kan "drop head" skyldes af diagnose

- Myasthenia gravis
- Dystrophia myotonica

60

Hvordan diagnosticeres myasthenia gravis

EMG

Støttes af Jollys prøve med udtrætning af øjnene når pt kigger op.